Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Adelsslægten fra Aabenraa

December 13, 2011

Adelsslægten fra Aabenraa

Egentlig stammer adelsslægten
von Saldern længe sydfra. Men den mest berømte,
Caspar von Saldern er født på
Brundlund Slot . Han reddede
Danmark fra at komme i krig med russerne. Det tog han sig også
en fyrstelig betaling for. Men alternativet havde sikkert været meget
mere bekostelig. Hør også historier om andre fra slægten. Slægtsforskere
henvises til litteraturlisten bagerst i artiklen.
 

I familie

Forleden holdt jeg et foredrag om
Østerbro.
Her fortalte arrangøren mig, at han havde aner i
Sønderjylland.
Ja han nedstammede fra en adelsfamilie med ridderkors.
Ved nærmere eftersyn viste det sig, at jeg udmærket kendte dele af
den familie.  

En
ældgammel slægt

Nu er det nok en tilsnigelse, at påstå,
at familien stammede fra Aabenraa.
Men den mest berømte i familien var Caspar van Saldern.

Han er født på Brundlund Slot
og fik faktisk ridderkorset,
fordi han reddede Danmark for en krig mod mægtige Rusland.
Ham vender vi tilbage til senere i artiklen.  

Slægten van Saldern
eller von Saldern er en ældgammel adelsslægt. Og vi skal meget
længere syd på end Aabenraa.  

Mange navne

Slægten er gået under navnene Saldern,
Salder, von Saldern og van Saldern.

Vi skal ned til Hildelsheim og Braunschweig, Satzgitter og Brandenburg.  

Sagnet går tilbage til
år 718

Sagnet fortæller, at stamherren til
familien allerede kom til Tyskland
i året 718. Han kaldte sig Sieghard de Rosis.

Omkring 1102 kan man finde de første optegnelser om familien. I 1161
er der en optegnelse Thidericicius de Saldere.
Men slægtsforskere vil sikkert først anerkende ridderen Burchard
von Salder
i 1226 som den egentlige stamherre. Fra 1299 – 1332
finder vi en Johann van Salder. Johann
var Burgherr Lichtenberg
i Saltzgitter.  

Kamp med hertuger

I 1299 finder vi her en dommer og amtmand
ved navn Aschwin von Salder.
Mellem 1379 og 1382 berettes der om, at slægten tilraner sig en del
ejendomme og jord i området. Der har åbenbart foregået en kamp mellem
slægten og hertugerne i området.

I det 15. århundrede blev slægten
von Saldern
fortrængt fra borgen.  

En kirke i Bad Wilsnack

Slægten ejede fra 1560 Wilsnack,
Ôvelgünde
og Jackel og Werder/Altmark.

I en kirke i Bad Wilsnack er der masser minder om slægten fra
ca. 1658 -1732. Her finder vi navne som Jakob Friedrich von Saldern,
der var gift med Ottilie Elisabeth von Bismarck.
Vi finder også minder om Matthias Friedrich von Saldern.
Og fra det presussiske hof Friedrich August von Saldern
og hans kone Elisabeth Charlotte von Saldern.  

Plattenburg

I 1552 kom Plattenburg
i Matthias von Salderns besiddelse. Og den var i slægtens besiddelse
helt til 1945. Også Zernikow
var i slægtens besiddelse.  

Slægtens besiddelser

Omkring år 1400 nævnes Aschwin von
Saldern
som ejer af borgen Wohldenberg ved Holle.

Slægten havde også ejendomme i fyrstedømmerne Bruanscheig
– Wolfenbüttel
og Hildesheim.
I Sachsen – Lauenburg havde Heinrich von Saldern
bestemt at hans ejendom efter hans død skulle gives til kirken.  

Tvunget til at forlade ejendommen

Hans von Saldern

blev tvunget til at forlade sin ejendom. Han måtte meget ,mod sin vilje
forlade sin ejendom Lutter am Barenberge.  

Et slot blev sat i brand

I 1515 overtog Burchard von Saldern
slottet Lauenstein fra sin far. Der var opstået en kontrovers
med biskop Johannes. Der kom til en del kampe, der endte med
at slottet blev sat i brand.  

