Første del af et foredrag på
Sønderjysk i Tønder den 6. oktober 2011, arrangeret af Aktive Kvinder
i Tønder. Læs om det lystige liv i Tønder, om originalerne, om de
store markeder. Her kan du også
læse om Schweitzerhalle, Tønder Musikfestival, Tønder Kommuneskole
og meget mere. Læs om væsentlige og uvæsentlige ting fra Tønders
historie, herunder Tønders første rutebil. Hvad betyder Tønder?
I ugen op til foredraget var arrangementet
omtalt fem gange i den lokale presse. Og det var da også
en stuvende fuld sal af forventningsfulde tøndringer. Også
mange gamle bekendte. En julemand fra dengang, jeg var to
– tre år var mødt frem, dog uden lang skæg. En stor ros herfra
til Aktive Kvinder for et godt og velorganiseret arrangement. Jeg kommer
meget gerne igen. Dette bidrag er nogenlunde, det som jeg sagde, bortset
fra at det ikke er på sønderjysk.
Schweizerhalle
Tænk, at man skal stå her på
Schweizerhalle, så mange år efter. Her gik vi til pigtrådsbal,
Schützenfest, til Defenders –
koncert og meget mere. Man forsøgte at score piger, men da var
Emmerlev Klev betydelig bedre. Og ned under scenen var jeg med til
at starte Tønder Båndamatørklub.
Vi optog blindebånd. Og på det
første kunne Armin fra Aventoft berette over for de blinde:
- Vi har nødder og chokolade.
Og i den store sal optog vi to julesange
med gruppen Arrows. I dag har vi resterne i form af Locomotion.
Ingen alkohol
Og under brand her på Schweitzerhalle
den 14. august 1908 manglede Æ Feuerwehr
vand. Ja så kunne man lige så godt tage sig en lille en. Men det ville
gendarmen ikke finde sig i:
- Ich verbiete mich jeden
Alkoholgenuss
Det fik en af Feuerwehr – folkene
til at vende sig om til ham:
- Då
ska da it tro, at dæ æ noue ti dæ
Redaktør Skovrøy
sagde dengang:
- Her i byen
tager man om eftermiddagen sin kone
– hvis man har en – under armen, sine fem børn i snor, bagefter
og vandrer ud mod Schweitzerhalle eller til Altona.
Altona,
der lå ved landevejen til Møgeltønder
nedbrændte i 1947. men da var den for den for længst ophørt med at
være kro.
Burchenschaft
Lohmeyers arvinger solgte i 1861 grunden
til ølbrygger Johan Peter Paulsen.
Har blev bygget en kæmpe lagerkælder til øl og is. En kæmpe jordvold
blev anlagt. I det flade land kunne man godt med lidt fantasi forestille
sig alpehytten ligge deroppe.
En keglebane, en ringriderplads og en
rejsestald blev anlagt. Også en kæmpe tribune blev anlagt.
Her blev semeneristerne optaget i
Burchenschaft efter et bestemt ritual. Musik blev blandet med det
helt store drikkegilde, og det fik amtskonsulent Svendsen
til at formulere følgende:
- man gjorde et forsøg på
at lægge et skær af romantik og poesi over deres drikkegilde.
I næsten 50 år foregik på den
måde.
Født i
Østergade
Velkommen til. Mit navn er Uwe Brodersen.
Vi skal i aften høre en lille smule
om mig. Lidt om min hjemmeside, og lidt om de problemer, som sønderjyder
har i København. Men mest skal vi høre om anekdoter fra det
gamle Tønder.
Lotto Hertha og Toto
– Dreds
Jeg er født på en sofa i Østergade.
Det stod der på stedet, hvor møbelforretningen Walther Jacobsen
har til stede.
Nogle af vore naboer var Toto
– Hertha og Lotto – Dreds.
De fulgte os gennem et helt liv. Hver anden lørdag besøgte de os.
Lige efter Das Wort zum Sonntag, skulle de se Lottozahlen.
Jeg tror aldrig, de fik eget fjernsyn.
Vild med dyr
Min far var åbenbart vild med dyr, som
barn. En gang gik han ud i Vidåen
efter en svane. Men en heltegerning af malermester Tonnesen
forhindrede en katastrofe. Tak til malermesteren. Uden hans indsats
havde jeg ikke stået her.
Strucksalle
Vi flyttede ud i Strucksalle.
Over for boede bagermester Wraamann.
Da lillebror Erwin kom med posten cyklede min far direkte ind
i bageriet, og hentede morgenbrød. Og lige i nærheden lå engang
det store bryggeri, Victoria.
Det var engang ved at springe i luften.
Min far var kasserer i Murerforbundet.
Her kom de arbejdsløse murere og fik deres dagpenge. Det foregik i
køkkenet, hvor min mor lavede kaffe til dem. Ofte kravlede der ål
hen over køkkengulvet. Det var, når Opa u fra
æ Kow havde været med nogle af dem.
Det gik ikke med Victoria
Tønder Byggeforening er også en
sjov historie i sig selv. Lige over for var resterne af det store bryggeri
Victoria, der gik konkurs i 1902. Et forsøg med at lave konserves
gik heller ikke.
Den første formand for byggeforeningen
holdt op. Han troede, at han kunne bestemme det hele selv.
Samme børnehave som Poul Schlüter
Jeg gik i samme børnehave som Poul
Schlüter. Dog ikke på samme tid. Pædagogerne ville gerne have
mine tegninger. De mente at jeg var over – kreativ eller noget i den
retning. Men mine forældre troede, at det var farligt. Så pædagogerne
fik aldrig de tegninger.
Drabelige slag
Det var jo fantastisk at flytte ud på
Lærkevej. Her var liv og glade dage. Og masser af børn. Der blev
udkæmpet drabelige slag med Ryttervej
og Svinget. Vi byggede huler, der skvattede ned om ørerne på
os. Der boede en masse spændende mennesker herude. Min skildring om
Lærkevej – dengang er den mest læste på min hjemmeside.
