Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Østerbro 1830

Juli 26, 2011

Det var det rene idyl. Marker, haver,
blomster, køer og får. Man fangede
ål i Sortedamssøen. Her var også 
masser af sejlbåde. Her var kapervogne, her sad kunstnere ved søbredden.
Her kom Borgervæbningen. Og så 
var der en mølle, der brændte. Mød markien på
Rosendal og Jomfru Winsløvs høns. Vi besøger
Heldts Beværtning og Jespersens Traktørsted.
Og ved søen møder vi en berømt maler.
 

Købke’s maleri

Vi forbinder vel Østerbro dengang
med Købke’s maleri af en sommermorgen på Østerbro.
Her har vi netop det skønne landelige Østerbro,
som Julie Sødring taler om i sine erindringer.  

Sortedamssøens
små bølger slår mod kanten ved gartner Danckerts hus.
Langt borte lyder hornsignaler. Det er vel oppe fra Kastels
– volden.
Vognrumlen lyder over topstens – brolægningen.  

Skovserkonerne

Vi sætter os på Dæmningen
ved søen. Skovserkonerne er på vej ad Strandvejen

helt  fra  Skovshoved.
De glæder sig til at komme inden for voldporten. Så kan de få et
kop kaffe i Becks Kælder.  

Marker

På den modsatte side skal vi ikke
komme for nær til Postens Pumpestang.
Den pumper inde i gården.

Køerne går midt på vejen. Man
skulle tro, at de selv fandt ud til Fælleden – til det grønne
græs. De er ikke meget for, at flytte sig, når bonden kommer med sin
vogn. Den er fyldt med københavnere, der skal på sommerbesøg ude
Strandvejen.  

Her den mægtige have hos Tutein.
Den går helt ned til Strandpromonaden.
Her er masser af blomster i alle mulige farver. Der er store strækninger
med frugttræer, små søer, udstrakte græsplæner, hele små skovpartier
og store markarealer.

Udsigten gennem lindealléen ender i
en høj foran Sundet. Luften er krydret af Lindeblomster.
Nattergalen
hulker i det tætte krat nede ved søen.  

Her er marker med blomster og lærkesang.
Køer ligger og tygger drøv. Får er her sandelig også. I en lille
sivkranset sø, slår fiskene et smut.  

Strandpromonaden

Strandpromonaden
lå der med dybe grøfter på begge sider. Et par ladevogne kører forbi
mod Kalkbrænderiet. De hvide flaske skorstene kan ses langt
borte fra.

I strandkanten går fiskere med opsmøgede
bukser og stryger rejer med korte brede net.

Ude i Sundet
ligger barkskibe og skonnerter med slappe sejl og venter på gunstig
vind.

Duften af lindestrømper kæmper med
at få overtaget med lugten af tang og saltvand.  

Og her er de berømte roser, Arabella,
Tausendscön
og hvad de nu ellers hedder. Den lille Marki
Rosendal vandrer rundt mellem sine dyrebare vækster.

Markien
er rask og rørig, 83 år. Han er helt åndsfrisk. Hver onsdag og lørdag
spiller han l’hombre og konserverer damerne. De unge herrer i familien
bliver helt misunderlig på den gamle.  

Han har hvid paryk på, og hvide strømper.
Der er stil over ham.  
 

Den vildtvoksende have

Classens Have
ligger ved siden af. Den er lige så stor, hvis ikke større. Også
den strækker sig helt ned til Strandpromenaden
og Sundet. Men det er et sandt vildnis, et helt stykke urskov.
Når man kommer fra Rosendals
velfriserede park er det helt velgørende, at vandre rundt i Classens

vildtvoksende have.  

Ind imellem strækker der sig en mindre
have. Dem tilhører snedkermester Granberg.
Han er ejer af Det hvide Hus.
Det ligger på hjørnet af Østerbrovejen
og Kastelsvejen. Her bor også den den kongelige skuespiller
Christen Rosenkilde
og hans familie. Fra deres lejlighed på første
sal er der en pragtfuld udsigt mod øst over Classens Have

til Sundet og Sverige.
Mod syd – vest var der udsigt over Sortedamssøen
til Københavns tårne og spirer, der rager over voldskrænterne.  

Det Hvide Hus

Fra Classens Have

kommer vi gennem en låge ud til Kastelsvejen.
Vi fortsætter forbi Heldts Beværtning,
der ligger på hjørnet af Kastelsvejen
lige overfor Det Hvide Hus.

Inde fra beværtningen lyder kuglernes
rumlen fra keglebanen og keglerejserens meldinger. Fra Jespersens
Traktørsted
lidt længere oppe i alléen høres latter og bægerklang.
Måske er det gravøls – gæsterne.  

Hos slikmutter foran Holmens Kirkegård
kan der købes kandisstænger.
Her kan der også købes en ny og sørgelig vise om matrosen, der myrdede
sin kæreste, fordi hun kom vand i brændevinen.  

Soldaterkirkegården
ligger lige over for Holmens Kirkegård.  

De kongelige

På broen over stadsgraven foran

Østerport standser vi op i vejkanten med en ærbødig hilsen til
Deres Kongelige Højheder Prins Ferdinand og Prinsesse Caroline,

der kommer ridende fra deres eftermiddagstur.  

Liv på 
Store Kongensgade

Tager vi lige en smuttur ind ad Østerport
møder vi i Store Kongensgade

en masse folk. De kommer fra Østerbro
og skoven, kørende, ridende og gående. Fulde matroser, uartige piger,
agtværdige borgerfamilier, officerer og søndagsryttere, studenter.
De hujer fra kapervogne og vifter med grønne bøgegrene.  

Ål i Sortedamssøen

Måske skulle man overveje at lave ålesuppe
kogt på ål fra Sortedamssøen.

En søndag efter middag ved Sortedamssøen
er ikke at foragte. Den er omgivet af idylliske promonader mellem krat
og buskads. Vinden leger raslende i sivene. Ude på søen leger vinden
med bådenes hvide sejl. Der er mange fartøjer på søen i dag. Vi
har lånt en rød – og grønmalet robåd hos gartner Danckert.  

En
kunstner ved søkanten

Ved strandkanten får vi øje på 
en ung mand, der sidder og laver skitser af udsigten over søen mod
Nørrebro.
Det er den unge Købke,
søn af bagermesteren fra Kastellet.
Han bor sammen med forældrene ovre på Blegdammen.

Bagermesteren flyttede hen i Blegdammen
85.
 

Borgervæbningen

I det fjerne hører vi hornmusik. Det
er Borgervæbningen, der i farvestrålende uniformer er på vej
til Fælleden. Her skridter tykmavede officerer geleddet af.
Majoren sælger til dagligt svesker i Store Kongensgade.

Københavns
herlige Borgervæbning bliver efterfulgt af soldaternes koner
og kærester med madkurve og barnevogne.

Rundt om i vindueskarme og haver står
publikum smilende og betragter det herlige skue. Jo, Store Vibehus
skal angribes.  

Rosenkilde
hilser på alle sine bekendte blandt borgersoldaterne. Han hænger over
havestakittet.  

Den flotte udsigt

På udsigtshøjen ud til Østerbrovejen
er der fint blik mod Sortedamssøen og den sivkransede bredder.
Vejrmøllerne langs Farimagsvejen

ses også. Forelskede par drejer af fra Østerbrovejen
ned af Kærlighedsstien langs søen.  

Landligger
– familier
går aftentur op ad alléen til Østerport
eller et stykke ud af Strandvejen,
der begynder oppe ved Hjørnelund

og Sankt Petersborg, hvor karpervogne holder i lange rækker
og frister herskaberne til en skovtur.  

Møllen brænder

Pludselig lyder der råb ude fra Østerbrovejen: 

  • Møllen brænder,
    Østerbros Mølle står i lys lue.

 

Ned ad vejen til Hjørnelund

står møllen i flammer. Det kan ses milevidt. Mange mennesker er kommet
på benene. Gnisterne spredtes rundt omkrig. Men sprøjterne kom ikke.

De var kaldt til København
til en skorstensbrand. Sprøjten var lige nået gennem Østerport,
inden den lukkede.

De kunne ikke komme den anden vej. Porten
var låst, og nøglen lå på Amalienborg.
Brandmandskabet måtte køre en omvej gennem Nørreport.

Og så skulle de også lige til efterslukning. Da de endelig når tilbage
til møllen, er den nedbrændt.  

Sporvognsskinner

Kapervognene blev senere afløst af dampsporvognen
og hesteomnibus.

Den grønne indhegning, hvor tidligere
Jomfru Winsløvs
høns og kalkuner græssede og hvor Østerbros
Mølle
havde sin plads blev stenbelagt og overdænget med sporvognsskinner.  

Zaren vakte angst

Hjørnelund,

der lå på hjørnet af Kalkbrænderivej
kom til at hedde Nordre Frihavnsgade. Sankt Petersborg
på den modsatte side er også forsvundet. Det var her, man påstod
at russer – zaren havde ligget i kvarter, da han med sit følge
vakte angst og bæven i hovedstaden.  

Ak ja, Østerbro i 1830erne
var haver, marker, haver, små nysselige huse og søen, Sortedamssøen,
Lago de Maggiore
, som man kaldte den.  

Kilde:
Se

  • Litteratur
    Østerbro

 
 
 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Christen Købke
    – en maler fra Østerbro
  • Classens Have på
    Østerbro
  • Gamle havne på
    Østerbro
  • Garnisons Kirkegård
  • Kastellet  m.fl.

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro