Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Vesterbro – en historisk vandretur

Oktober 22, 2011

Dette er den tredje vandretur på 
Vesterbro. Vi går lige fra Skydeselskab til Bymuseum. Her var fornemme
selskabslokaler. Efterhånden blev der for farligt at skyde after papegøjen.
Et forhus i Absolonsgade fik wc i 1923,
baghuset først i 1941, og så måtte 4 lejligheder dele et. Vi kigger
også på et sjusket byggeri, hvor murværket skvattede sammen. Her
var 18 møllebakker, en stub – og grynemølle.
 

Den tredje vandretur

Her er tredje del af vores historiske
vandretur på Vesterbro.

Vi er efterhånden nået til området omkring Absalonsgade.  

18 møllebakker

På det lave terræn ned mod
Kalvebod Strand
opstod en masse møller. De blev opført på små
kunstigt opkastede møllebakker. Således var der i 1620 alene på sydsiden
af broen hele 18 møllebakker.

Man kan måske i dag fornemme, at området
omkring Absalonsgade var afgrænset af reberbanerne i den ene
ende og Skydebanen i den anden ende.

Her lå dengang den store Banemølle
eller Rebslagermølle.  

En stampe
– og en grynemølle

I begyndelsen af det 18. århundrede
bestod hele området af vænger. De blev ejet af Magistraten.
Og de fleste var såkaldte Rådmands
– vænger.
 

I 1733 fik Feldberedder Christian
Gottschalck
fæste på to sådanne vænger. Han fik tilladelse til
at oprette en stampemølle, som han lod opføre sammen med et beboelseshus.
I 1740 overtog øltapper Jakob Lindberg

fæstet  og købte bygningerne. Han opnåede privilegium til at
indrette en Grynemølle.  

Næste mand på stedet var P.A.
Oberkamp,
som var en stor forretningsmand og grundejer på Vesterbro.
Efter en langvarig kamp med møllelauget
fik Oberkamp såvel privilegium til Grynemøllen som lå
ud til Vesterbro, som i 1749 tilladelse længere ind på grunden
at opføre en vindmølle. Den blev flyttet hertil fra en ugunstig beliggenhed
Nørrebro.  

Lille Banemøllestræde

Senere blev de to møllegrunde solgt
hver for sig. Johan Gottlieb Horn
fæstede Grynemøllen og Banemøllen
bagved. En lang smal adgangsvej blev etableret. Den blev kaldt Lille
Banemøllestræde.

Banemøllens
store grund var på næsten otte tdr. land. Det meste af den tilhørte
efterhånden Dines Nielsen.

I 1802 foretog han et nybyggeri på syv fag på grunden.

Men ak, efter englændernes besøg måtte
såvel hus som mølle genopbygges efter 1807.  

Svane overtager grunden

I 1809 fik Jesper Hansen Hamborg
en livslang fæstekontrakt. Denne gik i arv til datteren Thrine Deichmann.
Fruen ønskede dog at bortforpagte møllen. Den blev overtaget af naboen.
J.G. Zeltner,
der drev Grynemøllen.

 

Enkefruen lod i 1843 opføre to store
bygninger på grunden. Samme år solgte hun hele herligheden for
13.000 Rdl. til den unge møllermester Niels Peter Ludvig Svane.  

På Grynemøllen
havde Magistraten glemt at forny fæstekontrakten siden 1795.
Det betød at Zelners arvinger kunne sidde uhindret og afgiftsfri
inden fejlen blev opdaget i 1862 ved anlæggelse af Absalonsgade.  

Jernbanevolden tog vinden

I 1846 blev 34.000 kvadratalen
eksproprieret til anlæg af jernbanen København
– Roskilde,
som her løb dobbeltsporet på en dæmning langs vandet.
Denne ekspropriering foregik dog ikke fredeligt. Svane
hævdede, at jernbanevolden hindrede vindens frie adgang til stubmøllen.
De udkommanderede synsmænd, begge møllermestre altså kollegaer, gav
Svane
medhold. De skønnede, at møllens kapacitet var nedsat med
en fjerdedel. Dette blev takseret med en årlig erstatning på 200 rdl.  

Den sidste mølle

I begyndelsen af århundredet havde kommunen
solgt væsentlige grunde for at skaffe midler til genopbygningen efter
branden i 1795. Mange steder havde man ikke heftet fæsteafgiften siden
1819. Kommunen forstod ikke rigtig at tjene på det store jordsalg.  

I 1853 var Svanes
mølle en af de sidste, der var tilbage på Vesterbro.
Fra Banemøllestræde havde anlægget nærmest taget sig ud som
et lille landsted, haven med mange gamle frugttræer, tjørnehække
og sågar lysthus samt overdækket keglebane.  

En god grundpris

For 7.900 rdl. Fik Svane
i 1854 et skøde på en godt fem tønder stor grund. Det giver en grundpris
på ti kvadratalen for en rigsdaler. Få år senere solgte staten
byggerunde på Gammelholm for ti rigsdaler pr. kvadratalen.  

Svane
opgav møllen og investerede i boligbyggeri. De eksisterende bygninger
blev indrettet til lejligheder, som han udlejede.  

Absalonsgade

I foråret 1856 planlagde Svane
for alvor udparcelleringen af sin store ejendom. Stubmøllen
blev revet ned og en gade af den nu lovbefalede 20 alens bredde blev
anlagt i nord – sydlig retning. Endnu var det kun med navlestrengs
forbindelsen
til Vesterbrogade
med Lille Banemøllestræde.

Absalonsgade
var hermed anlagt, og navnet givet med rådstueplakat 11.05.1859.  

Halmtorvet

På jernbanevolds plads blev der
også udstykket en vej. Den fik navnene Stormgades Forlængelse,
Ny Stormgade, Sønder Boulevard

for så til sidst at ende som Halmtorvet.  

En driftig mand

Svanes
store ejendom blev solgt i tidsrummet 1865 – 1877. Svane

døde selv først i 1895. Han stod selv for det meste af udstykningen.
Han var bygherre på flere af husene og boede selv i en af dem.  

Ellers var det lokale bygmestre og håndværkere,
der i samarbejde opførte husene. Således stod murermestrene P.C.
Henriksen
og H.F. Olsen
som bygherre på ikke mindre end 11 ejendomme i området.  

Og Svane
blev bestyrelsesformand i et asylselskab. Et børneasyl blev indrettet
i det gamle grundmurede møllehus indtil det i 1875 måtte vige for
nybyggeri. Det er her, hvor Absalonsgade 19,

ligger.  

Politi
– og brandstation

Hvis vi kigger på Absalonsgade
9,
så blev bygningen i 1881 – 82 opført som politi – og brandstation.
Selv boede den driftige Svane
i Absalonsgade 15. Her boede kunstmaleren, Fritz Syberg.
På 4. sal i 1880erne.  

Sjusket byggeri

At et byggeri kan foregå for hurtig
ses af eksemplet Absalonsgade 20.
To huse blev opført af betonsten. Men byggeriet var af så dårlig
kvalitet, at myndighederne allerede efter en måned blev alarmeret.
Et påbudt et byggestop i december fik murermester N. Petersen
omstødt.

Men i februar 1866 i forbindelse med
et voldsomt regnskyl, styrtede en del af gårdfacaden ned. En inspektion
afslørede væsentlige knusninger i de nederste etagers betonsten især
i pillerne.

Dette afstedkom et generelt forbud mod
betonbyggeri. Huset blev derefter opført i traditionelle materialer
og taget i brug i oktober 1866. Men en politirapport fra maj 1867 afslørede
manglende bygningsattest. Den forelå først den 10.05.1867.  

Sene wc’er

I Absalonsgade 44 fik forhuset
i 1923 wc til hver lejlighed. Men først så sent som i 1941 kom der
først wc’er i sidehusene, men kun en pr. fjerde lejlighed.  

Skydeselskabet leder efter en grund

Fæsteren, den lollandske postmester
Christen Dam
betale 16 rdl. Om året i lejeafgift på skydebane
– område.
Den store 16 fags bindingsværksgård ud mod Vesterbrogade

var dog hans private ejendom.  

Omkring midten af århundredet overtoges
fæstet af gartner Frantz Christopher Sauerach,
der købte gården og fortsatte dyrkningen af den store have, der var
anlagt på den nordlige del af grunden, mens resten henlå som vænge
ned mod stranden.  

Det Kongelige Skydeselskab
ledte med lys og lygte efter en egnet lokalitet. Og her havde man den
helt rigtige grund. Selskabets historie kan føres tilbage til middelalderen.
Siden 1682, da man solgte det gamle  kompagnihus mellem Kompagnistræde
og Brolæggerstræde havde man ført en omflakkende tilværelse
med tilbagegang og opløsning som følge.

Senest havde man holdt til hos agent
Bjørn
Christianshavn.
Men enken ville efter mandens død i 1750 ikke længere spille vært.  

Papegøjestangen væltede

Man ønskede derfor en fast skydeplads
til både skive – og fugleskydning. Kongen havde i 1751 givet
sin tilladelse til projektet. Magistraten
bevilligede frihed for næringsskat på 50 rdl.  

Et skydehus og et markørhus samt en
skydemur skulle opføres. Og den første fugleskydning blev gennemført
i august 1753.  

Men ak, Papegøjestangen
blæste i 1761 omkuld formedelst
ælde. Skydeselskabet
havde ikke råd til at bekoste en ny. Men
kongen trådte hjælpende til og bekostede en ny. Den blev så stående
helt til 1816.  

Magistraten hjalp

Alt var ikke fryd og gammen. Man havde
til stadighed genvordigheder med værterne på Skydebanen.
Selskabet ønskede derfor selv at overtage stedet. Men man kunne ikke
skaffe de 8.200 rdl. Som det ville koste. Så ejeren Joachim Wentzell

blev siddende på Skydebanen
til sin død i 1780.  

For at hjælpe Skydeselskabet
gjorde Magistraten nu brug af sin forkøbsret til gården. Man
købte i 1780 gården af Wentzells
enke for 6.000 rdl. Plus 100 rdl. Så længe, hun levede.

Man tilbød straks at sælge videre til

Skydeselskabet for samme pris. Man ville oven i købet låne pengene
som en første prioritets obligation taget af midlerne i Helliggejst
Fattigs Skole.
 

Fornemme selskabslokaler

Selskabets fornemme domicil blev tegnet
af hofmurermester Brandemann.
Grundstenen blev nedlagt på kongens fødselsdag den 29.01.1782. Men
på grund af manglende midler blev selve byggeriet først påbegyndt
i 1786. Murermester Petermann
fik entreprisen for 10.500 rdl. Året efter, den 10. maj kunne man foretage
den festlige indvielse.  

Forskellige tilbygninger blev foretaget
i årenes løb. I 1846 blev 9.000 kvadratalen eksproprieret mod syd
til anlæg af København – Roskilde banen.  

Skydebanen
rummede i adskillige år, Københavns
fornemste selskabslokaler, mens selve Det Kongelige Kjøbenhavnske
Skydeselskab
og Danske Broderskab
florerede med kongelige gæster og med medlemmer rekrutteret i de højere
kredse.  

For farligt at skyde efter papegøjen

Efterhånden som bebyggelsen skød op
overalt blev det for farligt at skyde efter Papegøjen

på stangen. I 1878 var der for første gang kun en græsfugl,
man kunne skyde efter.

Året efter fik man et lån på 80.000
kr. af universitetets midler til sikkerhedsmæssige foranstaltninger.
Men det var også presserende at føre Istedgade
tværs over grunden. I sommeren 1886 vedtog Borgerrepræsentationen
en ekspropriation af det nødvendige gadeareal mod 10.000 kr. i erstatning.
Projektet blev straks iværksat.  

Den store gamle grund var nu delt i to.
Den store 30 alen høje skydemur blev opført i gotisk borgstil.

Den sydlige halvdel af skydebanegrunden
blev i 1891 solgt for 155.000 kr. til murermester Viktor Jensen.  

Privat

Store samlede etagebebyggelse blev foretaget,
med små private stikgader på hver side af den nye 30 alen brede
Skydebanegade.
Grunden blev opdelt i mange små parceller. Facadens
pompøse stil harmonerede dårligt med de ret små to – og fireværelses
lejligheder. Men de blev udbudt for en rimelig leje.

Der var lidt privat
over bebyggelsen. Således havde man egne vægtere, der patruljerede
om natten. Ligeledes var gaden mod Sønder Boulevard
var spærret med bom og mod Istedgade

var det med Privat – skilte.  

Bymuseum

Skydebanens
hovedbygning med sidefløje og portbygning blev fredet i 1924, og skydemuren
blev fredet i 1982.  

Det gamle bygningskompleks fra slutningen
af det 18. århundrede gennemgik i nyere tid en række om – og
tilbygninger. I 1948 lykkedes det for kommunen at købe en stor del
af Skydebanehaven. Man indrettede en tiltrængt park med legeplads
for kvarterets børn.  

Skydningerne blev flyttet ud til Skydeselskabets

nyerhvervede ejendom Sølyst
ved Klampenborg.

I 1952 var der en stor debat om et hotelbyggeri
Skydebanens område. Ejendommen blev købt med statstilskud
af Københavns Kommune. I 1954 – 1955 blev den gamle hovedbygning
indrettet som bymuseum, mens sidefløjen blev indrettet som
post – og telegrafmuseum.
 

Vi vandrer senere videre i vores fjerde
afsnit af den historiske byvandring på
Vesterbro.
 

Kilde:
Se

  • Litteratur København (under
    udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: – Om Vesterbro,
Læs

  • Et sted på
    Vesterbro

  • Vesterbro
  • Den Franske Skole
    – i bomberegn
  • Forlystelser i København
  • Tivoli
  • Tog til København

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København