Tønder Kommuneskole
På Tønder Kommuneskole
fik jeg at vide, at jeg skulle lære at styre min fantasi. Den har jeg
så brugt lige siden til en række spændende ting i Aabenraa, Padborg
og på Nørrebro.
Bulder
eller Bulldog var skoleinspektør på Tønder Kommuneskole.
Johannes Petersen havde et udsædvanligt temperament. Stod man i
nærheden af nogen, der fik skæld ud, skulle man bruge et håndklæde
bagefter.
Engang jeg var syg, besvimede jeg, med
det resultat, at nogle vinduer landede over mig. I stedet for at redde
mig, blev jeg overfust af Bulder.
Egentlig havde han en flink kone og flinke døtre. Vi var inviteret
til juleklip på Leos Allé.
Min lillebror Erwin
var blevet kaldt op til hans kontor. Han var skrækslagen. Historien
var, at efter at jeg havde forladt skolen, skrev jeg to historier til
skolebladet Roland. De hed Den Røde Skole
og Blomst til Skilsmissebyen.
Men det var under Erwins pseudonym.
Men Bulder
sagde blot til Erwin:
- Din fremtid er på
Æ Rummelpot
Webbers og Johannes mæ
æ føer
Vi havde også på skolen
Johannes mæ æ Før. Han var pedalmedhjælper med udsædvanlig
store føddder.
Viceskoleinspektør var Webbers.
Han var lokalhistoriker, men vi måtte ikke tale sønderjysk i hans
timer. En dag var han efter min storebror:
- Brodersen, din tilstedeværelse
her på skolen hænger i en meget tynd tråd.
Da min storebror, havde bestået realeksammen,
kom Webbers hen til min bror:
- Brodersen
– det var en nylonsnor
Lussing for at synge falsk
En dag stillede min far sig op på
skolen i fuld mureruniform. Nu ville han ikke finde sig i det mere.
To gange havde hans børn fået en lussing for at synge falsk. Det har
sikkert aldrig været den store musikalitet i vores familie, men lussing
for manglende musikalitet – nej.
Nielsen
turde ikke at vise sig, men Bulder
fik en snak med far. Og Nielsen
blev forflyttet. Og fra den tid kunne Familien Brodersen
igen synge frit for leveren.
Mine pinsler fortsatte på Tønder
Handelsskole. Man mente, at fordi jeg efterfulgte min storebror, så
skulle der holdes godt øje med mig.
Næsten
– fyret
Min lærertid i Andersen og Nissens
Boghandel sluttede næsten inden den begyndte. For Nissen
ville have, at jeg skulle tiltale alle fra det tyske mindretal på tysk.
Jeg ved, at du kan tysk hjemmefra, sagde han altid.
- Nissen, de bor da i Tønder,
så kan de da snakke ”synnejysk”
eller dansk.
Nu forstod Andersen
mig lidt bedre, så fik jeg lov til at blive. Og da Helmuth,
Lothar og Frtiz kom med Niebüll
– Mütze og gule gummistøvler efter tysk oversatte pornobøger,
så havde jeg ikke noget imod at sige:
- Nur für den eigenen Gebrauch
Manddomsprøve i Aventoft
Enhver tynne
– knajts manddomsprøve var at drikke Æ Støvl
i Aventoft.
Og hver gang vi var derover, holdt vi
øje med, hvem der sad i det røde skur. Skulle man nu importere noget
flydende – eller ikke?
Vi var ofte på Frühshoppen
derover om søndagen. Dengang i historien sagde man i Tønder om dem
fra Aventoft:
- Æ Tag dæ groe inde a
Døre - Å
æ Fisk svømme dem ind æ Døre - Und wenn das verdammte
Wirtshaus niks vähr - Dan være de Aventofter
en vermögende by
Ja sådan snakkede man dengang, og det
er ikke engang en stavefejl.
Sæl og honningkage på
Lægan Kro
Dengang kunne man også blive udsat
for en turistattraktion på Lægan Kro.
En vandfyldt båd på land havde fået to beboere, to sælhunde. Dem
kunne man så betragte, mens man spiste hjemmelavet honningkage.
Fisk fra Aventoft
Man havde en tradition i Aventoft,
at hvis en ung fisker blev gift med en pige, der havde plads ved bønderne,
kunne man ikke forlange, at hun tog til Tønder
og solgte fisk. Men hvis hendes mand var kommet hjem fuld tre gange
fra Tønder, blev hun alligevel nødt til det.
Skulle man til kirke i Aventoft,
ja så kunne det kun foregå i båd. Foran kirken var det en lille havn
med plads til 50 både.
Tønder festival glemmes aldrig
For cirka et år siden var jeg til lillebror
Jans fødselsdag. Pludselig så jeg en masse af de dejlige mennesker
fra de glade dage fra Tønder Musikfestival.
Min far og mor så frem til de dage. Den stod på morgenkaffe
og Gammel dansk på Torvet.
Græsplæne og terrasse var omdannet
til campingplads. Mor lavede frikadeller og kartoffelsalat til den store
guldmedalje. Mine forældre havde et meget large forhold til begrebet
kærester. Men de kunne ikke rigtig finde ud af navne i den forbindelse.
Men der skete meget under sådan et festival.
Og tænk det kunne jeg så berette om,
sidste år til Spil Dansk – dagen
midt på Nørrebro. Arrangementet hed Musik og Toner fra Tønder
til Nørrebro sammen med to professionelle musikere uden at jeg
behøvedes at synge.
16
år i Aabenraa
I Aabenraa
blev jeg i 16 år. Her var masser af søde piger. Jeg blev formand for
HK, kom i Initiativudvalget
og fik skåret halsen over på Røde Kors
– formanden, arrangerede underholdning på gågaden. Jeg lavede
også en avis til journalisternes store fortrydelse. Det havde noget
med faggrænser at gøre.
Da jeg skulle lægge stenen til vores
flotte HK – Hus måtte jeg have hjælp af far. Hvor meget cement
og så videre. Jeg er sikker på, at huset står i mange år endnu,
men ak, hvad er det dog, den bliver brugt til i dag.