I 1579/80 lod Heinrich von Saldern,
slottet Henneckenrode
ved Braunnschweig

ombygge. I 1570 havde Kurt von Saldern
bygget slottet, Nettlingen.
Han solgte det i 1611.  

En skole med slægtens navn

I 1589 stiftede enken efter Mathias
von Salderm, Gertrud von Saldern

en skolestiftelse i Brandenburg.
Denne skole består stadig. Hun skænkede også en ejendom til stiftelsen.
Der var nogle betingelser med gaven og stiftelsen: 

  • Ejendommen måtte kun bruges
    som skole
  • Skolen skulle hedde Von
    Salderin – Schule (Von Saldern –
    Skole)
  • Skolerådet skulle om muligt
    skaffe plads til 3 – 4 drenge fra stifterens slægt
  • Man skulle stræbe efter
    Martin Luthers lære

 

En stentavle med navnet på stifteren
og von Salderns våben blev anbragt i ejendommens indgang. Inden
den tidligere bispegård blev indrettet som skole, blev det nødvendig
med en omfattende ombygning.  

Op
– og nedture for skolen

Dengang var de vigtigste fag, religion,
tysk, latin, græsk, retorik, musik og historie.

I 1594 indløb der klage om druk på skolen. Fra 1622 til 1706 befandt
skolen sig i en krise. Dårlige lærer og elever gjorde det ikke bedre.

I 1713 skete der en forbedring af undervisningen,
skolen blev også udbygget. Forskellige kombinationer med gymnasier
m.m. fulgte.  

I 1818 kaldte skolen sig for Saldernsche
höhere Bürgerschule.
I 1852 kaldte skolen sig for Realskole.
I 1882 blev den kaldt Realgymnasium.  

Den 31. marts 1945 blev skolebygningerne
alvorlig beskadiget 

Meffersdorf i Schlesien

I tiden omkring Kong Friedrich den
Store
levede den kongelige preussiske
landråd Gustav von Saldern –
Plattenburg
sammen med sin kone, Thusnelda.
De fik fem børn. Den ældste af børnene, Thusnelda,

arvede slottet Meffersdorf i Schlesien.  

Flygten fra Den røde Armé 

I 1945 flygtede Sieghard von Saldern
fra Den røde Armé til vesten. Plattenburg

ejendom blev udstykket. Efter 1990 vendte den ældste søn, Dietrich
von Saldern
tilbage. Han grundlagde en forening, hvis formål er,
at bevare Plattenburg.  
 

Et udvalg af personligheder

  • Friedrich von Saldern (von
    Sallern) 1685 – 1722. Han var embedsmand i hertugdømmet Holsten.
  • Friedrich Christoph von
    Saldern 1719 – 1786. Preussisk general
  • Carl Hinrich von Saldern
    – Günderoth 1739 – 1788. Tysk godsejer og dansk embedsmand.
  • Grev Hugo von Saldern
    – Ahlimb – Ringenwalde 18129 –
    1893. Medlem af den tyske rigsdag.
  • Siegfried von Saldern 1843
    – 1913. Medlem af den tyske rigsdag.
  • Werner von Saldern. Preussisk
    politiker 1852 – 1930. Landråd i Königsberg Neumark.
  • Elisabeth von Saldern 1878
    – 1938. Var tilsluttet det preussiske hof
  • Adelheit von Saldern. Tysk
    historiker.

 

Hans von Salder

Den danske gren af familien kan føres
tilbage til Hans von Saldern (1521
– 1597)
i Neumünster.
Han kom til byen i 1550. Hans søn hed også Hans von Saldern (død
i Neun münster 1627)
Han var borgmester, tolder, kornskriver. Han
omtales første gang i byens historie i 1614.  

Hans søn Caspar von Saldern
var født i Neunmünster. Han blev den 10. marts 1640 udnævnt
til sognefoged i Neunmünster..

Han blev første gang i byens historie i 1633. Han nævnes diste gang
13. februar 1668.  

Slægten kommer til Aabenraa

Han søn hed ligeledes Caspar von
Saldern (20. maj 1641 i Neunmünster
– 9. juni 1722 i Aabenraa).
Han var gift to gange. Han kom som
ung til Aabenraa og blev 27. april 1666 udnævnt som amtsskriver
efter sin svigerfar. I 1680 blev han tillige toldforvalter og 1695 borgmester.
I 1706 førte han titlerne amtsskriver, borgmester, kornskriver og toldforvalter.
Indtil 1692 havde han indtægter fra Slotsmøllen.  

Sognefoged i Terp

Den 10. juni 1667 ægtede han Cathrina
Margaretha Stahl (1649 – 1676)

Med hende fik de børnene Sebastian von Saldern (1671
– 1748).
Han var præst i Starup
og Grarup.

De fik datteren, Catharina Benedicta
von Saldern (1672 – 1746).
Sønnen Caspar von Saldern (1673
– 1749)
var sognefoged i Terp.
Og endelig fik de datteren, Catharina von Saldern (1676
– 1702).
 

Gift med Günderoth

Den nævnte sognepræst i Starup
– Grarup, Sebastian von Saldern

var gift med Elonora Lohmann (1682
– 1767)
og far til Frederich von Saldern (1707
– 1775).
 

Han blev derefter gift med Hedvig
Elonora Jürgensen (død 1712).

Med hende fik han børnene, Christian Albrecht von Saldern (død
1742), Catherina Margretha von Saldern (1681 – ?), Georg Jürgen von
Saldern (1683 – 1705), Sophia von
Saldern (1684 – 1748).
Hun blev gift med Heinrich von Gúnderoth
(1674 – 1750).
Til sidst fik de sønnen Friedrich von Saldern
(1685 – 1722). Sophia og Heinrich von Günderoth

var barnløse, men meget velhavende. De oprettede Günderoths Stiftelse
i Aabenraa.  

Forældrene til den berømte søn 

Friedrich von Saldern
blev amtsforvalter i Aabenraa,
men flygtede i 1720 med amtsarkivet til Hamborg.
Derefter flygtede han senere til Sverige.

I 1721 blev han amtsforvalter i Neunmünster.
I 1710 giftede han sig med Anna Maria Kamphøwener (1691
– 1775).
Det er disse to, der er forældre til den mest berømte
von Saldern.
Nemlig Caspar von Saldern.(1710
– 1786) 
Han var både blå
og hvid ridder.
Han blev adlet og ophøjet til dansk lensgrave.  

Oberst i den rusiske hær 

Friedrich von Saldern
havde desuden sønnerne, Berendt, Caspar, Friedrich, Carl Friedrich
og Christian Albrecht (død 1942), samt døtrene Hedevig Elonora og
Anna Catharina von Saldern. Carl Friedrich von Saldern (1719
– 1770)
blev dansk generalmajor.  

I 1752 blev han sekondløjtnant i
Dronningens Livregiment.
1759 var han kaptajn i Slevigske Infanteri
Regiment.
Han var også oberst i russisk tjeneste.  

Et familiegravsted findes i Bordesholm
Klosterkirke.
 

Et hus opkaldes

Fra 1744 – 1746 blev der i
Neunmünster
opført det, der nu kaldes Das Caspar von Saldern
Haus.
I dag er det en vigtig kulturbygning i byen.  

Stridigheder

Men lad os vende blikket til den mest
berømte van Saldern. Caspar von Saldern.

Han uddannede sig som jurist ved universiteterne i Kiel og Göttingen.
Han blev embedsmand i det gottorpske Holsten,
hvor han blev amtsforvalter i Neumünster.
En heftig strid opstod med amtmand Greve Gerhard von Dernath.
Men det gottorpske gehejmråd bakkede Caspar
op.  

Men flere stridigheder fulgte. De ledende
statsmænd i det lille hertugdømme kunne ikke rigtig enes med Caspar
von Saldern.
Denne valgte så at flygte til Rusland.
Her opholdt den daværende gottorpske hertug Carl Peter Ulrik
sig i sin egenskab af russisk tronfølger.  

Sur på 
Danmark

Casper von Saldern
var nu så heldig at indynde sig hos hertugen og fik titlen af holstensk
gehejmeråd.
Her opholdt han sig så i nærheden af hertugen. Det
var også i denne stilling han kunne give sin fyrstelige herre nogle
gåde råd, da denne i 1762 besteg den russiske trone. En af de første
mål Carl Peter Ulrik stillede sig selv, var at føre krig mod

Danmark. I 1732 havde Danmark
tilbudt hans far den gigantiske sum af en million daler for at opgive
sine krav på Slesvig. Han havde svaret:  

  • Jeg vil hellere spise tørt
    brød end give afkald på min ret.

 

Dette had mod danskerne var åbenbart
gået i arv til sønnen.  

Oprustning

Allerede i sommeren 1751 havde udenrigsminister
Bernstorff
knyttet kontakt til den holstenske embedsmand og godsejer.
Den politiske situation i Rusland
var til stor fare for Danmark.

Man havde allerede allieret sig med den
franske general Claude Louis de Saint
– Germain.
Generalens ide var, at indtage en forvarsstilling i
Mecklenburg.
I forvejen var der en neutralitetshær i Holsten

på 24.000 mand. I 1762 havde generalen organiseret i alt 37.000 mand.

En flåde på 24 linjeskibe, 12
fregatter og to hukkerter var klar. Svenskerne havde dog afvist russernes
krav om, at benytte svenske havne.

Utimative krav

De russiske krav var bl.a. tilbagegivelse
af de gottorpske dele af Slesvig,
samt afståelse af de kongelige dele af Holsten
med Femern og Helgoland. Kravet var ultimativ.

Den russiske hær rykkede langsom frem
mod den danske.

I Sankt Petersborg
skete den 9. juli det, som mange havde håbet på. Zar Peter
blev styrtet af en militærrevolte ledet af hustruen Katharina.
Hun opkastede sig til selvhersker. En af hendes første handlinger var
at kalde sin hær tilbage.  

En plads i solen

Caspar von Saldern

var både egoist, herskesyg, pengekær, brutal og hidsig i sin fremfærd.
Men han var også en begavet mand, snu og handlekraftig.

Regeringen i København
havde brug for sådan en person, for at forhindre en krig. Casper
von Saldern
kunne sagtens se situationen ud fra sin egen fordel.

Utvivlsomt forsøgte han at skaffe sig
en plads i solen.
Han ville også sikre sin slægt en anset stilling.  

For den dansk
– tyske – norske helstat
var Caspar von Saldern

en god mand. Han søgte også at løse det gottorpske problem.
I 1765 udtalte den danske udenrigsminister Bernstorff:  

  • Hvis vor ven (Caspar von
    Saldern) opnår at få lagt en fast grundvold for roligheden i Norden
    ved en endelig udjævning af de stridigheder, der hidtil har skabt splid
    i det holstenske hus, vil hans fortjenester være uden mage.

 

En høj pris

I første omgang lykkedes det ikke

von Saldern, at få kejser Peter 3.
til at aflyse eller bare at udsætte krigen. Men krigen blev ikke til
noget. Kejseren var styret af Katherina 2.

Saldern
havde forhandlet første gang i vinteren 1766 – 67. Og endelig den
30, april 1773 kunne der underskrives en traktat.  

Der måtte betales en høj pris for
von Salderns
hjælp. Lige fra 1762 måtte den danske regering punge
ud. Efterhånden løb disse krav op i 140.000 rigsdaler, 33.000 ribler
foruden 1.000 dukater og en kostbar gulddåse. Så måtte statskassen
betale ham en pension på årlig 6.000 specier og lige så mange rigsdaler.

At han så tillige i 1768 blev
lensgreve
og Ridder af Elefanten
havde mindst at sige.  

Fik sin vilje

Man måtte også finde sig i hans
hovmod og selvrådighed under hans ophold i København
under forhandlingerne

Således fik von Saldern
med kongens hjælp også fjernet nogle personer, han ikke brød sig
om, med kongens hjælp. Ja han fik sin vilje hele vejen igennem.  

Da Caspar von Salden
ankom til København den 22. november 1766 fra Sankt
Petersborg
til København
havde han forlangt en standsmæssig bolig og en kongelig karet stillet
til rådighed.  

Det grænsede til pengeafpresning

Aftalen med russerne blev en bemærkelsesværdig
blanding af storpolitiske linjer og varetagelser af holstenske særinteresser
ned til de mindste detaljer, med brutal udnyttelse af den svækkede
danske forhandlingsposition. Det grænsede til pengeafpresning. Caspar
von Saldern
vågede som en høg over sin elskede Holstens
særinteresser.

Den danske konge skulle hvert år udrede
en større sum til zarinaen.

Von Salders indflydelse

Flere ønskede udenrigsministerens afgang,
men von Saldern bad indflydelsesrige personer om at støtte ham.
Det var også von Salderns fortjeneste at grev Moltke

kom til magten.  

Faldt i unåde

Da Caspar von Saldern
havde opnået sit højdepunkt i indflydelse og politiske sejre rejste
der sig en fjendtlighed mod ham i Rusland.
Hans fjender fik vendt kejserinden
mod ham. Han faldt fuldstændig i unåde.

Åbenbart havde han forsøgt at gøre
tronfølgeren til kejserindens medregnet. Dette beseglede hans skæbne
og hans indflydelse blev brudt.  

Et flot gods

Resten af sit liv levede han som privatmand
på sit gods Schierensee
i Holsten, indtil han døde. Hans interesse for kunst og havedyrkning
gjorde det holstenske herresæde til en nordeuropæisk seværdighed.

Godset ligger i området Rendsburg
– Eckernförde.
Ja det ligger i selve naturparken Westensee.  

I 1771 blev har russisk gesandt i
Warschau .
Men han kom i strid med de fleste polske politikere,
og måtte hurtig rømme skuepladsen.  

Sønnen arvede godset

Sønnen, der bar en grevetitel, som faderen
ikke selv brugte, oppebar af den danske regering en årlig pension på 
3.000 rigsdaler, som faderen havde krævet. Sønnen hed Carl Hinrich
von Saldern – Günderoth.(1739 i Neunmünster
– 1788 på godset Schierensee).

Han var holstensk godsejer og amtmand.

Han arvede godset Schierensee
efter sin far. Han antog grevetitlen og lagde Günderoth
til sit navn. Hans tante ægtede som tidligere nævnt Heinrich von
Günderoth
i Aabenraa.  

Fra 1766 til sin død var han amtmand
for Cronshagen, Kiel, Bordersholm amter.
I 1768 blev han storfyrstlig kammersekretær.
Senere kongelig dansk konferensråd, kammerherre og gehejmråd.  

Ligesom sin far var han medlem af det
slesvig – holstenske ridderskab

samt ridder af Hvide Ørns Orden (Polen), Sankt Stanislaus Orden
og Sant Annas Orden (Rusland).

Han døde kun to år efter sin far, 48
år gammel, uden mandelige arvinger.  

Søsteren blev adelsdame

Søsteren hed Anna Maria von Saldern
(1738 – 1773 i Hamborg).
Hun var holstensk adelsdame. Hun modtog
faderens ophøjelse i adelstanden i 1768 i Ordenen de l’Union Parfaite.  

Familiegravsted

Caspar von Saldern
ligger begravet på familie – gravstedet i Bordersholm Kirke.

Schierensee findes der stadig adskillige malerier af ham.   

Adel i Danmark

Adel i Danmark
er en samfundsklasse, der nød en del privilegier og særrettigheder
indtil Grundlovens indførelse i 1849 og Lensafløsningen
i 1919.

Den danske adel, kan groft inddeles i
uradel, brevadel, højadel og lavadel.

I dag består den af ca. 200 slægter. De kan være ubetitlede friherre
(baroner), lensherrelige (lensbaron),
grevelige og lensgrevelige.  

Som uradel
regnes den adel, der kendes før reformationen (1536), mens brevadelen
er den adel, der derefter har fået sit adelskab efter et patent (enten
embedsmænds eller militærfolk, heraf sværdadel)

Som højadel
regnes den gamle rigsrådsadel
og den betitlede adel efter enevældens indførelse 1660. I alt har
der eksisteret ca. 725 damske adelsslægter i tidernes løb.

Vi vil senere her på siden bringe en
artikel om etik og moral i den danske adel.
Men kære læsere, ha’ venligst tålmodighed.  

Kilder:

  • Familieregister for Bedsted
    Sogn
    www.bedstedsogn.dk/historisk/familieregister/Familieresgister_1600-1699.pdf
  • Lorenz Christensen og Walter
    Stephan: Herkunft und Nahmen der Vorfahren Casper von Salderns i
    ”Die Sippe der Notmark 1941 – 42 side 76
    – 113
  • Lorenz Christensen: Untersuchungen
    über die Nachfahren des Bohlsmanns Caspar von Sallern in Terp (side
    79 – 113)
  • Liste Deutscher Adelsgeschlechter
    N – Z
  • Urkundenbuch des Hochstifts
    Hildesheims 1, (side 308 – 311)
  • Otto Grotefend: Urkunden
    der Familie von Saldern, 1932 – 1938
  • Pritgnitzer Volksbücher,
    Doppelheft 64/65, 1926
  • Genealogissches Handbuch
    des Adels, Adelslexicon Bind XII side 193
    – 194 (C.A. Starke Verlag, Limburg
    – Lahn 2001.
  • Otto Brandt: Caspar von
    Saldern und die nordeusopäische Politik im Zeitalter Katharinas 2.
    (Erlangen og Kiel 1932)
  • Edvard Holm: Dansk Biografisk
    Leksikon 14. bind side 571 (Gyldendal 1887
    – 1905)
  • Nicolaus Falck: Nues Staatsbürgerliches
    Magazin mit besonderer Rücksicht auf die Herzogthümer Schleswig, Holstein
    und Lauenburg 1838, bind 7, side 24.
  • www.wikipedia.dk
  • Aage Friis: Bernstorffske
    Papirer.
  • Knud J.V. Jespersen, Ole
    Feldbæk: Revanche og Neutralitet 1648
    – 1814 (Dansk Udenrigspolitisk Historie /Gyldendal)
  • Vilh. La Cour: Sønderjyllands
    Historie bd. 3 (Reitzel)
  • Knud
    J.V. Jespersen m.v.: Moltke – rigets mægtigste mand
  • Se Litteratur Sønderjylland
    (under udarbejdelse)
  • Se litteratur Aabenraa

 

Slægtsforskning:

 

Hvis du vil vide mere :
Om adelen, konger og hertuger–
læs

  • Adelsslægten, der uddøde
  • Ahlefeldt og Søgård
  • En Tolder
    – familie fra Hærvejen
  • Toldsted på
    Hærvejen
  • Urnehoved
    – et tingsted ved Aabenraa
  • Akeleye
    – slægten (ni artikler om den danske adel)
  • Frederiksberg Slot (under
    København)
  • Abel og hans sønner (under
    Sønderjylland)
  • De sidste hertuger på
    Augustenborg (under Sønderjylland)
  • Enklaverne i Sønderjylland
    (under Sønderjylland)
  • Kongens hvide hest (under
    Sønderjylland)
  • Mere om Kongens hvide hest
    (under Sønderjylland)
  • Margrete den Første og
    Sønderjylland (under Sønderjylland)
  • Gårde og mennesker i Bov
    Sogn (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Adel og storgårde i Tønder
    Amt (under Tønder)
  • Herugen af Tønder (under
    Tønder)
  • Kongeligt besøg i Tønder
    (under Tønder)
  • Møgeltønders historie
    (under Tønder)
  • Oprør i Møgeltønder
    (under Tønder)
  • Trøjborg Slot
    – nord for Tønder (under Tønder)
  • Tønderhus
    – slot, borg og fæstning (under Tønder)
  • Pigen fra Højer (under
    Højer)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa