Vi skal synge om Vadehavet og digerne,
om Højer, Ballum og Rudbøl. Ja, der er masser af natur i disse sange.
Vi bevæger os helt op til Rømø
– dæmningen. Så kom bare i gang
En hyldestsang til Højer
– byen bag diget (Melodi: Gold
und Silber)
Minder fra vor ungdomstid
vist nok alle finder
Minder, der gør sindet blid,
og til hjemmet binder.
Kender I den sti og vej,
hvor vi ofte vandred
Højer dige har jo ej
meget sig forandret –
Højer, du mig står nær,
dig jeg altid finder.
Hvor jeg end i verden er,
navnet dog mig binder.
Langs med digets herlighed,
sommeraftner milde
solen langsomt glider ned
i Vadehavet stille –
Kirken knejser med sit tårn
over byens tage.
Møllens vinger drejer så´ rn
som i gamle dage.
Husker I endnu den
nat,
i november måned
Stormen rased´over
”Watt”
men vi bliver forskånet –
Kender I den skønne plet,
som jeg her fremtryller.
Marsken,
åh, den kendes let,
- kendes på
idyler.
Hvert et lille lam der står,
vil erindring knytte,
til de svundne ungdomsår,
lad
os dem beskytte –
Den grønne vej til havet blå
(Langs Vestkysten)
af Christel Røhde Jefsen (Melodi:
I sne står urt og busk i skjul)
Den grønne vej til havet blå
snart hele verden kender
fra Holland langs med vores kyst
til sidst på
Skagen ender
En sommerdag ved Rudbøl Sø
det vil dig nok betage
hvor møder du så
skønt et syn
hvor finder du vel mage
Ad diget så
til Højer går
din rejse, –
øje møde
kun himmel, græs og mange får,
et land så
fuldt af grøde.
Fra Højer hilser Møllen dig
den skuer over landet,
som den har gjort i hundred
år,
til slusen og mod vandet.
Den lille Hjerpsted kirke skju-
ler sig bag grønne grene
Tænk
– Havet tog det halve sogn
den føler sig så
ene
Fra kæmpehøje lidt mod nord
man langt omkring kan skue
på
vader, marker, frugtbar jord,
og hele himlens bue
Fra Havneby til List på
Sild
to hvide skibe sejler,
i måneskin og solskin mild,
i søen blå
sig spejler.
Og lysene fra Rømøs havn
i nætter stjerneklare,
fortæller os om fremskridt der,
det gamle kan ej vare.
De hvide måger kredser højt,
og sætter sig på
laden,
og finder ro på
bondens mark
når bølgen dækker vaden.
Her fuglene sig på
træk hviler
tæt på
smulte vande
og lander på
veldækket bord,
ved jordsands flade strande
Med vinden kommer de igen ,
og hviler sig fra færden,
med glædesskrig de hilser os,
fra Sydens fagre verden.
Så
vipper over mark og eng
Regnspurvens sølvgrå
hære,
og Viber, Stær og Lærker si’er,
at her vil de nu være
I Rejsby og i Buntje folk,
om gamle huse hæger
som gammel skik jo kræver det,
afstregning muren præger
Du lille sommerfugl der,
vi ville jo så
gerne,
at du ku’ gro en meter mer,
mod stormflod os at værne
Dog frygter vi ej Blanke Hans,
hvor hårdt han end os truer
vi frygter ikke her til lands
vi bli’r i vores stuer.
Hvem gav jer mon så
fint et navn,
som Hatknag, Husum
– Ballum,
var Bådsbøl mon en bådehavn,
og Ballum hed først Hallum
Vor kirke, kro og skole lå,
i fortid tæt tilsammen,
var fælles om at sørge og
at dele fryd og gammen.
Og Ballum enge er et digt,
”af selveste Gud Fader”
med hvide møller, korn og kvæg,
og grønsvær over vader.
Om født er vi ved denne strand,
om hjertet her har hjemme,
vi elsker dette grønne land,
og kan det aldrig glemme.
Vi elsker dig vor vesterkant,
med skyer, strand og dige,
vi finder ej et skønner` land,
vi finder ej din lige
Rudbøl
– Sangen (Melodi: Nordsøbølger…)
Hvor den kåde vestvind stryger frisk
og karsk
hvileløst indover milevide marsk,
snart med sagte skridt og så
med hastværk frem
ind i byens gader, hvor vi fik vort
hjem –
Rudbøl, født hvor fordum bølgerne
gik højt,
døbt i havets fråde og dets hvide
sprøjt,
dybe alvorstoner under stormens sus
var som melodien fra et orgelbrus
–
Bølgerne istemte byens vuggesang,
i den milde vår så
blød og blidt den klang,
men når jævndøgnsstormen over sletten
for,
voksede dens styrke til fuldtonet
kor –
Hvor i verden end vi træde skal vor
gang,
længselsfuldt vi lytte vil til blæstens
sang,
og i tankens rige vil vi stille fly
hen til marskens vidde, til den kære
by –
Rudbøl med det friske pust fra markens
tavl
og med vindens sus om murstensrøde
gavl,
med dens viltre leg i
åens stride siv,
stormomsuste by, dig vier vi vort
liv –
Se også
Sange fra Tønder og Omegn
Tak til min navnefætter på
Lærkevej i Tønder