Sjovt var det, at jeg midt under en første
maj tale observerede en diskussion, om jeg var med i partiet eller ikke.
Da jeg blev lovet tærsk, da jeg viste mig nede hos Thorwald
på De Tre Makreller af vrede Aabenraa
– borgere,måtte jeg hellere forlade byen.
Da var jeg i hemmelighed blevet gift
med Hanne. Hun lavede film for TV – Syd.
I mit job som HK – formand forsøgte
jeg at få HK’s holdning frem i medierne. Det lykkedes til fulde
til fortrydelse for den øvrige fagbevægelse i byen. Da de ikke kunne
finde på andet, så blev jeg beskyldt for at gå de borgerliges
ærinde.
I Padborg
I Padborg
var man enten Tolder, speditør eller politibetjent. Tilhørte du ikke
en af grupperne var det svært. I handelsforeningen
opstod der problemer med en kandidat til byrådet. Jeg blev gjort til
syndebuk. Speditører truede butikken og så videre.
Mange gøremål på
Nørrebro
Vi måtte atter væk. En gammel kæreste
ringede. Der var arbejde på Nørrebro.
Her har jeg været i 14 år. Skrevet
nogle bøger, hefter, medvirket i endnu flere. Har været med i forskellige
bestyrelser, styregrupper m.m. Jeg har været spindoktor for handelsforeningen,
redaktør af deres hjemmeside m.m. Under Ungdomshuset er jeg blevet
truet af den daværende overborgmester med Presseetisk Nævn.
Det er bestemt ikke kedeligt.
Og så er der en masse foredrag.
Tænk, at man må holde foredrag om, at være Barn på
Nørrebro eller om Præster og andet Godtfolk
i Sønderjylland – og så midt i København.
Fire gang har jeg holdt fire foredrag
i Æ Synnejysk Ambassade – å
æ Sproch.
Og hjemmesiden – dengang.dk nærmer
sig 900.000 besøgende – det er jo herligt. De fleste besøgende kommer
fra Tønder – tak for det.
Hvad betyder Tønder?
Om Tønder
er dansk eller tysk er sådan set underordnet. Man skal bare ikke for
at fremme et synspunkt lave historie – forfalskning. For kigger man
nøje efter i Tønders Historie,
så er ikke alt lige rigtig.
Og de første ord jeg fandt i forbindelse
med Tønder er Mykæltunder og Litletunder.
Det betyder Store – og Lilletønder.
Og hvorfor hedder det Tønder?
Ja det er der også delte meninger
om:
- Tønder
– Tunder – ild, voldsom brand - Handel med fyrsvampe
– Tønder var engang omgivet af skov - En påstået stor andel
af lynnedslag i forbindelse med guldhornene, et kultsted for Thor, der
hvor Møgeltønder Kirke, ligger i dag. - Måske var det saltbål
– udvinding af salt – det blev en slags pejlemærke for Tønder
Igen er vi igen tilbage med noget, der har med ild at gøre - Tønders oprindelse stammer
fra den germanske folkestamme: Tungurerne - Ordet stammer fra søtønder
ligesom Tønning. - Ordet betyder
”den ledrende strand”
Og så er der også forvirring
omkring ordene Møgel og Myrkiel.
Det kan nemlig både betyde stor, lille, gammel og ung.
Ja så er man da helgarderet.
Vikingetogter fra Tønder?
Dengang gik kysten 2 kilometer vest for
Tønder. Gravpladser fra vikingetiden er fundet nord for Tønder.
På de nordfrisiske øer er der fundet masser af ting. I selve Tønder
er der fundet mønter fra 900 – tallet.
Man spørger sig selv, om der er foregået
vikingetogter fra Tønder. Historikeren Pontoppidan
påstår, at der var samhandel mellem Tønder
og London i 1000 års – tallet.
I Tønder
skulle der have været en trælleborg fra 1005 til 1015. Så flyttede
den til Emmerlev. Og de kloge mener, at den første kirke er
fra 1017.
Jernproduktion?
Interessant er det også, at få at vide,
om der har foregået større jernproduktion i eller omkring Tønder.
Nord og øst for byen og inde i byen omkring Nygade
er der fundet spor på udvinding af myremalm.
De fine i Tønder
Der var masser af adel i Tønder og
Omegn gennem historien. I 1400 – tallet var der mindst 12 forskellige
adel – slægter. Det gik nu ikke lige godt for alle. Henning Pogowich
blev således sat fra sin post af kongen. Han havde ladet bønder skamfere
og henrette, når de sagde ham imod.
På Trøjborg
havde Peter Rantzau rejst for mange tårne efter kongens smag.
Christian Rosenkrantz
blev dømt for bedrageri. Og siden sin 7 årige fødselsdag var Anna
på Solvig forlovet med den unge søn på Trøjborg.
Men Jomfru Anne kunne ikke lide ham, og valgte en anden. Det
skabte meget ballade.
Originaler i Tønder
Hvad var Tønder
uden dens almindelige indbygger. Når man var mere end original
fik man hurtig et øgenavn. Det havde altid relation til det man lavede
og gjorde. Vi skal hilse på nogen af dem. På min hjemmeside er der
vel omtalt 300 stykker i det hele. Her hilser vi lige på 15 af dem.
Æ Dragonsmej
kom fra Randers. Han var rykket ind i Tønder
i 1920. Han fandt sin Bothilde Poulsen
fra Møgeltønder. Han fik værksted i Popsensgade.
Men fra 1937 huserede han på et værtshus på Skibroen.
Hans Punch
boede på Zur Traube sammen med Traute.
Han var god til langspyt. Hans storhedstid indtraf ved nachspiel.
Traute fra Sæe
blev kendt, fordi hun aldrig havde tid til at komme på toilet. Hun
afviklede altid sit ærinde i samme øjeblik det indtraf. Trangen viste
sig, uanset hvor hun befandt sig.
Flüster Heinrich
boede på Horupsgade. Han var handelsmand og havde en fejl på
stemmebåndet.
Den akademiske Gartner
var Karl Petersen. Navnet fik han, fordi han ikke kunne bruge
sin uddannelse som Justitzrat.
Derefter tog han del i sin brors gartneri, hvor han ofte blev meget
tørstig.
Fidde Tango
eller Lam Fidde var søn af Niels Gemüse.
Han var klaverspiller i Blombergs Kvartet
i 1925.
Heine Natøl
kan jeg godt huske. Han var købmand i Slotsgade.
Han hed Heine Christansen og solgte øl om natten. Min far var
bydreng hos ham.
Jacob von Oben.
Rektor Jacob Randrup øverst på ranglisten på statsskolen
i 1925
Jacob von Unten.
Pedel Jacobsen, nederst på ranglisten på statsskolen
i 1925
Niels Put,
det var byens skraldemand i 1925.
Sule Charles eller Sulte Charles.
Han var forplejningsmand på Kasernen.
Han var vel en af de bedste i landet med kasernemad. En af hans slægtninge
gjorde mig opmærksom på, at han blev kaldt Sule Charles,
fordi han havde handlet med grise.
Min tante havde på et tidspunkt
kommandoen i kantinen.
Der Kleine Graff eller Æ Lille
Grev. Det var Rasmussen
i Vidågade, chauffør hos Grev Schack.
Han var ikke særlig stor.
Hans Bulgar, Hans Stehr.
Han var vært på Schweitzerhalle
og formand for Ringriderforeningen.
Han var ivrig med hurra – råb ved Dronning Louises
af Bulgariens gennemrejse til Sild.
Han tog dog lige fejl af Rumænien
og Bulgarien.
Skimmel.
Det var fru Falkenberg. Hun havde jernbanerestauranten. Og så
var hun meget bleg.
Tønders befolkning i fem division
Og når vi nu er ved Tønders
befolkning, ja så var de opdelt i fem divisioner:
- Første Division var stavnsborgerne
fra byens 120 stavne. Det var de borgere, der regerede byen helt frem
til 1768. De havde ret til egen mødding, fælles bymark, mandsplads
i kirken og begravelsesplads. De måtte vidne i retssager. - I anden division var den
gemene borger. Det var dem, der havde ret til at drive borgerlig erhverv.
De kunne også overtage ulønnet tillidshverv. De skulle bevise, at
de var ægtefødte børn af ærlige forældre. De måtte ikke være
straffet og skulle være kristen. Jøder blev forfulgt i Sønderjylland
helt frem til 1800 – tallet - I tredje division kom embedsmænd,
præster, lærer og læger - I fjerde division kom arbejdere
og tyende - I femte division kom De
uærlige og tiggerne.
Et kæmpe plankeværk
Det er ikke usædvanligt, at man indhegner
sin have med et plankeværk og en havelåge. Men vidste du, at Tønder
har været omgivet af et kæmpe plankeværk. Man mener, at det lå her
i 1500 – tallet. Foran lå Laurentiusstrømmen,
som sammen med Vidåen og Mellemstrømmen
dannede et værn mod fjenden.
Dårligt forsvar
Tønders forsvar har nu ikke altid været
den bedste. Talrige gange er byen blevet erobret. Alene fra 1627 til
1713 oplevede Tønder fem krige. Følgen var bl.a fattigdom og
indkvartering af tropper.
Æ Feuerwehr
Hvad var Tønder
uden brandværnet. Gennem historien har byen været udsat for mange
brande. Der kom mange forordninger, men de blev ikke overholdt. Da politimesteren
i 1852 i forbindelse med en brand gennemgik brandspandene, fandt
han ud af at de fleste var utætte. Han blev sur og uddelte adskillige
bøder på tre daler.
Så indførte man en regel med,
at den der kom først til brandstedet fik 2 rigsdaler. Nummer to fik
32 skilling og nr. 3, 24 skilling.
Denne brandspands – episode var
starten til Æ Feuerwehr. Men nogen tog det lidt for alvorlig.
I 1874 sad en ung pige og syede på
en ny amerikansk symaskine hos boghandler Drøhse
i Storegade. Forretningens svend var et medlem af Æ Feuerwehr.
Han så, at det nye vidunder sprøjtede med gnister.
- Brand, brand
udbrød han og smed apparatet ud af vinduet. - Så
ha æ rejet den, råbte han.
Den stakkels unge pige sad forfærdet
tilbage.
Eftersluknings
– kompagni
Efter diverse øvelser forsvandt byens
frivillige brandværn på byens 72 kroer. Ja så mange var det i 1913,
da brandvæsnet blev nødt til at indføre et nyt kompagni, Eftersluknings
– kompagniet. Konerne var sure over, at deres mænd ikke dukkede
op. Ja så måtte det nye kompagni i gang.
Socialhjælp
– dengang
Socialhjælp – dengang var ret
praktisk. De tiggere, der ikke tilhørte byen, blev læsset på
en vogn, og smidt af ude for bygrænsen. Dem, der hørte til i byen
fik et mærke på. Og sammen med stodderkongen gik de hver lørdag fra
hus til hus for at tigge.
Inden de så kunne få deres
understøttelse måtte de så synge salmen: Nu beder vi den
helligånd. Derpå skulle der læses af kattekismus, og sluttes
af med lov – og takkesalme.
Fattighjælp
Og når de fattige skulle begraves, tog
man det ikke så alvorlig. De kunne alligevel ikke betale. Endnu i 1793
skete det, at navnene ikke blev nævnt for præsten. Og så kunne man
sagtens undvære både degn og præst til en begravelse.
I en periode blev de fattige bespist
i Østergade 15:
Vi kigger lige på Menúkortet:
- Mandag: Brødsuppe
- Tirsdag: Grynsuppe med sirup
og eddike - Onsdag: Byggrød
- Torsdag: Brødsuppe
- Fredag: Ærtesuppe
- Lørdag: Byggrød
- Søndag: Ærtesuppe
En Galge
Langs indfaldsvejene hang galgerne til
skræk og advarsel. I Jyske Lov hedder det:
- Om hvad en Tyv kan hænge
for. Har han stjålet Koster til en værdi af en halv Marks
– værdi eller mere, da kan Ombudsmanden hænge ham uden Dom
Tønders
Rettersted lå 500 meter nordøst for byporten. Det er i dag mellem
Digevej og Vidåen. På et tidspunkt var den på Torvet.
Tønder Herreds rettersted
lå cirka 800 meter fra dette sted. Det var ved Nordre Landevej,
hvor Galgestrømmen drejer fra i nordøstligste hjørne. Her
måtte man i 1760 aflyse alle henrettelser grundet oversvømmelse.
100 blev henrettet
Tænk over 100 blev henrettet i Tønder
gennem historien. Tager man det nærmeste område med, er der tale om
flere hundrede. Og det er mange grufulde historier forbundet med disse
henrettelser.
Hans Jessen
fik en dom i 1599 for bedrageri. Den lød på
- Drei Finger abgehauen,
die Augen ausgestochen, und er ist dann geradebrecht worden.
Den 23. marts 1614 blev præsten Hr.
Laurids i Møgeltønder
brændt. Hans hustru og datter blev halshugget. Han og hans datter
lå i blodskam med hver andre.
Hans hustru havde ligget i ondt levnet med andre karlspersoner.
Gennem historien er det også talrige
eksempler på, at skarpretteren var fuld og ramte ved siden af.
Tragedien i Sæd
I 1712 havde Karen Christens
i Sæd forgiftet sine fire børn og sig selv med rottegift. Sognepræsten
i Udbjerg ville have hende begravet sammen med sine børn på
kirkegården. Men provsten Samuel Reimorius
i Tønder bemærkede i sin indberetning, at der ved sådan et
skrækkeligt mord, ikke kunne tilkomme hende andet end hundebegravelse.
Hundebegravelse
Den 21. april blev det i nærværelse
af en stor retskommission smidt liget af Karen Christens
ud af vinduet. Det var bødelen, der gjorde dette ved solnedgang. Liget
blev slæbt ud på bar mark og kulet ned i et hul.
En skamstøtte blev rejst på stedet:
- Paa dette Sted har Bøddelknægten
henslæbt og nedgravet Legemet af Karen Christens fra Sæd, fordi hun
i Aaret 1712 ved Gift havde begaaet et Forbandet Mord paa sig selv og
paa sine fire Børn.
Intet gik til spilde
Intet gik til spilde dengang. Således
havde Fysikus Boessel i Flensborg kongelig
tilladelse til at udtage dele af liget til brug i undervisning af jordemødre.
Han var også forfatter til bogen:
Grundlegung zur Hebammekunst.
Dengang da den Lybske lov
var gældende, blev en kvinde ikke hængt. På grund af den kvindelige
æres skyld, blev hun levende begravet.
Hvis en kvinde blev grebet i lag med
en fremmed mand, skulle hun trække manden op og ned af gaderne i
Tønder.
Regning for dåden
En regning fra dengang:
- Hovedet hugget af med sværd:
10 Rdl. - Hovedet sat på
stage 5 Rdl. - Hovedet at begrave 5 Rdl.
Ja en faktura fra 1690 viser, hvad
Mester Asthausen forlangte for henrettelse af tyven Niels Nielsen
Hovkarl:
- For at forvise fangen torturinstrumenterne
to gange – 5 mark 2 skilling - For udført tortur 4 gange
– 5 mark 2 skilling - For Kagstrygning 5 mark
2 skilling - For at hænge ham 5 mark
2 skilling.
Der må have været enhedspris på
serviceydelserne. Men fakturaen indeholder også poster som en
kande vin samt brændevin og tobak til mesterens medhjælpere.
Tænk først i 1847 blev skarpretter
– jobbet nedlagt i Tønder.
Æ Kachmand
Kagen i Tønder
var en omvendt søjle på et stenfundament. I 1654 omtales den som
Das Bild up dem Kacke. Det var før Æ kachmand.
Dengang havde man også en slags
politivedtægt. Den fastslog bl.a.
- Man må
ikke besøge krostuer i kirketiden - Enhver skulle holde sine
våben blanke - Enhver husejer skulle hænge
en lygte ud ved aftentide, eller om natten, når der lød
”mordskrig”. - Ingen måtte gå
ud efter kl. 9.00 uden lygte - Ingen måtte lade grise
rode rundt på kirkegården.
I 1543 klagede beboerne over, at de ikke
kunne forstå gudstjenesten, fordi den var på tysk. Det fandt
så en ordning på. Man afholdt dansk gudstjeneste ved hjælp af
et par studenter – kl. 5. 30 om morgenen. Det blev aldrig den
store succes.
Øl er den bedste medicus
Når vi blev syge derhjemme, så
fik vi altid en kop øl. Det hjalp. Måske har min far lyttet til
Tønders historie. For tøndringerne sagde altid:
- En slurk varm
øl er den bedste medicus.
Først i 1691 fik Tønder
en physikus. Men allerede i 1623 havde man et apotek i byen. Apotekeren
var fri for borgerlig tyngde
og måtte drive vinstue.
Tønder
havde et helligåndshus og et Sankt Jørgens Hospital
for spedalske. Måske har Gørresmark
navnet herfra.
Kærlighedens Lysthus
De sjældne gange, jeg hører Michael
Falck med Kærlighedens Lysthus
kommer jeg til at tænke på Æ Liebestempel
og de piger, jeg har kysset her. Tak til Kniplingskræmmer
og borgmester Carsten Richtsen.
Måske skulle vi sende en hilsen til alle de kniplings – piger, der
er blevet handikappet af deres arbejde.
De måtte ikke forlade egnen og de skulle
spørge om lov, hvis de ville gifte sig.
Ulve var et stort problem
Ulve var et stort problem i området
i perioder. Det var bl.a. i slutningen af 1500 – tallet og omkring
1650 steg bestanddelen igen. De største bestande var i Draved Skov
og Frøslev Mose. Så sent som i 1750 var plagen stor. Ved en
klapjagt samme år blev 14 ulve nedlagt ved Ellum.
De var fine på
den
Den første gang, der var rigtig elektricitet
i et hus i Tønder var hvis nok i 1912, og det var i Ribe
Landevej 8.
Men allerede i 1896 forlangte beboerne
i Bag Staldene, gadelys. De fik i Tondernsche Zeitung,
at vide, at de var for fine på den:
- For de kæferter, der bæres
hjem bag staldene, er gasbelysning ikke påkrævet.
Hvor mange gange har jeg ikke selv båret
en Gewessen hjem? Men da var det hvis nok kommet lys.
Hvor er danskerne?
Jo og så var det også dengang
Landrath Rothe gik rundt og ledte efter danskere:
- Zum Teufel noch mahl. Nun
sagen Sie mir doch einmahl, wo stechen die 80 Dänen in Tondern. Ich
kenne ganz wenige.
Disciplin på
den tyske skole
Den var godt nok disciplin dengang. Omkring
1915 var der på Alexandrine
– Schule to søstre, der blev kaldt Grosse und kleine Knöppel.
Men man skulle ikke sige til dem. Og der var kommet en ny forstanderinde,
der skulle tiltales Frau Major von Fahnland.
Danskerpak
Det var ikke så sjovt, at være
dansksindet i Tønder dengang. De blev mødt med:
- Danskepak mæ
lus i æ nak
Efter et møde på Tonhalle
opstod der hångemæng på aftemningsdagen. En sangerkrig opstod. De
tysksindede sang:
- Schleswig Holstein mehrumschlungen
Og de dansksindede svarede igen:
- i alle de riger og lande
Grev Schack
og engelske soldater måtte skille partnerne fra hinanden.
Og revolutionen kom også til
Tønder. Den forløb ret dramatisk, for man kunne ikke finde noget
rødt stof til flaget. Borgmesteren måtte ofre sin kones røde kjole.
Kongen med de store
øre
Kort tid efter var Christian den Tiende
i Tønder. På Torvet
stod to piger og betragtede ham. Den ene vendte sig til den anden:
- Kug mahl, wie gross die
Ohren sind
Kongen hørte samtalen og vendte sig
smilende om til de to piger:
- ja und dahmit kann er auch
höhren
Kongelig køretur
I Abild
møder kongen så Laust:
- Godaw Hr. Kung. I ka vel
it køe så sinne tæ æ ka føl mæ
i min hestvogn
Laust
ville nemlig også gerne hilse på kongen, når han kom ind til Skærbæk.
Han fik lov til at køre med i en af de kongelige vogne.
Fars drengestreger
Min far kunne snakke og snakke. Måske
har jeg arvet noget. Engang imellem fortalte han nye historier. En del
har jeg med på min hjemmeside. Blandt andet nogle af hans mange drengestreger.
Mine søskende og min mor synes altid
han sagde det samme, Hun råbte altid efter ham:
- Kalli
– ka då så hold
æ mund
Men der var nuancer i historierne, og
mange af dem kan du finde her på hjemmesiden.
Tænk, at han til nytår var med til
at tømme folks kloakspande i deres forstue. Dengang i 1920erne havde
man ikke rigtig fået kloakeringssystem i Tønder.
På den anden side set, hvordan kunne man have dem stående fremme,
når det var nytår.
For haler af vandrotter kunne man hos
den pensionerede betjent Bergmann
få nogen skilling. Der var masser af rotter i Vidåen.
Og min far og hans kammerater så, hvor han gemte dem. De blev så stjålet
vasket og solgt nok engang. Men ak Bergmanns
barnebarn opdagede det, og sladrede.
Også på Sønderport
havde Roost en del biler stående. Et par gange fyldte min far
og et par kammerater benzin fra de andre biler over i en bus, og så
kørte de sig en tur i Tønders
smukke omegn.
Min far påstod, at han var kommet til
at sparke til Brorsons hoved. Det var da man var ved at grave
ud omkring kirken. Min far og et kammerater så en genstand som de snildt
kunne spille fodbold med. Da de ankom til Den Tyske Skole
i Richtsensgade såbte en lærer forfærdet efter dem:
- Ihr könnt doch nicht mit
dem Totenkopf spielen?
Kommer der en havn?
Hver gang jeg kommer til Tønder,
forventer jeg, at man har genskabt den havn, man så gerne vil have
igen. Tænk i 1700 – tallet havde Tønder
– bugten landets tredje største handelsflåde. Da var havnen
allerede sandet til i Tønder.
Og det er næppe Skibroen
at Idrisi så i 1130. Det var dengang, han fik Tønder
verdenskortet. Måske skulle Asger
fra Ørkenens Sønner lige lytte efter m.h.t. hans navn. Han
hed Abu Abd Allah Muhammed Ash Sherif Al Idrissi.
Det var i skriftet Nydelse efter den,
der længes efter at gense landene,
at Tønder blev nævnt.
Han nævner navnet Turdira.
Det skulle have stået Tundria.
Her skulle have været en havn, dækket af alle sider mod vind.
Det har næppe været Skibroen.. Men muligvis omkring Tønderhus,
som skulle være aftegnet på kortet.
Andre mener, at det har været Møgeltønder.
Dengang skulle Vidåen været gået ind gennem byen. Skriftet
udkom i 1130 i Palermo.
En damper i Vidåen
Endnu i 1791 var 15 fartøjer hjemmehørende
i Tønder. Ja i Danske Atlas nr. 8
fra 1781 blev det påstået, at byen havde haft en betydelig havn.
På Sild
blev der i 1871 indgået et væddemål. Damperen Grev Bismarck
skulle føres ind til Skibroen
af Kaptajn Selmer. Det kneb gevaldig. Den løb på grund adskillige
gange. Men det lykkedes, og det lykkedes også at få vent det 10 meter
store skib på Skibroen.
Nu skulle der laves dampforbindelse til
Højer.
Kanaler gennem byen
I 1878 gravede man en kanal fra Møllestrømmen
til Skibroen. Regningen lød på 33.000 mark. En del druknede
under arbejdet. Og det var til trods for at brødrene Christiansen
– oprindelig fra Aalborg – reddede et par stykker.
Fantastisk er det at tænke sig, at hvis
vi ikke havde fået stormfloden i 1634 så kunne vi have haft en
Nord – Ostseekanal gennem Tønder,
og Rudbøl kunne have været en fristad. Jo den gottorpske hertug
Frederik den tredje var langt fremme med sine planer. Men ak endnu
tre planer med samme ide viste sig.
I 1764 var den oppe at vende igen, og
minsandten også i 1868. Men i Rigsdagen
fik man ar vide, at planen hverken tilfredsstillede hæren eller handelsflåden.
Sidste gang var i 1918. Kanalen skulle
starte i Lister Dyb og slutte i Aabenraa Fjord.
Tænk Grønåen
var med i de planer. Her badede vi ofte i min tidlige ungdom.
Afvandingen
Afvandingen af Tøndermarsken
foregik heller ikke helt problemfrit. Mange blev uenige med Tønder
Kommune. En af dem, der havde fået nok var Emil Nolde.
Han flyttede i 1927 fra Utenvarft
til Seebüll. Flytningen skete selvfølgelig af søvejen.
Det tog fire år at afvande marsken.
Der blev anlagt 250 kilometer kanaler. Skibro
– kanalen var nu aldeles uafvendelig. Alle myg, der i sommertiden
plagede beboerne forsvandt. Men det gjorde alle storkene også. I 1870
var der 25 – 30 storkeredder i Tønder.
Min far fortalte man i 1920erne kunne
stå på skøjter helt til Niebüll.
Spildevand
Inden kloakeringen gik spildevandet direkte
ud i rendestenen. I solskindet skinnede det i aller regnbuens farver.
Om vinteren var gaderne fyldt med frosne efterladenskaber. Rotterne
i Tønder stortrivedes. Men Tante Oldes i Mellemgade
blev ved med at sælge sine sirupskager.
Grise med sort slør
I Slotsgade
boede Slagter Frede. Han kunne finde på, at kaste affald og
kohoveder over i amtmand Brockenhus
– Schacks have.
Da Frederik den Syvende
døde, drev han to svin rundt i Tønders
gader. Han havde bundet et sort slør om halsen på dem.
- Se de stakkels dyr, de
sørger over landsfaderens død.
På Jomfrustien
blev amtmand Von Bleichens hund beskyldt for at dræbe får.
Jo det var sandelig noget at snakke om i Tønder.
Seminaristernes rolle
Seminaristerne spillede en stor rolle
i Tønder. Når madammerne snakkede om deres døtre faldt der
ofte en bemærkning som denne:
- ja vi ku it engång få
hind afsat te en seminarist
En betjents rolle
Engang inden Bergmanns
tid havde Tønder en betjent, der hed Anthony.
Han havde snurbart, uniform og kårde.
Hans vigtigste beskæftigelse var at anholde Chr. Torp.
Denne var altid fuld. Også når han tjærede tag. Engang tabte han
sin hat ned i tjæren. Han tog den bare på igen. Ofte faldt han også
i dyb søvn oppe på taget – godt lakket til. Men han faldt aldrig
ned.
Æ Dævl er kommet hjem
Tønder
havde også engang Æ Bossel.
Hun var lille og tyk. Hun gik altid i den samme bomuldskjole med ternet
forklæde. Til højtidelige lejligheder blev hun vasket.
Når vi nu snakker om kvinderne. Så
havde de ofte eftermiddags – komsammen. Man forventede først at manden
kom hjem hen på aftenen, efter at have besøgt nogle af de 80 værtshuse
i byen. Skete det at han kom hjem før, satte madammerne sig foran huset
og sagde til de forbipasserende:
- Gå
forbi – Gå forbi, Æ
dæwl æ kommen hjem.
Fredskonference på
Torvet
En morgenstund var der fredskonference
på Torvet mellem Nis Process
og Markus og Anna Alarm.
Men allerede efter den første punch var der igen fjendskab. Fredskonferencen
blev aldrig genoptaget.
Liv og glade dage
Der var liv og glade dage i Tønder
– dengang. De store markeder trak masser af folk til. Også fulde
folk hørte til dagens orden. I 1871 skrev Tondernsche Zeitung:
- Vi lever i efterårets
markedsglæder. Hele dagen og den halve nat bliver der spillet, fløjtet,
trommet og sunget i gaderne, så ørerne er ved at falde af en. Til
gengæld forstår vores værtshuse at underholde behageligt med musik
og sang. Der er flere markedsboder end sædvanligt, krigspanoramaer,
voksfigurer, nye karuseller og en dame på
400 pund og meget mere.
De danske bønder slog sig ned hos
Mutter Hage i Hummelkæren. De tyske bønder slog ned i Weisser
Schwan.
Tilførelsen af kvæg til markederne
i Tønder var enorme, 15.000 – 25.000 stykker kvæg, et par
tusinde heste og store mængder får. Der var sandelig liv og glade
dage i Tønder.
Byens fineste sted var Stadt Hamburg,
hvor borgerskabet holdt store fester. Mellem Pebersgade
og Kogade lå Stadt Kopenhagen.
Så var det også Tonhalle,
som oprindelig hed Zum Goldenen Klotz.
Senere blev det renoveret og fik det flotte navn Stadt Wien.
Ja tænk i Tønder
var det i 1845 hele 17 bagere – og 10 slagterforretninger. Hvor mange
er det i dag?
Dårlige veje
Forbindelsen til og fra Tønder
var ikke gode – dengang:
Vestslesvigske Tidende
skriver i 1857:
- Ikke engang Postvejen mellem
Ribe og Tønder er endog blot nogenlunde passabel. Man er nemlig 10
timer, om at køre 8 ½ mile.
I 1867 får man forbindelse til Tinglev.
Og i 1878 åbnede den det holstenske Marsk
– baneselskab.
I 1879 var der hestesporvogns –
forbindelse til Højer.
Rutebil på
afveje
I 1906 var der 146 heste i Tønder.
Så sent som i 1934 blev der indført i politivedtægten, at der ikke
måtte køres hurtigere end i jævnt trav. Kusken måtte ikke slippe
tømmen eller springe af og på vognen i fart. I 1924 var der endnu
flere heste end biler i Tønder.
I 1912 kom den første rutebil til
Tønder på ruten Tønder –
Emmersbøl. Allerede på første tur måtte gæsterne dog gå fra
Aventoft. Bilen var simpelthen brudt sammen, og det skete mange
gange.
Der var bestemt mere luksus i de tog,
der kom til Tønder syd fra med rige tyskere som fortsatte videre
til Højer – Sild. Min far fortalte, at han har været inde
på vognene for at hugge sæbe m.m. Det må i altså ikke sige til nogen.
En udsat politimester
I 1926 hørte sammenstød til dagens
orden i Tønders gader. Politimester Seidenfarden
indførte total p – forbud. Det affærdigede store protester. I en
artikel afsluttedes det med:
- værre end Musolinni
Da det rygtedes at det var en Seidenfarden,
der skulle være politimester, sagde mange i Tønder
dengang:
- åh nej ikke endnu en tysker
Han var nok ikke så populær hos
de tysksindede, efter at han udtalte:
- Tyskerne kan være meget
rare mennesker, når blot man slår dem med en jernstang i hovedet.
De stakkels soldater
Ude ved Funkstation Ryttervej
blev der i hast indrettet en barakby. Det var ikke de bedste forhold,
der blev givet de stakkels soldater. En markvej førte derud. Den blev
senere udbygget. Det var Popsensgade, Leos Allé
og Dragonvej.
Det store stadion
For enden af Lærkevej
lå det imponerende stadion. Her blev Onkel Martin
jysk mester i kuglestød, og min far spillede firmafodbold for Mester
Ecks. Det var her vi skulle gå i strækmarch når der var skoleturnering.
Og her trænede vi nogle gange med
Lærkevejs Boldklub. Vi hed også F.C. Barcelona.
Vores trænere var Kjeld Tychsen
og John Andersen. En gang blev vi beordret til at skulle løbe
10 kilometer på stadion.
Vores egentlige fodboldstadion dengang
lå ude ved Tved Plantage.
Det store stadion imponerede også
andre. Kort efter Genforeningen
besøgte formanden for Jysk Atletik Forbund
stedet. Han beretter:
- Klokken 7 kørte vi til
Idrætspladsen. Her fik vi den største og glædeligste overraskelse
på hele turen. Vi havde ventet
en mark, hvor der var gravet et hul til at springe i, og måske nogle
kridtstreger til at markere banen med. - I stedet for dette fandt
vi en mægtig stor idrætsplads og et stort idrætshus, som samtidig
blev brugt som tribune. Ved siden af var en nydelig lille restaurant
med servering ude på den store terrasse.
Elga Olga gik i protest
Nu var det ikke alle der var lige begejstret
for Tønder i tidens løb. Således smækkede Elga Olga
i 1958 med døren på Tønderhus.
Midt under en forestilling gik hun sin vej. Hun var utilfreds med bifaldet
og støj fra køkkenet.
Asta Nielsen i Tønder
Og når vi nu er ved underholding. Nede
i Vestergade lå i mange år æ Kino.
Cykelhandler Meinert Lützen
fra Popsensgade kunne andet end sælge og reparere cykler. Som
han selv sagde dengang:
- Æ Hai damalls te opgaw
å untermahle Æ dramatische Stimmung.
Og det gjorde han også særdeles
energisk på sin violin under en Asta Nielsen Film.
- Man ser Asta stå
på Møns Klint med selvmord i øjnene, fødderne bevæger sig længere
og længere ud mod kanten. Vinden suser gennem hendes sorte klædning.
Og Æ Cykelhandle untermahle den dramatiske
stemning. Violinen nærmest skriger.
Pludselig råber en tilskuer nede bagerst
i salen op til lærredet:
- Asta, Asta tæe
æ Geiger mæ.
Tysk i Tønder
Byen havde en tysk bürgermeister
indtil 1937. I brandvæsnet var kommandosproget tysk indtil 1945. I
Tønder Håndværkerforening var protokollen tysk frem til 1935.
Det vakte oprør, da bankdirektør
Rossen som den første talte dansk i byrådet. Efterfølgende betjente
man sig af begge sprog. Men bürgermeister Johannes Thomsen
fortsatte udelukkende på tysk.
Er vi rigtig danske?
Nogle havde også svært ved at
finde deres nationale sindelag. En del af de unge kom tilbage efter
Genforeningen og stillede spørgsmålet:
- jamen fae,
æ vi richte dansk?
Dansk valg
Efter Første Verdenskrig
ville de handlende gerne sende deres medarbejdere på kursus i dansk.
Men man havde svært ved at finde lokaler. Man ville ikke rigtig udleje
til formålet. En dansk valgplakat blev produceret lige før valget
i 1920. på den stod:
- Al unserer Not ist jetz
vorbei
Tondern wird danisch, glücklich und
Frei
Höhrt drum meinen Ratt, ihr alle
Wälet jetz, das beste für Tondern
stimmt Dänish, Ihr seid frei
Dann vor aller Schrerei
Men det ville de tysksindede ikke finde
sig i. De overklistrede alle plakater med den plattyske tekst:
- Und da glowst du!
Engang gik min kone og mig på
Knivsbjerg – mindretallets højborg. Vi kom forbi nogle gravsteder,
og Rasmus, denne sides tekniske redaktør fornemmede, at her
lå mange vigtige personer. Bagved gik formanden for det tyske mindretal,
som vi hilste på. Pludselig udbrød Rasmus:
- Er det her Hitler ligger
begravet?
Og sådan kunne vi blive ved. Kære tilhørere
– tak for opmærksomheden.
Kilde:
Se
- Litteratur Tønder
Foredraget
er baseret på diverse artikler på
dengang.dk