Fra Hamletsgade til Nørre Sidealé.
Dette er anden del af lynguiden over Nørrebros lokaliteter. Hvad betyder
lokaliteterne? Hvad gør dem specielle? Se det her.

Kære læsere velkommen til andel
del af lynguiden over Nørrebros lokaliteter. Vi har forsøgt at henvise
til artikler, hvor du kan finde mere uddybende ting. Men da www.dengang.dk indeholder mere end 130 artikler om det gamle
Nørrebro, er vi sikker på, at du selv kan finde meget mere, når du
går på opdagelse.

Hamletsgade

Navngivet 1953 efter den danske sagnfigur
Prins Amled. Mere kendt er den sikkert i Shakespeares
dramatiske fortolkning, Hamlet, Prince of Denmark.

Det blev opført første gang i 1603. Sagnet kan føres tilbage til
arabiske fortællinger. Prinsen spillede evnesvag for med tiden, at
kunne hævne sin fars død.

I 1910 var her både herreskrædder og
sæbeforretning. Her har kunstneren Per Kirkeby
boet i en halvanden værelses uden bad.

Hans Egedes Gade

Navngivet 1899 efter præsten og missionæren
Hans Egede. I området er en række kirkelige

gader. Hans Egede var norsk præst og missionær. Han fik den
tanke, at bringe kristendommen op til de gamle nordboers efterkommere
på Grønland. Han fik efter mange genvordigheder oprettet et
kompagni til handel på Grønland
fra Bergen.

Da det første skib under hans kommando
ankom til Grønland i 1721 fandt man landet beboet af eskimoer,
som for længst havde udryddet de sidste nordboer. Egede
påbegyndte missionen bistået af sin kone, der var sygeplejerske. En
koppepidemi kom til at koste hende livet.

Hans Egede
grundlagde i 1727 Godthåb.
Hans styre af kolonien var ikke blødsødent. Hårdhændede straffe
for forseelser hørte tiden til. Den danske regering sendte ham kolonister,
som blev hentet i mands – og kvindefængsler. Disse blev tvangsgiftet
med hinanden. Det var Egede,
der skaffede Danmark fodfæste i Grønland.

Hans Tavsens kirke

Navngivet 1897 efter reformationstidspræsten
, senere biskop Hans Tavsen.

Hans Tavsen
var oprindelig Johanitter –
munk. Men på en rejse til Wittenberg i Tyskland
blev han grebet af Luthers lære og forkyndelse. Han prædikede
reformationen i Viborg 1525. Det vakte sensation, at man sang
danske salmer til gudstjenesten.

Han blev i 1529 præst ved Nicolaj
Kirke i København. Han kom i 1533 i strid med Sjællands
biskop Joakim Rønnow, der fik ham dømt til forvisning. Dette
fremkaldte en oprørsk stemning blandt borgerne, der var ved at lynche
biskoppen.

Det var Hans Tavsen
selv, der reddede biskoppen. Han fik lov til at blive i København

ved at love biskoppen lydighed.

I 1536 sejrede den lutherske reformation.
Hans Tavsen, der oversatte Mose
– bøgerne til dansk, blev 1541 biskop i Ribe.

(Læs om kirken i artiklen: Kirker
og Mennesker på Nørrebro)

Hans Tavsens Park

Navngivet 1938 efter beliggenheden

Haraldsgade

Navngivet 1880 med mandsnavnet Harald.
Antagelig tænkes det på Kong Harald,
der var søn af Gorm og Thyra. Harald Blåtand

var konge i Danmark fra ca. 950 til 986. Han flyttede kongesædet
fra Lejre til Roskilde.
Han lagde grunden til den senere domkirke.

I en strid med sin søn Svend
Tveskæg blev Kong Harald
dræbt af Palnatoke. Harald Blåtand

rejste de berømte runesten i Jelling
over sin far og mor. Han gjorde opmærksom på, at han selv kristnede
Danerne og vandt Norges
rige.

Gaden er en gammel forbindelsesvej til
Rådmandsmarken mellem Tagensvej

og Lyngbyvej. Vejens oprindelige linieføring fulgte indtil 1920,
Ragnagade fra Teglværksgade
til Lyngbyvejen. Det omlagte stykke af Haraldsgade
kaldtes i de første år af 1920erne for Ny Haraldsgade.

Havremarkens Skole

Oprettet 1890 som Husumgades Skole.
Navnet blev ændret i 1930, da Husum Skole
blev taget i brug. Navnet repræsenterer det gamle navn, Havremarken
Det dækkede området mellem Jagtvej, Nørrebrogade, Ladegåsåen
og Hillerødgade. Indtil 1880 blev Stefansgade

kaldt for Havremarksvej

Heimdalsgade

Navngivet 1892 efter den nordiske gud,
Heimdal, der vogtede adgangen over regnbuen Bifrost
til gudernes bolig. Han er i besiddelse af et horn, der kan lyde over
hele verden. Så kan også høre græsset gro.

På Heimdalsgade

lå en af områdets ældste bebyggelser, nemlig gården Petersminde.
I 1800tallet var adressen, Lygtevejn 38.
Den optræder på et kort fra 1795. Inden da optræder en gård Nissedal.
Antagelig samme gård optræder som Mester Jokums Gård.
Her boede sandsynligvis bødelen.

På den anden side lå Petershvile.

Både den og Petersminde havde samme ejer, nemlig renteskriver
Peter Feddersen.

I 1896 åbnede de såkaldte Gummi
– og Luftningsfabrikker i gaden. Den blev senere til Schiønning
& Arve. Denne gummifabrik blev senere kendt, da den i 1981 blev
nesat af unge. Det førte til en dramatisk aktion med brug af knipler,
tåregas og varslingsskud.

I 1919 etablerede Ford Motor Compagni

en samlefabrik i nr. 42. I 1924 var fabrikken blevet for lille og flyttede.

På gaden var også en chokoladefabrik,
en biscuit – fabrik og en rugbrøds – fabrik.

Heinesgade

Navngivet omkring 1904 efter overretssagfører
Nathan Heine. Han fungerede som byggeadvokat ved mange ejendomshandler
på Nørrebro. Navnet blev dog først i 1967 officielt anerkendt
af Københavns Kommune.

Det var bygherren P.D. Løv,

der lod opføre kvarteret sydvest for Nørrebros Runddel.

Hellebækgade

Navngivet 1917 efter den nordsjællandske
kystby Hellebæk.

Hellig Kors Kirke

Kirken er opført 1887 – 1890.
Den er navngivet efter det hellige kors, Jesu
blev korsfæstet på. Det mest dominerende symbol i den kristne kirke,
er netop korset. Navnet spiller også på, at den ligger for enden af

Korsgade.

Se artiklen: Kirker og mennesker på
Nørrebro

Henrik Pontoppidans Vej

Navngivet 1994 efter forfatteren Henrik
Pontoppidan

Herman Triers Plads

Navngivet 1930 efter den radikale politiker
og københavnske borgerrepræsentant Herman Trier.

Er opført på Ladegårdens
areal. Området hørte oprindelig til Frederiksberg,
men blev i 1923 overført til Københavns Kommune.

Herman Trier
gik aktivt ind for afholdsbevægelsen. Han var medstifter af Studentersamfundet
af 1882. Han var leder af dets aftenundervisning for arbejdere.
Det var også Trier, der indførte sløjd
– undervisning i de danske skoler.

Hvis du vil vide mere om Ladegården,
læs artiklerne: Fattiglemmer på
Ladegården – Ladegården dengang

Hermodsgade

Navngivet 1928 efter den nordiske mytologis
Hermod, der af guderne blev sendt til dødsriget for at hente
Balder tilbage.

Hildursgade

Navngivet 1928 efter Hildur.

Hun er en kvinde i den nordiske sagnhistorie, der vækker døde krigere
til live, så de er nødt til at kæmpe igen. Hendes navn betyder
kamp. Før 1928 blev gaden en kort tid kaldt Dyvekevej

Hillerødgade

Navngivet 1915 after den nordsjællandske
købstad, Hillerød. Gaden hed før 1915, Lyngbygade.
Men navnet blev ændret på grund af lighed med Lyngbyvej. Hillerødgade

er oprindelig markvej til Bispeengen.
Når man nævner Hillerødgade
kommer man til at tænke på jernbanen på Nørrebro
– dengang. Her i nærheden fik en masse veje navneforandring.
Brønshøjgade er nu en del af Søllerødgade. Ordrupgade
blev til Skodsborggade. Gjentoftegade

blev til Vedbækgade.

Hiort Lorentzens Gade

Hurra endnu en sønderjyde bliver hædret.
Navngivet i 1907 efter den sønderjyske politiker Peter Hiort Lorentzen.
Han var aktiv i den dansk orienterede politik i Slesvig Holsten.

Da han i 1842 talte dansk i Den Slesvigske
Stænderforsamling som demonstration mod tyskheden, blev han korrekset
af den svage danske kongemagt. Dette medførte en voldsom opblussen
af danskheden.

Lorentzen
var modstander af det enevældige kongestyre. Egentlig var han mest
stemt for et frit, demokratisk Slesvig
– Holsten i union med Danmark.

Holtegade

Navngivet omkring 1890 efter landsbyen
Holte.

Hornbækgade

Navngivet 1908 efter det nordsjællandske
fiskeleje, Hornbæk.

Hothers Plads

Navngivet 1926 efter den nordiske mytologis
Hother, der var bror til Balder.
Fordi han var blind blev han lokket til at skyde den dræbende pil mod
Balder.

Humlebækgade

Navngivet 1918 efter det nordsjællandske
fiskeleje Humlebæk.

Husumgade

Navngivet 1885 after landsbyen, Husum.

(Læs artiklen: Dramaet i Husumgade)

Hyltebro

Navngivet 1930 med et gammelt navn på
den bro, der førte over Nørrebrogade
over Lygteåen ved Nørrebro Station.
Broens navn kendtes tidligst 1625 som Hyltebron. Hylte
betyder skov.

Det var, at der indtil 1901 var grænse
mellem Brønshøj og København.

Den gamle træbro faldt sammen i 1771 og erstattet af en stenbro.

Hvoraf navnet stammer vides ikke, men
der kan jo have stået hyldetræer
på stedet.

Hørsholmsgade

Navngivet 1901 efter den nordsjællandske
by, Hørsholm.

Jagtvej

Anlagt i den nuværende form i 1750,
som en kongelig forbindelsesvej fra Frederiksberg Slot

og Falkonergården til Vibenhus
med videre forbindelse til de kongelige jagtområder i Jægersborg
Dyrhave og Store Dyrehave.
Navnet kendes tidligst i 1780erne.

Vejen fra Vibehus
til Østerbrogade (Strandvejen)

blev færdiggjort i 1768.

Ved Den Danske Brigades
indmarch den 6. maj 1945 blev brigaden beskudt. Tre brigadefolk blev
beskudt.

Her på nummer 69 lå Ungdomshuset,
som engang var Folkets Hus.
Det var forsamlingshus for hele Nørrebro

med boksestævner og besøg af bl.a. Rosa Luxenborg.

(På www.norrebro.dk kan du finde mange artikler om Ungdomshuset,
læs også følgende artikler Jagtvejens Mølle
– BZ Bevægelsens Historie på Nørrebro
– Et ”Faderhus” på Nørrebro
– Fristeder og Ungdomshus – Ungdomshusets Historie 1
– 2 – Ungeren set fra 6. klasse)

Jesper Brochmanns Gade

Navngivet 1899 efter den sjællandske
biskop, Jesper Brochmann. Han var forfatter til en meget udbredt
husandagtsbog.

Han bekæmpede katolicisme og calvinisme.
Det var i Brochmanns hus, at den unge Peter Schumacher,
senere Griffenfeldt traf Frederik den Tredje.
Dette fik stor betydning for dennes fremtid.

Julius Bloms Gade

Navngivet 1903 efter tømrermester og
brandmand, Julius Blom. Han var grundejer i gaden og stod for
opførelsen af en række ejendomme på Nørrebro.

Han blev kaldt for Stilladsråden.

Jægergade

Navngivet 1874. En række gader i kvarteret
bærer navn på forskellige jobs.

Jægersborggade

Navngivet 1866 efter det tidligere slot
og kasernen, Jægersborg nord for København.

(Læs mere i artiklerne. Historien
om Jægersborggade – Barnemorderen fra Jægersborggade
og nutiden, Nørrebro 2011)

Kapelvej

Navngivet 1869 after kapellet på
Assistens Kirkegaard. En beboeraktion i 1908 blev iværksat for
at slippe af med navnet. Men det førte dog ikke til noget.

På hjørnet af Kapelvej

og Nørrebrogade lå i forrige århundrede traktørstedet
Lille Ravnsborg. Her blev Johanne Louise Pätges
født. Det var den senere Fru Heiberg,
som var datter af traktørparret.

(Læs mere om Fru Heiberg i artiklerne:
Johanne fra Lille Ravnsborg –
Rosenvænget på Østerbro

Kingos Kirke

Opført 1909 – 10 og navngivet
efter salmedigteren, præsten og biskoppen Thomas Kingo.

( Læs mere i artiklen: Kirker og
mennesker på Nørrebro).

Korsgade

Navngivet 1860. Gaden gik på tværs
af (på kors af) kvarterets hovedgade Blågårdsgade.

Først i 1887 – 90 byggedes kirken. Så man kan sige at gadenavnet
ikke er afledt af kirken. Det er snarere omvendt. Gaden kaldtes en kort
overgang før 1860 for Blågårds Korsvej.
Allerede før 1850 gik en vej over åbent land. Korsgade 49
menes at være Nørrebros ældste bygning fra 1849.

(Læs artiklen: Blågårdskvarteret
gennem 400 år)

Krogerupgade

Navngivet 1919 efter den nordsjællandske
storgård, nu højskole Krogerup
ved Humlebæk.

Kronborggade

Navngivet 1899 efter slottet Kronborg.
Erik af Pommerns slot hed oprindelig Krogen.
Den sikrede opkrævning af Øresundstolden

frem til 1857.

Krügersgade

Navngivet 1898 efter den sønderjyske
politiker, Hans Andreasen Krüger.
Han nægtede at afgive ed på den preussiske forfatning.

Laurids Skaus Gade

Navngivet 1899 efter den sønderjyske
politiker. Da gaden ved anlæggelsen løb langs en jernbane, der var
afskærmet af tætte buskadser, og der stod L. Skaus Gade

på de første gadeskilte, omdøbte nørrebro'erne den selvfølgelig
til Elskovsgade.

Lersøen

Er nu en udtørret sø, som stort set
dækker det område, som i dag er optaget af jernbaneterrænet mellem
Nørrebrogade og Lyngbyvej.
Søerne nævnes tidligst i 1619 som Leyer Søe.

Første led hentyder til ler,
sigtende til lerbunden.

Rørsøen,
som den også blev kaldt med afløb til Øresund
gennem Rosbækken. Det nyere afløb langs den nuværende gade,
Lygten var kunstig og et led i Københavns

vandforsyning. I slutningen af 1800tallet blev søen tørlagt og et
vildt morads opstod. Byens forliste eksistenser samledes herude. De
byggede huler og hytter og blev kaldt Lersø
– bøller.

Kurvemagerne
fra byen hentede i mange år materialer i Lersøens
kratskove. En del af området blev i 1911 udlagt som et offentligt areal
og kaldt Lersøparken.

Lersø
Parkallé er anlagt efter anden verdenskrig som en forlængelse
af den tidligere Klædebo Parkallé
mellem Jagtvej og Haraldsgade

( Se mere i artiklerne: Flere steder
på Østerbro – Latriner og kloaker på
Nørrebro – Med tog over Lersøen
– Nørrebros mange stationer –
Tog til Nørrebro )

Lille Fredensgade

Er navngivet 1886 som en sidegade til
Fredensgade.

Lundtoftegade

Navngivet 1916 (strækningen mellem
Hillerødgade og Ørholmgade).

1919 (til Borups Allé)

og 1929 (til Nørrebrogade)
Opkaldt efter landsbyen Lundtofte.
Den nordlige del hed en kort årrække til 1929, Ny
Åboulevard.

Lynæsvej

Navngivet 1915 efter fiskelejet Lynæs

ved Hundested.

Læssøesgade

Navngivet 1873 efter oberst Frederik
Læssøe, der faldt i slaget ved Isted.
Han var stabschef under den Første Slesvigske Krig.
Kollegaer anså ham som en en overlegen militær begavelse. Men Krigsministeren

brød sig ikke om ham.

Meinungsgade

Kaptajn Conrad Robertus Meinung
var lokal grundejer. Hans opfindelse af luftrum mellem yder – og inderrum
til forbedring af arbejderboliger blev præsenteret på verdensudstillingen
i Paris. Gaden blev navngivet omkring 1859.

Metropolitanskolen

Skolen var vel nok Københavns

ældste skole med rødder tilbage i slutningen af 1100 – tallet. Den
havde en tæt forbindelse til Vor Frue kirke,
som skolen lå ved indtil 1938, da den flyttede til adressen på
Nørrebro.

Navnet fik skolen i 1817. Metropolitan
har betydningen Hovedstad.

Læs artiklen: Et gymnasium på
Nørrebro

Midgårdsgade

Navngivet 1926 efter den nordiske mytologis
lokalitet Midgård. Dette navn, som betyder, den miderste
gård, gården i centrum, betegner menneskernes verden. Uden om
den ligger den velkendte Midgårdsorm
på vagt. Den omspænder hele jorden, men dræbes af Thor.

Mimersgade

Navngivet 1925 og 1931 efter jætten,

Mimer i den nordiske mytologi. Mimer
var den jætte, der vogtede Visdommens Brønd. Odin
pantsatte sit ene øje hos ham, for at få lov til at drikke af vandet.

På et kort fra 1865 ses Mimersgade
som en smal vej gennem markerne.

Stykket øst for Heimdalsgade

hed før 1925, Rosagde. Stykket vest for Heimdalsgade
hed indtil 1931, Slejpnergade.
Indtil 1930 delte en jernbaneoverskæring forløbet med Heimdalsgade.

Mjølnerparken

Mjølner

var i den nordiske gudelære Thors
hammer.

Her 559 boliger beboet af 2.500 beboere.
Man påbegyndte bebyggelsen i 1984. Navnet fik området i 1986
og året efter flyttede folk ind. Området er ofte nævnt i forbindelse
med kriminalitet. 230 overvågningskamaraer skal forhindre ubehageligheder
i kvarteret. I mellemkrigstiden lå her en stor papirfabrik.

(Læs under www.norrebro.dk, Mjølnerparken er cool)

Møllegade

Navngivet 1858 som adgangsvej til en
mølle, der lå Møllegade 20
indtil den nedbrændte i 1885. Vejen hed tidligere Jødevejen
efter Mosaisk Østre Kirkegård
blev anlagt i 1694 ved vejens østside.

Vejen er rest af en meget gammel vej,
der gik over Fælleden, som mundede ud i Trianglen.

Den var tilkørsel nordfra til Nørrebros
mange møller.

Vejen forsvandt næsten, da Blegdamsvej
blev anlagt omkring 1670.

Møllegade
var anlagt som jagtvej kort efter opførelsen af Ladegården
i 1620 for at Christian den Fjerdes

jagtselskaber kunne komme hurtigere til Vibenhus.

Sandgravsvej
er også et tidligere navn for Møllegade.
Man brugte sand til bl.a. hvidskuring af gulve og borde. Sandgravene
lå, der hvor De Gamles By nu ligger.

Nannasgade

Navngivet 1904 efter den nordiske mytologis
kvinde, Nanna, der var gift med Balder.

Tekstilfabrikanten Holger Petersen
købte et stort areal på den daværende Rådmandsmarken
og samlede sine aktiviteter her. Foruden fabriksbygninger opførte han
arbejderboliger.

Tekstilfabrikanten gav tårnet til
Kingo Kirken, der ligger på hjørnet af Nannagade
og Bragesgade.

I nummer 5 lå Arbejdernes Fællesbageri,
der var grundlagt i 1886. Og i 1887 flyttede man til Nannasgade.
Fællesbageriet, der også blev kaldt Rutana
havde et markant Rugbrødstårn.
Det blev bortsprængt i 1985. ja egen mølle havde man også.

Læs artiklerne: Arbejderne på
Nørrebro – Arbejdere og Industri på
Nørrebro 1-2)

Nivågade

Det nordsjællandske åløb har givet
byen sit navn.

Nordbanegade

Navngivet 1883 efter beliggenheden langs
de daværende linieføring af Nordbanen
fra København til Hillerød. Nordbanen
gik dengang ud gennem Gyldenløvsgade

og over Nørrebro til Hellerup.
Der var to stationer A og B. Sidste tog fra København
ad Nordbanen kørte den 30. september 1921.

(Læs artiklerne: Tog til København
– Med tog over Lersøen – Nørrebros mange stationer
– Omkring Nørrebroparken 1 til 3
– Tog til Nørrebro )

Nordborggade

Efter den næststørste by på
Als. Alsingerne kalder den selv Nørborg.
Oprindelig hed byen bare Køping.

Nordre Fasanvej

Fasangården
blev opført i Frederiksberg Have

i 1723 – 24 med henblik på opdræt af fasaner, men nedlagt 1785.

Nærumgade

Navngivet 1919 efter den nordsjællandske
by og forstad, Nærum

Nøddebogade

Navngivet 1915 efter landsbyen Nøddebo
(nu skrevet med et d)i Nordsjælland.

Nørre Allé

Forbindelsesvej mellem Vibenhus Runddel
og Nørrebro/Nørreport. Den er kendt siden slutningen af 1600tallet.
Selve navnet kendes i hvert fald siden 1810. Navnet sigter til, at alléen
giver forbindelse til Vibehus Runddel
til Nørrebro.

Nørrebro

Bydelen er opstået omkring Indre
Nørrebro. Området har navn efter beliggenheden ud for Nørreport.
Ordet bro sigter til, at gaden var brolagt, som ellers var grusveje
dengang. Navnet kendes i svøb i 1700 i formen nørre steenbroe

(Læs artiklerne Byggespekulation
på Nørrebro – De vilde på
Nørrebro – Nørrebro for begyndere
– Nørrebro i begyndelsen – Nørrebro og Omegn
– Nørrebros historie – Urtekræmmere, spækhøkere og andre på
Nørrebro)

Nørrebrogade

Gaden er en del af den gamle landevej
til Frederiksborg og Frederikssund.
Langs den inderste del, blev der i løbet af 1700tallet bygget forskellige
lystejendomme og beværtningssteder. I 1760 anlagdes Assistens Kirkegård
langs en del af gaden. Den voksende bebyggelse beholdt navnet
Nørrebro.

Gaden blev brolagt omkring 1760. Men
først omkring 1910 udgjorde hele gaden til Lygten
en helhed med masser af fire – og fem etagers bygninger.

Fra omkring midten af 1800tallet kaldtes
hovedgaden for Nørrebrogade.

Fra 1873 udstraktes navnet til også
at omfatte Lygtevejen fra Runddelen
til Lygten. Og her lå den berømte Lygtekroen.
Fra 1700tallet til 1904 slukkede den tørsten på mange vejfarende.
Onde tunger mente dog, at værten snød med det gode øl. Det var den
samme som den billige, påstod man.

På pladsen ved den nuværende
Nørrebrohal lå Skæremøllen.
Og Nørrebrohallen er resten af den kæmpe store remisse for
sporvogne. Det var på hjørnet af Lygtevejen
ved Baldersgade, at Nørrebroes Sporvejsselskab
blev dannet i 1867.

Ja og så ville Alex Brask Thomsen
købe Nørrebrogade for 250 millioner kroner. Glemme skal vi
heller ikke at i Nørrebrogade 156
blev Frihedsrådet dannet. I nummer 163 huserede urtekræmmer
Ottesen. Han var både postmester og fattigforstander.

Omkring 1890 lå der omkring nr.
174 – 176 stadigvæk Gæstgiveriet Svanen
i landelige omgivelser.

Og hvem skulle tro, at når man nu står
i El – Giganten, ja der lå en af Københavns
flotteste biografer. Det var Nora Bio Film Teater.
Den åbnede den 12. april 1935. Den blev drevet af Arbejdernes Oplysningsudvalg.

Det var en luksus – biograf med hele 1.184 siddepladser. Ja, det kan
man slet ikke forestille sig i dag.

(Læs de samme artikler som under
Nørrebro, desuden anbefales: Sporvogn på
Nørrebro – Ture gennem Nørrebro 1820 til 1867
– På sporet af Nørrebro
– Flere spor på Nørrebro
– Farvehandleren, der ville købe Nørrebrogade
– Nørrebros mange Stationer –
Tog til Nørrebro – Nørrebro virksomheder 1923)

Nørrebroparken

Parken blev navngivet i 1938. Anlagt
på en del af det store nedlagte godsterræn mellem Stefansgade
og Hillerødgade

(Løs artiklerne Omkring Nørrebroparken
1 til 3 – Historien om Jægersborggade
– På sporet af Nørrebro – Flere spor på
Nørrebro – Med tog over Lersøen
– Sporvogn på Nørrebro – Tog til Nørrebro
– Nørrebros mange stationer)

Nørrebros Runddel

Uofficielt navn på den cirkelrunde plads
anlagt sidst i 1700tallet i krydset mellem Jagtvej
og Nørrebrogade.

(Læs artiklen: Slagtemesteren fra
Runddelen)

Nørrebro Vænge

Kompleks af pensionistboliger navngivet
i 1943 efter beliggenheden langs Nørrebroparken.

Nørre Sideallé

Navngivet omkring 1902 som sidegade til
Nørre Allé.

Kilde: Se

• Litteratur Nørrebro
• Litteratur København (under
  udarbejdelse)

Hvis du vil vide mere:

• De mere end 130 artikler
  om Nørrebro vil også kaste et historisk lys over de enkelte gader
• Nørrebros Gader A
  – G
• Nørrebros Gader O
  – Å
• Gader og veje på
  Nørrebro
• Flere gader og veje på
  Nørrebro
• Gamle gader og veje på
  Nørrebro
• Da Nørrebro havde butikker
  på hvert gadehjørne
• m.fl.

Flere lyn
– guides kan du finde her

• Gader og veje på
  Frederiksberg A – J (under København)
• Gader og veje på
  Frederiksberg K – Å (under København)
• Gader og veje på
  Østerbro (under Østerbro)
• Flere gader og veje på
  Østerbro (under Østerbro)
• Gader og veje i Aabenraa
  (under Aabenraa)
• Gader og veje i Tønder
  (under Tønder)