Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Et sted på Vesterbro

September 10, 2011

Svenskerne slog sig ned, der hvor
man troede, at man var beskyttet for dem. Vi skal besøge
Hullet, Bjørnsdal, Brandtvænget, Victoriagade.
Der var også de mange stiftelser. Vi fortsætter med
Badevejen, Vesterbros Torv og
Svendsgade. Så er det også
Frk. Kruses Pigeskole, Københavns første Gasværk, Vesterbros romerske
bad, De Danske Maltfabrikker.
Og

Badevejen skiftede til Knudsgade
og derefter til Eskildsgade.
Det var de letlevende damers skyld. Og så
kigger vi på reberbaner.
 

Truslen tog til

Christian den Fjerde
havde travlt med at anlægge det ydre befæstningsanlæg fra Sankt
Jørgens Sø
til Kalvebod Strand.

Den ydre voldgrav blev forsynet med vand
fra Vodroffå samt et udløb i den ene ende af Sankt Jørgens
Sø.
Arbejdet med anlægget blev fremskyndet i løbet af 1640erne.
Truslen fra svenskerne tog til.  

Svenskerne slog sig ned

Da Carl Gustav
så kom, og man skulle have brugt anlægget, ja så opgav man området,
og svenskerne slog sig ned, beskyttet af volden.

Anlægget fik lov til at forfalde. Områderne
vest for volden blev igen til græsningsareal. Rosenåen
passerede hovedgaden. Passage måtte foretages af en træbro.  

Hullet

Lidt syd for Vesterbro
gik en stejl skrænt ned til åen. Her lå en lille fæseteejendom.
Den blev omtalt som Hullet.
Her boede Vangemanden. Poul Poulsen
havde fæste på Hullet fra 1736.
Han drev også gæstgiveri. Og selve gæstgiveriet var en lang et –
etages bygning, der lå ret lavt. Tagskægget var under gadeniveau.

Adgang til krostuen var over en stinkende
rendesten og ned ad en stejl trætrappe.  

Bjørnsdal

I 1776 fik Peter Bjørn
fæste på ejendommen og omdøbte den til det flotte navn, Bjørnsdal.
Bjørn fik også tilladelse til køb og salg af kvæg. Trommesalens
kvægmarked kunne ikke længere klare efterspørgslen.  

Ny gæstgivergård

Reinholdt Smidstrup
søgte om kongeligt byggelån til at bygge en stor ny gæstgivergård.
Den stod færdig i 1802., og var på hele 19 fag.

Omkring gårdspladsen lå store
udhuse med stald, lade og vognremise. Desværre fik gården efter få 
uventede gæster. I 1807 meldes Bjørnsdal
fyldt med englændere og hannoveranere. Det var faktisk herfra, at de
første ildraketter blev sendt ind over byen.  

Bag Bjørnsdal
oppe ved det nuværende Vesterbrogade

lå det store vænge, der strakte sig helt ned til stranden mellem reberbanerne
og Rosenåen, som stadig i siksak fulgte den gamle voldgrav.  

Brandtvænget

Vænget til hørte Magistraten. Christopher
Berendtz
ville gerne have en del af grunden til udvidelse af sin
farveplantage. Men man gjorde opmærksom på at vænget kaldt Brandt
– Vænget
var helt uegnet til plantage på grund af saltvands
– oversvømmelse. Det var især til militærets uniformer, at disse
røde, gule, blå, grønne og sorte farver, der skulle anvendes.  

Det gik fint for Berendtz.

Han købte den store gård, der senere kom til at hede Eutin (omtalt
i artiklen På Vesterbro).Der opstod en strid efter hans død.
Og de flotte farveplantager blev ødelagt. Senere overtog ejeren af
Bjørnsdal
hele herligheden.  

I 1825 overtog Frederik Peter Schmidt
både gæstgivergård og vænge. I 1844 var det gæstgiver Lars Hansens
tur. Det var i hans tid, de virkelige store ændringer skete på

Vesterbro.  

Jernbanen

I 1846 blev en bred strimmel eksproprieret
til anlæg af jernbanen København
– Roskilde.
Samtidig afhændede Lars Hansen
al grund syd for jernbanen til Landmilitæretaten.
Her blev der indrettet skydebaner.  

Starten til Victoriagade

I 1852 kom der rigtig gang i udstykningen.
To store byggegrunde ud mod den projekterede Gasværksvej

blev afhændet til tømrer Jochum Jensen.
Denne var lidt af en lokal byggematador. Men allerede i 1854 købte
Handelshuset Larsen og Co.
de to grunde.  

Handelsfirmaet tog en forhandling med
kommunen. Man ønskede en adgang til Vesterbrogade.
Stadsingeniøren ønskede også en regulering af den berygtede Rosenåen,
der efterhånden fremstod som en stinkende kloak. Dette blev starten
til Viktoriagade.  

De mange stiftelser

I årene efter 1856 skete udparcelleringen
i hastigt tempo. Gasværksvej, Istedgade
og Viktoriagade.

Inden for et ganske lille område lå 
Børneasylet, Skipperstiftelsen, Skomagersvendenes Stiftelse og Heymans
Stiftelse for officersenker.
 

Vesterbrogade 39 – 41

Vesterbrogade 39
– 41
repræsenterer i dag det gamle Bjørnsdal.

Gæstgiver Lars Hansen
havde siden 1841 haft fæste på den store gamle gæstgivergård. Han
købte i 1853 ejendommen af kommunen. Allerede året efter solgte han
krohaven mod vest.

Efter Hansens
død, fortsatte enkemadammen ejendommen som hotel.  

Vesterbrogade 57

På vestsiden af Vesterbros Torv
lå et gæstgiveri medgård, udhuse, have, keglebane og lysthuse. Her
lod fæsteren Christian Strelow

i 1793 opføre et nyt toetagers hus. Det er omtrent, der hvor hjørnehuset
Vesterbrogade 57/Absalonsgade 1

ligger.

Senere overtog Johan Friedrich Lachmann
ved ægteskab med Strelows enke, såvel fæstekontrakt som bygninger.  

Ejendommen blev i år 1800 og 1801 overtaget
af to slagtermestre. Slagterne både boede og holdt butik i de gamle
lave forhuse. Omkring gårdspladserne lå store staldbygninger,
slagtehuse samt lange baghuse.

De to ejendomme lå efter 1852 indesluttet
mellem det smalle Banemøllestræde,
der førte til Absalonsgade,
dels den lille adgangsvej til Vesterbrogade
ned over det senere anlagte torv til Badevejen (nu Eskildsgade),
og de gamle reberbaner.  

Absalonsgade gennemføres

Til gennemførelse af Absalonsgade
frem til Vesterbrogade købte kommunen i 1864 en matrikel. Naboejendommen
på den anden side af Banemøllestræde,
den gamle grynmølle , ejede man allerede. Nu blev bygningerne på denne
nedrevet og gaden ført igennem. 

Vesterbros Torv

Vesterbros Torv
blev anlagt i årene 1858 – 60. Fra dette torv havde man planlagt
at føre en lang lige vej helt ud til Vesterfælledvej.

Projektet blev dog kasseret til fordel for Istedgade.

Kun den nødvendige korte stump med forbindelse
til Badevejen og Absalonsgade
blev anlagt som Svendsgade omkring 1866.  

Frk. Kruses Pigeskole

Det nuværende Absalonsgade 3

ejedes i slutningen af 1860erne af slagtermester Jacobsen.
Han valgte at fraseparere den bagerste tredjedel af sin ejendom i 1870.
Den nu ret lille grund lå ubebygget i flere år. Men i 1878 købte
skolebestyrerinde Frk. Marie Kruse
grunden. Hun opførte en beboelsesejendom med skole. På det tidspunkt
boede hun og drev en pigeskole i naboejendommen Vesterbrogade 57.  

Bygningen fik en særlig attest i
et og alt veludført og solid.

Det var fra starten indrettet med skolestuer på 2. og 3. sal. Frk.
Kruse
havde privat lejlighed i tagetagen, mens stueetagen og 1.
sal blev udlejet. Huset havde et meget moderne varmesystem og ventilationsrør
til alle skolestuer.

I slutningen af 1880erne overtages bygningerne
af kommunen. Man fortsætter som Absalonsgades Skole
helt frem til Første verdenskrig.
Herefter overgår lokalerne til andre sociale formål. Først blev det
til en husvildeafdeling, senere til et centralkontor for hjemløse mænd
og fra 30erne blev det socialkontor.  

Vesterbros romerske badeanstalt

Inde i naboejendommen blev Vesterbros
Romerske Badeanstalt
indrettet. Kommunen havde solgt grunden i 1869
for 4.939 rdl. Til arkitekt Claus Lendorff, brændevinsbrænder J.C.
Olsen
og fabrikant Ernst Traube, Odense.  

Stueetagen blev opført med store vælvende
baderum og ægte romersk indfyringssystem under gulvet. Her kunne publikum
få romersk bad for 72 sk., et varmtvandsbad for 32 sk. Eller et
styrtebad for 16 sk. Man konkurrerede med de meget større konkurrent
i Tordenskjoldsgade.  

Folkekøkken

I 1884 blev ejendommen overtaget af
Selskabet til Oprettelse af Kaffe –
og Spisestuer. S
tueetagen blev nu ombygget til folkekøkken.  

Reberbaner

Mange virksomheder søgte væk fra de
trange forhold inden for voldene ud til de nye forstæder. Det gjaldt
også for reberbanerne. Oprindelig lå de nye reberbaner ikke så langt
uden for Vesterport. Men i 1650 fik Rebslagerlauget

anvist en grund lige ude for Christian den Fjerdes
ydre forsvarslinie.

Arealet var ca. 125 meter bredt og strakte
sig godt 400 meter helt fra vejen (Vesterbrogade)
ned til Kalvebod Strand. Og vinkelret på denne.  

Her opførtes så reberbanerne i
lange, smalle, parallelle strimler med de små spindeboder på 

række i den nordlige ende.

I cirka 200 år fungerede området efter
den oprindelige bestemmelse. Den sidste reberbane blev først nedlagt
i 1884. Bygningerne blev flere gange ødelagt, bl.a. af Gustav Adolfs
belejringshær. Her opførte man soldaterbarakker.  

Nye regler

En julinat 1692 brændte alle reberbanernes
boder og pakhuse, hvilket medførte indførsel af nye strenge regler.
Der skulle være nok afstand mellem bygningerne, rygeforbud og nattevægter.
Af jordebogen fra 1746 ses, at der lå 16 reberbaner, hver 8
x 620 alen og spindehuse nydelig på række.  

Rebslagerlauget
fik i 1756 lov til at få bygningerne forsikrede i stadens brandlkasse.

Hele området blev ødelagt i 1807 af
englænderne.  

Morskabsteater og badeanstalter

I 1820 åbnede Vesterbros Morskabstheater
en lille filial i området. Og en anden form for underholding opstod
efterhånden nede i strandkanten. Det var først rebslager Jensen
der i 1847 oprettede en badeanstalt på sit strandområde syd for jernbanen.
Publikum kom til langs Badeveien
ned langs reberbanen. Året efter kom der på nabogrunden et lignende
etablissement.  

Københavns første gasværk

En stor betydning for hele Reberbaneområdet
var placeringen af Københavns
første gasværk. Der opstod en konflikt mellem kommunen og Rebslagerlauget
om ejendomsretten. I 1856 faldt dommen til fordel for Magistraten.
Men det skete først efter, at kommunen måtte købe sin egen grund
for 5.000 rdl.  

Planen gik i stykker

Den vedtagende gasværksplan omfattede
en 15 alen bred adgangsvej fra Vesterbrogade.
Men den nye Gasværksvej fik en bredde på 25 alen.  

Man blev hurtig klar over, at en ny byplan
nøje måtte tilpasses den nye gas -, vand – og kloakplan. På 
Vesterbro
havde man planlagt den vigtigste nye gade som en 30 alen
bred forbindelseslinie fra hjørnet af Vesterbrogade

og Gasværksvej ud til gadekæret på Thayssensvej,
den senere Vesterfælledvej.
Men projektet synes hurtigt at være strandet, sikkert hovedsagelig
på grund af uheldige overskæringer af skydebanens grund.  

Offentlig torvehandel fra 1860

Derimod fik den anden planlagte østvestgade
i kvarteret, der skulle gå fra banegården til Valby
og som i 1859 fik navnet Istedgade

en langt væsentligere betydning end først tænkt.

Med besvær fik man også etableret
Vesterbro Torv.
Her begyndte den offentlige torvehandel i 1860.  

Svendsgade

Den planlagte brede gade fra torvet til
Vester Fælled
blev som skrevet ikke til noget. Kun den allerførste
lille strækning, der lå på den gamle adgangsvej ned til de vestligste
reberbaner, og som nu var en nødvendig adgang til Badevejen

blev anlagt i 20 alens bredde. Den fik i 1867 navnet Svendsgade.  

Gasværksvejens Skole

De voksende kvarter fik hurtig behov
for en moderne og stor kommuneskole. På Istedgade
– hjørnet
lod Magistraten
i 1878 – 1880 opføre Gasværksvejens Skole.  

Kludder i planlægningen

Helt frem til begyndelsen af 1880erne
var det uorden i gadeforløbene omkring Badevejen.
Selv henlå den den stadig kun som en 12 alen bred vej, som tyndede
ud til en smal sti over en privat grund.

Ved udstykningen af Badevejens
østside i 185oerne havde man ikke taget højde for en kommende tværgade.
For overhovedet at gennemføre Istedgade
til Badevejen havde man måttet mageskifte en 20 alen bred strimmel
gennem et tømrerværksted.  

På den anden side af Badevejen

standsedes Istedgade dog brat af den gamle reberbanebygning,
der forhindrede forbindelse til den for længst anbragte Absalonsgade
– afsnit
og resten af den efterhånden etablerede Istedgade.  

Man planlagde endvidere ved den gamle
jernbanevold en regulering af den såkaldte Ny Stormgade (Halmtorvet),
der skulle være 40 alen bred.  

Badevejen blev til Knudsgade

En mængde mageskifter og ekspropriationer
blev gennemført 1884 – 1886. Badevejen

blev 20 alen bred og omdøbt til Knudsgade.  

Istedgade
blev gennemført i sin fulde 30 alens bredde, og Ny Stormgade
blev anlagt. En tværgade Eriksgade
blev anlagt mellem Knudsgade
og Gasværksvej.  

Knudsgade blev til Eskildsgade

De gamle huse tiltrak en stor mængde
letlevende piger. I den offentlige prostitutions tid, 1874 – 
1906 var Knudsgade vidt berygtede for sine bordeller.

Da disse blev forbudt ønskede de pæne
beboere et nyt image for gaden. Det første trin var en navneændring.
Man blev ved det fædrelands – agtige og kaldte den Eskildsgade
i 1908.  

Elias
– kirken

Ved kommunens auktion over byggegrunde
blev Vesterbrogade 49 i 1857 købt af bådebygger Bentzen.
I 1858 blev der opført et enetagers forhus med høj kælder i fem fag.
På den østligste halvdel af grundene. I løbet af århundredet kom
der flere lave bygninger og værksteder på grunden.

I april 1898 købte det nystiftede
Københavns kirkefond
grunden. Man bad Rådhusets
arkitekt, Nartin Nyrop om at projektere en kirke til det tætbefolkede

Vesterbro.

De første tegninger til Eliaskrken
lå færdige i januar 1900. man havde lidt diskussioner omkring trappen.
Men den 17. maj 1908 kunne kirken indvies.  

De danske Maltfabrikker

I 1874 blev en del af grunden Gasværksvej
16
solgt til maltgjørerne Møller.
De lod opføre en fire etagers fabriksbygning i 17 fag med maltkølle
bagerst på grunden. Et pakhus blev opført som sidebygning i 1896.
I 1908 – 09 opererede De danske Maltfabrikker

på adressen. I maj 1914 nedbrændte den gamle fabrik bagerst på grunden.  

Vognmand og karetmager

På Gasværksvej
8 lod karetmager L.P. Christensen i
1866 opføre en staldbygning af bindingsværk. Der blev etableret
værksted bagerst på grunden. På nabogrunden blev der drevet vognmands
– virksomhed. N.C. Schou overtog stedet og etablerede både
hærdeovn, glødeovn og gasmotor.  
 

Kilde: Se

  • Litteratur København (under
    udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: Læs 


  • Vesterbro
  • Vores vandretur gennem
    Vesterbro fortsætter med flere artikler


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København