Tønder og Omegn
– 9. april 1940

En ordonnans kørte lige foran de
tyske tropper og alarmerede kasernen i Tønder. Her kom til kampe i
Abild, Sølsted og Bredebro. En kone forrådte soldaternes gemmested
i Bredebro. En kobling røg af en af motorcyklerne. Og på Torvet i
Tønder spyttede man efter de danske soldater og hånede dem.  

De danske tab i Sønderjylland

I kampene mod tyskerne den 9. april var
der 13 døde og 29 sårede på dansk side.  

Alarm
– beredskab

Allerede den 8. april var der befalet
Alarmberedskab. Dette er højeste beredskab, som anvendes i fjendens
nærhed. Ved dette beredskab holder et kompagni, batteri, deling osv.
sig samlet i store rum, så man let kan komme ud.  

Hjelme tornystre og brødposer kan aftages.
Lædertøj kan løsnes, men ikke aftages. Al udrustning skal være på
eller hos manden undtagen gevær, der normalt sættes sammen uden for
rummets udgang.

Der skal til stadighed brænde afblændet
lys i alle kvarterer. Der udleveres ikke bagage. Kørertøjer holdes
pakket. Der hvor der forefindes heste, hviler mandskabet sammen med
disse.  

Motorkøretøjer holdes parat til øjeblikkelig
start. Om nødvendigt varmes motorerne op med passende mellemrum.

Fra samtlige kvarterer afgives alarm
– ordonnanser til nærmest foresatte chefs kvarter. I alle chefkvarterer
skal der være telefonvagt døgnet rundt. Ved samtlige kvarterer blever
der opstillet alarmpost.  

Forhøjet beredskab

Næsthøjeste beredskabsform var Forhøjet
beredskab.

Her skal tjenestefrit personale blive
inden for afdelingens område og fra mørkets frembrud være i kvarter.

Styrken samles til færre og større
kvarterer. Der kan hviles afklædt. Våben og udrustning skal være
anbragt således, at man selv i mørke kan gøre klar til øjeblikkelig
udrykning.  

Motorlarm den 8. april

Den 8. april krænkede et par tyske flyvere
dansk territorium. Allerede tidlig om aftenen kunne der fra Sæd
høres motorlarm.

Ved 22.30 tiden kunne man fra Sæd
Grænse se en ivrig trafik af biler og motorcykler.  

Ordonnans til kasernen

En ordonnans var placeret ved grænsen.
Han startede sin motorcykel og kørte mod Tønder.
På kasernen løb han op på Bataljonskontoret.
Obersten kom ind, og hørte meldingen om, at tyskerne var gået
over grænsen. Der blev øjeblikkeligt alarmeret.  

I Tønder,

hvor oberst A. Poulsen var chef, bestod styrken af Fodfolkspioner
– kommandoens Befalingsmandsskoler
som igen bestod af Første Afværgeafdeling
og 2. Cyklisthold, og et egentlig fodfolks – pioner – kompagni.  

Grænsegendameriet alarmerede

Fra Grænsegendameriet

indløb der fast en situationsmelding hver time.

Kl. 3.20 meldtes om motorlarm fra køretøjer
langs grænsen fra Rends til Aventoft.

Kl. 4.10 indløb melding om, at fire
tyske militærpersoner stod og rokkede ved den danske grænsebom.
Men en ordonnans kom som skrevet med alarmeringen.  

Tyskerne stod næsten udenfor

Ordonnansen

blev bedt om, at køre mod Sæd,
for at undersøge, hvor vidt tyskerne var kommet, men han nåede kun
et lille stykke ned af Carstensgade,
hvor han mødte en tysk motorcykel og tre panservogne.

Han passerede tyskerne uden at det blev
skudt på ham, og det gjorde han også på tilbagevejen.  

Garnisonskommandanten
gav ordre til tilbagetrækning. For skolernes
vedkommende lød ordren at gå tilbage til Bredebro,

mens Foldfolkspioner – kompagniet
skulle rykke over Vennemose
til Løgumkloster.  

Ved Abild

Da man nåede Abild
gik halvdelen af skolen i stilling, mens resten sendtes videre til
Sølsted.

Om morgenen var soldaterne blevet vækket
kl. 4.30. De havde alle sovet i gymnastiksalen. Allerede ti minutter
efter var de parate ved deres cykler.  

Styrken ved Abild
havde ikke nået at etablere en effektiv vejspærring før fjendtlige
motorcyklister og panservogne dukkede op.

Man nåede at få en påhængsvogn
kørt frem og vendt på tværs af vejen på hovedvejen syd
for Abild.  

Koblingen gik

Men det kneb gevaldigt med at få krudtet
frem til Abild. Den motorcykel, der stod parat med ammunition
til maskinkanonen, ja den havde en defekt kobling. De to elever måtte
skubbe motorcyklen de ca. 1 ½ km frem ad landevejen mod  Abild

med tyskerne lige hælene. På et tidspunkt måtte de lade motorcyklen
stå. Det vil sige, at de tog nogle magasiner med sig efter at de havde
skjult motorcyklen.  

En maskinkanon åbnede ilden og tvang
den forreste panservogn til standsning.

Blandt andet på grund af den mangelfulde
vejspærring besluttede kaptajnløjtnanten
at gå tilbage til Bredebro
for at vinde tid til at indrette spærringer.  

Forfulgt af soldater

De to elever blev nu forfulgt af tyske
soldater. I Abild lykkedes det for den ene at få fat i en cykel.
Han forsvandt mod Tyvse.

Den anden søgte tilflugt i et hus, hvor
han søgte dækning. Derfra beskød han tyskerne. Nu var der kun to
tilbage. De forsøgte, at få fat i ham, der flygtede på 
cykel. Senere vendte de tilbage og søgte efter den anden. Han havde
gemt sig i spisekammeret, og der fandt tyskerne ham ikke.

Meningen var nu, at han ville slæbte
den gemte motorcykel til Abild for at få den repareret. Men
så mødte han Røde Kors Vognen.
Og her fortalte man, at al modstand skulle opgives.  

Tilbagetrækning fra Sølsted

I Sølsted

beordredes alle cyklisterne til Bredebro, således at der kun
befandt  en Panserværns –
halvdeling, da fjenden ca. 45 minutter efter viste sig.

Den forreste panservogn blev ramt og
kørte i grøften. Den næste blev ligeledes ramt, men trak sig noget
tilbage og åbnede ild med maskingeværer. Granater blev også kastet.
Herefter gav kaptajnløjtnanten
ordre til tilbagetrækning  til Bredebro.
På vejen blev styrken angrebet af fly.

Kuglerne begyndte at smelde omkring den
danske styrke.  

Det var ikke let for cykelkompagniet
med tornyster og kappe på. Dette ragelse
besværliggjorde bevægelserne.  

Røbede gemmestedet over for fjenden

I Bredebro
kom der til en kort ildkamp. Trefods – geværet kom i stilling ca.
50 meter syd for vejspærringen i en have lige ved vejen. Styrken fra
Sølsted ankom. Ca. 100 meter sydligere åbnede et rekylegevær
ild. Men det var kun i meget kort tid.

En kone, der havde set de danske soldater,
røbede skjulestedet for de tyske fjender.

Man flygtede hen i en kalkkule ca. 10
meter fra vejen. Her så man, at flere blev taget til fange.

Her lå man det meste af formiddagen.
Da der kom en lille pause i kolonnen søgte man ind på en gård.
Her fik man at vide, at de danske soldater havde fået ordre til at
indstille al modstand og at man skulle overgive sig.  

 Da flere panservognskompagnier
dukkede frem i den danske styrkes venstre flanke på vejen fra Løgumkloster
indså Kaptajnløjtnanten, at kampen var håbløs.

Tilbagegang var umulig, hvorefter man
opgav modstanden. De danske soldater afvæbnet. Mens det foregik begyndte
tyskerne pludselig at åbne ild fra kirkegården. 

Læg på 
plads igen

Civilbefolkningen var dukket op. De trodsede
de skarpe projektiler. Der blev bakset med nogle sten og en vogn til
afspærring og midt i det hele kommenterede en bonde situationen:  

• I må 
  ikke smide de sække sådan. Det er mel i, og brændet skal I lægge
  på plads igen.

 

Han havde åbenbart ikke forstået alvoren
i det hele.  

Der var faktisk lavet fire afspærringer
ved Bredebro. Allerede fra Sølsted
havde fly beskudt de danske soldater.  

Hånet af Tønders borgere

Efter overgivelsen blev de danske soldater
proppet i to rutebiler og kørt til grænsen. Igennem Tønder By
stod folk og hånede dem. Samtidig spyttede de på busserne. Efter at
have været  over grænsen i en halv times tid, blev soldaterne
ført tilbage til kasernen i Tønder.  

Fodfolkspioner
– kompagniet, der som nævnt skulle gå tilbage til Løgumkloster
gik først i stilling i Tyvse.
Kompagniet kom dog ikke der i kamphandlinger med de tyske tropper.  

Danske fly skulle overvåge

Den 8. april kl. 12 blev der givet ordre
til højeste alarm ved Luftværnsartilleriet
ved Løgumkloster. Der blev udleveret skarp ammunition til befalingsmænd
og mandskab. Ingen måtte forlade batteriet.

Man havde lige inden modtaget ordre fra
afdelingen i Rødekro, at man ikke måtte skyde, da danske flyvemaskiner
i løbet af eftermiddagen ville overtage bevogtningen af luftrummet
over grænseegnene

Man afventede derfor i løbet af dagen
marchordre nordpå. Men intet skete, og der var heller ikke spor af
danske flyvemaskiner.  

Larm høres fra Sild

Klokken 23 fik batteriet ordre til at
lade soldaterne gå i kvarter 

Klokken 4.30 ringede løjtnant Kjølsen,
der i lytterapparatet havde hørt stærk flyvemaskine larm fra
øen Sild.  

Ram på 
bombefly

Kl. 5.15 blev batteriet overfløjet af
en tysk jagermaskine i en afstand af 2.500 meter. Den blev beskudt af
75 mm luftværnskanon. Maskinen sprang straks
i vejret for at undgå videre beskydning. I alt blev der afgivet 6 skud.

Batterichefen blev vækket ved skydningens
begyndelse og han gav straks ordre til at standse beskydningen.  

Mens batterichefen var undervejs blev
en tysk bombemaskine, da batteriet følte sig truet beskudt med 20 mm
maskinkanoner i en afstand  af ca. 1.800 meter Maskinen blev truffet.
Maskinen forsvandt i dykningen bag Vognhøj,

som om den gik ned.

De soldater, der skød fra batteriet
havde aldrig skudt med materiellet før.  

Senere fik man da også underretning
om, at en bombemaskine skulle være landet ved Skærbæk,
fordi tre af den syv mands store besætning skulle være blevet dræbt.  

Batteri blev omringet

Batteriet fik ordre til at afmarchere
til Vejle. Civilkøretøjer begyndte kl. halv syv at ankomme
til batteriet. Man begyndte derefter læsningen af ammunition m.m. På
det tidspunkt var Løgumkloster By

besat af tyske panservogstropper. Og det varede ikke længe før batteriet
var omringet af tyske panservogne.

Batteriet blev ikke afvæbnet, men fik
henstilling på at sætte geværerne sammen og lade mandskabet
træde tilbage. Mellem klokken syv og halvotte fik mandskabet af de
tyske myndigheder lov til at hente forplejning.  

Vi planlægger en mindre serie, om
kampene ved Aabenraa og ved Krusaa.  

Kilde:
Se

• Litteratur Tønder
• Litteratur besættelsestiden
  A – L
• Litteratur Besættelsestiden
  M – Å

 

Hvis du vil vide mere:

www.dengang.dk indeholder over 50 artikler fra besættelsestiden