Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Sønderjysk Kaffebord – dets historie

November 13, 2011

Foredrag afholdt den 6. november 2011
på Nørrebro Bibliotek i Bragesgade. Det Sønderjyske Kaffebord
blev et symbol på sammenhold under tyskertiden fra 1864
– 1920. Den overlevede to verdenskrige. Det sønderjyske kaffebord
og sort sol er det, der trækker turister til. Men er det den
ægte vare, som turisterne bliver budt. Hvorfor er det lige, at det
Sønderjyske kaffebord byder på så
mange traditioner.? Få den sande historie her, fra en, der er opvokset
med den ægte vare. Nutidens skønhedsidealer gør, at det
ægte Sønderjyske Kaffebord i dag har svært ved at begå
sig.
 

Sønderjyder har noget for sig selv

Sønderjyder har noget som andre ikke
har. Og det er

  1. Sproget
  2. Maden
  3. Drikkevaner

 

Sproget

Vi kan jo starte med sproget, og en hyldest
til det sønderjyske kaffebord. Digtet I skal høre stammer helt ude
ved Vadehavet – fra Ballum. 

Heæe ska I høe lidt om synnejysk
kaffeboe

de wå 
hen ve Chresten Pæsensns gammel moe

Hun haj bojn
æn masse fremme

de wå 
et gild, æ alle glemme
 

Føst såt vi inn
æ daule dørens å snagge

så 

gik æ døer op te di anne gemmagge

å vi kom inn te
æ boe mæ manne slaus kach

få 
gammel Stine Pæsen vå goe te
å bach
 

Te
å beynn fik vi pumle mæ 
et tyk lau smø

så 

vå dæ kringel, som de sæ 
hø 

Dæ 
wå chokoladekach å søstekach

å dæ hele sku vi da smach 

Da vi omsije o
æ laukach tau fat

da wå 
æ læres Marie sat

Næj, ved do nå 
va Marie, æ broetort ska do da smach

soej Stinne,
å gau hin et årnle styk kach
 

Æn ristårt vå dæ 
å, å æn laukach mæ fløje

de wå 
da gåt, de både haj høns å køje

få 
haj di sku køef åll de kræm te æ 
kach

haj dæ 
nåk it væt manne tebach
 

Ændle noij vi tæ 
æ småkache

de
æ vist æn syv – åt slau, Stinne
ålti bache –

æ ku næsten it få 
æn bi meje neje

men Stinne Soej
”Tai da æn klnæpkach, dæn 
æ it så feje”
 

Te
ållesist kom æ Ingenting

da wå 

æ mauskin lich ve å spring,

mæn Stinne gau sæ 
it, vi sku smach æt olt

æ wunnert mæ ve, te
æ mauskin holt.
 

Så 
wæn æn it æ suen å 
rask å ha æn maue så stoe

ska
æn it gå mæ te et synnejysk kaffeboe.

Mæn wæn I ha løjst de heæ, ha
I moske dåch løst a lau

et richte synnejysk kaffeboe, som
i gammel dau.
 

Et fantastisk digt, der slutter af med
at konstanterne, at såfremt du ikke er ved godt helbred og har en stor
mave, så skal du aldrig indtage sønderjysk kaffebord. Og læg
mærke til, at selv om flere i digtet var mætte, ja så pressede værtinden
gæsterne til at spise mere.  

Bevarelse af det sønderjyske

Og man gør jo også noget for at
bevare det sønderjyske sprog. Her i København

har vi Æ Synnejysk Ambassade.
Her kan eksil – sønderjyder dyrke det sønderjyske sprog.

Nede i Sønderjylland
har man Æ Synnejysk Forening.  

Ordet Mojn

Ordet Mojn er blevet trend i visse kredse.
Det er sket efter, at Anders Lund Madsen
er begyndt at bruge det. Det er også navnet på et ugeblad i Flensborg

og en radiostation i Aabenraa.
Ja vi siger Mojn morgen, middag og aften. Man diskuterer så,
hvordan det skal staves.  

