Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Da Als var republik

Januar 5, 2012

Sønderjyder var undertrykte. De tog
imod revolutionen med glæde. Den tyske flåde gik foran. Topff bliver
præsident af Als. Flåden skulle sejle under rødt flag. Efter revolutionen
fik arbejderne indflydelse. Kommunen betalte gravsten. Uenighed i arbejderbevægelsen
i Sønderborg. Lederen ville til Tyskland. Det sociale tilhørsforhold
blev vigtigere end det nationale.
 

Ikke mange i København

Der er næsten ingen her i København,
der ved, at Als var en selvstændig republik fra 6. november
om aftenen til 9. november om morgenen 1918. Præsidenten hed Bruno
Topff.
 

Den tyske flåde var aktiv

I 1917 væltede Lenins bolsjevikker
zaren i Rusland. Socialdemokrater og kommunister

blev splittet. Den tyske flåde var særdeles aktive i kampen. Sønderborg
var hjemsted for især panserkrydsere. Og Kiel
var den 4. november reelt i hænderne på 40.000 marinere. Her dannedes
soldater – og arbejderråd.  

Han hadede revolutionen

Torsdag den 7. november er magten overgået
til rådene i de største sønderjyske byer. Socialdemokratiets leder,
Friedrich Ebert
udtalte:  

  • Hvis kejseren ikke abdicerer,
    er den sociale revolution uundgåelig. Jeg hader revolutionen som pesten.

 

Sønderjyder var undertrykte

I det nuværende Sønderjylland
havde man været besat af tyskerne siden 1864. 30.000 dansksindede sønderjyder
havde været indkaldt til en krig, som ikke var deres. 5 – 6.000 af
disse var faldet i krigen. Såvel sprog som forsamlings- og ytringsfrihed
var undertrykt.

Men en revolution var det mulighed for
at rette op på dette.  

Generelt foregik revolutionen fredelig
i Sønderjylland. I Haderslev,

hvor officererne nægtede at gå ind på rådets krav fik officererne
lov til at gå hjem som civilister.  

Revolution i Tønder

Den 6. november leder matros Alexander
Leppert
fra Zeppelinstationen
i Tønder, arbejder – og soldaterrådet i Slesvig
– Holsten.
Han brugte kun tre timer til at erobre den politiske
magt.  

Dagen efter blev alle officerer afvæbnet.
Man udsteder forbud mod brug af skydevåben og krav om aflevering af
disse. Man opfordrede tilhængere ar revolutionen til at bære røde
bånd.

Efter det konstituerede møde fejres
begivenheden på Torvet i Tønder.
Borgmesteren måtte ofre konens røde underskørt som flag i mangel
af bedre. Amtsrådet og politimesteren
måtte begge erklære, at de ikke ville modarbejde revolutionen.  

Udvises af Danmark

Den 20. november valgtes Heinrich
Wienecke
til formand for byens arbejderråd. Han redigerer også
arbejdernes dagblad Der Freie Arbeiter. Wienecke
brød med socialdemokraterne.

Under store demonstrationer i Tønders
gader, kaldte han Ebert for klasseforrædder.  

Han fængsles men frigives senere efter
protester fra et splittet Socialdemokrati.
I Tønder oprettede man et hjemsendelseskontor. Arbejder
– og soldaterrådene
sørgede også for at sikre fødevarer til
byerne.  

Wienecke
udvises af Danmark i 1920. I 1929 vendte han tilbage som repræsentant
for Kommunistisk Internationale.
Han døde i DDR i 1957.

Kammerater, nu har i magten

Den 6. november stod overskræddegast
Bruno Topff
som leder af soldaterrådet i Sønderborg.

Under revolutionen i Kiel

lå han ellers på Marinehospitalet
i Sønderborg med tuberkulose.
Men han stod op og holdt en flammende tale for forsamlede marinere og
infanterister:  

  • Kammerater nu har I magten
    i jeres hånd. Jeres officerer har ikke
    mere at sige over for jer. Tyranniet er slut. Vi er frie mænd og behøver
    ikke længere at lade os trække ved næsen af den slags folk. Der er
    da nogle imellem, som var retfærdige, men de fleste har opført sig
    svinsk, og de havde fortjent – at man stillede dem op ad muren og
    knaldede dem ned. Men vi vil lade nåde gå
    for ret og lade dem løbe, så vi viser dem, at vi ikke er barbarer.

 

Als udnævnes som republik

Han sluttede talen med at udråbe
Als
som selvstændig republik. Forbindelsen over pontonbroen var
afbrudt. De tilbageværende officerer måtte defilere forbi præsident
Topff
og måtte lægge deres sabler for fødderne af den nye president.  

Bagefter afsang man internationale
og hejste det røde flag med hammer og sejl.  

Modrevolution

En modrevolution blev også forsøgt.
Det var Hauptmann Specht, der havde overkommandoen for en række
lettere sårede soldater fra Sydtyskland,
der ville kæmpe imod. Specht
opfordrede dem til at være tro mod Kaiser und das Reich.

Da Bruno Topff
erfarede dette kontrarevolutionære møde, fik han hurtigt fat i
Specht.
Han fjernede hans skulderstropper og arresterede ham.  

Organisatorisk talent

Topff
bliver i litteraturen fremstillet som en lidt komisk person. Men der
er nu ikke sandheden. Han havde klare organisatoriske evner. Med hård
hånd styrede han revolutionen i Sønderborg
i de tre dage, revolutionen varede.  

Gik hjem

Et forsøg på at nedkæmpe Topff
blev ikke til noget. Den pågældende militære enheds mandskab ville
hellere hjem end ofre sig for kejseren og riget.  

Kørte rundt i landrådens bil

Topff
kørte rundt i landrådens bil
og kontrollerede kassebeholdningen i byens banker. Han beordrede broer
til fastlandet lukket for at sikre fødevareforsyningen. Han lod banker
og posthuse besætte og indførte censur over for aviserne. Den 7. november
kunne man således læse i Sonderburger Zeitung:  

  • Et soldaterråd er blevet
    dannet …I tilslutning til en på 
    marinestationens bagerste eksercerplads afholdt forsamling, i hvilken
    også medlemmer af erstatningsbataljonen deltog. Som borgmester
    Petersen meddelte i et i aftes afholdt hastemøde for det samlede byråd
    har soldaterrådet overtaget den offentlige myndighed i byen og garanteret
    ordenens opretholdelse. Roen er ikke på
    nogen måde blevet forstyrret. Marineposter med hvide armbind har bl.a.
    besat banegården, brovagten og posthuset. Der patruljeres i gaderne.
    Man så også nogle biler som førte røde flag og med marinemandskab
    i at køre af sted. Der er også udstedt forbud mod udskænkning af
    spiritus og afholdelse af danseforlystelser og koncerter.

Udførsel fra Als forbudt

Topff
var en middelhøj, men mager mand med indfaldne kinder og skarpe træk.
Han var lungesyg. Han hostede meget. Han var klædt i naturlæder, brune
støvler, marinebukser og en bluse. Over dette antræk havde han en
civil overfrakke.

Al udførsel af varer var forbudt fra
Republikken Als.
 

Flåden under rødt flag

Den Kejserlige tyske flåde
eksisterede ikke mere. Alle skibe fra Sønderborg

skulle sejle under det røde flag.  

Afgang grundet sygdom

Topff
modtog en række personer og deputationer. Men den 9. november bekendtgjorde
han sin afgang grundet tiltagende sygdom. Han vendte dødsmærket tilbage
til lazarettet. Først den 28. februar 1919 opløstes soldaterrådet.  

Masser af soldaterråd 

Der var soldaterråd i byer som Haderslev,
Tønder, Aabenraa, Skærbæk m.m.

Als oprettedes der råd i

Nordborg, Augustenborg, Asserballe,
Tandslet
og på Kegnæs.  

Nu fik arbejderne indflydelse

Revolutionen
Als var et produkt af opstanden i Kiel.
Da den tyske revolution blev knust , døde den overalt i Sønderjylland.
Men mange råd fungerede i en længere periode. I Tyskland

kunne Weimartiden begynde efter mange dræbte.  

Dannelsen af et arbejderråd i Sønderborg
betød reelt, at arbejderne nu havde reel indflydelse på byens administration.

De centralistiske beslutningsprocesser,
som tyskerne havde indført blev afskaffet.  

Der var et problem

Arbejderne gik nu aktivt ind i spørgsmålet
om Nordslesvigs nationale tilhørsforhold. Reetableringen af
fagforeninger og Socialdemokratiet

gik hurtigt. Men som så mange andre steder i Sønderjylland
gav det partiet et problem. Man anerkendte selvbestemmelsesretten, men
man ønskede reelt at være en del af den nye tyske republik i stedet
for efter deres mening, et forældet dansk monarki.  

Hjemkomsten fra fronterne til arbejdsløshed,
mangel på mad og boliger, var med til at bevidstgøre arbejderne politisk.

Man havde to muligheder: 

  1. Det tyskorienterede socialdemokrati,
    SPD
  2. Den danskorienterede Sønderjysk
    Arbejderforening SAF. Den havde eksisteret fra 1911, men havde kun få
    hundrede medlemmer.

 

Hvervekampagne

I januar og februar 1919 gennemførte
SAF
en massiv hvervekampagne. De nordslesvigske arbejdere strømmede
til. Man ville have indflydelse på både deres sociale og økonomiske
fremtid. I løbet af et år fik SAF
12.000 medlemmer. En del medlemmer tilhørte dog ikke arbejderstanden.  

