Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Tinglev og omegn – dengang

Maj 15, 2011

En tømrer faldt ned fra kirketårnet
i Burkal i 1648. Bylderup Bov blev kaldt
Det lille Danmark. Hesteforeningen for troende hesteejere
blev dannet i Bjolderup Sogn.
Amtmanden troede at han blev parodieret i
Bjolderup kirke. Så kørte lyntoget direkte fra
Tinglev til Tønder.

Provsten fra Tønder mente at kirkespiret på
Tinglev kirke var det rene pral.  Og så
skulle Tinglev Station angiveligt være lagt, så
køerne ikke blev bange. Undertegnede blev både hyldet og pebet ud
på Nachschule i Tinglev.
 

Hvad betyder Tinglev?

Hvad betyder Tinglev?

Første led i ordet kommer fra et glemt
oldnordisk mandsnavn, Tinge.

Andet led, lev mens at betyde arvegods.
Bynavnet har været kendt siden 1200. I den tyske tid søgte man, at
ændre bynavnet. Men indtil i dag foretrækker den tyske del af befolkningen
stavemåden, Tingleff.  

Længe troede man, at der lå tingsteder
omkring byen, men nyere sprogforskning har dog ikke kunnet bekræfte
dette. Når bynavnet ender på – lev må man også 
formode, at Tinglev er en ældgammel by. Byer, der ender på
lev stammer fra omkring år 600, da nomadefolket bosatte
sig egnen. I øvrigt stammer –rup byerne

fra omkring år 700, mens – bøl byerne
er fra år 900.  

Tinglevs første beboer

Man har fundet et testamente fra Knud
Stubbe,
hvor han testamenterede noget ejendom til Løgum Kloster.
Men også runestenen, Bjolderup Stenen
fortæller noget Tinglev – historie.

Det er måske så meget sagt, men stenen fortæller i hvert fald om
Tinglevs
første beboer, Ketil Urne.

Stenen ligger i dag i Bjolderup Kirke.
Den er fra 1100 – tallet. Ketil Urne
har antagelig været en af kirkebyggerne.

På et tidspunkt fungerede stenen
som trappesten, så blev den flyttet ud på kirkediget. Og
tænk i 1841 blev den solgt til Landesmuseum i Kiel.

Den var i en årrække udstillet på Gottorp Museum. ( Se artiklen
– Adelsslægten, der uddøde –
under Aabenraa)
 

Olgerdiget

Olgerdiget
også kaldet Olmersvold fylder meget i historien. Det er et forsvarsværk
fra den yngre romertid. Måske dannede  den grænsen mellem
Jydernes
og Anglernes stammeområde. De ældste udgravede
egepiller er dateret tilbage til 200 – 300 år f.kr.

Første gang anlægget omtales i litteraturen
er i 1768. Man mente dengang, at anlægget havde strakt sig fra Urnehoved
ved Uge i nordøst til Gårdeby Mark.

Ifølge gamle historier og myter skulle
anlægget være ført helt ned til Husum,
men det er det nu ikke historisk belæg for.  

Olgerdiget
bestod af forskellige anlæg, oprindelig adskilt af ufremkommelige eng
– og sumpstrækninger. Det strakte sig fra Urnehoved

til Bjerndrup Mølleå ved Gårdeby.
Det var dels anlagt som vold og dels som grav.

De seks delstykker tegner en linie, der
går fra Petersborg øst for Uge
og Lovtrup, over markerne mellem Almstrup Bæk

og Bredemose og endelig fra Tinglev Sø
til Gårdeby Mark.

Ved Lovtrup
og Uge har man kunnet passere uden problemer dengang, men netop
på disse to steder har man fundet vældige palisadærker.
De har strakt sig over oldtidsvejene, og var dannet af svære egeplanker.
Her har været et hegn af palisader.  

I 1768 kunne man stadig se rester af
diget. Nu må man se på tegninger af det omfattende forsvarsværk.  

Tinglev Kirke

Tinglevs tidlige historie begyndte
i den vestlige del omkring kirken. Kirkens ældste del går tilbage
til Valdemars tid (1157 – 1241).

Kirken var viet til Skt. Leonhard.
Omkring 1279 – 83 synes kirken, at have haft sin egen præst. Omkring
1502 delte man præst sammen med Uge.

Tårnet havde indtil 1667 et tårnspir. Antagelig har det været offer
for lynilden 7. sept. 1783.  

Provst Balthazar Petersen
i Tønder gik voldsom til angreb mod kirketårne, der kun var
Pralværk
for en landsbykirke. Han ønskede tårnet fjernet og erstattet
med en træklokkestabel. Måske var det kobberet på kirketårnene
som provsten ikke kun lide.Men sognebørnene ønskede at beholde deres
tårn. Ja det tårnet med kobberspiret var påsit højeste,
blev det påstået at man kunne se det ude fra Nordsøen. 

Altertavlen er far sidste del af 1500tallet.
Det ældste alterklæder er 20 alen silke og blev anskaffet i 1640.

Et alterkruciks var solgt til Wippel,
og endnu i 1790 var det i familien Ratenburgs
besiddelse. Men præsten ønskede det tilbage til kirken.

Da de svenske ryttere også havde
taget den gamle messehagel, anskaffedes i 1646: 

  • 8 alen blommet italiensk
    sammet, 4 alen purpur ”kronrasch”, 20 alen sølvgaloner og 5
    ½ alen sølvkniplinger til fremstilling af en ny messehagel

 

På kirkegården er der en mindesten
over de 71 faldne fra sognet under første verdenskrig. Men der også 
en fællesgrav for 16 engelske, franske og russiske soldater, der døde
i krigsfangelejren på Gårdeby Mark.  

Den gamle skole

På sydsiden af Tinglev Kirke
ligger en gammel skolebygning. Den er bygget i 1786, som afløser for
en tidligere skole. Nu tilhører bygningen, kirken. Hvornår den første
skole kom til Tinglev vides ikke. Men en af degnene, Hans
Küster
led druknedøden i 1659.  

Kirkekroen

Smeden, Jeremias Christensen
byggede en smedje i 1854 på den nuværende adresse, Hovedgaden 105.
Det var et stykke jord, som han og hans kone fik i bryllupsgave af hendes
bror. Og broderen var gæstgiver i gæstgiveriet ved kirken. Den er
fra 1804. I mange år fungerede stedet som Kirkekro.  

Flot træskulptur

Smedjens stuehus bruges i dag til undervisning.
Men på gårdspladsen står Jeremias Christensen

med sin ambolt. Det er en imponerende træskulptur, skåret af Tinglevs
træskærer, Friedrich Grube.
Flere steder i Tinglev kan man i dag se imponerende træskulpturer,
som er blevet til ved hjælp af en motorsav.  

Jernbanen uden om stakkels køer

Den østlige del startede sammen med
jernbanen i 1864. Stationen blev dengang anlagt på en åben mark 1,5
km fra kirken. Angivelig skulle det være fordi at byens bønder ikke
ville have, at deres køer og heste skulle blive skræmt af damplokomotivet.
Sådan fortæller historierne. Men sandheden er nok snarere, at jernbanen
blev nødt til at slå et slag uden om Tinglev Sø.  
 

Lyntog til Tønder

Det hjalp på byen, at jernbanen
dukkede frem i 1864. Og siden holder alle de vigtige tog her i byen.
Det er både dem der går mod Flensborg
– Hamborg
og til Sønderborg.

I 1867 fik man også forbindelse til
Tønder.
Men det hørte op i 1971 og siden 2002 er godstrafikken
også ophørt.

Først i 1901 blev forbindelsen til
Sønderborg
etableret. Og tænk, der kørte et lyntog på strækningen
mellem Sønderborg og Tønder.

Det hed selvfølgelig Sønderjyden,
og kørte strækningen fra 1948 til 1966. Men nu var det sådan, at
man kun måtte køre med 70 km i timen, så lyntoget var kun tre minutter
hurtigere end det ordinære tog.  

12 broer fra Tinglev til Tønder

For at komme over vandløbene fra
Tinglev
til Tønder var det nødvendigt at anlægge 12 broer.
Beboerne i Jejsing og Hostrup

havde ved en underskriftsindsamling fået bevirket, at de havde fået
et læssespor. Det var de meget imod i Tønder.
De ville åbenbart have korn – og kvægtransporter for sig selv.  

I 1907 ønskede preusserne
at opgradere stationen. Sporarealet blev udvidet. Man anlagde det andet
spor til Flensborg.  

Chikane af danske arbejdere

Overdragelsen fra tysk til dansk på 
stationen i 1920 foregik ikke uden problemer. De cirka 100 nye ansatte
havde svært ved at finde logi. Mange tysksindede nægtede, at stille
lokaler til rådighed og forlangte overpris for en beskeden logi.

DSB blev nødt til at transportere sovevogne til stationen, som
personalet kunne bruge.  

Bomber mod stationen

Under anden verdenskrig blev stationen
angrebet tre gange. Det værste angreb var den 16. april 1945. Her skete
der betydelig skade på stationsbygningen og det nærliggende posthus.
Kort før afslutningen af krigen, foregik der sabotageaktioner mod stationen  

Landeværnet

I Tinglev
ligger også Foreningen Landeværnet.
Den blev oprettet i 1927 som led i den nationale kamp om jorden i

Sønderjylland. Allerede i 1890erne startede den presussike stat
germaniseringen af området ved at tilbyde tyske landmænd billige ejendomme
og jord.

Det tyske mindretal var ikke tilfreds
med grænsedragningen i 1920, så mens landbruget i Sønderjylland
var ramt af en dyb krise, forsøgte de med Kreditanstallt Vogelgesang
at støtte tyske landmænd med billige lån.  

Som dansk modtræk blev Landeværnet
oprettet. Det var under mottoet Dansk jord på
danske hænder. Landeværnet
skulle yde billige og risikovillige
lån til dansksindede landmænd især i den truede firkant mellem

Højer, Løgumkloster, Aabenraa og Gråsten.
I dag er Landeværnets opgave, at bidrage til at opretholde et
erhvervsliv og fremme bosætningen i landdistrikterne (se artiklen:
Jordkamp, Vogelgesang og Domænegård under Sønderjylland)
 

Besøg i Tinglev Mose

Når du er i Tinglev,
bør du besøge Tinglev Mose.
Men som om, der er anlagt en sti, kan du ikke altid være sikker på,
at gå tørskoet igennem den.

En stor del af Sønderjylland
var indtil for et par hundrede år siden dækket af moser. Her har man
i uendelige tider gravet tørv. Et spændende stykke natur ligger her
med en masse dyreliv.  

Egne oplevelser på 
Nachschule

Her i Tinglev
ligger også den tyske Nachschule.
Det var her jeg holdt foredrag for mindretallets lærere og pædagoger.
Det var både på dansk, sønderjysk og på
tysk.
Halvdelen var begejstret, mens den anden halvdel peb mig ud.
Det var en oplevelse. Emnet var, at have barn i tysk skole. Min kone
og mig  havde filosoferet  lidt over, hvordan det tyske mindretal
kunne gøre det bedre. Mine tanker blev ikke lige vel modtaget alle
steder. Og baggrunden for, at det var os, der skulle holde oplægget,
var, at jeg havde haft en kronik i diverse aviser. Måske burde jeg
have holdt mine tanker for mig selv.

Skolen i Tinglev
har rødder tilbage til 1905, hvor folkehøjskolen Deutscher Volkshochschule
blev oprettet.

Efter anden verdenskrig blev alle tyske
institutioner beslaglagt af den danske stat, men i 1951 kunne man i
nye bygninger indvie en tysk efterskole.  

I festlig lag i Tinglev

Men ellers har jeg tilbragt ikke så 
få gange i festlig lag her i Tinglev

hos min gode ven og tidligere klassekammerat, Ingolf.
Jeg var nu ikke så sikker på, at naboerne syntes det var så sjovt,
at vi hver gang ved 4 – tiden om morgenen gik ud på gaden og sang
tyske schlagere.

Og på Tinglev Stadion
blev alle os fra Tønder udvist fra dommeren. Vi var der som
tilskuer, med dommeren brød sig om vores tilråb.  

Ravsted
– fra oldtiden

Mellem 1970 og 2007 var Tinglev Kommune

en selvstændig kommune med følgende sogne: Bjolderup, Burkal, Bylderup,
Ravsted
og Uge.  

Ravsted
ligger nordligst i kommunen. Her er der også meget historie. Byen har
ligesom Tinglev rødder tilbage til oldtiden.

Ordet rapæ
betyder stedet, hvor dværgbusker bor.

Sådan har det sikkert set ud, da de første mennesker bosatte sig på
Tinglev – sletten.
Det ældste stykke papir, der fortæller om
Ravsteds
eksistens er fra 1298. Da hed byen Raperhet.  

Ravsted Kirke

Der kendes ikke noget til Ravsted
Kirke
i middelalderen. Efter reformationen kom den under landsherren.
Fra 1544 kom den under Hertug Hans.

Efter hans død, var det de gottorpske hertugers tur.

Kirken har haft et fritstående træklokkestabel
indtil 1746. Omkring 1250 – 1300 afløstes apsiden af en urgotisk
korforlængelse. Man ved, at der i 1688 blev købt et nyt skarlagens
”Altargewant”
for 27 mark. I 1799 kan man læse:  

  • I stedet for det røde
    Alterklæde, der i begyndelsen af århundredet var skænket af pastor
    Tychsens Frue, har Sognefoged Fedder Hansen og Hustru 1786 givet et
    nyt af sort Manchester med Guldborter (50 rdl.). Det gamle solgtes for
    3 Rdl.

Altertavlen

er fra omkring år 1500. Prædikestolen er en såkaldt Tønder
– stol
fra 1605. Præstestolen
er antagelig samlet af dele fra kirkens ældste orgel, der tidligst
nævnes 1636. En præstetavle fra 1776, nævner de 11 første præster
efter reformationen, herimellem også Laurentius Oweni,
der i 1591 blev dræbt af sin kapelan.  

Byer langs oldtidsvejen

Der er steder rester af oldtidshøje
omkring byerne i denne del af kommunen. Og der findes også rester
af en gammel oldtidsvej, der dengang førte folk og fæ til og
fra Ribe. Mange af de små byer i Ravsted Sogn

er opbygget omkring denne oldtidsvej.  

Urnehoved

Urnehoved Tingsted
var i brug fra 1074 frem til 1523. Her mødtes kongen og hans udsendinge
for at drøfte problemerne – dengang. Men hvor stedet har ligget,
er der mange bud på. Det man ved, er at det har ligget ved Hærvejen
i området ved Uge og Bolderslev. 

Urnehoved Mindelund
ved Oksevejen fortæller lidt om historien. Den blev anlagt i
1946 – 48. Her kan du tydeligt fornemme, hvordan dengang blev dømt
under åben himmel (Læs også artiklen: Urnehoved
– et Tingsted ved Aabenraa – under Aabenraa).
 

Povls Bro

Ved Oksevejen,
der fører over Bjerndrup Mølleå,
kan du opleve Povls Bro. Det er et lev fra dengang. Her var oprindelig
et vadested. Men den bro, der er der nu stammer fra 1744.  

Engelsk fly styrter ved Bjerndrup

Den 29. april 1943 mistede englænderne
17 bombefly over Danmark. Et af flyene måtte nødlande ved

Bjerndrup. Det hele endte i et kæmpe flammehav. Politibetjent
Egon Johansen
fra Løgumkloster
og politibetjent Levinsen fra Ravsted
var hurtig fremme ved nedstyrtningsstedet. Pludselig opdagede man, at
der var overlevende. Man fandt to hårdt sårede samt en død flyversergent.
Hans faldskærm var ikke udløst. Senere fandt man endnu et lig ved
det nedstyrtede fly. De hårdt kvæstede blev indlagt på Tønder
Sygehus,
men ingen overlevede. Hele besætningen blev begravet på
Aabenraa Kirkegård.
 

Bjolderup Kirke

Bjolderup kirke
lå i Rise Herred. I den katolske tid var kirken viet til
Jomfru Maria.
I Konge Valdemars Jordebog
nævnes det nærliggende Søderup
som kronegods. Mon det var her Urnehoved Tingsted

lå.

Den første kirke på stedet var
lavet af træ. Men omkring 1150 byggede man en kirke i granitsten.

I 1627 blev kirken afbrændt. Det var
danske soldater på tilbagetog, der gjorde dette.

Ifølge Danske Atlas
blev både altertavlen, prædikestolen og væggene malet i 1697. Den
daværende amtmand i Aabenraa, Günderoth
troede, at kalkmalerierne var en parodi på ham. Maleren havde forestillet
djævlene i helvede som ugler. Og amtmanden havde netop ugler i sit
våbenskjold.

Man kan ikke undgå at se kirken.
Tårnet rager 38 meter op i landskabet. Antagelig er tårnet bygget
i 1589. Ifølge kirkens regnskab faldt en tømrer ned fra tårnet i
dette år.

Senere i artiklen kommer der mere fra
Bjolderup Sogn.
 

Uge Kirke

Uge Kirke
lå i Lundtoft – Vis herreder.
Den beskedne kirke er bygget i det 11. århundrede. Omkring 1502 har
sognet været annekteret Tinglev.
Ifølge sognepræstens optegnelser fra 1741 så brændte kirken sammen
med landsbyen i 1627. Også i 1650erne har kirken lidt skader som følge
af fjendtlige tropper.

Det ældst kendte klokkehus brændte
sammen med resten af kirken i 1627. Den nye kirke stod færdig i 1632.
Efter branden fik kirken foræret en ny altertavle fra Bylderup.

Denne blev taget ned, da Morten Hansen
forærede et beløb til en ny altertavle.  

Store Jyndevad

Mod vest kommer du til Store Jyndevad.
Her ligger møllen, som er opført i 1896. Men møllens historie går
helt tilbage til 1230. Det var munkene fra Løgum Kloster,
der opførte den på sydsiden af åen.

Møllen var en overgang Kongelig Korn
– og Valsemølle.
I nyere tid har der været produceret strøm.

Mølledammen er fra 1357. Munkene måtte ikke spise kød, så de
drev fiskebrug her.

Det Unge Grænseværn
købte blandt andet kroen i Store Jyndevad
i 1939.  

Henrettet ved Bredevad

Området er fuld af historier og myter.
Et makabert spor er en galgehøj, et henrettelsessted ved Bredevad.
Stedet blev brugt frem til 1800tallet. Vejnavne som Galgebrostene

og Gagehøjvej minder om stedets barske historie.  

Slogs Herred
omfattede dengang Burkal, Bylderup, Hostrup, Ravsted og Tinglev Sogne.
I sidstnævnte lå det adelige gods Stoltelund,
som indtil 1725 hørte under Søgaard
i Kliplev Sogn.

Slux Herreds Retter
– Sted
lyder indskriften på en sten syd for landevejen mellem
Bredevad
og Sottrup.

I 1623 erklæredes drabsmanden Jürgen
Matzen ”mit dem Schwerde gerichtet tho werden schuldig.

For tilstået tyveri blev Jürgen Jessen
i 1652 dømt til at hænges mit einem Strange in dem lichten Galgen
unter dem bloten Himmel.
I 1680 slog svinesnideren Hans Köster

en kvinde ihjel i Tinglev. Han blev antagelig henrettet.  

Samme år måtte der opsættes en ny
galge til den 8.July justificierten Diebes Asmus Petersen von Wensüssel
som blev dømt for at have stjålet en vallak.

Elsche Oluffs
under godset Stoltelund havde 1762 slået sin tre måneder gamle
barn ihjel, og hendes dødsdom stod ved magt.  

Et sagn fra Bredevad

Der findes et sagn om smedekonen i
Bredevad,
der blev halshugget for giftmord på ægtefællen og hendes
fætter Jes, som havde sat ild til Bredevad Mølle,
og begik selvmord i fængslet.

Sagnet kan være baseret på virkelige
begivenheder. Begge siges, at være begravet på retterstedet.  

Den 9. april 1940 i Bredevad

Når man taler om Bredevad,

mindes man de begivenheder, der fandt sted den 9. april 1940. Tyske
og danse styrker ankom samtidig til det vigtige vejkryds. Den danske
enhed åbnede ild, og ødelagde den forreste panservogn i den tyske
kolonne. Men overmagten var for stor, og de danske soldater måtte overgive
sig. En mindelund er rejst 100 meter fra stedet. To danske soldater
mistede livet.  

Bolderslev vokser med jernbanen

Bolderslev
nord for Tinglev oplevede en opblomstring efter at jernbanen
var kommet til byen. I 1903 var der hele tre købmænd i byen.

Blandt de største virksomheder var
Erichsens Uldspinderi
i Søndergade, Bolderslev Mølle
i Hovedgaden, Bygmester Jacob Jacobsens

byggefirma med snedkeri på hjørnet af Hovedgaden
og Stationsvej. Ja så var det også Bolderslev Andelsmejeri.
Fra 1891 kendes Abkjærs Købmandsgård.

I 1970erne blev stationen nedlagt. Det
gik hårdt ud over de handlende. Men det hjalp, da Kohberg
fra 1969 udvidede virksomheden.  

Bolderslev Frigård

Bolderslev Frigård
har været omtalt i andre artikler. Det der med frigårde var et spcielt
sønderjysk fænomen. Det var en mellemting mellem en bondegård og
en adelsgård. De havde særlige privilegier, typisk frihed for landgilde,
hoveri, indkvartering, mølletvang og andre byrder. Til gengæld betalte
de en beskeden friskat.

Det første privilegium fik gården i
1452 af Hertug Adolf af Slesvig. Christian den Fjerde
besøgte stedet mindst syv gange i hans regeringstid.  

Desværre brændte svenskerne gården
sammen med de andre gårde i Bolderslev
i1627.

Ejerne af Bolderslev Frigård

var ridefogeder i Bolderslev Fogderi.
Måske var Bolderslev Frigård Urne
– slægtens
hovedgård i Bjolderup Sogn.
Adelsslægten Urne kan henføres til 1200 tallet. De er også
ophavsmænd til den forsvundne landsby Urne
i Bjolderup Sogn.  

M;ange bevægelser i Bjolderup Sogn

I 1800 – tallet kunne man i
Bjolderup Sogn
opleve forskellige folkelige bevægelser. Det startede
med den hellige skrædder, Johannes Andresen.
Han havde forbindelse til Brødremenigheden
i Christiansfeld.

Og tænk i 1900 stiftedes Hesteforeningen
fra troende Hesteejere.
I 1899 byggede Indre Mission

et missionshus i Bolderslev.
Fra sognet kæmpede man mod kortspil, dans og druk. Drikkeriet blev
bekæmpet af afholdsforeningen Fredens Skanse.

Man havde også gang i den nationale
kamp. Mange i vestersognet støttede således op om Den Slesvig
– Holstenske Bevægelse.
 

Bylderup Kirke

Mod vest i Slogs Herred
ligger Bylderup Kirke, den gamle herredskirke.

Antagelig i 1204 stadfæstede kong Valdemar den Anden
de besiddelser, der var overdraget Løgumkloster
af kongen selv og bisperne i Ribe.
Heriblandt var tiender til Bylderup Kirke,
skænket af biskop Valdemar Knudsen

af Slesvig.

I et udateret dokument fra 1279 – 
83 nævnes en sognepræst ved kirken, og i 1504 forekommer både en
sognepræst og en kapellan.

Under svenskekrigene i 1600tallet led
kirken en del skade. Ifølge et vandresagn skal kirkerne i Bylderup
– Ravsted, Tinglev – Bjolderup, og Hjordkær – Uge
være opført
parvis af øksekastende kæmper. ( Se artiklen Fra Hjordkær til
Rødekro under Aabenraa).
 

Kirken har været forsynet med et fritstående
træklokkestabel. I årene 1753 – 54 blev nogle ubrugbare
pæle fra det gamle klokketårn

bortaktioneret.

