Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Kan du råbe mig Nørrebro op

September 10, 2011

I anledning af Sct. Johannes Kirkens
150 års jubilæum, er der udkommet et hefte på 
78 sider. Heftet udmærker sig med flotte grafiske fremstillinger. Og
vi får indblik i, at der bag kirkemurerne gemmer sig masser af aktivitet.
Dette er et væsentligt bidrag til Nørrebros historie. Og titlen hentyder
til det, kongen spurgte den første præst,
Frimodt om, da han blev ansat.
 

Du skal ikke tvivle

Sankt Johannes Kirkens
første præst var virkelig et fund. Kirken kom til at summe af liv
og aktivitet. Efter kirkens indvielse var  præsten, Jens Christian
Rudolph Frimodt
i audiens hos Kong Frederik den Syvende.

Efter overleveringen blev Frimodt
spurgt: 

  • Nå, unge mand, kan du
    så råbe mig folket op på 
    Nørrebro?

 

Da Frimodt

svarede, at det håbede han, svarede kongen:  

  • Du skal ikke tvivle om,
    at hvem kongen giver et embede, giver Gud nåde, når han beder ham
    derom.

 

Nørrebros Domkirke

Denne historie skriver Allan Bäck
om i et flot lille hefte om Sankt Johannes Kirken.
Heftet, der er på 76 sider, er udgivet i anledning af Sankt Johannes
Kirkens
150 års fødselsdag. Det var den første kirke på Nørrebro
– og den største.
Derfor bliver den også kaldt for Nørrebros
Domkirke.
 

Et flot hefte

Det er et ganske flot hefte, hvor såvel
gamle som nye fotos og grafiske fremstillinger træder flot frem. Det
er nok den cremeagtige baggrundsfarve, der forstærker dette. Illustrationerne
er med til at gøre teksten endnu mere spændende.  

Vi følger kirkens tilblivelse og indretning.
Desuden bliver kirkens historie inddelt i seks perioder. Men også kirkens
flotte omgivelser og øvrige funktioner bliver gengivet. Der findes
nok ikke mange kirker, der har så gode forhold.  

Forfatteren har medtaget menighedsarbejdet.
Det hører med til lokalsamfundet, men ellers hører vi ikke så meget
om dette, når kirkehistorie ellers beskrives.  

Hele Sjælland samlede sammen

Sjovt nok, så var hele Sjælland
med til at samle penge sammen til kirken på Nørrebro.

Selve projektet var temmelig ambitiøs, hvor der også skulle bygges
et antal boliger. Men dette måtte dog skrinlægges på grund af manglende
midler.  

En aktiv præst

Frimodt blev meget populær. Han
var uden frygt for menneskelige reaktioner. Han forsøgte at hjælpe
folk ud af nød. Han tog dog skarp afstand fra den begyndede socialisme.
Han betragtede bevægelsen som ugudelig.

Frimodt
var også aktiv i søndagsskolebevægelsen og Magdalenehjemmet
Jagtvej. Dette var et opholdssted for prostituerede, hvor
de fik tilbudt et socialt fællesskab og et hjem.  

En af dem, der blev grebet af Frimodt
var brygger I.C. Jacobsen. Han kom i kirken i mange år fremover
og har skænket kirken diverse ting, blandt andet nogle relieffer.  

Frimodt
var med til at starte Skt. Stefans Kirken og St. Jacobs kirken
Østerbro. Han og sine hjælpere havde travlt med at betjene
den hurtig voksende menighed.

Det må have taget hårdt på 
ham. I perioden 1868 – 69 blev han alvorlig syg og måtte væk
fra sognet, dels til Tyskland,
dels til Italien.  

Han var kun lige fyldt 50 år, da han
døde den 21. marts 1879.  

Mange initiativer

Mange initiativer er i tidens løb udsprunget
fra Skt. Johannes Kirken, bl.a. Skt. Johannes Stiftelsen.

Dette startede dog som et rent kommunalt foretagende, der blev oprettet
i 1885 som forsørgelsesinstitution for arbejdsløse og trængende samt
en opdragelsesanstalt for børn og et hospital. Stiftelsen lå i
Ryesgade
og på Dosseringen.  

I 1892 stod den nye forsørgelsesanstalt
med kirke færdig i Nørre Allé.  

En travl hverdag i kirken

Jo der var gang i kirken. Allan Bäck
beskriver en dagsplan fra søndag den 8. september 1895. Det viser,
hvor travlt man havde i kirken:  

Kl. 9.30 Forberedelse til altergang
– skriftemål – 

med efterfølgende gudstjeneste og altergang kl. 10.

Kl. 11.30 Begravelse af seks børn

Kl. 13.00 Vielse af syv brudepar

Kl. 13.30 Vielse af et brudepar

Kl. 14.00 Dåb af 8 børn

Kl. 14.30 Vielse af to brudepar

Kl. 15.00 Vielse af et brudepar

Kl.16.30 Vielse af et brudepar

Kl.17.00 Dåb af tre børn

Kl. 17.30 Skriftemål 

Kl. 18.00 Gudstjeneste med altergang  

Samme dag var der begravelser på forskellige
kirkegårde. Der var flere grupper, der tog sig af denne opgave.  

Kongehuset havde stor bevågenhed

Kongehuset har altid haft stor bevågenhed
over for St. Johannes Kirke.
Således deltog Kong Frederik den Ottende
sammen med Dronning Louise til gudstjenesten i forbindelse med
kirkens 50 års jubilæum den 25. august 1911.  

Tårnet brænder

  • Tårnet brænder

Sådan lød råbet den 6. november 1933.
Brandvæsnet på Fælledvej
var netop kørt forbi efter en brand på Østerbro,
uden at have observeret noget. Men en time senere stod flammerne op
som en fakkel.

Spiret stod ikke til at rede. Men det
lykkedes at begrænse ilden til tårnet og våbenhuset.  

I første omgang blev graver Beck
anklaget for at være skyld i branden, grundet tobaksrygning. Men han
nægtede. Det viste sig at være en blikkenslager, der under reparationsarbejde
havde brugt en blæselampe. Ved et uheld var spåner og gammelt støv
blevet antændt.

Det nye tårn kom til at være 53 meter
eller 5,5 meter højere end det gamle.  

Mange aktiviteter

I 1938 udkom Sct. Johannes Sogns Kirkeblad
for første gang. Inden da havde sognet kunne læse Sct. Johannes
Sogns Søndagslæsning.

Fra midten af 1930erne og de følgende
20 år blev der afholdt friluftsmøder på kirkepladsen hver torsdag.  

En Morris som hovedgevinst

I 1946 blev der afholdt et stort lotteri
med 100.000 lodsedler med en lang række flotte gevinster. Meningen
var at bygge et nyt menighedshus.  Der blev solgt 86.642 lodsedler.
Hovedgevinsten, en Morris Minor
blev vundet af en herre fra Vigerslev.

I første omgang blev planerne dog skrinlagt.
Men i 1960 kunne tronfølgeren, prinsesse Margrethe
indvie den flotte Sct. Johannes Gården.  

Flot bidrag til lokalhistorien

Heftet giver et flot bidrag til historien.
Vi får en flot beskrivelse af, hvad der foregår inden for murerne.
For kirken giver heftet også et slags tilhørselsforhold, men også
indtrykket af et meget aktivt sogn.  

Kan du råbe mig Nørrebro op?

  • Sct. Johannes kirke
    gennem 150 år
  • udgivet af Sankt Johannes
    kirkes menighedsråd
  • Research, redaktion
    og tekst ved Allan Bäck

 

Hvis du vil vide mere:
Læs artiklerne

  • Skt. Johannes kirke
  • Omkring Sct. Hans Torv
    (Foredrag til 150 års jubilæet)
  • En stiftelse på
    Østerbro (under Østerbro)
  • Et Hospital på
    Nørrebro
  • Grundtvig på
    Nørrebro
  • Kirker og mennesker på
    Nørrebro
  • Livet på
    Assitens Kirkegård
  • Under jorden
    – på Assitens Kirkegård
  • Assistens Kirkegård
    – 250 år
  • Begravelse på
    Assistens Kirkegård 1887

 

Andre
”åndelige” artikler:

  • De forfulgte jøder (under
    København)
  • Skt. Jørgen
    – Helgen, Sø og Hospital (under København)
  • En engelsk kirke ved
    Østerbro (under Østerbro)
  • Garnisons Kirkegård (under
    Østerbro)
  • Præster og andet Godtfolk
    i Sønderjylland (under Sønderjylland)
  • Flere Præster og Godtfolk
    i Sønderjylland (under Sønderjylland)
  • Kirker
    – syd for Aabenraa (under Aabenraa)
  • To kirker i Aabenraa (under
    Aabenraa)
  • Ligvognen fra Frøslev
    (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Ryd Kloster (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Livet omkring Bov Kirke
    (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Brorson
    – en præst fra Tønder (under Tønder)
  • Møgeltønder Kirke (under
    Tønder)
  • Præsten fra Daler (under
    Tønder)
  • Tønder Kristkirke ( under
    Tønder)
  • Åndens Folk i Tønder
    (under Tønder)
  • Bryllupsskikke fra Højer
    (under Højer)
  • Højer Kirke (under Højer)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro