Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Nørrebrogade 156

September 10, 2011

I Harilds Mskinskrivningsbureau blev
Frihedsrådet dannet. Der var dog ikke uddelt begejstring i modstandsbevægelsen.
Man mente, at kommunisterne havde for stor magt. Man mente, at danske
politikere havde skadet Danmarks anseelse. Sabotage var vigtig, sagde
man. De illegale blade blev samlet. Rådet holdt
øje med 40.000 danskere. Man fik stor indflydelse på
regeringsdannelsen efter krigen.
 

Møde på 
Nørrebrogade

Den 16. september 1943 dannes Danmarks
Frihedsråd
i en lejlighed på Nørrebrogade 156

hos sproglærer Harild. Ja på dørskiltet stod der Harilds
Maskiinskrivningsbureau.
 

Seks vigtige punkter

På Nørrebrogade
vedtog man de berømte seks punkter:  

  1. Danmarks Frihedsråd 
    er dannet af repræsentanter for de danske bevægelser, der i fællesskab
    og i overensstemmelse med folkets ønsker aktivt vil bekæmpe den tyske
    magt indtil Danmark igen er et frit og uafhængigt land.
  2. Rådet har optaget en repræsentant
    for de Frie danske i udlandet, hvis betydningsfulde arbejde for Danmarks
    sag vi i høj grad anerkender.
  3. Rådets medlemmer afgiver
    højtidelig løfte om i arbejdet for Danmarks
    frihed at sætte dette mål over ethvert partihensyn og enhver særinteresse.
  4. Rådet vil henvende sig til
    folket gennem den frie presse, hvis opgave det er at vise de veje, der
    fører til friheden, og – trods vanskelige arbejdsvilkår – at bringe
    befolkningen den ærlige oplysning som tyskerne hindrer presse og radio
    i at udbrede
  5. Rådet arbejder for demokratiske
    idealer og vil bekæmpe ikke alene de ydre fjender, men også de danske
    nazister, overløbere og kapitulanter.
  6. Rådets opgave er at organisere
    modstanden mod tyskerne på alle områder og med alle midler, der står
    til folkets rådighed.

 

Ikke på 
hele modstandsbevægelsens vegne

Man forsøgte at virke som en illegal
regering. Men dette slog dog fejl. Man kunne dog påberåbe sig, at
man repræsenterede den aktive modstand.  

Men uden for Frihedsrådet

var der dog stadig en ikke uvæsentlig del af modstandsbevægelsen,
som ikke enerkendte Rådets
lederskab. Man mente ikke, at de kunne påberåbe sig, at tale på hele
modstandsbevægelsens vegne.  

Den borgerlige fløj 

Det var her tale om grupper, der tilhørte
den borgerlige fløj. Frihedsrådets
historieskrivere har dog ikke tillagt denne gruppe større betydning.  

Rådet meddelte sig som den
nationale folkefront mod nazismen.
 

Besked via BBC

Den 17. oktober gav Christmas Møller
meddelelsen om Rådets dannelse i BBC’s
danske udsendelse. Allerede den 12. oktober var meddelelsen bragt i
Daily Telegraph.
 

Fra starten bestod Rådet

af repræsentanter for de to tværpolitiske modstandsorganisationer,
Ringen
og Frit Danmark.
Samt de to politiskepartier Danmarks Kommunistiske Parti
og Dansk Samling.

Desuden deltog industrimanden Erling
Foss,
der havde forbindelser inden for Det Konservative Folkeparti.

Desuden deltog Aage Schoh, der i 1942 måtte træde tilbage som
redaktør af Nationaltidende
på tysk forlangende. Han ernærede sig som konsulent for Dansk Arbejdsgiverforening.
Han havde en række gode illegale forbindelser, blandt andet til den
engelske sabotageorganisation SOE.

Kort tid efter oprettelsen knyttedes
også lederen af SOE’s
arbejde i Danmark, major Flemming Muus

til Rådet.  

Socialdemokrater ville ikke med

Man ville gerne have haft repræsentanter
fra Socialdemokratiet med i Rådet,
men Hans Hedtoft modsatte sig det ønske.

Partiernes afvisende holdning kan ses
på baggrund af, at Scavenius

valgte at træde tilbage den 29. august. Landet blev erklæret i undtagelsestilstand
og general von Hanneken overtog den udøvende magt. En tysk aktion
lammede hær og flåde. En række kendte personer blev interneret. Og
fra Tyskland kom politistyrker til landet.  

Tyskerne havde dog et behov for at bevare
Danmark
som spisekammer. Så danskerne havde trods alt i modsætning
til andre besatte nationer stadig en høj grad af politisk frihed. Ja
man øgede leverancen af industri – og landbrugsprodukter.  

Socialdemokraterne
havde måske ikke lyst til at sidde i rådet, der hvor kommunisterne
havde stor betydning, og man ville vel ikke sætte det sidste demokrati
over styr.  

Afstand til samarbejdspolitikken

I sidste halvdel af oktober udformede
Frihedsrådet
en pjece Når Danmark atter er frit
. Ordlyden var blevet grundig bearbejdet i diverse udvalg, og man fik
også hjælp fra overretssagfører Niels Busch
– Jensen.

Rådet tog klar afstand fra den samarbejdspolitik,
der var ført i perioden ind til 29. august. Det var til stor skade
for landet, 

  • fordi det var danske, der
    selv nedbrød vor retsorden og undergravede vor
    økonomi, og fordi det blev danske, der deltog i bekæmpelsen af den
    aktive modstand mod besættelsesmagten.

 

Diskussion om overgangsregering

Med hensyn til mistanke om landsforræderi
i dagene op til 9. april 1940, måtte dette undersøges af en parlamentarisk
kommission nedsat af Rigsdagen.
De skulle så tage stilling til , om der skulle rejses rigsretssag i
de enkelte tilfælde.

Frihedsrådet
ønskede nyvalg snarest muligt efter besættelsens ophør. Spørgsmålet
om overgangsregeringens sammensætning blev holdt åbent.  

Et af de illegale blade Hjemmefronten

var ikke enige i Rådets holdning til, at der skulle vælges
en ny Rigsdag. De mente, at Rigsdagen
var valgt i overensstemmelse med den gældende forfatning. Den siddende
Rigsdag
var derfor uanset alle indvendinger der kunne rejses mod
valget i 1943, den eneste organisation, der ved besættelsestidens ophør
kunne tale på det dansk folks vegne.  

Bladene skulle samles

De forskellige illegale blade skulle
samarbejde. De fik stof fra Frihedsrådet.

Det var Børge Outze, der fungerede som et slags mellemled. Det
var knuder på tråden, for Konservative
skulle samarbejde med Kommunister.

Studenternes Efterretningstjeneste
var i den forbindelse et godt organiseret netværk. 

Knuder på 
tråen

Der var knuder på tråden. Det
blev hævdet, at Rådet havde en politisk slagside, og at det
var tilfældigt sammensat. Når man talte om politisk slagside, ja så
var det Dansk Samling og Kommunisterne,
man talte om.  

I vinteren 1943/1944 lykkedes det at
opnå tilsagn fra Hærens
og Flådens illegale stabe om at indgå i et samarbejde med

Frihedsrådet. Rådet fik efterhånden også anerkendelse fra de
allierede.  

Et bladudvalg blev endelig dannet i februar
1944.  

Ville opløse sig selv

I pjecen Frihedskamp og Frihedsråd
fra april/maj 1944 skrev Frihedsrådet,
st 

  • den dag, tyskerne er ude
    af landet, så kongen atter kan udøve sine forfatningsmæssige
    beføjelser og folket frit kan vælge sine ledere , er Rådets mål
    nået, og det vil ophøre at eksistere.

 

Men Rådet
ville dog anerkendes som en illegal regering efter følgende formel: 

  • Danmarks Frihedsråd anerkendes
    som ledelse af det hjemlige Danmarks kamp mod tyskerne og som den eneste
    politiske institution indenfor landets grænser, der , så
    længe det normale forfatningsmæssige styre er sat ud af funktion,
    kan repræsentere Danmark.

 

Skarp modsætningsforhold

Under Folkestrejken 

i juni/juli 1944 kom Rådet
og politikerne til at stå i et skarpt modsætningsforhold. Det kulminerede
den 2. juli, da politikerne opfordrede til at afblæse strejken, men
Frihedsrådet
opfordrede til, at man fortsatte. Strejken fortsatte  

Bål i gaderne

Som følge af nogle sabotagehandlinger,
havde tyskerne erklæret udgangsforbud. Det fik befolkningen på
Vesterbro
og Nørrebro til at tænde bål i gaderne. Værnemagt,
Gestapo
og Schalburgkorpset

skød i blinde på befolkningen.  

”De må
passe deres”

Vilhelm Buhl
mødte frem til Rådets møde i Gothersgade.. Han meddelte,
at han havde ladet trykke en masse tusinde løbesedler med opfordring
til at gå i arbejde, og det var han sikker på, at befolkningen ville
gøre. Efter en times tid forlod han forhandlingerne med ordene: 

  • Ja så 

    må de Herrer passe deres mens vi passer vores.

 

Krav til tyskerne

Rådet
havde stillet krav om, at det forhadte Schalburgkorps
blev sendt til udlandet.

Dette krav fik man ikke opfyldt, men
man fik dog indrømmelser. Om mandagen udsendte Rådet

en proklamation. Heri hed det bl.a.  

  • Den ubøjelige Vilje til
    Modstand har i Dag Mandag Eftermiddag, tvunget Tyskerne til at gøre
    yderligere Indrømmelser:
  • 1. Schallburgkorpset er
    fjernet fra Byens Gader
  • 2. Der er afgivet Tilsagn
    om, at tysk Militær ikke længere vil skyde på
    sagesløse Borgere
  • 3. Sporvognsfunktionærernes
    Krav om tidligere Standsning af Kørslen er efterkommet.
  • 4. Tyskerne frafalder en
    Række tidligere fremsatte Krav om Repressalieforanstalninger.
  • 5. Forhandlinger om Schallburgkorpsets
    fremtidige Forhold er i gang
  • 6. Det forventes at Spærretiden
    i København snart vil blive hævet.

 

Politikere havde skadet Danmark

I Rådets
skildring af strejken, der blev forfattet af Frode Jacobsen
fra Ringen hævdedes det, at politikernes opråb havde været
skadeligt og kunne bringe splittelse i befolkningen. Man mente også,
at det så mærkelig ud i udlandet, at det officielle Danmark

stadig havde vanskelighed ved at forstå kampens krav.  

Blade som Nordens Frihed
og Nordisk Front tog parti for Frihedsrådets
synspunkter under strejken, mens Hjemmefronten
og Danske Tidende tog politikernes parti.  

Aftegnelse af politiske skillelinier

Da det nazistiske Tyskland
var ved at nå enden, var det tydeligt, at de politiske modstandsgrupper
aftegnede de forskellige politiske skillelinier. Ringen
var stærk socialdemokratisk. Holger Danske
tilsluttede sig Ringen.

Efter folkestrejken oprettedes et kontaktudvalg
mellem Rådet og politikerne, så man ikke igen skulle kunne
opleve modsætningsforhold.  

Efterhånden stillede modstandsbevægelsen
krav om, at komme til at sidde i en regering efter krigen. De illegale
blade vente sig mod en politisering .  

Rådet meget udsat

Man holdt aldrig møde samme sted to
gange i træk. Rådets medlemmer var meget udsatte. De blev enten arresteret
eller måtte flygte. Det eneste medlem, der var med hele tiden var
Frode Jacobsen.
Man holdt møder ca. engang om ugen på forskellige
tidspunkter af døgnet. Man blev indkaldt via et kodesystem via telefonen.  

Kæmpede mod mange

Frihedsrådet
kæmpede os mod regeringens, erhvervsorganisationernes og pressens agitation
imod sabotage, strejker og anden illegal virksomhed.  

Enhver handling skulle være begrundet

Rådet
påpegede, at enhver handling over for tyskerne skulle være rationelt
begrundet og ikke præget af hævntørst. Man advarede mod tilfældige
overfald og mord mod tilfældige medlemmer af den tyske værnemagt.
Man påpegede at uoverlagte handlinger ville føre til kollektiv afstraffelse
fra tysk side.  

De kan ikke knække vor vilje

Frihedsrådet
gav til kende over for von Hanneken
og Best, at henrettelser og andre voldshandlinger fra tysk side,
ikke ville få modstandskampen til ophøre, snarere tværtimod. Kampen
ville blusse op.  

  • De kan lade brænde, hærge
    og myrde. De kan fængsle og henrette. De kan lokke og true. Men de
    kan ikke knække vor vilje og vor evne til at bekæmpe den magt, der
    har styret Verden ud i krig og berøvet Danmark sin frihed

 

Opfordring til selvdisciplin

Rådet
udsendte et hav af forordninger og retningslinier. Man havde nærmest
indtryk af, at det kom fra en lovlig organisation. Få dage efter politiets
internering udsendtes: 

  • Opfordring til at vise
    Selvdisciplin i det politiløse Danmark og til at yde eftersøgte Betjente
    al mulig Bistand for at undgaa Arrestation.

 

Vigtig med sabotageaktioner

Fra midten af september 1944 udsendtes
regelmæssige beskeder om frihedskæmpernes angreb på krigsvigtige
mål landet over. Det skulle give befolkningen en følelse af, hvor
vigtig sabotageaktionerne var, og at Danmark
også have en undergrundshær.  

Gennem udenrigsministeriet fik man kendskab
til hvilke fabrikker. Der leverede væsentlige produkter til Hitlers
krigsindustri.  

Man holdt
øje med 40.000

Frihedsrådet

stod også for organiseringen af nedkastning af våben. Man stod ikke
direkte for likvidationer.

Men man udarbejdede grundprincipper for
forfølgelse af landssvigerne. Man nedsatte et Arrestationsudvalg.
Man gik i gang med at undersøge op til 40.000 personers forhold.   

Til hjælp for det havde man små 
lokalafdelinger rundt om i landet.  

Med i regering

Rådet

stillede krav om, at personer, som havde haft sæde i Scavenius
ministerium, måtte ikke indtræde i Samlingsregeringen.

Man tilbød modstandsbevægelsen Udenrigsministerposten,
Justitsministeriet og Ministeriet for særlig anliggender.

Yderligere fik Rådet to mindre fagposter, Trafik
– og kirkeministeriet.
 

Fra starten havde Gestapo

kendskab til Rådets sammenhæng.  

Kilde: Se

  • Besættelsestidens Litteratur
    A – L
  • Besættelsestidens Litteratur
    M – Å

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder over 50 artikler fra Besættelsestiden.

  • Se en liste under Dengang
    – erfaringer og indtryk 10


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro