Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Skt. Jørgen – Helgen, Hospital og Sø

September 10, 2011

Skt. Jørgen var de svage og fattiges
beskytter. Og han blev brugt som navn for de ca. 35 hospitaler, gårde
og huse som blev opført i Danmark. Her blev de spedalske samlet. Det
var en forfærdelig og uhelbredelig sygdom. Skt. Jørgens Hospital ved
København er kendt siden 1261.
 

Legemet rådnede indefra

Den mest forfærdelige sygdom, der ramte
befolkningen i middelalderen var spedalskheden . Legemet blev fyldt
med bylder, der fyldtes med væske. Ja man talte dengang om, at legemet
rådnede op indefra.  

Allerede i den tidlige middelalder var
sygdommen frygtet. Man udstødte de syge fra samfundet. Alle bånd mellem
ægtefolk, forældre og børn blev løst.

I det 14. århundrede mistede den spedalske
alle sine rettigheder. Den ramtes ejendomme blev delt mellem arvingerne.  

Spedalskhed kunne ikke helbredes

Spedalskhed var en sygdom, man ikke kunne
helbrede. De første symptomer på, at man var syg, var forstyrrelser
i nervesystemet koblet sammen med en voldsom træthed. Musklerne i hænderne
og på benene begyndte at svinde ind. Næste fase var pletter på huden,
som udviklede sig til knuder.

Knuderne kunne sprække og blev til åbne
sår. Man lignede efterhånden halvrådne lig. Ens åndedræt var ikke
særlig behagelig. I sidste fase blev huden nærmest grålig, næsen
blev tæret bort, hår, fingre og tæer faldt af. Og så døde man.  

Skt. Jørgen
– de svage og hjælpeløses beskytter

Det er katolikkerne vi kan takke for,
at der blev bygget sygehuse til disse stakkels mennesker. Allerede fra
1109 påbegyndtes bygningen af disse hospitaler. Og de var oftest helliget
Skt. Jørgen,
de svage og hjælpeløses beskytter.

I Danmark

havde man kendskab til 35 af disse Skt. Jørgens Gårde.  

Egentlig var Sankt Jørgen
en kristen martyr i Israel.
Legenden fortæller, at Jørgen
reddede en by, en jomfru eller en prinsesse fra en hadefuld drage. Og
navnet er en fordanskning af Georgius.  

Spedalskheden var nok mest udbredt i
1100 – og 1200 – tallet. Ved udgangen af middelalderen
forsvandt sygdommen.  

Kendes fra 1261

Skt. Jørgens Hospital
ved søen nævnes første gang i 1261, da Peder Olafsen af Karise
testamenterede 10 mk. til institutionen.  

Skt. Jørgens Hospital
lå på den østlige side af Gammel Kongevej
ikke langt fra Vodrufgaard.  

Tvinges på 
Skt. Jørgen

I 1275 nævnes Sk. Olafs Blok,
der lå ved stranden, og hvis anhold blev anvendt til de spedalskes
underhold.

Endnu i 1294 var der ikke tvunget ophold
på stedet, når man led af spedalskhed. Man skulle blot isolere
i sit eget hjem, og ikke omgås andre.  

Christoffer af Bayern
påbød dog i 1443:  

  • Hvo som fanger Spitalssot
    udi Staden, han skal nødes (tvinges) ud at fare til S. Jørgens Hus
    inden den Tid, som ham af Foged og Borgmestre forelagt vorder. Gør
    han det ikke, da maa de føre ham og hans Gods did paa hans Kost og
    Tæring.

 

Egen mark

For at skabe afstand til anden beboelse
fik Skt. Jørgens Hospital også sin egen mark. Denne var begrænset
af den gamle kongevej, Ladegaarden
og søen. Man drev et eget avlsbrug med ladegård på marken. En husmand
var ansat til at bestyre det.  

Hospitalet fik forskellige gaver til
at kunne drive foretagenet. I 1546 havde man således fem indenbys ejendomme.
Skt. Jørgens boder
på hjørnet af Kattesund

nævnes allerede i 1478. En gård i Vandmøllestræde
nævnes i 1529.  

Da byen i 1368 blev ødelagt af Hansestæderne,
er hospitalet også gået til grunde. Men lige efter blev hospitalet
genopbygget. I den gamle jordebog af 1380 nævnes byens jord: 

  • paa hvilken stod S.Jørgens
    Hus, hvor spedalske underholdtes.

 

De syge kaldtes søstre og hospitalsbrødre.
Bestyreren blev kaldt formand.
Hospitalets segl forstillede Olaf den Hellige.
Det var den lokale skytsengel.  

Sjælemesse

Ved klosteret var et kapel, hvor Gråbrødrene
holdt sjælemesse. I Kong Hans

tid var Skt. Jørgens Gård
blevet kongelig forlening. Gården blev lejet ud til Peter Albertsen,
der var rådmand og vicekansler
Universitetet. Han fik al indtægten fra hospitalets jordegods,
mens de fattige og de spedalske var henvist til almisser.  

Hospitalets vogn kørte rundt på 
landet og tiggede korn og fødevarer.  

I hospitalets kirke skulle der holdes
tre daglige messer. Og på hospitalet skulle der altid være 20
fattige syge mennesker.  

Overdraget til Karmeliterne

I 1522 bestemte Christian den Anden
at Karmeliterne i Helsingør
at 

  • Vort og Kronens Hospital
    S.Jørgens Kapel og Gaard udenfor Kjøbenhavn after Dr. Peder Albertsens
    Død skulde tilfalde deres Kloster

 

Da København
blev belejret af Frederik den Første
og han kom i besiddelse af hospitalet, gav han i 1523 kanniken Jep
Heye
livsbrev på hospitalet. Han skulle vedlige hospitalet, sørge
for de syge og afholde gudstjeneste.

Antagelig har forholdene været meget
dårlige for i 1528, talte man om at overføre Lemmerne
fra Sankt Anna til Sankt Jørgen : 

  • Til S. Jørgen ville vi
    aldrig hellere lade os udføre og sænke i Stranden.

 

Da Helligåndsklosteret
i 1530 blev omdannet til hospital flyttede Skt. Jørgens Hospital
hertil. Avlsbruget blev dog fortsat.  

Overflyttet til Vartov

I en Fundats

af 17. marts 1600, fremgår det at Skt. Jørgen
fortsatte som et epidemi –  hospital under Helligånds Hospital
med en Tilsynsmand og Tilsynskvinde, 2 piger, en Fæhyrde og en Vangegæmmer.

Da Helligånds Hospitalet
i 1607 og det følgende år flyttede til Vartov,

ophørte Skt. Jørgen som en afdeling.  

Stedet blev udlejet

I 1609 lejede Morten
Wesling
jorden: 

  • sanct Jørgen liggende
    her uden for Staden, at jeg den skal have, nyde, bruge og beholde udi
    10 samfulde Aar med Huse, Have, Bygning, Ager og Eng, Fiskeparker og
    Uddrevet, som dertil har været af Arilds Tid, dog Indbyggerne udi Kjøbenhavn
    og andre Danemænd som paa St. Jørgens Mark, Grund og Ejendom har Paaløb,
    uden al Skade og Forkrænkelse i alle Maade for 80 Rd.

 

En del af Ladegården

I et skøde fra 1621 fremgår det, at
ejendommen Skt. Jørgen blev en del af Ladegården.
Ved Sortedamssøen var der blevet oprettet  et særskilt
hospital, som ikke havde noget at gøre med Skt. Jørgens Hospital.  

Kjærlighedsstien

Langs Sankt Jørgens Sø

til Gammel Kongevej gik Kjærlighedsstien.
I gunstigt vejr var det en særdeles behagelig promonade.
Når man var kommet over den lange og bekvemme vejbro, kommer man til
Dosseringerne.

Den omtalte sti med det smukke navn ender
ved Ladegårdsåen.  

Et hospital for de afsindige

Ladegården
vedblev i mange år som et hospital for Afsindige.
Man opdagede dog, at det var uhensigtsmæssig, at opsamle hele Landets
erklærede Galskab
så nær ved hovedstaden. Anstalten blev derfor
flyttet til Bidstrupgaard i nærheden af Roskilde.  

De mange broer

For at komme fra Ladegårdsvejen

tilbage til Nørrebro, hvor vi skulle fortsætte vor vandring,
kunne man benytte sig af en af de broer, der privat var opsat over
Ladegårdsåen.
Det var Bangerts Bro, Büllows Bro
og Blaagaards Bro. Den førstnævnte var den mest befærdede.  

Skt. Jørgens Sø 

Sank Jørgens Sø 

er den dybeste af søerne, vel nok 4 – 5 meter dyb. I søen ligger
to små øer, Fiskeøen og Fugleøen.

Fugleøen
blev i 1967 befriet af aktivister. Og dæmningen på søens vestside
hedder Svineryggen. Det er også her at kommunegrænsen cirka
ligger.  

I midten af 1800 – tallet blev
Peblinge og Sortedams – søen
opgivet som vandreservoirer på grund
af for dårlig vandkvalitet. I stedet tog man Sankt Jørgens Sø

i brug. Søen havde en central rolle i Københavns
vandforsyning frem til Anden verdenskrig. Indtil 1959 fungerede den
som reservereservoir.  

Naturoplevelse

Og så kan den gamle redaktør anbefale
en ægte sundheds – oplevelse, både for krop og sjæl ved at
løbe rundt om de tre søer. Det gjorde undertegnede i en årrække,
indtil knæet sagde fra. Men for dem, der kan, er det absolut en oplevelse.  
 

Litteratur:
Se

  • Litteratur Nørrebro
  • Litteratur
    Østerbro
  • Litteratur København (under
    udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Pest i København
  • Solbjerg, Nyby og Ny Amager
  • Det var på
    Frederiksberg
  • Østerbro
    – langs søerne (under Østerbro)
  • Fattiglemmer på
    Ladegården ( under Nørrebro)
  • Ladegården dengang (under
    Nørrebro)
  • Pest på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Søerne foran Nørrebro
    (under Nørrebro)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København