Kor og skib er fra første del af 1200erne.
En forlængelse mod vest er allerede foretaget i 1200tallet.

Herredsfoged Hans Nissen
skrev i 1637 til hertugen om det forfaldende klokketårn:

  • 1626 angefangen ind Gottlob
    glücklich vollenführet.

Under et uvejr i 1682 brændte tårnets
temmelig høje spir.  

Døbefonten af træ er i 1710 
skænket sammen med fad og låg:

  • Gott zu Ehren der Kirchen
    zum Zirath dises Tauffe Henricus Ibenthalmit seinen freu(n)den verehret
    Hamb(urg).

På kummen er der udskårne våben for
Hajstrupgårds
ejere.  

Frakken faldt ned

Prædikestolen er fra 1585. I en af felterne
er der reliefskårne våben for hertug Adolf og Kristine af Hessen.

I kirken findes flere ting, der kan henledes
til herredsfoged Nis Hinricksens
navn. Der er knyttet flere sagn til ham i forbindelse med hans optræden
urnehoved i 1523 (Se artiklen Urnehoved
– et Tingsted ved Aabenraa).

Hans tykke kappe med fem pile skulle have været ophængt i kirken.
Men ifølge Pastor Beier skulle det være faldet ned engang mellem
1786 og 1790.  

En ukendt natursti

En ukendt å, ligger her. Den er vel
på cirka seks kilometer, Slogsåen.
Den løber gennem engene forbi Lendemark,
deler Bylderup og Bylderup Bov.
I engene øst for Saksborg løber Slogsåen

og Uge Bæk sammen, hvor de bliver til Grønåen,
der senere optages i Vidåen.
Og i Grønåen har vi ofte som børn badet.

Langs engdraget er her en flot natursti,
som bør opleves. Man også her den eksotiske bro, som i folkemunde
kaldes Kineserbroen.  

Jernbanen grundlagde Bylderup Bov

Egentlig var det også her, at jernbanen
skabte byen, Bylderup Bov. Det var et øde område, dog lå her
en landevejskro. Den fra 1845 og i kroens lade blev der bygget en grovvareforretning.
Denne forretning blev adskilt i 1906. Frem til 1999 blev der drevet
kro på stedet. En orkan satte en stopper for dette.

Frem til 1890 var der kun 5 – 
6 huse i Bylderup Bov. I 1887
blev det første mejeri etableret. Et savværk, som man kaldte Æ
sort Laj om æ Barngaard.
Det indstillede driften omkring første
verdenskrig. Efterhånden kom der manufakturforretning, skrædderi og
bager til byen.

Gendarmhus med stald blev bygget i 1906.
Omkring 1910 kom en almindelig høkerforretning i Bygeaden 3. Lille
Christiania
lå på Slogsgaden 10,

Har var baptistmenigheden også lejer på et tidspunkt.  

Hvad skulle stationen hedde?

Man kunne ikke rigtig blive enig om,
hvad stationen skulle hedde dengang i 1867. Der var forslag fremme om
Bau, Lendemark – Bau, og Bülderup
– Bau.
Det var som bekendt det sidste forslag, der løb med sejren.

Det var ikke let at bygge en jernbanedæmning
over Slogsådalen. Der måtte piloteres med 7 meter lange og
tykke rundstammer.

Banegården bestod af venteværelse,
kontor, materialerum og lagerplads. Her boede stationsforstanderen også.
Der blev anlagt sidespor og læsserampe.

Utrolig, at der dengang i 1867 var tre
tog om dagen i hver sin retning. Køretiden mellem Tønder
og Tinglev var på en time. Og Bylderup Bov
fik endda lyntogsforbindelse til København
fire gange om ugen.  

Det lille Danmark

I Slogs Herred

var der en del tyske sogne, men der var også danske enklaver. Bylderup
blev kaldt Det lille Danmark.
Fra Lendemark Mølle blev der sendt indbydelser ud til selskabelige
sammenkomster.
Men sådanne sammenkomster blev ofte anmeldt til
den tyske amtsforstander. Ofte havde disse sammenkomster besøg af foredragsholdere
fra Det gamle Land. Sammenkomsterne voksede sig større, og
Selskabelig Forening
blev dannet i 1905. Men de havde det ikke let.
De tyske myndigheder forsøgte hele tiden, at bremse initiativerne.
Det var på baggrund af disse chikaner, at Slogs Herreds Hus

blev etableret. Ved indvielsen var der 180 gæster til stede. Det berettede
en dansktalende gendarm til de tyske myndigheder.  

Huset endte også med at blive beslaglagt
af de tyske myndigheder. Men man kunne dog i huset fejre, at der var
63 pct. danske stemmer i sognet. I nabokommunen Burkal var der lige
nøjagtig tysk flertal, nemlig 51 pct.

Under besættelsen blev huset i det sidste
stykke tid igen beslaglagt af tyskerne.  

Lendemark

Vejen fra Hajstrup over Bylderup og
Lendemark
til Bredevad var en herredsvej. Vejen gennem
Lendemark
blev omkring 1800 et stykke af Tønder
– Aabenraa vejen.
Omkring 1910 blev den belagt med sten, og kunne
nu kaldes Chausseen.

Lendemark
bestod af 7 gårde og 8 kåndersteder. Bylderup Bov Præstegård,
der blev brugt frem til 1982, lå i Lendemark.
Preusserne byggede også en stor præstegård, som i tilfælde af krig
skulle bruges som lazaret. En stor del af den nedbrændte dog i 1928.  

Burkal Kirke

To sagn knytter sig til Burkal Kirke.
Ifølge den ene var Bylderup og Burkal

opført af to jomfruer Bur og Byl.
Men også to kæmper med samme navn, indgår i et sagn.

Kirken og kroen ligger ved Slogs
å,
kun tre km fra Bylderup Kirke.

Den ældste del af kirken er fra 1200
– 1250. Loftsmalerier stammer fra 1622. Altertavlen er fra 1622.
Under kalken fra 1646 står indgraveret:

  • Nach dem der vorige Kelch
    von den schwedischen Reuteren Ao 1644 garabt. Ist Dieser zum Gottesdienst
    Ao 1646 verfertigt und von Kirchengeldern bezahlt.

 

Tømreren faldt ned fra tårnet

De flotte alterstager blev fundet ved
åbningen af et tilmuret vindue i 1944. De 41 cm høje stager blev indsendt
til Nationalmuseet. I bunden står indgraveret Vhristen Klipleff
in Buhrkarl 1763 – Hans Hansen von Nolde 1763.
 

Et klokketårn har været fritstående.
Således arbejde en tømrer på det i 1640. Træet fra det gamle tårn
skulle være solgt i 1668.

Prædikestolen er fra omkring 1610.  

Denne artikel fortsætter med
”Mere om Tinglev og Omegn – 

dengang”  

Kilde:
Se

  • Litteratur Tønder
  • Litteratur Aabenraa
  • Litteratur Sønderjylland
    (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Akeleye Slægten 1
    – 9 (om Urne – slægten)
  • Hærvejen i Sønderjylland
    (under Sønderjylland)
  • Jordkamp, Vogelgesang og
    Domænegårde (under Sønderjylland)
  • Adelsslægten, der uddøde
    (om Urne – slægten) (under Aabenraa)
  • Ahlefeldt og Søgaard (under
    Aabenraa)
  • En Tolder
    – familie fra Hærvejen (under Aabenraa)
  • Folk
    – syd for Aabenraa (under Aabenraa)
  • Fra Hjordkær til Rødekro
    (under Aabenraa)
  • Toldsted på
    Hærvejen (under Aabenraa)
  • Urnehoved
    – et Tingsted ved Aabenraa (under Aabenraa)
  • Hærvejen til Grænsen
    (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • De første mennesker i
    Tønder (under Tønder)
  • Emil Noldes liv
    – vest på (om bl.a. Burkal) (under Tønder)
  • Vadehavets maler
    – Emil Nolde (om bl.a. Burkal) (under Tønder)
  • Øst for Tønder (under
    Tønder)
  • Tog til Tønder (under
    Tønder) 

  


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland