Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Frederiksberg – dengang

November 13, 2011

Solbjerg blev nedlagt, Uheldige hollændere
og en kirke uden klokke og orgel. Der var tre kongeveje på 
Frederiksberg. Så var der Alhambra og Forlystelsernes Allé. H.C.
Andersen blev gal i Frederiksberg Have og Zoologisk Have tager form.
Vi besøger også Bakkehuset og Betty Nansens Teatret.
 

Solbjerg blev nedlagt

Christian den Fjerde

forlangte, at Solbjerg blev nedlagt. Jorden skulle bruges til
den nye ladegård. Det var ellers i 1186 at landsbyen Solbjerg
blev lagt under Roskilde Bispestol.  

Ny Hollænderby

Begyndelsen til Frederiksberg opstod
da Frederik den Tredje i 1651 lod 20 familier flytte fra Amager
ud til jordene ved Københavns Slots

nye ladegård, som Christian den Fjerede
nogle år tidligere havde ladet opføre.

Det var efterkommere af de hollandske
kolonister, som i 1521 var hentet til Amager
for at forsyne Hoffet og københavnerne med grøntsager.  

I Allegade,

tæt ved det nuværende rådhus byggede de tyve familier den lille landsby,
der blev kaldt Ny – Amager
eller Ny – Hollænderby.

Driften af den nye ladegård gik ikke
som den skulle. Det var for dyrt at forsyne hoffet på den måde.
Kongen havde set om efter noget andet.

Ude på Amager
havde hans oldefar, Christian den Anden
sørget for hofbeholdning. Hovedstaden fik samtidig sin beholdning
af  smør og grøntsager.  

De havde et godt ry

De havde ry for deres fine mejerivæsen
og højt uddannede havebrug. Måske var man hermed kom ud af den gammeldags
ladegårds – drift. Tanken lå nær, at nogle af hollænderne
skulle overtage selve ladegårdsdriften.  

Godt nok hed det sig, at de hollandske
bønder
havde fået jorden til evig eje.
Ordningen indeholdt dog så mange forpligtigelser og rettigheder, at
det var tale om en slags forpagtere for kongen.  

De fire hovedmænd der foretog koloniseringen
i 1651 hed Dirich Clausen Reiders., Jan Cornelsen, Peter Jacobs og
Claus Sibrandts.

Landsbyen kom til at ligge øst for

Solbjergs gamle bytomt. Gårdene lå i to snorlige rækker fra nord
til syd som påmindelse om hollandsk akkuratesse og ordenssans. Bygaden
er bevaret i den nuværende Allègade.  

Der blev også bragt orden i markinddelingen.
Markskel skød op overalt. Sørens Vænge, Bertels Portage
og Hans Liebtes Krog er blevet opkaldt efter dengang.  

Klammerivejen

Det mest pudsige marknavn er Clammerijs
Agger,
hvorefter Peter Bangs Vej

oprindelig blev døbt. Klammerivejen.
I folkemunde forklarede man det med, at Peter Bangs Vej
var så smal, at to køretøjer dårligt kunne passere, uden at der
opstod skænderi mellem kuskene.  

Hollænderne fik lov til at indrette
sig, som de ville. De dannede et lille samfund helt for sig selv. De
værnede om deres særstilling, retsvæsnet.  
 

Kirke uden klokke og orgel

Den nuværende kirke, som blev indviet
i 1734 er opført efter hollandsk forbillede, og det er ikke uden grund.
Den var i øvrigt dens klokker, som indspirerede Grundtvig

til salmen, Kirkeklokke, ej til Hovedstæder.  

Frederiksbergs
første tilknyttede præst tiltrådte sit embede den 1. maj 1703. Det
var nu ikke de bedste forhold, han havde at prædike under. Han havde
også meget at se til. Han var samtidig præst i Brønshøj
og Rødovre.

Han havde dog det held, at kongen var
begyndt at interessere sig for kirkelige forhold, mens han opholdt sig
på Frederiksberg, alt i mens Københavns Slot

blev ombygget.

Der var et stykke jord, som slotsforvalteren
ikke brugte til nogen særligt. Her kunne sagtens ligge en kirke.  

Udkastet til den ny ejendommeligt udseende
kirke skyldtes bygmesteren, M. Dusart,
der tegnede en ottekantet kirke med sokkel af hugne sten og røde mure.

Kirken blev færdig i løbet af 1933
og kostede 8.100 rigsdaler over to finansår.

Selv om kongen havde skænket 2.000 rigsdaler,
og selvom prinsesse Sophie Hedevig
skænkede nogle tiender til formålet, havde man dyb gæld og kunne
hverken skaffe ur eller orgel.  

En ukendt velynder gav i 1738 via en
københavnsk urmager et slagur med 30 – timers værk og fire skiver
med tal af ægte guld.  

Orgelet fik man først i 1753. Klokkespillet
var synligt på facaden med en roterende stjerne. Med behørig
billedskærearbejde kom prisen op på 536 rigsdaler, og organisten fik
en årsløn på 30 rigsdaler.  

Uheldige hollændere

Det hele så meget lovende ud med
de der hollændere.  Men det hele endte som en stor fejltagelse.
Og som en tragedie. Hollænderne kom snart i vanskeligheder. Måske
var det ikke de allerdygtigste bønder, der havde fulgt kongens opfordring,
eller også havde hollænderne fra starten haft forholdene imod sig.

Solbjergs
stive lerbund har sikkert ikke været så attraktiv som Amagers

fede jord. Afgiften på 35 rigsdaler pr. gård pr. år synes også at
have været ganske højt. Bønderne rendte efterhånden ind i en bundlunds
gæld til kongen.  

Pesten i 1654 var en dårlig start. Og
i 1658 kom svenskekrigen og belejringen. Hollænder – byen
blev evakueret , idet den befandt sig midt i krigshandlingerne.

Da krigshandlingerne fandt de deres nyopførte
by øde og ruineret.  

De begyndte at sælge dele af deres
ladegårdsmark
fra – stik imod alle aftaler. Resultatet blev,
at 1680 var halvdelen af bønderne fremmedelementer.

Køberne eller lejerne betalte heller ikke afgift til kongen.

I 1697 sluttede den sørgelige historie
om hollænderne og Ny Amager. Hollænderbyen
fik nådestøddet og blev befriet for sine trængsler. En ildebrand
havde hjemsøgt byen og lagt næsten alle gårde øde.  

Rentekammeret fyrer hollænderne

Bønderne var blevet kaldt op til
Rentekammeret,
som fortalte dem, at det var kongens vilje, at de
ikke mere skulle drive jordene på Ny Amager,
dels fordi de havde misligholdt aftalerne. Men mest fordi de var bagud
– som altid – med betalingen og ikke havde udsigt til at betale.
Den kongelige husholding fik for lidt ud af hollændernes arbejde.  

Allerede i 1600 – tallet havde
kongehuset fået øje på Frederiksbergs
landelige idyl. I begyndelsen af 1650erne opførtes den kongelige lystgård
Prinsessens Gård
i Ny – Amager.  

Falke optrænet til jagt

I navnet Falkoner Allé
lever en erindring om den kongelige Falkonergård,

som blev anlagt af Christian den Femte
omkring 1670. Her blev islandske falke optrænet til jagt, mens jagthunden
så varsomt til.  

Mondænt skær 

Tilstedeværelsen af de kongelige familie
og Hoffet kastede et mondænt skær over Ny
– Amager.
Her blev holdt maskerader, og de høje herskaber udklædte
sig i Amager – dragter. De deltog med liv og lyst i de specielle,
hollandske fastelavnsløjer, som f.eks. at slå katten af tønden. 

Tre kongeveje på 

Frederiksberg

Ja og hele tre kongeveje har det været
på Frederiksberg. De tre kongeveje var:

  • Islev
    – vejen
  • Roskildegaden
  • Den nye Kongevej

 

Den nye Kongevej
er den yngste af de tre. Den blev anlagt som en storslået indkørsel 
til Frederiksberg Slot. Den havde en firedobbelte trærækker og den
var lukket med porte i begge ender. Først var de af træ, siden med
jern.

Tidspunktet for de første anvendelse
af dens nuværende navn Frederiksberg Alle
er ukendt, men selve vejen blev anlagt i årene 1700 – 1704.

Den blev også kaldt Slots Alle
og Konge Alle. Det har indirekte givet navn til den parallelle

Gammel Kongevej, der fik dette navn omkring 1700.

Da sporvognen i 1863 kom ud fra Runddelen
fra Sank Annæ Plads, blev vejen offentlig.  

Gammel Kongevej
har ligge, hvor den ligger i umindelige tider og har haft mange forskellige
navne, blandt andet Roskildegaden,
som kongen døbte den i fordums tider.  

Den næstældste vej på Frederiksberg
er formentlig Islev – vejen,
der i 1664 kaldtes Den gamle Kongevej.

Den lå, hvor Rolighedsvej
og Godthåbsvej ligger i dag, og fungerede som almindelig kørevej
for vejfarende langs åen udenom Ladegården.  

Ejerne til lystgårdene havde egne
nøgler

Prøv at tag en tur langs Frederiksberg
Allé.
Dengang var det en aflåst allé til kongens slot med de
fire rækker lindetræer og et ekstra fortov. Engang lå her lystgårde
langs alléen. Ejerne af gårdene havde nøgler til porten.  

Kun 27 huse på 
Frederiksberg

I 1718 bestod Frederiksberg
kun af en lille by med 27 gadehuse. Det var de store bindingsværkshuse
på 13 fag  ned til lilleputhuse med kun to fag. Byen havde en
mærkelig særstilling blandt landets øvrige bebyggelser.

Der var et anstrøg af fornemhed, efter
at slottet var blevet bygget. Men bønderne i byen var fattige.  

Men i byen havde de en venlig mand, der
ofte red rundt og følte sig sikker blandt sit folk. Det var Frederik
den Fjerde.
Han kod bønderne slippe for at betale skat i otte år.  

Illegal
ølbrygning

I den første tid efter, at slottet var
blevet bygget, var det vanskeligt at oprette noget, der lignede landbrug.

Byen fik flere og flere håndværkere,
blandt hvilke de illegale ølbryggere klarede sig bedst. I midten af
det 17. århundrede var det ved at komme gang i gæstgiverierne.  

Kongen havde fjernet landbrugsgrundlaget
for de fleste bønder ved at annektere det meste af jorden til eget
brug. Der var masser af soldater til at passe på kongen, når
han befandt sig på slottet. Og de forstod at skylle øllet ned.  

Den illegale ølbrygning blomstrede.
Toldvæsnet meldte sig og forsøgte på forskellige måder at lokke
de illegale bryggere i en fælde. Ofte stak disse toldere pengene i
egen lomme. I 1721 da man ville forbyde alt krohold på Frederiksberg,
gik kongen ind og fastslog, at det hele skulle være som hidtil.  

Prinsens Gård
brændte 1733. Tilbage stod kun nogle enkelte udbygninger. Hovedparten
af deres bygninger blev lagt ind under ladegården.  

Selvstændig landsby

I 1765 overgik Frederiksberg

fra at være kongelig ladegårdsjord
til selvstændig landsby. Da blev 29 jordlodder bortauktioneret.

Og tænk i 1769 boede der faktisk kun
1030 indbyggere på Frederiksberg..
I 1834 boede her kun 1.491. Men så gik der også stærk. I 1870 var
der 16.878. og i 1890 boede der 46.954 på Frederiksberg.

Tallet nåede sit maksimum i 1940erne
til 118.993. Og dog, i 1961 var min hvis nok oppe på 119.000.  

I 1765 købte Henrik Wium

på offentlig auktion ca. 28 tdr. land af kronens gamle ladegårdsmark.
I 1768 opfører han en gård, der blev kaldt Godthåb. 

Først købstad i 1899

Den 29. december 1857 underskrev Frederik
den Syvende
loven om Frederiksberg Kommunes fremtidige
økonomiske selvstyre.
Loven trådte i kraft den 1. juni 1858.

Men først i 1887 blev Frederiksberg
selvstændig retskreds, og først i 1899 købstad. Den første borgmester
og det første Magistrat blev først valgt i 1919.  

Store
ændringer i vejnettet

Siden de sidste årtier i 1700 – 
tallet har Frederiksbergs vejnet
gennemgået store ændringer. Dengang havde man i realiteten kun
Roskildevej
og Pile Allé
som gennemgående veje. Godthåbsvej

endte ved Bülowsvej . Når man skulle ind til byen måtte man
foretage en omvej til Åboulevard (Ladefårdsvej)for at komme
uden om Ladegården.  

Pile Allé 
havde forbindelse til Valby Langgade
og Gammel Køgevej . Gammel Kongevejs
forlængelse gennem Peter Bangsvej

kom først i 1880erne. Dette medførte mange klager. Fordi trafikanter
foretrak denne vej frem for Roskildevej.  

Historien om Gimle

I 1866 opførte tracteur M. Hansen
Gissemann
et tre – etagers forhus og en et – etagers baghus
Grundtvigsvej 14, som dengang hed Bianco Lunos Side Allé,
opkaldt efter den berømte bogtrykker.

Disse bygninger blev senere berømt under
navnet Gimle.  

Stedet blev hurtig populært både blandt
amatør – sangforeninger og hos håndværksmestre, som brugte
enhver anledning til at holde fest her.  

I 1874 opførtes det egentlige Gimle
en syv fags bygning i 2 etager. Med skiftende ejere fortsatte
dets eksistens som traktørsted frem til 1956, hvor det blev overtaget
af Landbohøjskolen.  

Det var her på Gimle,
at der den 6. juni 1876 samledes 75 delegerede fra hele Danmark
for at vedtage det første partiprogram  for Socialdemokratiet.

Kongressen varede i tre dage.

Efter 1960 blev Gimle
til kantine og studenterbygning for Landbohøjskolens
studerende.  

Fra Barok
– til Engelsk Have

Et andet historisk sted er Revúemuseet,
der er flyttet ind på Riises

fine landsted, opført i 1860.  

Så er vi ved Frederiksberg Have,
som man så mangen en gang har løbet rundt i. Det værste var ikke
at komme op af bakken, det var at komme ned igen.

Haven blev egentlig opført som et barokanlæg
i slutningen af 1600 – tallet. Bølgerne gik til tider højt
i diskussionen om, hvorvidt de kongelige slots – og haveanlæg
skulle følge tidens mode og omlægges til saakaldt engelsk Hauge.  

Frederiksberg Have
bestod egentlig af to dele. Den sydlige del, Søndermarken

og den nordlige, Frederiksberg Slotshave.

Det samlende midtpunkt var Frederiksberg
Slot,
der blev påbegyndt i 1699 og færdigbygget i starten af 1700
– tallet af den unge Frederik den Fjerde.
Frem til 1852 var slottet kongebolig.  

Officersskolen

I dag er Slottet
hjemmehørende under Forsvarsministeriet.

Siden 1869 har det tjent som ramme for officersskolen.  

Søndermarken

Søndermarken
har været anlagt som lystskov med tydelig inspiration fra jagtterræn.
Fra  1784 til 1788 skete der store forandringer.

 Slotshaven
har været meget stramt styret. Helhedsindtrykket har været et særdeles
velordnet anlæg. Her skete også store ændringer omkring 1790. En
del af de private gemakker blev åbnet for offentligheden.  

Oehlenschlægers
fader har tjent på Frederiksberg Slot
siden 1780. Fra 1815 var det med titlen af slotsforvalter.
Derfor voksede lille Adam op i østre sidefløj
på slottet.  

Tilstrømning vokser til Frederiksberg
Have

Op gennem 1800 – tallet tiltog
tilstrømningen til Frederiksberg Have.
I den vestlige ende af Slotshaven
lå den såkaldte Brune Dyrehave,
der var hjemsted for hjorte og vildsvin.

Ornitolog dr. phil. Niels Kjærbølling
var i 1851 på besøg i Berlin

med henblik på etablering af en Zoologisk Have
i København.  

Zoologisk Have tager form

Gradvist tog det form. I begyndelsen
var det et beskedent udbud af dyr i nødtørftigt sammenflikkede bure,
en ræv i lænke, en skildpadde i en spand og en sælhund i en vaskebalje.

Efter at Kjærbøllings
søn havde overtaget faderens projekt og Christian den Niende
i 1872 var indtrådt som aktionær kom der gang i projektet.

Arealet i Frederiksberg Have
blev yderligere udvidet. En hovedindgang blev åbnet og restauranter
kom til. I 1905 blev det karakteristiske udsigtstårn opført.  

Bakkehuset
– Kulturets centrum

Vi skal op ad Valby Bakke
til adressen Rahbeks Allé 23
for at besøge en milepæl i Frederiksbergs

kulturliv – nemlig Bakkehuset. Det Leben
der udspandt sig her i 1800 – tallets første årtier fik betydning
for hele kulturlivet i Danmark.

Bakkehuset
var en af se såkaldte vangehuse, som lå i udkanten af Ladegårdens
jorder. Dengang lå det i forhold til det trange København
langt ude på landet. På et tidspunkt fungerede stedet også som gæstgiveri.

Det var her, at Knud Lyne Rahbeck

og hans kone Kamma skabte en oase, hvor tidens personligheder
mødtes.

Svigersønnen var forresten arkitekten
C.F. Hansen.
 

Var H.C. Andersen gal?

Og selvfølgelig var H.C. Andersen
med blandt tilskuerne den dag, da enevoldskongen kom på statue. I hans
dagbog fra den 10. oktober 1858 kan vi læse følgende:  

  • Frederik den Sjettes Monument
    i Frederiksberg Have afsløret, jeg var der indbudt af Komiteen, kørt
    ud med Hartmann og hjem med Skrike

 

Ligesom Kierkegaard
var Andersen ofte at finde i haven. I en af hans optagelserne
kan man læse:  

  • En Dag i Foraaret var jeg
    gaaet ud til Frederiksberg. Der i Haven stod jeg pludselig under de
    første udsprugne store Bøge, Solen gjorde Bladene Transparente, der
    var en Duft, en Friskhed, Græsset var saa Højt, Fuglene sang, Jeg
    blev Overvældet deraf og begyndte at juble med, jeg slyngede mine Arme
    om et af Træerne, kyssede Barken, jeg var i dette
    Øjeblik ganske Naturmenneske. ”Er Han Gal?”, sagde en Mand tæt
    ved mig, det var en af Slotsbetjenetene, og jeg løb forskrækket derfra,
    og gik så besindig og stille til Byen.

 

Forlystelsernes Allé 

Frederiksberg Allé 
er blevet kaldet Forlystelsernes Allé. 

I sidste halvdel af 1800 – tallet var det den folkelige underholdning,
der dominerede alléen og dens nærmeste omgivelser, varité
– og revuescener, traktørsteder og sangerindepavilloner.

Men dette billede ændrede sig.  

Alhambra

Ude på Frederiksberg Allé

lå en stor lystgård, Aléenlyst.
Haveanlægget var fornemt udstyret med eksotiske planter. Ejeren var
musikhandler Emil Hornemann.
Han var dog ikke videre interesseret i dette og tilbød derfor Georg
Carstensen,
at han kunne overtage det på favorable vilkår.
Carstensen
skrev til kongen, om tilladelse til at indrette en forlystelseshave.
Carstensen
fik sin tilladelse:  

  • Os elskelig Capitain Georg
    Carstensen af vor Residensstad Kjøbenhavn maa i Eiendommen Nr. 4 i
    Frederiksberg Allé i Frederiksberg Sogn under Kjøbenhavns Amt udi
    vort Land Sjælland, i Forbindelse med sammensteds paatænkt
    Ølhalle, indrette en Lysthave med Ret deri: 1) at give Concerter 2)
    at indrette et Theater for Kunstpræstationer m.v.: dog at der paa dette
    Theater ikke gives andre sceneriske Forestillinger end Folkecomedier,
    Lystspil og Vaudeviller. 3) at give Fyrværkerier 4) at lade forhandle
    Tobakker og Cigarer samt holde Restauranter, Billarder, Caféer ved
    et saadant Næringsbrug berettigede Personer.

 

Der blev desuden pålagt bevillingshaveren
at sørge for Orden, Sikkerhed og Velanstændighed,
ligesom støjende forlystelser var forbudt.  

Carstensen
rejste en kapital på 150.000 rdl. Og startede Allhambra.
Det kneb dog med at få pengene hjem. Det var ikke muligt at starte
som planlagt den 24. juli 1856. Mellem jul og nytår blev Carstensen

syg. Den 4. januar 1857 døde han af en heftig lungebetændelse, kun
44 år gammel.

Hans nære ven, Løjtnant Garde
overtog ledelsen og åbnede Alhambra
den 21. qugust 1857.  

Konkurs

Men ak, allerede i 1861 blev Alhambra
erklæret konkurs første gang, hvorefter familien Hornemann

købte det tilbage for 22.000 rdl.

Hornemanns
søn blev ny leder, men ak den 23. januar 1870 gik stedet atter fallit.  

Ny udvikling

Den nye udvikling startede i 1917, da
Betty Nansen
erhvervede Alexandra Teater
og tidligere Frederiksberg Morskabsteater.

I 1920erne rykkede Ludvig Brandstrup
og hans revyhold Co – Optimisterne
ind i Lorry – komplekset, Allégade 9. Riddersalen
blev efterhånden en værdig konkurrent til Betty Nansen Teatret.

I 1938 rykkede Svend Melsing
ind i det tidligere forlystelsesetablissement Sommerlyst,

der siden 1918 under navnet Fønix Teatret
havde dyrket farcen, operetten og revyen.
Men nu under navnet Frederiksberg Teater
satte det sig mere ambitiøse mål.  

Mange villaer

Med opgivelsen af demarkationsterrænet,
kom der gang i villabyggeriet på Frederiksberg.
En ak de mest aktive villa – arkitekter var Henning Wolff.

Han opkøbte selv markerne, udstykkede og bebyggede dem. I alt opførte
han mere end 60 stykker på Frederiksberg.  
 

Kilde:
Se

  • Litteratur København (under
    udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:
Om Frederiksberg – Læs:

  • Det var på
    Frederiksberg
  • Gader og veje på
    Frederiksberg (A – J)
  • Flere gader og veje på
    Frederiksberg (k – L)
  • Forlystelser i København
  • Frederiksberg Slot
  • Solbjerg, Nyby og Ny Amager
  • Tivoli

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København