Tyskland var bedre

I perioden 1908 – 1920 var murer

Richard Hempel, Sønderborg – arbejdernes
ubestridte leder. Han kom oprindelig fra området ved Leipzig.
Han havde håbet, at arbejderne ville skrue ned for kravet om en afstemning.
Han var overbevist om, at de danske arbejdere ville blive mere tilfredse
med et ny Tyskland. Han mente, at et industrialiseret Tyskland
var bedre end landbrugslandet Danmark.  

Det sociale tilhørsforhold

Han måtte dog opgive sin strategi, da
der i marts 1919 blev klart, at der ville komme en afstemning. For ham
blev det nu klart, at arbejderne skulle fortsætte med at være socialdemokrater.
Det sociale tilhørsforhold blev for Hempel

vigtigere end det nationale.  

Det var faktisk den samme holdning som
Stauning
havde. Han ville undgå konfrontationer mellem danske og
tyske arbejdere.  

Uenighed i Sønderborg

I Sønderborg
opstod der en uforsonlig tone mellem redaktøren af Dybbøl
– Posten
og Hempel. De kom dog hinanden lidt nærmere,
da de i fællesskab arrangeret en demonstration med kravet om levnedsmidler,
bekæmpelse af smughandel og kravet om arbejde til en rimelig løn.
Samarbejdet fortsatte frem til afstemningen.  

Præsidenten døde i 1920

Hvordan gik det med præsident Topff.
Han blev indlagt på et sanatorium i Silkeborg.
Han nedsatte sig som skræddermester i en lille forretning i Sønderborg.
Han blev indlagt på Krigsinvalidehospitalet
i Sønderborg, og døde 4 dage efter.  

  • Yderst medtaget, lidende
    af Tub.Pertonæi (bughinde – 
    tuberkolose) Faldt hurtig af og døde den 9. november 1920

 

De efterladte annoncerede dødsfaldet
i Sonderburger Zeitung den 11. november 1920. hans lig blev ført
bort med Flensborg – damperen
og siden begravet i Berlin.

Hans enke flyttede fra Sønderborg
til Berlin.  

Topff forsvarede sig

Topff
skrev den 2. april 1919 en artikel i Sonderburger Zeitung:  

  • Jeg var partiløs og satte
    mig i spidsen for soldaterrådet, jeg handlede i sin tid som idealist
    og kun som sådan overtog jeg ledelsen af 4.000
    – 5.000 mand. Da vort fædreland den 9. november 1918 var under
    frygtelig kaos og var truet af anarki, da var jeg en af dem, som havde
    mod til at lægge tømmer på løssluppenheden og til dels en tøjleløs
    masse. Her i Sønderborg gjorde jeg det helt alene og det kun for at
    hindre blodudgydelse, rov og plyndringer.

 

Kommunen betalte gravstenen

Den 6. november 1993, som var 75 års
dagen for Alsisk Fløjlsrevolution blev der nedsat en gravsten på
De 12 Apostle – kirkegården på
Bruno Topff´s gravsted. Den var betalt af Sønderborg Kommune:
 

Følgende tekst står på gravstenen:  

Matrose Bruno Topff

2.11.1886 in Potsdam

9.11.1920 in Sønderborg

Dänemark  

”Præsident”
af der Insel Alsen

Nordschleswig 7.9.1918  

Kilde:

Frode Sørensen: Revolutionen og Magten

Robert Huhle: Bruno Gustav Eugen Topff
og revolutionen i Sønderborg

Henrik Poulsen: Den tyske revolution
og Sønderjylland

Dorrit Andersen: Sønderjyske
årbøger 1972 og 1985

Inger Bertelsen, Kaj Jacobsen: Hitlerfacismens
vej til magten

Finn Ebbesen: Præsidenten fra Als
/ Jyllands Posten

Anders Bertelsen: Matrossen, der blev
Præsident af Als /Berlingske Tidende

Robert Huhle: Bogen om Als

Eric Bernand Jensen: Gads Historie
Leksikon

Kaj Nissen Rolfsen:
Åroblemer omkring Præsident Topff /Sønderjyske
årbøger

Niels Rohrleder: Bruno Topff
– Præsident af Als / Flensborg Avis

A. Thyssen: Omkring Præsident Topff,
Sønderborg / Sønderjyske Årbøger
 

Hvis du vil læse mere arbejderhistorie
her på siden:

  • Socialdemokrat i Tønder
    – dengang (under Tønder)
  • Historien om Jeppe K. Christiansen
    (under Tønder)
  • Stauning på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Moral, etik, horeunger
    og fattighjælp (under Nørrebro)
  • Louis Pio på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Kampen på
    Fælleden (under Nørrebro)
  • Industri og arbejdere på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Begravelse på
    Assitens Kikregaard 1887 (under Nørrebro)
  • Arbejderne på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Arbejder og industri på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Arbejderkamp på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Historien om 1. maj (under
    København)
  • Når jeg ser et rødt flag
    smælde (under København)
  • Flere artikler her på
    siden beskæftiger sig desuden med arbejdernes levevilkår


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland