Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

På Vesterbro

September 10, 2011

Vi befinder os i Rosenås 
– området. Abel Cathrinesgade blev opført oven over en
åben kloak, som var Rosenåen. Kjøbenhavns Akvarium bestod kun i to
år. Et moderne byggeri afslørede lugtfri luftklosetter.
Ølhaller, skydebaner og værthuse opstod i massevis. Området blev
centrum for Københavns forlystelsesliv. En kæmpe frugthave blev afbrændt.
Englænderne var på vej. Farveplantager gik til p.g.a. Uduelighed.
 

Vesterbyen

Vi starter syd for Vesterbrogade.

Mod vest og mod syd blev arealet begrænset af Voldgraven.
Det var Christian den Fjerdes
fremskudte voldlinie. Mod øst ind mod byen blev arealet begrænset
af Dronningens Enghave.  

Her lå den lille forstad i Christian
den Fjerdes
tid Vesterbyen.
Vi befinder os i det gamle Rosenå
– område.
Her var mest småboder og haver. Det var ejet af velhavende
borgere, men lejet ud til fattigfolk.

Nogle få erhverv var repræsenteret,
rebslagere, møllere, slagtere

og skomagere.  

Man var i sikkerhed
– troede man

Man var nogenlunde i sikkerhed her, takket
være den nye voldlinie, der strakte sig i en bue fra Sankt Jørgens
og ned langs stranden.

Hele forstaden blev dog ryddet i 1657.
Svenskerne var på vej.  

I 1658 foretog Carl Gustavs
hær udfald mod Vesterport.

Efter svenskernes ødelæggelser skete
der langsom en bebyggelse af området. Brolægningen blev repareret
i 1663. Og fra det årstal findes der kongelig skøde på fire nye ejendomme.  

Bastionerne lå 
ødelagte hen

Bastionerne lå også ødelagte
hen. Den gamle ydre voldgrav blev senere til Rosenå.

I dette område fik kleinsmed Gabriel Bomand
i 1661 kongelig priveligium til at anlægge en skydeplads. Her kunne
borgene afprøve deres skydefærdigheder. Det kunne jo være en fordel,
hvis nu svenskerne skulle vise sig igen.  

Skydeøvelser

Disse skydeøvelser fik efterhånden
en mere selskabelig karakter. Skydebrødrene kunne after øvelserne
slappe af i den kro, som Bomand
fik opført helt oppe ved Vesterbrogade.
Ifølge en gammel beskrivelse fra 1675 var der i krohaven en runddel
med keglebaner og små løvsale.  

Kongen forærede en kålhave

I 1672 skænkede Christian den Femte
en gammel kålhave syd for landevejen til Hans Hoppe.
Denne var en kendt møllebrygger.

På stedet opførte Hoppe
en mølle. Muligvis har det været på en allerede eksisterende møllehøj.
Det var omtrent ved det nuværende Vesterbrogade 13
– 21.
 

I 1679 kom Fiskemøllen

til. Den var ejet af Jens Krone
og lå lige syd for skydebanen og kroen. Denne grund havde en smal adgangsveje
ud til Vesterbrogade.  

Mellem disse to møllejendomme lå 
en meget stor grund, der i år 1700 blev ejet af kommerceråd Trøstrup.  

Gabriel Bomand
blev i 1699 efterfulgt af sin søn, Abraham Bomand.

I 1718 var det Anders Jochimsen,
der overtog stedet. Men han måtte indstille skydebane – aktiviteten
på grund af armod.  

Kunne ikke få 
jorden

I midten af det 18. århundrede opstod
der problemer med fæstekontraktens fornyelse. Det viste sig, at det
kun var bygningerne, der var privat ejendom. Grunden var stadens ejendom.
Flere fæstekontrakter blev opgivet på den baggrund.  

Jens Hermansen Kyhl
havde i 1750 tænkt sig at udnytte et kongeligt privilegium til her
ved Rosenåen at opføre en slibe – og polérvandmølle. Men
da han ikke kunne komme til at eje jorden var det hele lige meget.  

Muncheborg

I 1788 overtog værtshusholder Hans
Truelsen Munch
fæstet på grunden. Det forblev i familiens eje
i 100 år. Værtshuset hed Muncheborg
og var et 14 – fags bindingsværkshus. Dertil var en stal på 17 fag.

Men den driftige værtshusholder holdt
også kvæg, lige som sin nabo på Bjørnsdal.  

Husene blev afbrændt

Munch´s 
enke Sidse Marie giftede sig i 1790 med gæstgiver Hans Nielsen
Sommersted.
Året efter fik han fæste på livstid på Muncheborg.

I årene omkring år 1800 kom der flere
tilbygninger på grunden. Men det hele blev ødelagt i 1807. Staden
lod husene mellem Rosenåen
og Frihedsstøtten afbrænde som en forsvarsforanstaltning.  

Bygninger genopført

Det fremgår dog, at Sommersted
efter 1807 lod bygningerne opføre næsten lig de gamle. Han har sikkert
brugt de stående fundamenter.

I 1819 fik familien mulighed for at købe
Muncheborg.
Ejendommen var fortsat som fæsteejendom. Sidse Marie,
som havde overlevet sin anden mand, stod som egentlig køber, men overlod
begge matrikler til hendes svigersøn, cand. jur. og løjtnant O.U.
Muusfeldt.
Han fortsatte gæstgivervirksomheden.  

En aktiv herre

fter Muusfeldts
død i 1829 giftede enken, Ane Marie Sommersted
sig med den unge praktiserende læge Frederik Christian Haugsted.
Denne unge mand var særdeles aktiv. Foruden sin praksis drev han videnskabelig
forskning. Han havde også redaktørvirksomhed og gæstgiveri. 
Han var også bygherre på noget etagehusbyggeri på familiegrunden
og andet sted på Vesterbro.  

Fiskermøllen

På Fiskermøllen
er der mange forskellige ejere gennem det 18. århundrede. I en vurderingsrapport
fra 1793 beskrives møllen som en firkantet bræddebeklædt vindmølle
på fire grundmurede piller. Den blev vurderet til 2.000 rdl.

I 1803 omfattede bygningsanlæggene foruden
møllen, et toetages forhus i det smalle gab mod Vesterbrogade
og et stort lav baghus samt tre stalde.  

Brændevinsbrænder Jacob Marcussen,
der havde fået fæste  på Fiskemøllen

i 1795 optrådte både som møller og beværter, idet han tog del i
den almindelige opblomstring af forlystelseslivet i området ved at
indrette værtshus på ejendommen.  

Eutin

Øst for Fiskermøllen
lå den store ejendom, som senere i det 18. århundrede fik navnet
Staden Eutin
eller bare Eutin.
Fra starten var det tale om en lystejendom. Ejerne kom også fra det
højere samfundslag. I 1715 blev ejendommen overtaget af justitsråd,
overkammertjener Iver Andersen.
I 1721 af seigneur Byssing,

i 1722 af seigneur Hans Petersen Callundborg
og senere af Johan Lehn.  

Uduelighed

I 1730 blev bygninger og have solgt til
Christopher Berendtz.
Han drev flere farveplantager i nabolaget.
Og her skabte han en have med sjældne farveplanter. Efter hans død
i 1738 giftede den 70 årige enke sig med gartnersvend Adam Levin
Lassen.
Det skete under stærk protest fra den efterfølger i forretningen,
Schwertner,
som Berendz

havde udpeget.

Lassens
udulighed viste sig hurtig. Plantagen gik i forfald. Ved enkens død
i 1741 tilfaldt gården og haven Lassen.
Plantagerne tilfaldt Schwertner.
Men Lasen købte anparter og det uheldige samarbejde mellem de
to, fortsatte.  

Gården på Vesterbro

blev efter Lassens død i 1753 overtaget af hans nye kone,
Marie Bjerregaard
og dernæst af hendes søn fra et tidligere ægteskab,
Nicolay Kayser.
Da denne døde i 1761, ville datteren, der var enearving,
overtage gården fra en seigneur Holm,
som havde bestyret ejendommen siden bedstemoderens død.

En vurderingsforretning fortæller dog,
at alt er gammelt og forfaldent. Den store have er fuld af vilde træer.
Aspargesbedene er græs og ukrudt. Mod øst lå et stort stykke engjord.

På et kort fra den 18. århundrede
ses flere bygninger og et haveanlæg samt en plantage.  

I 1779 stod Johan Hansen
som ejer. Et nyopført toetages beboelseshus var opført. Desuden var
der lade og stald og ud mod Vesterbrogade
et forhus. Grunden lå mellem de møllegrunde.  

Forlig trak i langdrag

Da Magistraten
i 1780 påbegyndte dobbeltalléer på hver side af den regulerede Vesterbrogade

hen over strækningen fra Vesterport
til Acciseboden, måtte Eutin
i den forbindelse afgive en del jord fra sin tilstødende grund.
Johan Hansen
klagede over både manglende information og for dårlig
erstatning . Sagen trak dog i langdrag. Først to år efter ,at han
i 1786 havde overdraget ejendommen til August Carl Müller,
blev der indgivet et forlig.  

Frugthave på 

Vesterbro

I 1790 blev Eutin
købt af handelsgartner Johan Georg Schimmel.
Han anlagde en stor frugtplantage med tilhørende gartneri. Af en vurderingsrapport
i forbindelse med erstatning til Schimmel
efter ødelæggelse af haven i 1807 ses, at den bl.a. indeholdt: 

  • 281
    æble – og pæretræer
  • 45 kirsebærtræer
  • 90 blommetræer
  • 400 stikkelsbærbuske
  • Store aspargesbede

 

Det Danske Broderskab

På engområderne mod øst fik

Forenede Borgerlige Skydeselskab
i 1793 lov til at oprejse en fuglestang til sine øvelser. Da dette
selskab i 1799 flyttede ned til Enighedsværn
ved Tømmerpladserne, rykkede et nyt skydeselskab Det Danske
Broderskab
ind på Eutin.  

I perioden op til 1807 har Eutin
taget del i det vældige forlystelsesliv på netop denne strækning
af Vesterbrogade. På ejendommen fandtes foruden skydehus og
skydebane både keglebaner og lysthuse, foruden selve forhuset. Der
var også tre sidehuse og en stor stald.  

Allerede i 1802 frasolgte Christian
Fritz Schimmel, Eutins
nye ejer, en lang strimmel mod vest. Her
lå senere værtshuset Egypten.  

Efter ødelæggelserne 1807, hvor hele
frugtplantagen var blevet omhugget, frasolgte Schimmel
endnu tre grunde. I dag må det være omkring, der hvor Vesterbrogade
23 – 25
og Vesterbrogade 9/ Reventlowsgade 4
– 12
ligger.  

På det store rest areal forsøgte
han at genetablere plantagen og gartneriet. Han opførte en beboelsesejendom.
Det var her, hvor Helgolandsgade

udmunder i Vesterbrogade.  

Hintzes store ejendom

I 1822 overtog handelsgartner Peter
Wilhelm Hintze
ejendommen, der blev drevet som gartneri helt frem
til de store udstykninger i 1879 – 1892.  

Hans Hoppes mølle

Den sidste ejendom i området, Hans
Hoppes
møllegrund lå som en lille enklave ud mod Vesterbrogade
midt i Eutins jorder. Op igennem det 18. århundrede står en
række møllere som ejere, Anders Jensen, Lauritz Jensen, Iver Erlandsen,
Niels Andersen, Christian Peter Schleyer

og endelig Johan Henrich Strelow.
Sidstnævnte fik skøde på ejendommen den 30.07.1787.  

I begyndelsen af århundredet boede møllerne
i et lille trelænget bygningsanlæg vestligt på grunden, mens
møllen lå omtrent midt på grunden. Senere kom ent nyt forhus,
der blev forlænget af Strelow.
Han drev foruden mølleri også værtshus på stedet.

I 1798 opførte han yderligere et nyt
hjørnehus i to etager mod øst. I løbet af få år blev der i
beværtningens have bygget hele syv lysthuse og tre keglebaner.  

Mølleriet opgivet

Alt dette inklusive stubmøllen blev
ødelagt i 1807. Ved genopbygningen opgav Strelow
mølleriet til fordel for udvidelse af beværtningen. Møllen blev aldrig
genopført og grunden blev delt i fire parceller ( Vesterbrogade
21 – 13).
 

Centrum
for forlystelseslivet

Forstaden uden for Vesterport
var efterhånden ved at blive centrum for Københavns

forlystelsesliv. I første halvdel af det 19. århundrede var det faktisk
værtshus i hver eneste ejendom på denne strækning af Vesterbrogade.  

En mærkelig udformning

I de gamle bindingsværksbygninger, som
Strelow
lod opføre efter 1807 blev der drevet værtshus langt op
i århundredet. Først i 1875 lod den nye ejer, fhv. kaptajn, malermester
Riise
de gamle bygninger nedrive. Et fireetagers hjørnehus blev
opført. Huset fik en mærkelig udformning. (Vesterbrogade 13
– Helgolandsgade 2)
 

Familien Stauning

En anden af Strelows
ejendomme blev i 1823 købt af slagtermester Cordt Nielsen Stauning.
Familien boede og virkede på stedet i flere årtier. I 1857 stod sadelmagermester
Jens Bentzen Stauning
som ejer.

Ejendommen blev bebygget med flere lave
bygninger. Foruden det gamle forhus med ølhaller og sadelmagerforretning
i kælderen, var der både mellem – og bagbygning, formentlig
stalde og værksteder, desuden brændehus, svinesti og vognskur.  

Først i 1883 lod den nye ejer, snedkermester
og møbelfabrikant Mørck, de gamle bygninger nedrive og påbegyndte
en mere tidsvarende bygning. (Vesterbrogade 15)  

Fra dansebod til kirkesal

Værtshusholder Jens Petersen
købte en af parcellerne af Strelow.
Helt frem til 1875 drev han beværtningen og danseboden Peters Håb.

Enke
– madam c. Dehlesen
opførte en fem – etagers beboelsesejendom
og en bagbygning, der blev indrettet som dansesalon. I 1878 fik dansesalonen
både ny tagetage og en ny tilbygning.

Omkring århundredeskiftet overtog

Det Københavnske Kirkefond og A/S Det Nye Missionshotel
danselokalerne. Det blev indrettet til kirkesal. Få år senere blev
kælderen under den såkaldte Sct. Maria Kirkesal
indrettet som trykkeri for Christeligt Dagblad.  

Alkoholfri spisested

I 1912 hvor kirkefunktionen i mellemtiden
var blevet overtaget af den nybyggede Maria Kirke,
lod Det Københavnske Kirkefond

det gamle lokale indrette til alkoholfrit spisested for mænd. (vesterbrogade
17)
 

Demarkationslinie gennem grunden

Strelow
frasolgte først den vestligste strimmel i 1809 til koffardikaptajn
Ole Hansen Blom.
I 1815 stod billardholder Carl Wilhelm Frederichsen
som ejer. På et kort fra 1819 ses et nyopført værtshus. Det var et
forhus i en etage og fem fag. Det eksisterede helt frem til 1891.  

Så sent som i 1855 opførte

lysstøbe – enke Agathe Borup
foruden en keglebane også et nyt forhus til venstre for den gamle længe.
Dette beskedne hus på fire fag og i to etager afspejler klart, at grunden
lå inden for den nye demarkationslinie fra 1852. Denne linie forløb
fra søernes inderside ud mod stranden. Den passerede lige igennem denne
grund.

Beværtningen blev flyttet over i det
nye forhus, mens der kom to butikker i det gamle hus. I gården kom
der senere en smedje. Først i 1882 lod murermester Tang
grunden bebygge (Vesterbrogade 19).  

Vi er nu kommet på den store
Eutin – grund.
Frem til 1941 bestod den af to ejendomme, Vesterbrogade
23 – 25.
Rigtig, det er Saga
– Biografen.
 

Astronomisk observatorium

Schimmel
havde solgt den ene parcel i 1812 til bogtrykker Elazer Moses Cohen.
Men samme dag blev grunden solgt videre til etatsråd Fr. Hammerich.

Den mindre nabogrund blev solgt til slagter
Johan Henrich Klein.

På disse to ejendomme lå 

der i 1819 nogle nyopførte bygninger. Den ene af dem blev liggende
helt til 1941.  

Der var masser af byggeri på grunden.
Således blev der i 1876 opført en skolebygning i fire etager midt
i haven. På taget blev der bl.a. opført et astronomisk observatorium
til brug for skolen.
 

Saga
– biografen

I 1941 fik man tilladelse til at nedrive
ikke mindre end 14 bygninger på grunden. Dermed blev der plads
til opførelse af Saga – biografen.

I 1960 blev forhuset, Vesterbrogade

23 revet ned. Det havde stået tomt i ca. seks år. I en årrække fungerede
det som hotel.  

Karusel med musik

Der hvor Vesterbrogade 27
i dag ligger, lå der i 1807 et lille slagterhus og tilhørende smeltehus.
Det tilhørte slagtermester Mathias Christian Lange.

I 1816 lod slagtermesteren opføre et
beboelseshus tværs over grunden. I løbet af første halvdel af det
19. århundrede er forskellige slagtermestre ejere.

Derefter kom der forskellige forlystelsesetablissementer
Ægypten
og Friedrichs Dal.

Her var karrusel med musik, keglebane, fortunaspil og loppemarked.  

Slagtermester Johannes Neiindam
lod omkring 1855 de gamle bygninger nedrive og erstatte med et beboelseshus.  

Vesterbro Bryggeri

Den gamle Fiskermølle
– ejendom
er i dag Vesterbrogade 29.
Den svarer til den grund Christian den Femte

skødede til møller Jens Krone
i 1679.

Den har haft mange skiftende ejere, og
der er drevet værtshus og gæstgiveri i bygningerne. Gavlhuset blev
kort efter 1854 erstattet med et fem fags forhus i tre etager.  

Ejendommen blev købt af interesseskabet
Vesterbros Bryggeri.
De havde besluttet, at anlægge både produktionssted
og salgslokaler for deres øl. Et syv fags Bryggeribygning eller
maltgjøreri
i tre etager blev opført.  

Ølhalle

Bagerst på grunden opførtes en
såkaldt bayersk ølhalle. Den kom til at hedder Strucks
Ølpavillon
efter ejeren. Foran denne enetages grundmurede bygning
lå en åben veranda og en lang smal have med trælysthuse på række
til begge sider. Dette anlæg gav anledning til navnet Pusterummet
i folkemunde.

Stedet blev markeret ud til Vesterbrogade
på husfacaden ved en stor øltønde, der hang over porten. Herpå red
en nisse med et stort ølkrus, der tjente som lygte.

I Ølhallen

kunne man få både dansk ”Bayersk
Øl”
og Engelsk Porter
og Ale. Man kunne få 16 genstande for en rdl. I et praktisk
kuponsystem.  

Man forsøgte at opbygge en popularitet
med flygelkoncerter.  

Masser af forlystelser

Men først da man havde taget navneforandring
til Olympen og indrettet lokalet som sangerindepavillon var succesen
i hus. I denne forbindelse blev Ølhallen

udvidet med scene, påklædningsværelser, buffet og køkken.  

Gennem næsten halvtreds år skiftede
den gamle ølhal funktion og navn med påfølgende ombygninger. Varieté
– teatret, Vesterbros Teater, Concert du Boulevard, Apolloteatret,
Parisienne.
 

Allerede i 1909 blev lokalet omdannet
til biograf. Man foretog indrettelse af et brandsikkert rum for elektriske
lysprojektører til fremvisning af levende billeder.
 

Den gamle bryggerbygning fik med tiden
også flere om – og tilbygninger, bl.a. med ny kontorbygning
samt pakhustilbygning i 1881. Det oprindelige forhus fra ca. 1855 blev
revet ned i 1902 og erstattet af et andet.  

Herskabelige lejligheder

På den nuværende grund på 

Vesterbrogade 31 lod arvingerne efter Dr. Haugsted
den østlige del af den gamle krohave fraseparere i 1866.

Køber var snedkermester N. Knudsen,
som næsten var lokal byggematador. Her lod han to herskabelige seksværelses
lejligheder på hver etage opføre.  

Akvarium og Elysium

I 1871 købte civilingeniør 
Viggo Schmidt
en del af den gamle krohave. Det er den grund, der
i dag svarer til Vesterbrogade 33.

Han lod opføre Kjøbenhavns Akvarium .
Selve akvariet lå i stueetagen . Her var seks bassiner med både fersk
– og saltvandsfisk.

På førstesalen over akvariet lå 
forrest et konditori i tre fag. Bagved i den smalle del af overbygningen
var der lejligheder til konditoren og akvariemesteren.  

Det gik dog ikke så godt dette
akvarium. Allerede efter to år ansøgtes om ombygningstilladelse. Akvariet
blev nu omdøbt til Elysium.
I begge etager blev der indrettet restaurationslokaler. Men ak, heller
ikke dette gik særlig godt.  

Fra herskab til pension

I 1877 blev hele bygningen revet ned.
Den nye ejer, grosserer P.W. Petersen
lod forhus med side – og baghus opføre.

Mod gaden og i sidehuset lå en
stor syvværelses lejlighed pr. etage. Har var bl.a. daglig værelse,
kabinet, to herreværelser og smuk oval spisestue.

Den oprindelige butiksfacade forsvandt
i 1901, da det blev indrettet til apotek. Senere blev de store lejligheder
på 1., 2. og 3. sal samt i tagetagen indrettet til pensionat.  

Vestergade 35

Der hvor det gamle værtshus Muncheborg

lå, og som blev ejet af Dr. Haugsted
fra 1829 til hans død i 1866, er i dag Vestergade 35.

De gamle bindingsværksbygninger lå 
her helt til 1903. Det syv fags forhus var opført efter afbrændingen
i 1807. I henholdsvis 1873 og 1876 blev der lagt arealer mod syd til
grunden.  

I 1903 påbegyndte den nye ejer, justitsråd
og snedkermester Anders Nielsen
en rydning af de gamle bygninger.  

Lugtfri luftklosetter

Ved reguleringen af Rosenåen
og anlæg af Viktoriagade 1856 – 1858 fik direktør F.C.
Haugsted
lav til at købe de nordligste arealer af det gamle vænge.
Hidtil havde han haft det i fæste.

Her blev opført flotte moderne lejligheder
med lugtfri luftklosetter efter Marinos metode
i alle etager. (Vesterbrogade 37
– Viktoriagade 1)
 

Grunden Viktoriagde 3 var en del
af Muncheborg. Den og nabogrunden blev i 1868 solgt til smedemester

N. Knudsen – den lokale byggematador.  

Abel Cathrinesgade oven på 
kloak

Abel Cathrinesgade
blev anlagt oven på den åbne kloak i 1880erne. Ja egentlig blev
Rosenåen
jo en del af kloaken.

Ved reguleringen af Rosenåen

1856 – 58 beholdt kommunen den sydlige del af den gamle fæstevænge,
der strakte sig ned til jernbanedæmningen. 

En del af arealet omkring Abel Carhrinesgade
blev brugt til losseplads for is og sne, som blev tippet ud i åen.  

Den gamle stiftelse

Gaden fik sit navn efter stiftelsen på 
den nordligste parcel. Denne velgørende institution var oprettet af
Abel Cathrine Mesing.
Hun havde i sit testamente skænket et hus
i Dronningens Tværgade til en stiftelse for syge, elendige
og sengeliggende fattige.
 

Ved den gamle bygnings nedrivning i 1884
blev stiftelsen overført til Vesterbro.
Og fik til huse i det firfløjede anlæg. Selve funktionen som stiftelse
blev i 1949 ændret til husvildeboliger. Huset blev fredet i 1980.  

Frk. Barnes Institut

Handelsgartner Hintze
havde et stort grundstykke, der blev frasolgt. En af grundende var det
nuværende Helgolandsgade 8.

Grunden erhvervede Foreningen til
værn for enligt stillede kvinder.

Har lod de opføre Værnehjemmet Bethania.
I 1939 benævnes ejendommen Frk. Barness Hjem for unge Kvinder,
senere blev det til Frk. Barnes Institut.
En benævnelse som Frk. Barnes Kollegium for unge Kvinder.
I dag er bygningen indrettet til lejligheder.  

Gartnerens salg betød nye gader

Det var da gartner Hintze

begyndte at sælge sin store grund, at man kunne anlægge Helgolandsgade,
Colbjørnsensgade
og Halmtorvet.
Man gennemførte Istedgade helt frem til Reventlowsgade.  

Hermed nåede vi til enden
af Rosenås – området.
 

Kilde:
se

  • Litteratur København (under
    udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:

  • Gamle værtshuse i København
  • Flere værtshuse i København
  • Forlystelser i København

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København