Men der er mange dialekter i Sønderjylland,
skal vi hilse at sige. I en omkreds af 15 km fra Tønder
er der mindst seks forskellige dialekter.  

Både prøjserne

og danskerne brugte sproget i den nationale krig.  

Specielle drikkevaner

I Sønderjylland
drikker vi Grog, Farisæer, Friesengeist
eller Kaffepunch. Og så stammer Bommerlund
– snapsen
fra Sønderjylland.

Der findes et specielt plattysk mundheld: 

  • Eten un Drinken hölt Lief
    und Seel

 

Det betyder: 

  • at spise og drikke bevarer
    krop og sjæl

 

Lige syd for grænsen har friserne deres
nationaldrik, der hedder Flipps.

Den laves af varmt øl med æg og rom.

På øen Föhr
havde man en drik, man kaldte Tote Tante.
Den bestod af Kakao tilsat alkohol. Nogle steder med flødskum.  

Verdensrekord i Tønder

Nu handler dette foredrag ikke om alkohol.
I kan læse mere om sønderjydernes drikkevaner og opskrifter på 
disse på min hjemmeside. Men I skal lige have med, at Tønder

havde verdensrekord i antal af værtshuse pr. indbygger.  

Kulinariske herligheder

Egentlig forstår jeg ikke, hvorfor turistforeningen
i Tønder ikke gør mere ud af, at fremhæve de kulinariske lækkerier,
som byen kan byde på.

Hør blot her, Sønderjysk Grønlangkål,
Vinsuppe med skinke, Surrib, Solæg, Snysk, Hvidkålsbudding, Gammeldags
Hvidkål, og meget mere – velbekomme.
 

Falsk reklame

Forleden holdt jeg et foredrag, hvor
vi blev beværtet med en lækker tre retters menú. Der blev sagt, at
desserten var Sønderjysk kaffebord. Men det havde ikke noget med Sønderjysk
kaffebord at gøre.  

Der bydes på 

30 slags kager

I dag er det sort sol
og sønderjysk kaffebord, der trækker turister til Sønderjylland.
Kroer og hoteller tilbyder i dag et overdådigt kaffebord med op til
30 forskellige slags kager.

Hvorfor er det lige at Sønderjysk kaffebord
er blevet så populær. Jo, det er fordi, at det er en stærk tradition
bag ved og en historie. Det sønderjyske kaffebord blev en slags sammenhold
mod det prøjsiske styre. Kaffebordet blev en slags ståsted for danskheden.  

Pludselig med i Kejserriget

Efter Danmarks
nederlag i 1864 var omkring 175.000 dansk talende – og følende indbyggere
i det tidligere danske hertugdømme Slesvig
med et pennestrøg blevet statsborgere i Det Tyske Kejserrige,
som blev proklameret i 1871.  

De glemte en paragraf

Efter krigen mellem Preussen
og Østrig i 1866 blev der i fredstraktaten indført en § 5.
Den indeholdt en aftale om, at de nordligste amter i Slesvig

skulle afstås til Danmark,
hvis befolkningen ønskede dette.

Men den aftale, holdt de ikke.  

Store krav til mave og sjæl 

Vi andre voksede op med det overdådige
kaffebord. Når der var konfirmation, barnedåb, rund fødselsdag eller
familietræf blev der disket op med det overdådige kaffebord. Og så
skulle man også have suppe, steg og dessert.  

Det sønderjyske kaffebord stiller virkelig
krav til din mave. Ikke underligt at vi altid skulle ud og gå 
efter en gang sønderjysk kaffebord. I vores tid med slankekure og økologi
er det sønderjyske kaffebord ikke særlig moderne. Og man skal virkelig
have tid, for at gå i kast med det rigtige sønderjyske kaffebord.  

I dag bestemmer du selv

I dag er det ikke så meget sport
ved det sønderjyske kaffebord. I hvert fald ikke, hvis det indtages
på en kro eller hotel. Her bestemmer du selv, hvor meget du vil
spise. Hele herligheden står fremme, så du selv kan gå op og hente
det. Men sådan var det ikke oprindelig. Da foregik det hele ved bordet,
og man lagde mærke til, hvor meget du fik at spise. Spiste du ikke
nok, blev det kommenteret.  

120 opskrifter

Enhver sønderjysk familie havde deres
egne opskrifter og navne på deres kager. Her på siden kan
du finde ca. 120 opskrifter på lækre kager, småkager, skærekager
og lagkager. Det var prestige for de sønderjyske husmødre at overgå
nabokonen i det sønderjyske kaffebord. Man snakkede om det i sognet.  

Ingen spiritusbevilling

Men udviklingen tog rigtig fat i slutningen
af 1800 – tallet, hvor Sønderjylland

var under preussisk styre. Myndighederne straffede dem, der gav tilladelse
til, at de dansksindede kunne holde møde. Derfor blev man nødt til
selv at bygge danske forsamlingshuse, hvor man kunne holde møde. Man
kunne ikke få spiritusbevilling. Det var slut med øl og punch. Derfor
blev det til kaffe og kager i stedet. Og kagerne blev medbragt. Hurtig
opstod der så en kappestrid mellem kvinderne. Hvem kunne bage de bedste
kager?  

Man tog selv kagerne med

Det sønderjyske kaffebord opstod sammen
med den blå sangbog, udgivet af Sprogforeningen.
Man sang fædrelandssange og havde inviteret spændende mennesker til
at holde foredrag. Disse foredrag var oplivende og styrkede danskheden.
Foredragsholderne nord for Kongeåen
kunne rejse hjem og fortælle om de overdådige kaffeborde.  

Man hyggede sig sammen under foredragene
og fædrelandssangene. Familierne tog selv lagkager og skærekager med
til møderne. Konerne overgik hinanden med duftende fade.

Kagefadene skulle vandre rundt før foredragene.
Man skulle fylde sin tallerken, så man ikke forstyrrede foredragsholderen.  

Tysk Gendarm: Danskerne
æder for meget kage

De tyske myndigheder ville ikke give
spiritusbevilling. Alle møder blev overværet af en tysk gendarm. En
af dem blev helt led af alt det bagværk: 

  • Disse danskere
    æder kager og kager, derfor kan de aldrig klare sig. Vi tyskere holder
    os til grogge, det giver varme og styrke.

 

Foredragsholderen var gerne en nordslesvigsk
journalist, frimenighedspræst eller vandrelærer. Ja nogen gange kunne
det også være en landmand. Det kunne også være en kendt
person fra Danmark, hvis han ellers fik indrejse – tilladelse.  

50 forsamlingshuse i 1914

Foredragsforeningerne udsprang af den
grundtvigske bevægelse. En masse danske bevægelser opstod. De mødtes
de steder, hvor indehaveren trodsede forbuddet mod at udleje til de
dansksindede. På alle måder blev de chikaneret af prøjserne.

Derfor måtte man bygge selv. De første
danske forsamlingshuse blev bygget i 1892.  

Også højskolerne i Sønderjylland
blev ramt af de preussiske restriktioner.  

I 1914 var der 50 forsamlingshuse, hvor
man kunne samles. Foreningsliv og forsamlingshusene gjorde de dansksindede
slesvigere til danske sønderjyder. Nord fra støttede man massivt disse
initiativer.  

Tyskheden bredte sig

En lov fra 1876 bestemte, at tysk skulle
ære det eneste tilladte sprog i den offentlige forvaltning.  

Den nye generation af preussiske embedsmænd
var præget af den nationale ideologi. Man var indstillet på at
fremskynde germaniseringen af de erobrede landsdele.

Fortyskningen ramte også folkeskolen.
Lærerne skulle tale tysk til børnene og sørge for, at de også indbyrdes
talte tysk.  

Danske vandrelærer blev forfulgt

Danske vandrelærer på gårdene
blev forfulgt af de tyske myndigheder. Og med støtte fra den tyske
regering blev der opkøbt over 300 ejendomme i det sønderjyske. Nu
skulle landmænd med den rigtige germanske indstilling komme til landsdelen.  

Köhler
– tiden

Den preussiske administration blev betydelig
mere barsk, da den tidligere preussiske indenrigsminister, Ernst
Mathias von Köhler
skulle administrere styret. Med hård hånd
slog han den danske agitation ned.

De dansksindede skulle lære at hæfte
solidarisk. Med andre ord. Hvis en begik en fejl, skulle flere straffes.  

Han udviste folk i massevis. Det gik
især ud over tjenestefolk, der arbejde i dansksindede hjem. Man fik
kun en frist på 24 timer til at forsvinde.

Men når en far blev udvist, kunne det
betyde økonomisk ruin for hele familien.  

Denne von Köhler
tog rigtig fat omkring 1898. Dansksindede møder blev opløst uden grund.
Fra 1901 var almindelige møder så godt som udelukket for de dansksindede.
Der var også skarp censur i ytringsfriheden. Preusserne forsøgte at
overtage de danske aviser.  

Man flygtede eller udvandrede

Man havde pligt til at aftjene den preussiske
værnepligt. Det var der ikke alle, der ville. Man udvandrede til
Det forjættede Land
eller flygtede til Danmark.
Ved den lejlighed blev ikke så få skudt.  

Man mente dog, at det ville skade den
danske sag, hvis alle unge mænd flygtede. Cirka 10 pct. af de 30.000
nordslesvigere, der deltog i krigen på tysk side, flygtede.

En af flugtruterne gik ud over Vadehavet.
Men her var placeret digevagter. Og de tyske patruljebåde kun nemt
opsnappe de flygtende. Mange af dem, der ikke havde kendskab til
Vadehavets
luner druknede under flugtforsøget.  

Familier til de flygtende blev ofte fængslet
i 9 – 10 måneder. Og sønderjyder, der var hjemme på orlov fra fronten
blev overvåget af de preussiske myndigheder.  

Dessertørerne mistede deres tyske statsborgerskab
og fik deres formue konfiskeret.  

Massearrestation

Ved krigsudbruddet til første verdenskrig
blev 300 dansksindede i Sønderjylland
arresteret af de preussiske myndigheder.  

Danske embedsmænd smidt ud

I 1864 var de danske embedsmænd blevet
udvist. Selv den afholdte læge Ulrich

i Tønder udvist. Ja han blev stenet ud af byen. Selv tyskerne
havde opsøgt ham. Men de gik ikke ind ad fordøren. Det kunne jo være
at ligesindede kunne se, at man blev behandlet af en dansksindet læge.  

Københavnske aviser og mangle reseach

I forbindelse med de slesvigske krige
var de københavnske formiddagsblade ude med sensationshistorier om
at Kong Christian den Niende
begik højforræderi, fordi han ville sælge Danmark
til tyskerne. Dengang eksisterede Tyskland
ikke. Man havde Det Tyske Forbund. Tyskland

blev først en samlet stat i 1871. Da kongen kom med tilbuddet i 1863,
var Holsten, hvor kongen var fyrste allerede i det tyske forbund. 

Det har sikkert været det sidste desperate
forsøg på at bevare Slesvig
– Holsten
som en samlet enhed.  

Efter sejren i den første slesvigske
krig overgik de københavnske aviser sig selv i helteberetninger. Selvtilliden
kendte ingen grænser. Stor –
Danmark
var til stede. Der var ingen grænser for, hvor gode vi
var. Men hovmodet stod for fald.

Genera deMeza
havde advaret mod at gå i krig mod Bismarck.

Men han blev fyret. Gamle mænd kom til at besegle Danmarks
skæbne.  

Tænk, hvis Bismarck
var gået videre, så havde vi været en del af Tyskland.  

Preusserne havde oprustet, det havde
man ikke gjort i Danmark. I København

vidste man ikke hvad der foregik i grænselandet.   

Varemangel

Efter udbruddet af første verdenskrig
opstod der varemangel og restriktioner. Det satte en naturlig dæmper
på selskabeligheden. Man havde heller ikke lyst til overdådigheden.
Husmoderens opfindsomhed blev sat på en prøve.  

Erstatningskaffe

Under krigen lavede man erstatningskaffe.
Den dårligste bestod af grønne ærter og byg, der var hårdt brændte.

Lidt bedre var maltkaffe af ren byg.

Bedst var rugkaffe.  

Kålrabikage

I byerne bagte man kålrabikage.
Det var en pladekage af kålrabimos blandet med kartoffelmos, sødet
med roesirup og krydret med citronesens – velbekomme.  

Meget var verboten

På landet havde gendarmerne travlt
med at overvåge, at der ikke i smug blev slagtet, kværnet smør, eller
bagt brød på gårdene. Det var aldeles verboten.  

Efterhånden var rationerne i Sønderjylland
helt nede på 1.000 kalorier om dagen. Det svarer til en tredjedel af,
hvad en almindelig arbejder skulle bruge.  

Pres på 
kvinderne

Alt dette lagde et enormt pres på 
kvinderne. De var ikke kun alene, om at skaffe mad og klæde til huset.
De var også alene om børnene. De skulle gøre mands arbejde på mark
og i stald, i værksted og fabrik på kontor og butik. De fik dog en
smule hjælp af krigsfangere i tysk fangenskab.  

Kaffens indtog

Allerede i 1700 – tallet var kaffen
kommet til Danmark. I begyndelsen var det kun det bedre borgerskab,
der fik kaffe, grundet prisen.

I en forordning af 1783 blev det forbudt
for den danske almue, at drikke kaffe. 

Den første kogebog

Den første danske kogebog kom i 1740.
den hed En lidet proberet kage –
bage – syltebog.
 

Søndagsdrik i sønderjyske hjem

Men kaffen blev billigere og forordningen
ophævet. Omkring 1840 blev kaffen en søndagsdrik i mange sønderjyske
hjem.  

En kaffepunch

I 1850erne blandede man kaffe med brændevin.
Kaffepunchen var født. Man placer en Groschen (eller en 25
øre) i bunden af koppen. Så hælder man kaffe i. Derefter fylder man
så meget brændevin i, at man kan se mønten.
 

Værtinden lagde vægt på, at man lovpriste
hendes kaffebord, og det gjorde man bedt i ædru tilstand. Derfor udviklede
det sønderjyske kaffebord kun til at omfatte en eller to kaffepunche.
Den sønderjyske drikkekultur kan ellers byde mange spændende kombinationer.
Det kan også ses her på siden.  

Den første kogebog i Sønderjylland

Det var især på gårdene, at kaffebordet
udviklede sig først. I byerne var det ikke god tone med at frådse
med kager. Det gjaldt både for middel – og overklassen.  

I den sidste halvdel af 1800 – 
tallet begyndte kaffebordene med et hvis kageudvalg at vinde indpas
i de danske hjem og i alle samfundslag. Komfurovne var indført, og
der var sandelig også kommet bagebøger

Det vil sige den første Koge – 
bagebog kom i 1838 i Sønderjylland. Dem hed Prachtiches Kochbuch.  

Opskrifter på 
gotisk

Min mor brugte sin fritid til at finde
nye opskrifter. De er gengivet i en bog med gotisk håndskrift. Blandt
de 120 opskrifter på kager til det sønderjyske kaffebord her på siden,
er en del af min moders.  

Støbejerns komfurerne blev afløst af
regulære ovne.  

Kaffebord som mellemmåltid

Kagebageriet blev endnu mere udbredt
efter 1860. Det første bageri foregik i lerform. Man lavede søsterkage,
mandelkage, risengrødtærte og forskellige budding. Disse blev i begyndelsen
ofte serveret som desserter.  

Snart opstod et mellemmåltid. For alvor
opstod det sønderjyske kaffebord.  

Kringler var ret almindelige. Småkageudvalget
begrænsede sig dengang til forskellige slags tvebakker og pebernødder.  

Kager som vafler, krumkager og Gode råd
kunne bages i vaffeljern på det åbne ildsted.  

I 1870erne startede en omfattende produktion
af kaffestel, sidetallerkner og forskellige kaffestel.  

Kaffekomsammen om aftenen

Omkring år 1900 blev der bagt endnu
flere kager. Aftenen forløb med kortspil for mændene og kvinderne
syslede med sytøj. Ved 22 – tiden blev der serveret kaffe med
friskbagt hvedebrød med smør, gærkringle og sandkage med creme.

Hvis der var noget specielt at fejre,
ja så var der også pladekage med tre slags småkager.

Som regel blev der drukket tre kopper
kaffe. Den sidste var en kaffepunch.  
 

Man moppede hiananden

I de små sønderjyske byer og på
landet blev der afholdt nabogilder.

Her gjaldt det om at overgå hinanden.
Ved disse gilder blev der serveret fire lagkager. Nogle gange endda
fem. Selv om kvinderne i de små bysamfund var venner til daglig,
gjaldt det om at erklære lagkagerne for mislykkede:  

  • ja dæ 

    wå godt nok fem lagkach, men den jen sku man da godt nok ha
    æ øjs te å hug øve mæ.(ja det var godt nok fem lagkager,
    men til den sidste skulle man have haft en
    økse med, for at få den hakket over)

 

Sådanne bemærkninger kunne få bondekonerne
til at bryde helt sammen. Man kunne også få denne bemærkning:  

  • Dæ 
    wå en goe fest, men dæ 

    wå kuns otte bækkenør (Det var en god fest, men der var kun
    otte slags småkager)

 

Kirke, køkken og børn

I det tyske kejserrige havde kvinderne
ikke stemmeret eller ret til at være medlem af en forening. Den kvindelige
virketrang begrænsede sig til  

  • Kirche, Küche und Kinder.

 

Måske var det derfor, at kappestriden
om de bedste kager opstod.  

Du skal fylde din tallerken

Man kan godt blive chokeret over sønderjysk
kaffebord. Og det kræver også forberedelse fra den, der skal indtage
det.

Store tallerkner bliver budt rundt, og
du skal tage noget af hvert. Du skal fylde din egen tallerken til bristepunktet.
Alt andet er uhøfligt over for værtinden.  

Kommunikation under kaffebordet

De hjemmebagte boller (pumler) ligger
sådan, at undersiden er smurt ind i smør. En butterdejsagtig krans
af wienerbrød skinder lige så kraftig som en sønderjysk rapsmark,
ligger indbydende tilbage. Ind imellem skal man kommunikere. Det foregår
med nik og blinkende øjne. Indimellem blev der visket og grinet.  

En tyngde mærkes i maven

For nybegynderen vil der snart kunne
mærkes en tyngde i maven. Men det er ikke over. For husmoderens stolthed,
den første store kage vil snart indfinde sig. Pyntet med kirsebær
og skåret ud i kilotunge stykker. En afvisning er en fornærmelse.
Og her er rigeligt af smør og fløde og andre udsunde produkter.  

Smagsoplevelser og
åndenød 

Talrige smagsoplevelse vil indfinde sig.
Snart vil nybegynderen kunne mærke åndenød. Man skulle ned med det,
for Napoleonskagen var på vej. Snart var tallerkenen igen fyldt
med butterdej fyldt med vaniljebudding.

Koppen fyldes for femte eller sjette
gang. Man er efterhånden for udmattet til at protestere over for de
argumenter, der kommer i en politisk diskussion.

Sveden pibler frem.  

En forhammer i brystkassen

Snart vil smagsløgene hyle. Legemet
kæmper. Man har det som en forhammer i sit brystkasse. På det
tidspunkt er det måske godt med noget frisk luft.

Selv om man havde efterladt sin tallerken
tom, er den nu igen fyldt. Nøddetærte så tyk som et strygejern. Den
er blevet opfedet med smørcreme. Ved siden af, var man blevet færdig.
Nu var man bagefter. De næste kager var på vej.  

Er kaffen blevet til tjære?

Man havde troet, at man var nået til
enden. Ak nej. Nu kom de berømte småkager, sukkerkringler, kyskager.
En masse varianter med og uden chokolade. Det var som om kaffen var
blevet stærkere, nærmest som tjære.  

Hvad hedder det på 
sønderjysk?

Endelig efter adskillige timer, var man
færdig. Man vaklede hjemad. Gangen var blevet anderledes. Så har man
indtaget  

  • kartøffelkach
  • brøetort
  • covinge
  • balumme knepkach
  • goj raj
  • vrein unge
  • søstekach
  • broekach
  • kyskach
  • brun og vie bekkenør
  • æffelkach
  • kikskach
  • stopkach
  • svæsketært
  • riskach
  • synnejysk bistik
  • sandkach m/rom
  • kløben
  • pumberikker
  • vandbakkels
  • æsseløer

 

Stopkager

Man starter med de bløde kager og slutter
med de hårde. Stopkagerne var for at afføde de sultne karle, der altid
var sultne.  

Stopkagerne består af gærbrød, det
vil sige boller, kringle samt søsterkage.

Derefter kommer pladekagerne og honningkagerne.
Så kom turen til tærterne. Lagkage hedder tort

på sønderjysk. Og der bør være 2 – 3 stykker med enten creme eller
flødeskum.  

Til slut får man bækkenør, småkager
– gerne 7 – 8 slags.  

Kalorieholdigt kulturfænomen

Jo det sønderjyske kaffebord har et
særlig ry på grund af de nationalhistoriske forhold i grænselandet.
Det er blevet et kalorieholdigt kulturfænomen.  

Man skulle tage for sig

Fadene blev hurtig sendt på omgang.
Værtindens rolle var også at nøde.
Det betød, at hun skulle tilskynde, at man spiste og tog for sig. Værtindens
prestige skulle nødig lide skade.  

Kagebordets struktur

Der en hvis struktur i det sønderjyske
kaffebord. Fra det bløde til det hårde. Fra det fede og fugtige til
det tørre og magre.

Man starter som skrevet med syv slags
bløde kager. Først gode mættende stopkage,
som boller, kringle, sandkager. Derpå får man to slags torter (lagkager).
Dette er måltidets højdepunkt, og viser værtindens formåen.

Den bløde afdeling sluttes af med et
låg i form af en flødekage eller en cremesnitte (napoleonskage).
Når alt dette er fortæret med fire – fem kopper kaffe, kan man slappe
af med syv slags hårde kager. Så er det småkagernes tur.  

Småkagerne

Her er der talrige muligheder. Det kan
være Goderåd (Goeraj) bagt enkeltvis i vaffeljern. De brune
og hvide fedtkager bør ikke mangle. Og os i Tønder
og omegen fik også knepkager.  

Knepkache
kommer sikkert fra tysk Kneip.
Det er nordtysk dialekt og betyder drenge.

Der skal langskaftede kagejern til at
lave de vaffelagtige Goj Raj,
som betyder Gode råd.  

Det sønderjyske kaffebord kræver
mange talenter

Nye skønhedsidealer vandt indpas, og
kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, Et rigtigt sønderjysk kaffebord
kræver en uge i køkkenet. Det har været en kraftpræstation af min
mor, bedstemor og tanter – dengang.  Og man skal kunne dette
der bagekunst og de specielle teknikker:  

  • dejæltning,
    æggepiskning, hakning af nødder, skoldning af mandler, røring af
    smørcreme, smeltning af chokolade, rivning af rugbrød til den berømte
    brødtærte, fremstilling af ribsgele til den lige så
    berømte stribetærte, spredning af glasur og sprøjtning med flødeskum.

 

Husmødrene havde æg, fløde, mel og
sukker på gårdene.  

En hyldest fra Peter Seeberg

Sønderjyden og forfatteren Peter
Seeberg
skrev i 1968 et lille hyldest til sine barndoms kaffeborde.
Han var ellers en stor gourmet og ynder af det franske køkken: 

  • I modsætning til det vidtbesungne
    franske middagsmåltid har det den
    mærkbare fordel, at det er rigeligt, det slår altid til, ja mindst
    tre gange så mange til, ville altid kunne mættes på
    et rigtigt sønderjysk kaffebord.
  • Nye hold af gæster bliver
    ofte inviteret de følgende dage, men da mest til de udskårene kager,
    idet der er god skik, at skårne kager efter måltidet kun fortærs
    af en sluttet familiekreds, eller skænkes ud af huset til naboer, som
    er gode naboer nok til ikke at afvise kager, der er taget af.

 

I 1970 var det indskrænket

Ak ja. I begyndelsen af 1970 var det
sønderjyske kaffebord i hjemmene kun en skygge af sig selv. Nu var
det kun  

  • Gærkringle, søsterkage
    eller bagerkringle, æbelkage eller tærte, skaller med fyld, 2
    – 3 slags småkager, oftest gojraj og fedtkache eller vreden
    unge (klejner)

 

Tiden er imod Sønderjysk kaffebord

Det er i denne tid så meget, at
tage hensyn til. Kalorieforbrug, kolesterol, kulhydrater og fedtprocenter.
Her der slet ikke plads til det sønderjyske kaffebord.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Sønderjylland
    (under udarbejdelse)
  • Litteratur Tønder
  • Litteratur Højer
  • Litteratur Møgeltønder
  • Litteratur Aabenraa
  • Litteratur Løjt
  • Litteratur Padborg/Krusaa/Bov

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Det drikker vi
    – i Sønderjylland
  • Sønderjyske Drikkeopskrifter
  • Sønderjysk kaffebord (under
    Tønder)
  • Sønderjysk kaffebord fra
    Tønder (under Tønder)
  • Sønderjyske kaffebord
    – opskrifter (under Tønder)
  • Mad fra Tønder
    – Opskrifter (under Tønder)
  • Mad fra Tønder (under
    Tønder)

 

  • www.dengang.dk indeholder også
    en række artikler om perioden fra 1864
    – 1920 i Sønderjylland.
  • Flugten over Grænsen 1914
    – 1918
  • Begik Kongen Højforræderi?
  • Rendsborg 1848
  • Sønderjylland til Ejderen
  • Sejren ved Bov (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Kampen ved Bov
    – og de slesvigske krige (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Dagbog fra Møgeltønder
    (under Tønder)
  • Kongeligt besøg i Tønder
    (under Tønder)
  • Soldat i Tønder 1851 (under
    Tønder)
  • Tønder mellem dansk og
    tysk (under Tønder)
  • Ulrich
    – en Fysikus fra Tønder (under Tønder)
  • Vajsenhuset i Tønder (under
    Tønder)
  • Aabenraa 1863 (under Aabenraa)
  • Kysten ud for Aabenraa
    1863 – 1864 (under Aabenraa)
  • Mennesker i Aabenraa (under
    Aabenraa)
  • Jomfru Fanny
    – myte eller virkelighed (under Aabenraa)

 

  • I Sønderjylland siger
    vi Mojn
  • Sproget i Sønderjylland

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland