Fra gammel tid boede der mennesker
i Tinglev. Vi skal høre om Olgerdiget, en trækirke, en ny flagstang
på stationen, et lig i Tinglev Mose og om missionsfester. Her
var præsten glad for degnens unge datter. Vi skal høre om en katastrofebrand
i Terkesbøl, om nazister i Tinglev. Og endelig om et foredrag undertegnede
holdt i Tinglev på dansk/synnejysk/tysk. Blev buhet ud af halvdelen
af pædagogerne. Ja så skal vi også
høre om kolonister i Sofiedal og meget mere.  

De første mennesker i Tinglev

De første mennesker omkring Tinglev
har antagelig boet i Terkesbøl.

Her er der fundet rester fra bopladser fra den ældre stenalder.
Men ellers er der omkring moseområderne, der er gjort mange fund. Beboerne
dengang var jægere, samlere og fiskere.

Også fra yngre stenalder er der
gjort en del fund.  

Nationalmuseet
har registeret 45 gravpladser omkring Tinglev.
Men der kan sagtens  have været mere, der bare er blevet ødelagt.

Den største samling af gravhøje findes
i Gårdeby. Andre steder i sognet er det sikkert beliggenheden
af oldtidens hærvej, der er skyld i gravhøjene. Og disse gravhøje
stammer oftest fra Broncealderen.  

Olgerdiget

Når vi taler om Jernalderen,
ja så kan vi ikke undgå Olgerdiget,
der er gået fra Petersborg i
nord til Bjerndrup Mølleå

ved Gårdeby i syd.

Udgravninger har vist, at der her var
en vandførende grøft med vand fra 75 cm til 2 meter. Vest for denne
har der været to – tre palisaderækker. Men hvad er Olger
– diget? Var det et forsvarsanlæg? Et vejspærringsanlæg? 
Og hvem var den evt. fjende?  

Måske var det en grænse for to stammer.
Syd for boede anglerne, der var blevet fordrevet fra øerne.
Fund har bevidnet, at det har været et meget uroligt sted, hvor der
har fundet mange kamphandlinger sted. Først under Harald Blåtand
(958 – 987) lykkedes det at samle landet, men da havde Olgerdiget

længe mistet sin betydning.  

En trækirke

Tinglev
har haft en trækirke, der lå omtrent der, hvor den nuværende kirke
ligger. Den blev bygget på tre gravhøje.

Christian den Fjerdes
lejetropper var ikke meget bevendt i 30 års krigen. De flygtede med
General Wallenstein i hælene. Begge hære nedbrændte alt, hvad
de kom i nærheden af. Tinglev
lå ved de store veje, så de rovlystne soldater har hærget sognet.  

Svenskerne hårde ved Tinglev

Værre gik det næsten i 1644, da
Torstensson fra Tyskland
drog op gennem Jylland. Soldaterne kunne ikke sprænge kirkedøren.
I stedet lavede de et stort hul i muren. De stjal den kostbare messehagel
og andre genstande. Men de fik ikke fat i kirkesølvet. Degnen havde
været forudseende og gemt sølvet i en mose. Men præsten anlagde senere
sag mod degnens søn, fordi man åbenbart aldrig genfandt kirkesølvet.

Og den stakkel præst havde flere bekymringer.
Kirketårnets kostbare kobbertag havde løsnet sig, og sognet havde
ikke råd til at få det repareret.  

I 1668 blev kobberpladerne taget ned
og sendt til Lybæk og solgt for 1.000 mark. Nu skulle tårnet
i stedet for tækkes med spån.  

Adskillige i sognet blev dræbt af svenskerne.  

Et lig i mosen

Den 17. april 1699 blev der i Tinglev
Mose fundet et kvindelig. I halvandet år lå de på lit de parade
i Våbenhuset. Det var en del af datidens opklaring. Befolkningen
blev opfordret med at komme med en forklaring. Hvem var hun? Hvordan
var hun kommet ud i mosen? 

 Men blandt folk fandt man dog en
forklaring. Det gik rygter om et mord, der tidligere i århundredet
var blevet forøvet i et hus i Tinglev.

Her var en omvandrende handelsdame taget ind for at overnatte. Hun var
dog ikke senere set i live. Tværtimod havde nogle set husejeren hin
nat have set husejeren køre bort med en sæk på en trillebør. 
I retning mod mosen.  

I  kirkens dødsregister, kan det
ses, at hun den 18.oktober 1700 er blevet begravet uden for kirkemuren.
Det sted i mosen, hvor hun blev fundet, blev senere kaldt for Kvindmose.  

Præsten glad for degnens datter

Pastor Hoeg
levede i uvenskab med egnen Jes Friedrichsen. Præsten forlangte
hvis lidt mere af degnen, end man kunne forlange: 

• Min Degn tag min Tøffel
• Min Præst tag den selv.

 

Pastoren
havde et godt øje til degnens
unge datter. En dag inviterede hun pastoren hjem til sig, under dække
af, at forældrene ikke var hjemme. Præsten fulgte indbydelsen, men
opdagede for sent, at han var lokket i baghold. Forældrene var hjemme.
De greb ham, trak ham ud i stalden og puttede ham i et vandingstrug.

I 1763 blev pastor Hoeg
afskediget på grund af overtrædelsen af det 6. bud. I sin afskedsprædiken
skulle han have sagt:  

• Jeg var dårlig, at jeg
  bekendte mine skrøbeligheder.

 

Ingen bly på 
spiret

Man ville gerne have det flotte kirketårn
tilbage. Brandkassen gav 2.410 mark. Men fra Tønder

lød det nej fra brandinspektøren. Der lød også et nej fra provst
Balthasar Petersen. Brandinspektøren sagde at kobber titrak lyn
og provesten mente, at det var pral
Efter en visitas står der i kirkekrøniken fra 1809: 

• Når Kirkeværgerne forebragte
  , at en del af Menigheden ønskede et ordentlig Tårn i stedet for den
  nuværende Kuppel, så skal denne
  Ændring være dem undt. , dog maa de inden 14 Dage en bestemt Beslutning
  derom fra alle Menighedens medlemmer, ellers bliver det ved Reparationen.

 

En af borgerne foreslog, at man hellere
skulle andrage hos provsten, om at bygge et højt simpelt tårn. Og
sådan blev det, Højden blev på 35,5 meter.  

Præstens uregerlige søn 

Ikke alle præstebørn var lige artige.
Således drak pastor Zoegas søn, Paulus en håndværker fuld i altervin.
Og ikke nok med det. Da håndværkeren skulle sove rusen ud, anbragte
Paulus, en Jomfru – Maria figur
ved siden af ham.  

Danske gudstjenester forsvinder

Helt fra Reformationstiden
havde kirkesproget i Tinglev

været dansk. Kun da tyske kolonister kom til sognet i 1764, blev der
indført tysk gudstjeneste. Efter 1864 fortsattes der med dansk gudstjeneste,
indtil der i 1888 kom en forordning om, at seks dansk gudstjenester
årligt skulle bortfalde og erstattes af tyske.  

Ni måneders fængsel til redaktøren

Da pastor Johansen
i 1888 bekendte sig til tyskheden vakte det opsigt. I Flensborg Avis
blev der skrevet en artikel om pastorens overdreven fortyskningsdriver.
En del andre artikler fulgte. Fra tysk side anlagde man sag mod Flensborg
Avis.

Det medførte en streng fængselsdom
på ni måneder til redaktør Jens Jessen

og seks måneders fængsel til bogholder Vrang.  

Missionsfester

Både Indre Mission
og Hernhuter – Samfundet fik indflydelse i sognet. Der blev
afholdt Missionsfester med op til 3.000 besøgende. De første
fester startede i 1906. Men de nåede deres højdepunkter i 1920’erne
og 1930’erne.  

Degneskolen

I Tinglev
lå degneskolen i begyndelsen vest for præstegården.
De 13 fag tilhørte sognet, og de resterende 5 fag tilhørte degnen.

I landsbyerne oprettedes omkring år
1700, de såkaldte bondeskoler.
De blev kaldt sådan, fordi initiativet til disse skoler kom fra bønderne.
I Tinglev blev disse kaldt biskoler.

Disse fandtes i lejede lokaler i Terkesbøl, Kravlund, Eggebæk.
Gårdeby og Bajstrup. Her foregik undervisningen om vinteren.
Læreren fik foruden en dårlig løn, også kosten. Sidstnævnte fik
han på skift hos landsbyens beboere.

Efterhånden blev degneskolen i Tinglev
helårsskole. Udgifterne betale forældrene, men også kirke – og
fattigkassen kom med bidrag.  

Religionsundervisning

Religionsundervisningen havde den dominerende
plads, men i begyndelsen af 1700 – tallet var læsning og regning
også blevet dominerende.

I et regulativ fra 1804 blev der fastslået
at eleverne skulle gå i skole fra deres 6. år til konfirmationsalderen.
De største børn kunne få fri om sommeren til markarbejde, hvis ellers
præsten gav sin tilladelse. 

Dansksindede lærere burde forsvinde

Fortyskningerne af skolerne begyndte
så småt med skoleinstruksen af 28. august 1871,
i hvilken tysk blev indført som obligatorisk undervisningsfag i alle
nordslesvigske skoler undtagen i de første to skoleår.  

Men det var svært at gennemføre. De
fleste lærere kunne ikke tysk og deres sympatier lå også andre steder.
Bladet Grenzbote skrev i 1876 blandt andet:

• Skal de dansksindede lærer
  absolut have luft, så lad dem kvittere deres embeder og vandre til
  Danmark.

 

På 
Tinglev Station

I 1862 blev det besluttet, at Tinglev
skulle være stationsby. Stationen blev bygget halvanden kilometer øst
for landsbyen – midt på den grønne eng.

I 1867 åbnede man jernbanen fra Tinglev
til Tønder. Tinglev blev et jernbaneknudepunkt. Så mange passagerer
har ventet her. Grundet forsinkelser har de tilbragt mange timer her.
En passager foreslog, at den tid , man tilbragte på Tinglev Station

skulle godskrives i skærsilden.  

Den tyske stationsforstander blev
i haven

Da den danske stationsforstander J.A.
Wissenbach ankom til Tinglev
den 22. april 1920 efter Genforeningen
ville han aflægge sin tyske forgænger et besøg. Men det var nu ikke
den mest hjertelige modtagelse, man kunne tænke sig. Den vagthavende
trafikassistent havde følgende besked til ham fra forstanderen:  

• Han kan ikke træffes foreløbig.
  Han er optaget i sin tjenestehave med at lægge sildige efterårskartofler.

 

En ny flagstang

Da den nye danske stationsforstander
ville male den gamle sorte og tyske flagstang hvid, for at den kunne
bære Dannebrog, opstod der problemer. De danske foreninger i
Tinglev protesterede og sørgede for, at der kom en ny flagstang
til stationen.  

En enkedronning i Tinglev

Natten mellem den 11. og 12. juni 1920
gjorde Enkedronning Louises

egen salonvogn holdt på Tinglev Station.
Hun blev hyldet af dansksindede sønderjyder, der overrakte blomster.
Da stationsforstanderen igen ville blæse til afgang, sagde enkedronningen: 

• Nej stationsforstander
  – jeg vil høre min kære sønderjyder synge:
  ”Jeg elsker de grønne lunde”, og jeg vil høre alle versene.

 

Sangen blev afsunget, og derefter gled
særtoget ud fra stationen mod nord med 13 minutters forsinkelse.  

Krigsfangere i Tinglev

Første Verdenskrig
betød at mange mænd var væk fra landsdelen i lange perioder. Samtidig
opstod en ubehagelig varemangel, som især gik ud over landbruget. I
hele Nordslesvig savnede man 20.000 – 30.000 mand i landbruget.
Så måtte kvinderne også overtage dette arbejde.

I 1915 kom krigsfangere, især russiske
ud til landbrugsejendommene som arbejdskraft. I Bajstrup
havde man en krigsfangelejr med russiske, engelske og franske krigsfangere.

Mange af krigsfangerne var med til at
afvande Tinglev Sø. 16 af fangerne døde her under deres ophold
og er begravet på Tinglev Kirkegård.  

Nacister i Tinglev

Tinglev
havde ikke færre end tre forskellige nationalsocialistiske partier
at vælge imellem. Størst tilslutning havde Tinglev Sogn NSAN (National
– Socialistische Arbeitsgemeinschaft Nordschleswig).
Det blev stiftet i nabosognet Burkal
i 1933.

Det var efter et møde den 1. april 1933
på Saksborg Kro at nazificeringen af det tyske mindretal
startede. Dr. Møller havde erklæret NSAN

for død, men under et møde på Hansens Gæstgivergård
led Dr. Møllers parti NSDAPN
et stort nederlag.  

Modstandsgruppe

Under besættelsen opstod der også 
en modstandsgruppe i Tinglev.

De blev i slutningen af 1944 taget af Gestapo
og ført til Staldgården i Kolding.
Via Frøslevlejren blev de i januar 1945 sendt til Neuengamme.
Tre af dem nåede aldrig hjem igen.  

Den 8. april 1945 blev Tinglev Station

ramt af en bombe, hvorved en tysk soldat omkom.  

Protest fra Tinglevs lærere

De tyske skoler blev som bekendt lukket
efter anden verdenskrig. Den officielle forklaring var, at de tyske
lærerbøger skulle have fjernet det, som var i strid med dansk retsopfattelse.

Børnene skulle i stedet undervises enten
i særklasser med en dansk lærer som leder, og en dansk lærer i fagene
dansk, historie og geografi. Resten af undervisningen kunne godt
foregå af en tysk lærer.

Andre muligheder var at tidligere tyske
elever indmeldtes i stedlige danske skoler, eller i tysksprogede privatskoler.
En tredje mulighed var hjemmeundervisning.  

Ordningen med særklasser medførte stor
modstand blandt de danske  lærere i Tinglev.

Dette afstedkom voldsom reaktion fra pressens side. Samtlige lærere
fra Tinglev blev indkaldt til et møde med skoledirektionen i
Tønder. Her læste formanden, lensgreve O.D. Schack
en skarp ministeriel næse op.

Meget langsomt føjede lærerne sig efterhånden.  

Et foredrag i Tinglev

Det var også her i Tinglev

min kone og mig var inviteret til at komme med vores synspunkter på
mindretallets skolesystem. Både Rasmus og Thomas
havde gået i tysk skole. I forbindelse med en ny bog, der udkom, skrev
vi en kronik, men forslag til fornyelse i mindretallets skolepolitik.
Kronikken vakte opsigt. På mødet på Tingleff Volkshochschule/Nachschule
holdt jeg mit indlæg på dansk, tysk og sønderjysk. Den ene halvdel
af pædagogerne peb og hujede, og var stærk utilfreds. Den anden halvdel
klappede og var begejstret.  

Volkshochschule
var en bevidst fortyskningskilde. I 1937 skrev man følgende i årsberetningen:  

• Det er tvingende nødvendigt,
  at de kvindelige nordslesvigere kan få 

  omgang med tyske piger, thi skolen har i det forløbne
  år aldrig haft så mange elever, som forstod så 
  lidt tysk.

 

I marts 1945 blev skolen indrettet som
flygtningelazaret. I slutningen af 1945 blev stedet indrettet som kaserne
for de politibetjente, der skulle stå for grænsebevogtningen.  

Fattiggård

Allerede tidligt mærkede også 
Tinglev at den tids landsbysamfund havde skarpe klasseskæl. Højest
rangerede var gårdmændene. Langt under dem rangerede kådnerne
og håndværkerne. Derefter fulgte daglejerne.

De sidstnævnte var, når vejret ikke
artede sig, henvist til Fattiggården.
Disse Fattiggårde blev oprettet i begyndelsen af 1800 – tallet,
og var trods alt et socialt fremskridt.  

I Tinglev
placerede man sognets fattiggård på Kravlund Mark.
Her boede i 1845 tre familier med en halv snes børn.  

Brandværn

De Frivillige brandværn i området har
altid haft stor betydning. Allerede den 16. maj 1888 blev Tinglev
Frivillige Brandværn oprettet. I 1913 oprettedes Bajstrup
– Broderup Frivillige Brandværn.  

Frygtelig katastrofe

I begyndelsen af august 1924 kom brandværnene
ud for en forfærdelig brandulykke, der kostede tre menneskeliv. Natten
mellem den 3. og 4. august udbrød der ild i gårdejer Peter Mikkelsens
gård, Bygaden 50 i Terkelsbøl. Peter Mikkelsens
to døtre og et barnebarn omkom.  

Brandvæsnet havde holdt fest i Tinglev.
De troede, at de skulle til en harmløs brand i Terkesbøl.
En del af mandskabet gik med, med et hornorkester i spidsen. Da de hørte,
at der var indebrændte hold de inde.  

I Vestslevigs Tidende
kunne man den 4. august læse: 

• Uhyggelig brand i Terkesbøl
  – To kvinder og et barn kvalt af røg.

 

Dr. Alnor
kunne intet stille op Årsagen til branden var man uenig om. Nogle påstod,
at det var den elektriske installation. Andre mente, at blæsten havde
fået ilden fra ildtedet til at brede sig.  

Branden gjorde et dybt indtryk på 
mange i sognet. Der hvilede den dybeste medfølelse til den efterladte
familie. Foran ligtoget gik 28 unge piger i hvide kjoler og strøede
blomster.

I udkanten af Tinglev
havde folk fra egnen taget opstilling. Yderligere 400 havde taget opstilling
ved kirkegården.

Den lille dreng var anbragt i samme kiste
som moderen.  

Tinglevs
ældste købmandsgård

Der har været mange gamle købmandsforretninger
i Tinglev.

Således blev Hovedgaden 18
bygget af købmand Jacob Skov
i 1897. Han havde indtil da haft købmandsforretning i møllen.

I Hovedgaden
102 lå Tinglevs ældste og mest ansete købmandsforretning.
Den blev i 1892 overtaget af Friedrich Damm.

En halv snes år senere opførte han en købmandsgård på grunden.  

Brændevinsbrænderi

På Gl. Aabenraavej 7
byggede kromand C. Fr. Prahl
i 1880 et brændevinsbrænderi. Her boede i 1909 Detlef Nissen Raben.
Han kørte postvogn fra Tinglev

over Terkesbøl og Bredevad
til Ravsted. Det var en lukket vogn med plads til 8 personer.
Senere boede her Kedde Mælkemand,
der i 45 år kørte mælkevogn i Tinglev
og omegn.  

Boghandleren i Tinglev

Selvfølgelig skal vi også nævne
Hovedgaden 17, fordi den i dag drives af en kollega til mig . Ejendommen
blev bygget i 1897 af kreaturhandler Hans Asmussen,
der på cykel kørte rundt i oplandet og opkøbte kalve og svin. Via
Tinglev Banegård blev de solgt til større byer, bl.a. Hamburg.

I 1906 indrettede han i sit hus en papirvarehandel.
Hustruen indrettede en systue. I 1918 førte tre af søstrene Asmussen
en boghandel på stedet. I 1978 blev butikken overtaget af Inge Vollertsen,

som jeg på min sidste tur til Tinglev
besøgte.  

Det
ældste bageri

Omkring 1794 blev Hovedgaden 96
bygget. Den rummede Møllers Bageri
– det ældste bageri i Tinglev.
En af de første bagere på stedet var Peter Mallgraf,

der i 1827 solgte bageriet til bager Jørgen Meyer.
Bageriet brændte i 1863. Et nyt bageri blev bygget lidt øst for brandtomten.
På den gamle plads byggede slagter Mathias Peter Jepsen
et slagteri.  

Kirkekroen

På Hovedgaden
100 lå kirkekroen. Det var den siden 1700 – tallet.. Men det var
vel først i 1937, at skomager Hans Bertelsen
fra Ravsted gav stedet det officielle navn.  

Hansens Gæstgivergård

En anden stor gæstgivergård er Hansens
Gæstgivergård. Første kromand, der nævnes er Jes Iwersen,
der tilsyneladende har giftet sig til ejendommen. I 1889 tilførtes
et forsamlingssted til ejendommen.  

Sognefoged
– gård

En tidligere sognefogedgård
skal også nævnes. Det er Hovedgaden 122.

Den ejedes i 1735 af sognefoged Peter Christensen.
På et tidspunkt startede der også krodrift på ejendommen. I 1832
blev gården erhvervet af kniplingshandler Georg Hansen
fra Tønder.

Der var ikke mange kniplerske i Tinglev.
De fandtes lidt mere vestlig for kommunen.

Ejendommen bliver senere kendt som
Hjørnekroen.  

Farvergården

På Nørremarken 23
lå en spændene gård Tinglevgård
– Farvergården. Gården var farveri i ca. 200 år. Farveriet
blev startet farver Jens Jepsen
fra Ravsted.  

Koloniststedet Sofiedal

Og når vi nu er i Tinglev

skal vi lige et smut til Sofiedal.
Måske en tur over grænsen?

Oprindelig blev stedet oprettet som hjemsted
for tyske kolonister, som i 1762 kom til Sønderjylland
for at opdyrke hede – og moseområder. Kong Frederik den Femte
havde sendt agenter til Tyskland
for at hverve folk til kultiveringsarbejdet.

Kolonisternes fæsterbrev

Disse kolonister kom i oktober 1762 i
et langt vogntog fra Flensborg
til Kravlund. Her gjorde de ophold på kroen. Her blev de fragtet
videre til de sogne, hvor de skulle virke. De nye indvandrere havde
fået 20 års frihed for skatter og afgifter.

Et beboelseshus ventede på dem.
Huset havde også stald. Desuden fik de trækdyr og kvæg. Inden
afrejse fra Tyskland havde de fået udbetalt 100 gylden i rejsepenge.
Det som kolonisterne skrev under på, havde følgende ordlyd (oversat):  

• På 

  vegne af hans kongelige majestæt til Danmark, Norge m.v., min allernådigste
  arvekonge og herre, overdrager jeg, hans beskikkede geheimekonferenceråd,
  kammerherre og amtmand for Tønder, ridder Friedrich Wilhelm von Holstein,
  kolonisten XX XX det i kolonien i Sofiedal byggede hus under nr. XX
  med tilhørende land til arvefæste under følgende betingelser:

 

1. Hans kongelige majestæt
   har af særlig nåde og på sin bekostning ladet bygge et beboelseshus
   og dertil ladet anskaffe fuldt beslag af dyr og markredskaber, bestående
   af to heste, en ko, to får, en vogn, en plov og en harve, som kolonisten
   og hans efterfølgere må bruge. Desforuden har han fået et helt frit
   sted.
2. Antageren og hans efterfølgere
   skal i 20 år, begyndende fra 1. januar 1765 være fri for alle skatter
   og afgifter samt andre byrder.
3. Dør antageren , træder
   hans børn eller slægtninge i hans sted og får nyt fæstebrev.
4. Skulle ejeren efter 20
   år være nødt til at nyde yderligere friheder, kan han håbe at blive
   benådet dermed. Ellers underkaster han sig.
5. Derefter alle de pligter,
   der påhviler andre. Han skal desuden
6. Forbedre sin jord og holde
   huset i god stand og i øvrigt opføre sig som en flittig og lydig undersåt,
   såsom det kan fordres af en, der har nydt hans majestæts nåde.
7. Især
   må han ikke uden særlig tilladelse forringe stedet eller påføre
   det gæld.
8. Nærværende fæstebrev
   bliver som de første givet kolonisten på
   ustemplet papir, medens efterfølgende fæstebreve bliver uddelt på
   sædvanlig måde.

 

Underskrevet på 
Tønder Amtshus/20 december 1765

F.W. Holstein  

Kolonisterne flygter

20 kolonister med familier kom til kolonien
Sofiedal. Men det hele var ikke så rosenrødt. Det var slidsomt
at opdyrke hedejorden. Det kneb med at få stillet sulten både for
dyr og mennesker. Derfor var der mange, der besluttede sig for at desertere.  

Natten til den 25. maj 1765 flygtede
14 familier i al hemmelighed i nattens muld og mørke. De medtog fire
heste og to vogne, hvor al deres habengut blev placeret. Inspektøren
for kolonisterne i Tønder Amt
satte efter dem på hest, men der var ingen spor af dem.  

Kun en kolonist tilbage

Efter tre års forløb var der i Sofiedal
kun en af de oprindelige kolonister tilbage. Deres efterladte koloniststeder
blev efter kort tid overtaget af hjemmehørende danskere på samme vilkår,
som tyskerne havde haft. Helt op til midten af 1800 – tallet blev
det kaldt koloniststeder.  

Kilde: Se

• Litteratur Sønderjylland
  (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:

Læs

• Hærvejen i Sønderjylland
• Langs Grænsen
• Mere om Tinglev og Omegn
  – dengang
• Tinglev og Omegn
  – dengang
• Hærvejen til grænsen
  (under Padborg/Krusaa/Bov) 
• Kolonisthusene ved Frøslev
  (under Padborg/Krusaa/Bov)
• Øst for Tønder (under
  Tønder)