Fra Agnes Henningsens Vej til Guldbergs
Plads. Dette er første del af lynguiden over Nørrebros lokaliteter.
Hvorfor hedder stederne, som de gør. Hvad er det, der gør gaden interessant?
Kære læsere, velkommen til første
del af guiden over lokaliteter på
Nørrebro. Vi henviser til artikler, hvor du kan få
mere at vide, om de enkelte steder. Dog skal vi gøre opmærksom på,
at www.dengang.dk indeholder ca. 130 artikler om det gamle
Nørrebro, så artikel – henvisningen er ikke korrekt.
Agnes Henningsens Vej
Opkaldt efter forfatteren Agnes Henningsen.
Men lige så kendt er sønnen, Poul Henningsen.
Ahlmannsgade
Navngivet omkring 1898. Opkaldt efter
den sønderjyske politiker, Nicolai Ahlmann.
Han repræsenterede Aabenraa/Sønderborg
i den preussiske landdag. Men egentlig indtrådte han aldrig i den,
da han nægtede at afgive ed. Han kæmpede for det danske sprog.
Vi er danske og vil vedblive med at være danske.
Sådan var hans slagord. Lige i nærheden findes andre veje, der hylder
sønderjyske politikere fra dengang. Det er bl.a. Flor, Hiort Lorentzen,
Krüger og Laurids Skau.
Ahornsgade
Navngivet 1886 efter træet ahorn.
Aldersrogade
Gaden går over i Østerbro.
Den er opkaldt efter bryggeriet Aldersro.
Den blev grundlagt på Restaurant Lunas
jord i 1858. Ulykker ramte bryggeriet. Blandt andet styrtede lager –
kælderen sammen.
Det blev i 1884 slået sammen med
Marstrands Bryggeri på Vodroffsvej.
I 1891 indgik de i det nyoprettede selskab De Forenede Bryggerier.
Aldersro blev nedlagt i 1900. Bygningerne blev solgt til nedrivning
et par år efter.
Nævnes skal også Hellesens
Fabrikker, der lå i Aldersrogade 6
fra 1905.
Gaden er anlagt på den gamle
Brudesengmark.
Allersgade
Navngivet 1860 efter brygger og brændevinshandler
Chr. Aller. Han var jordejer på denne del af Nørrebro.
Han lod udstykke jorde her og anlagde i Kløvermarken
den første gade mellem Jagtvejen
og Lygten. Bebyggelsen begyndte i 1857 og havde et særegen provinsiel
hygge. Christian Hansen Aller
var far til grundlæggeren af den store Aller
– koncern. Aller er en landsby i Sønderjylland.
Måske betyder navnet sandet og stenet undergrund.
Det var den første gade på
Ydre Nørrebro og bygget på den gamle Kløvermarken.
Nedrivningerne i 1960erne ødelagde den
provinsielle hygge.
Aller boede der selv kun fra 1839
– 41. Efter hans død flyttede enken tilbage til ejendommen Allers
Bro, som lå mellem Odinsgade
og P.D. Løvs Allé ud til Jagtvej.
Annekegade
I en sidegade til Aldersrogade
ligger gaden, der ender blindt. Gaden blev anlagt før 1920. Anneke
er et gammelt nordisk pigenavn, men anvendes meget i Holland.
Egentlig skulle gaden have heddet Svannekegade.
Arresøgade
Navngivet 1915 efter Danmarks
største sø, Arresø
Asminderødgade
Navngivet omkring 1906 efter den nordsjællandske
landsby, Asminderød. Ordet betyder Asminds rydning.
Asnæsgade
Navngivet 1915 efter den vestsjællandske
halvø, Asnæs
Assitens Kirkegård
I 1711 kostede Den sorte død
23.000 liv. Flere epidemier fulgte. Der var behov for hjælpe – kirkegårde.
Og en af dem, blev anlagt herude.
Kirkegården blev anlagt på et
område, der havde været anvendt til tobaksplantage. Den afløste en
række mindre kirkegårde inde bag Københavns volde. Det varede dog
mange år, hvor andre end fattigfolk blev begravet her. Men takket være
en sønderjysk adelsmand gik det hurtigt.
En kommission formulerede en instruks
om, at Æde – og Drikkevarer falholdes og fortæres paa Kirkegaarden,
eller at der paa samme Maade holdes Musik og foretages noget, der ligner
Lystighed.
Portene blev udskiftet, og i 1813 blev
det forbudt graverne at sælge spiritus til besøgende.
Mange havde en mening om det, at blive
begravet, bl.a. lægen og altmuligmanden Tode,
og ikke mindst H.C. Andersen.
Han var bange for at blive begravet som skinddød. Dette skete muligvis
for Gertrud Bodenhoff.
(Læs Artiklerne: Assistens Kirkegård
, 250 år – Begravelse på
Assitens Kirkegaard 1887 – Da Gertrud rejste sig fra kisten
– Livet på Assitens Kirkegård
– Under jorden på Assitens Kirkegård)
Baggesensgade
Navngivet 1862 efter digteren, Jens
Baggesen. I kvarteret er der andre digter – navne så som Ewald,
Tode, Wessel. Før 1862 blev gaden kaldt for Skolegade.
Baggesen
debuterede i 1785 med Comiske Fortællinger. Baggesen
var vidt berejst. Han forlod Danmark
for bestandig i 1820 efter en litterær fejde med tilhængere af
Oehlenschläger. Han døde i Hamborg,
men blev begravet i Kiel.
Gaden er anlagt på noget af det
område, hvor Anker Heegaards
fabrikker lå.
Baldersgade
Navngivet omkring 1876 efter den nordiske
gud, Balder. Han var søn af Odin og Frigga.
Moderen havde taget alt og alle i ed på, at de ikke ville gøre sønnen
ondt. Men hun havde glemt at spørge misteltenen. Som bekendt hjalp
den ondskabsfulde Loke den blinde gud Høder / Hother
med at afskyde en pil af mistelten hvorefter Balder
døde.
På det Ydre Nørrebro, nord for Nørrebrogade
og vest for Jagtvej er der siden 1860erne vokset mange
mytologi – gader frem. Brage, Brynhilde, Fafner, Fenris, Freja,
Hamlet, Heimdal, Hermod, Hother, Midgård, Mimer, Mjølner, Nanna, Odin,
Sigurd, Slejpner, Thor, Uffe, Valhal, Valkyrie, Vermund, Vølund, Ydun
og Ægir. Hertil kommer kvindenavnene Gunhild, Hildur
og Ragnhild. Indtil 1904 kunne man også opleve Lokesgade.
To sammenhængende huse blev besat i
gaden i 1986. Det var nummer 20 – 24. Det blev senere til bofællesskabet
Bundtzen.
I nummer 10 lå en friskole, og
mineralvandsfabrikken Balderskilde
blev grundlagt i 1900. på hjørnet af Nørrebrogade
og Baldersgade blev virksomheden Atlas
bygget.
Og i 1880erne var det de Kellerske
Institutioner, der bosatte sig i gaden. Her blev åndsvage og døvstumme
undervist i at læse og tale.
Og i nr. 20 – 24 åbnede i 1913
Balders Hospital med en særlig afdeling for fattigfolk.
Krankenhaus Baldersgade,
ja sådan kaldte tyskerne stedet under besættelsen. Her befandt 140
tyske flygtninge sig.
Balders Plads
Navngivet 1985 efter beliggenheden.
Banevingen
Navngivet 1964 efter beliggenheden ved
jernbaneterrænet ved Lersøen.
Før 1964 hed vejen bare Forbindelsesvejen.
Bangertsgade
Navngivet 1874 efter ejeren af det nærliggende
Solitude, Hans Chr. Bangert. Denne Bangert
var kaptajn i Studenterkorpset.
I 1840 købte han landstedet Solitude.
Pludselig havde han mange grunde, som han solgte. Her opførtes de høje
lejekaserner. I 1856 – 57 lod han anlægge Parcelvej,
den nuværende Griffenfeldtsgade.
En pengekrise slog ham ud i 1857.
Bangert
var en rastløs og virksom mand, der havde mange gode ideer. Han havde
forsøgt at stifte en brugsforening for sine lejere. Da han grundlagde
Østifternes Kreditforening var der andre der skubbede ham ud.
Læs artiklerne: Byggespekulation
på Nørrebro og Solitude –
et lyststed på Nørrebro.
Bethania Kirke
Metodistkirke opført 1892. Navngivet
efter den bibelske lokalitet Bethania,
en landsby nordøst for Jerusalem.
Her besøgte Jesus vennerne Marta, Maria
og Lazarus.
Betlehemskirken
Opført 1935 – 39 og navngivet
after Jesu fødeby.
Birkegade
Navngivet 1884 efter træet Birk
Bjelkes Allé
Navngivet omkring 1878 efter rigsadmiral
Henrik Bjelke. Han var søofficer i Svenskekrigen
i 1644. Frederik den Tredje
hindrede en duel mellem Bjelke
og adelsmanden Hannibal Sehested,
men rigsrådet pensionerede af samme grund Bjelke
i 1650. Da det trak op til krig i 1657, blev han hentet ind og udnævnt
til viceadmiral. Han ledede flåden under Niels Juels
overkommando. I 1662 blev han udnævnt til rigsadmiral.
Læs mere om området i artikelserien
Omkring Nørrebroparken 1- 3 og om Anna Kirke
i Kirker og Mennesker på Nørrebro)
Blegdamsvej
Denne vej er omtalt i flere artikler.
Mellem denne vej og Sortedamssøen
lå de københavnske blegmands pladser, nummereret i rad og række.
Nr. 1 lå, hvor nu Skt. Hans Gade
ligger. På hvert grundstykke var en lille dam, hvor man kunne fugte
de hvidevarer, der blev lagt til blegning af solen og hærdning i nattekulden.
Oprindelig havde blegmændene deres pladser mellem søerne og volden.
De blev dog beordret udflyttet i 1672. Ingemann
skrev så flot om stedet:
- Og søen blank og rolig
står med himlen i sin favn. Pådammen fjerne vogter går og lover herrens navn
Vogterne var ansat til at hindre at de
udlagte hvidevarer blev stjålet. For at man kunne høre, at han var
vågen, skulle han love Herrens Navn
ved at blæse regelmæssigt i et kohorn en Blegdamstuba.
Læs Artiklen: Blegdamme på
Blegdamsvej)
Blågårdsgade
Gaden er omtalt i mange artikler her
på siden. Den er navngivet 1834 som Blågårdsvej.
I 1859 blev navnet ændret til det nuværende. I perioden mellem 1834
og 1859 kaldes gaden ofte som Blågårds Langvej
eller Blågårds Hovedgade.
Gaden er kvarterets hovedstrøg opkaldt efter slottet Blågård,
som lå ved det nærværende Slotsgade.
Det var opført 1706, men havde flere forgængere.
Vi kan gå tilbage til Frederik
den Tredjes tid.
Antagelig var det første byggeri anlagt
på tomterne af en ødelagt teglgård.
Slottet fik sit navn efter tagets
farve, blå skifertag. Blågårdsgade
har samme linieføring som en allé beplantet promenade til slottet,
havde.
Sidst i 1760erne ejedes det officielt
af Grev Holck. Men han var stråmand for den unge sindsforstyrrede
Kong Christian den Syvende, der her tilpas langt fra byen kunne
holde nogle vilde fester med damer, deriblandt Grev Holcks
ægteviede 12 årige kone.
Her lå Danmarks
første seminarium, der efter få år flyttede til Jonstrup.
I 1827 blev slottes hovedbygning indrettet
som teater af italieneren Pettoletti.
Det brændte i 1833 og blev ikke siden genopført. Da man i en sidebygning
ville oprette en dampmølle skrev et blad, om det var rigtigt på denne
måde, aldeles at vanzire en af Hovedstadens skjønneste og mest
besøgte Forstæder.
Ak ja, få år efter var dette skønne
sted forvandlet til den sorte firkant.
På slottets tilliggende oprettede
Jeppe Tang i 1859 Blågård Seminarium.
Dets udbygning i gården bag Blågårdsgade
15 eksisterer stadig. I en årrække dannede det rammen om Aftenbladets
redaktion og trykkeri. Blågård Seminarium
fik i 1933 lokaler på Kapelvejen Skole.
I 1960 flyttede man ud i Gyngemosen.
(Læs artiklerne: Blaagaard Seminarium
– Blågaards Kvarteret gennem 400
år – Blågårdsgade dengang)
Blågårds Plads
Denne plads er omtalt i flere artikler
her på siden. Navngivet 1908, da området var ryddet for Anker
Heegaards Fabrikker og omdannet til plads. Heegaard
lod i 1826 opføre en lille sommervilla ved det nuværende Blågårdsgade
16. Her anlagde han også en stor have, som blev et helt udflugtsmål.
Snart opkøbte han flere grund og opførte et støberi. Dette blev i
1898 udflyttet til Hillerødgade.
Pladsen er også kendt for billedhuggeren
Kai Nielsens udsmykninger. Heegaard
lod sine grunde udstykke. Han accepterede arbejdernes ret til at danne
fagforeninger
(Læs artiklen: Blågårds Plads på
Nørrebro – Historien om Nørrebros Teater)
Borgmestervangen
Navngivet 1926 med det gamle navn på
en del af byjordene på det Ydre Nørrebro.
I markbogen 1682 finder vi Borge
– Mesters oc Raads Wang. I almindelighed omtalt som Rådmandsmarken
eller – vangen. Afledt af dette er Rådmandsgade.
Navnet sigter til, at afkastet af jorden var henlagt som løn til
Københavns borgmestre og rådsmedlemmer.
Området var en del af den nedlagte landsby
Serridslevs bymark
(Læs artiklerne: Hvad skete der med
Serridslev? – Nørrebro og Omegn –
Fra Kæmner til Ildebrand)
Borups Allé
Alléen går gennem Frederiksberg,
Grøndal, Nordvest og Nørrebro.
Navngivet 1904 efter borgmester Ludvig Chr. Borup.
Han var finansborgmester i København
og stod for betydelige gårdopkøb i omegns – kommunerne. Blandt opkøbene
var Bellahøj, Tomsgård, Hulgård
og Utterslev.
Inden hans død blev disse kommuner
indlemmet i København. Vejen er udbygget i flere tempi. Det
inderste stykke udgjorde indtil 1905 en del af Nordvestvej
Borups Plads
Navngivet 1923 efter beliggenheden
Bragesgade
Grundtvigs
udtryk bragesbak var en hentydning til den nordiske gud, Brage,
veltalenhedens gud.
Bregnerødgade
Navngivet 1929 efter den nordsjællandske
landsby, Bregnerød. Fra omkring 1900 – 1929 en del af Glentevej,
der blev skåret over ved bygningen af Højbanen.
Brohusgade
Navngivet 1899 efter det opsynshus (brohus)
som lå for enden af vejen. Her førte en bro over Ladegårdsåen
til Bülowsvej.
Brorsons Kirke
Opført 1898 – 1901 og navngivet
efter salmedigteren Hans Adolf Brorson
(Læs artiklerne: Brorson, en præst
fra Tønder – Mennesker og kirker på
Nørrebro)
Brynhildegade
Brynhilde er den lidenskabelige hovedperson
i den gamle Nibelungen – digtning,
der satte sig stærke spor i de nordiske sagn. Hun elskede Sigurd
Fafnersbane. På grund af jalousi forvoldte hun hans død. Historien
er så god, at Wagner lånte den til operaen Ragnarok.
Byggeren
I 1971 blev Folkets hus
etableret på hjørnet af Prins Jørgens Gade
og Stengade. Samtidig var man i gang med en kæmpe sanering i
området omkring Den Sorte Firkant.
Byggeplanerne blev trukket ud, men nedrivningerne
blev foretaget med hård hånd.
En søndag i juli 1973 holdt Nørrebros
Beboeraktion fest på en af tomterne. De rejste derefter en byggeplads
for kvarterets børn. Det var Byggeren
– Firkantens Byggelejeplads.
I januar 1978 mente Københavns Kommune,
at Byggeren, Folkets Hus og Folkets Park
skulle vige for tæt boligbyggeri.
Byggeren
blev fjernet under overvågning af 700 betjente, men genopbygget af
kvarterets beboere. Ja hele tre gange var der regulere kampe mellem
beboere og politi. Ja og politiet erklærede området i undtagelsestilstand.
(Læs artiklerne: Bulldozersanering
ødelægger detailhandelen – BZ Bevægelsens historie på
Nørrebro – Fristeder og Ungdomshus
– Nørrebro Beboeraktion og Kampen om Byggeren
– Ungdomshusets historie)
Dagmarsgade
Navngivet 1860 efter den danske dronning
Dagmar. Navnet danner sammen med Gormsgade, Thyrasgade og
Haraldsgade en lille gruppe med navnestof fra den tidlige danske
kongeslægt. Dronning Dagmar
var bøhmisk prinsesse og blev gift med Valdemar Sejr
i 1205.
Lige i nærheden har vi en samling af
gader benævnt efter den gamle nordiske mytologi.
Dronning
Louises Bro
Den blev anlagt i 1885 – 87 og
er opkaldt efter Christian den Niendes Dronning Louise.
Hun var datter af lensgreve Wilhelm af Hessen
og Christian den ottendes søster Charlotte. Louise
var efter gammel arvelov nærmeste arving til tronen, men overlod arvekravet
til sin mand ved giftemålet i 1842.
Broen har flere forgængere. Den tidligste
er fra 1620. Den finder vi omtalt i en kræmmerinstruks.
Men en Fjællebro nævnes allerede i 1562.
(Læs artiklerne: Søerne foran Nørrebro
– Østerbro langs søerne)
Eddagården
Navngivet i 1934. Edda
er navnet på den gamle islandske samling af nordiske oldtidsdigte (Den
ældste Edda). Der findes også Den yngste Edda. Den er skrevet af
Snuorre Sturlason.
Edith Rodes Vej
Navngivet 1994 efter forfatterinden
Edith Rode. Hun var moder til Ebbe Rode.
Egegade
Navngivet 1884 efter træet. Her voksede
Poul Reichard op. Det var i nummer 16 tredje sal.
Elmegade
Navngivet 1884 efter træet. Skulle egentlig
have heddet Bøgegade
Esromgade
Navngivet omkring 1903 efter den nordsjællandske
by, Esrum
Ewaldsgade
Navngivet 1882 efter digteren Johs.
Ewald. På grund af ulykkelig kærlighed til Arendse Hulegaard
og et giftemål med en anden, besluttede han sig for at slentre gennem
livet. Hans hang til spiritus nedbrød ham efterhånden. Flere gange
var på rekreationsophold i Gentofte, Rungsted
og Humlebæk. Han døde efter et længere sygdomsforløb.
Fafnersgade
Navngivet 1918 efter slangen Fafner,
der i den nordiske mytologi vogter en skat, men dræbes af Sigurd.
Farumgade
Navngivet omkring 1902 efter den nordsjællandske
by, Farum.
Fenrisgade
Navngivet 1914 efter Fenriksulven.
I den nordiske mytologi var det et uhyre, som guderne har bundet, men
som vil blive sluppet løs ved verdens undergang (ragnarok). Det blev
dog til sidst dræbt af Odins
søn Vidar.
Fensmarkgade
Navngivet 1915 efter den sjællandske
by, Fensmark.
Florsgade
Navngivet 1899 efter den sønderjyske
politiker og højskolemand Christian Flor.
Han var forstander på Rødding Højskole.
Han var en ledende skikkelse i den nationale bevægelse i Sønderjylland.
Kvarteret blev opbygget omkring 1900.
Fogedgården
Pensionistboliger navngivet 1948 efter
beliggenheden.
Fogedmarken
Navngivet i 1933. Byens foged der forestod
byens retsvæsen havde ligesom rådmændene tidligere jord her.
Folmer Bendtsens Plads
Maleren Folmer Bendtsen
begik mange motiver fra Nørrebro
og Nordvest. Aktiv i frihedskæmpeorganisationen Bopa.
Fredensborggade
Navngivet 1906 efter den nordsjællandske
by, Fredensborg
Fredensbro
Den ligger i forlængelse af Fredensgade.
Broen blev anlagt som fodgængerbro i 1878. Den er udvidet af flere
omgange. I 1887 kom der kørende færdsel på broen. Broen blev bekostet
af fabrikken Titan ved Tagensvej.
Man ville have en hestesporvogn ud til fabrikken fra Indre By
(Læs artiklerne: Søerne foran Nørrebro
– Østerbro langs Søerne)
Fredensgade
Navngivet omkring 1872 som Fredensvej.
Det blev ændret til Fredensgade
i 1877. Oprindelig var det en blind sidevej til Blegdamsvej
ned til Sortedamssøen.
Frederik den Syvendes Gade
Anlagt og navngivet omkring 1860 efter
Kong Frederik den Syvende. Hans valgsprog var Folkets kærlighed,
min styrke. Han havde giftet sig med grevinde Danner,
født Rasmussen. Han var den sidste Oldenborger
på den danske trone.
Navnet må ses i sammenhæng med
Prinsesse Charlottes Gade.
Frederik Bajers Plads
Navngivet 1935 efter politikeren, kvindesags
– og fredsforkæmperen Fredrik Bajer.
Et mindesmærke for ham og hans kone, Matilde Bajer,
rejstes i 1923 i Fælledparken,
ikke langt fra pladsen.
Egentlig hed han Bayer.
Han grundlagde Dansk Kvindesamfund
i 1871 sammen med sin kone. Begge agiterede også for fredssagen. I
1882 grundlagde de Dansk Fredsforening.
For sin deltagelse i internationalt fredsarbejde modtog Frederik
Bajer Nobels Fredspris i 1908. Han var medlem af Folketinget
for Venstre 1872 – 1895.
(Læs om resten af Familien Bajer
i Fra Bellahøj til Husum)
Frejasgade
Navngivet omkring 1901 efter den nordiske
frugtbarheds – og kærlighedsgudinde Freja.
Fyensgade
Navngivet 1897 efter øen Fyn
( ældre skrivemåde, Fyen)
Fælledparken
I årene 1908 – 1912 omdannedes
de gamle græsningsarealer på Nørre Fælled,
Øster Fælled og Blegdams Fælled
til den nuværende park. Det første træ blev den 27. april 1909 plantet
af borgmester Jensen.
(Læs artiklerne: Kampen på
Fælleden – Arbejderkamp på Nørrebro
– Fælledparkens Historie – Russiske Tropper i Fælledparken)
Fælledvej
Navnet kendes fra omkring midten af 1800
– tallet. Men selve vejen er ældre. Den udgør både forbindelsen
fra Nørrebro til Nørre Allé (anlagt 1744)
og til Blegdammene. Ja egentlig var det også vejen til malkepladsen
for kvæget. Den lå på den nuværende Skt. Hans Torv.
Fælledvejens Passage
Navngivet 1907. Optræder før den tid
blot som en del af Fælledvej
Gartnergade
Navngivet omkring 1866. Navnet indgår
i en gruppe af job – betegnelse Murergade, Smedegade, Tømrergade,
Jægergade, Skyttegade m.m. I nærheden lå også Fiskergade,
men den forsvandt i bulldozer –
saneringen. Der var masser af gartnerier før i området. I Gartnergade
lå også en politivagt. Beboerne kaldte politiet for uniformerede
voldsmænd. Ad denne gades linieføring gik i sin tid Christian
den Fjerdes jagtvej fra Ladegården
til Vibenhus. Den fortsatte via Møllegade.
Gilbjerggade
Navngivet 1917 efter Sjællands
højeste punkt.
Gormsgade
Navngivet 1860 efter den danske konge
Gorm. Han var konge i Jylland
fra omkring 936 til sin død omkring 950. Han var gift med Thyra
Danebod, over hvem han satte den lille Jelling
– sten. Selv blev Gorm
begravet i en kæmpehøj i Jelling.
Før 1860 hed gaden en kort overgang Allers nye Bredgade.
Griffenfeldsgade
Navngivet 1879 efter Peter Griffenfeld
(1635 – 1699). Han startede som kongelig kammersekretær og endte
som rigets kansler. I 1676 fradømtes han ære, liv og gods for bestikkelse
og forræderi. Han blev benådet med fængsel. Benådningen kom først
lige før henrettelsen. Det meste af sit tilbageværende liv sad han
på Munkholmen i Trondhjelmsfjorden,
efter at have været indsat i Kastellet.
Egentlig hed han Peter Schumacher.
Han var søn af en vinhandler. Han udfordrede den danske kongelov. Og
det var i krigen med svenskerne i 1670 han tog en tvetydig forbindelse
med fjenden. Kongen var irriteret over hans egenrådighed og magtsyge.
Gadenavnet var ønsket af en kreds af
beboere, der havde ønsket at markere forbindelsen mellem Griffenfeld
og Prins Jørgen (Prins Jørgens Gade).
Gaden hed før 1879, Parcelvejen,
fordi den egentlig var adgangsvej til forskellige ustykningsparceller.
Der blev bygget så tæt på vejen, at byggematadorerne kunne få det
optimale ud af grundende. Det var stort set tale om slum på bar mark.
Lejekasserne på vejen blev bygget i tidsrummet 1875 – 95.
(Læs artiklerne: Kastellet
– Byggespekulation på
Nørrebro- Et Hospital på Nørrebro)
Guldbergsgade
Navngivet 1858 efter forfatteren professor
Frederik Høegh – Guldberg (1771
– 1852). I begyndelsen af 1800 – tallet var han lærer ved det
nærliggende Blågård Seminarium. Han havde ladet opføre en
villa på vejen. Den lå der, hvor Guldbergsgade 10.
Villaen blev nedrevet i slutningen af 1880erne.
Høegh
– Guldberg blev i 1803 privatlærer for Frederik den Sjettes
datter, prinsesse Caroline.
Han nedlagde hvervet i 1810 i utilfredshed med, at hun skulle konfirmeres
på tysk efter tyske ceremonier.
H.C. Andersen
havde en anbefaling med fra Odense
fra Guldbergs bror, som var officer på Fyn. Frederik Høegh
– Guldberg hjalp H.C. Andersen
til en studentereksamen. Som bekendt ligger H.C. Andersen begravet på
Assitens Kirkegård.
Før 1858 hed vejen en årrække Barkmøllevej
efter Garvernes barkmølle, som lå ved vejen nær Sankt Hans
Torv. Det var københavnske skomagere, der havde rejst møllen.
Den lå, hvor Guldbergsgade 3 –
5 i dag ligger. Opførelsen skete i 1634.
(Hvis du vil vide mere om H.C. Andersen,
læs artiklerne: De sidste Hertuger på
Augustenborg – Jomfru Fanny fra Aabenraa
– Jomfru Fanny, myte eller virkelighed
– Føhr, en ø i Vadehavet – Nyhavns historie
– H.C. Andersens sidste dage på
Østerbro
Guldbergs Have
Navngivet 1937 efter beliggenheden
Guldbergs Plads
Navngivet 1915 efter beliggenheden.
Kilde: Se
- Litteratur Nørrebro
- Litteratur København (under
udarbejdelse)
Hvis du vil vide mere: Læs
- www.dengang.dk indeholder over 130 artikler om Nørrebro,
så du kan sagtens finde flere informationer om
de enkelte lokaliteter, end de anviste - Gader og veje på
Nørrebro - Flere gader og veje på
Nørrebro - Gamle gader og veje på
Nørrebro - Nørrebros Gader H
– N - Nørrebros Gader O
– Å
Andre Lyn
– Guides
- Gader og veje på
Frederiksberg A – J (under København) - Gader og veje på
Frederiksberg K – Å (under København) - Gader og veje på
Østerbro (under Østerbro) - Flere gader og veje på
Østerbro (under Østerbro) - Gader og veje i Aabenraa
(under Aabenraa) - Gader og veje i Tønder
(under Tønder)