Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Flere kilder til Tønders Historie

Maj 15, 2011

For at blive lærer i Tønder, skulle
man forpligtige sig gratis til at undervise 50 fattige børn. Gentagende
ulydighed over for Tønders fattigforstandere betøs seks gange fem
dage på vand og brød eller korpolig afstraffelse. Så
skal vi lige have at vide, hvad man fik at spise på
Gørresmark i 1856. Kæmnere ville nedlægge apoteket i 1856. Skyttekongen
fik et års frihed for borgerlige byrder. Vandet fra Tønders brønde
var uegnet til tevand og vask.
 

I 1963 blev nogle af Tønders
historiske klenodier udstillet på Tønder Museum.
Udstillingen varede hvis nok kun fire dage.  

Byarkivet var ved at blive ødelagt,
men blev reddet i sidste øjeblik. Landsarkivet
i Aabenraa har reddet mange af de værdifulde klenodier.  

  • Dette er andet afsnit af
    Kilder til Tønders Historie

 

Rektoransættelse (1642)

I 1642 var rektor ved Latinskolen
David Preuss
afgået ved døden. I hans sted pegede man enstemmigt
Andreas Andreæ til rektor. Som løn fik han årligt 100
gylden og samme accidentalier

som hans forgænger. Hvis den ene part ikke længere kunne enes med
den anden, kunne der gives opsigelse med et kvartals varsel.  

Kantoransættelse (1676)

Efter kantor Marchius`s
død  blev Tobias Paulus
i 1676 ansat som kantor. Ved ansættelsen skulle han forpligte sig til
at vise rektor og ældre kolleger respekt 

  • wie auch der lieben zarten
    Jugend mit Lehr und Leben verantworlich vorgehen

 

Han skulle synge i kirken og i skolen
påtage sig de timer skolens inspektør, Dr. Kenckel
forordner, ligesom han skal musicere. Bolig blev anvist ham over for
Latinskolen.
Hans udnævnelse var forsynet med byens segl med det
nyere billede af et tremastet skib. Dette segl kendes tidsligst fra
ca. 1560.  

Fundats for Tønder Seminarium

Blandt de bedst udforskede emner inden
for Tønder bys historie er seminariets historie. Dets første
begyndelse kan spores tilbage til 1753. Først i 1786 blev det økonomiske
grundlag for dets videre bestående efter Provst Balthazar Petersens

død sikret. I det nævnte år godkendte Christian den Syvende Fundationsacta,
hvorved bl.a. gården Gørresmark
blev testamenteret til seminariet (Se artiklerne Tønder Statssemiariums
Historie og Fattige i Tønder).
 

Skolen i Vestergade

Skolen i Vestergade
var oprettet i 1790 til aflastning af allerede eksisterende borgerskoler,
nemlig den tyske skole og skolen på hospitalet. Børnetallet i byen
var blevet så stort, at skolerne var overfyldte. Det benyttede nogle
forældre som undskyldning til, at holde deres børn hjemme, og at de
fik for langt til skole.

Læreren skulle forpligte sig til at
undervise 50 fattige børn og evt. holde en hjælpelærer. Til udstedelse
af vidnesbyrd benyttede man sig af 2 trykte skemaer, hvor indføjelse
af enkelte ord kunne give de forskellige mere eller mindre rosende former
for omtale.  

Drengeskolen i Smedegade

Efter en bestemmelse fra 1797 blev
Latinskolen
i Tønder nedlagt, da den gamle rektor Thomas
Carstensen
i begyndelsen af 1800 – årene gik af. I 1803 udarbejdes
den nye skoleordning af generalsuperintendent Adler.
Byen beholdt to skoler, Vajsenhusskolen
og Vestre Byskole. Som tredje skole indrettedes en 3 – klasset
skole for drenge, hvor den nye rektor, I.L. Forchammer

underviste sammen med kantoren og den tyske skolemester. Til brug herfor
opførtes en ny skolebygning i Smedegade.

Hele bygningen kostede 1651 rdl 20 sk.
at opføre. Disse penge blev hovedsagelig skaffet fra Møllekassen.
Det var overskuddet fra byens forpagtning af Den Kongelige Vandmølle.  

Bygningsregnskabet og regning for arkitektens
3 – dages rejse til Flensborg
for at skaffe byggemateriale findes stadig. (se artiklen Vajsenhuset
i Tønder)
 

Nyt Skoleregulativ (1834)

Efter at seminariet i 1829 blev omdannet
til statsanstalt løsnedes dets forbindelse til byens skolevæsen. Det
blev derfor nødvendigt at lave en ny skolereform. Den så dagens lys
i 1834. I seminariets  gamle bygning blev der indrettet en to –
klasses hovedskole for piger. Skrive – og regnemesterskolen for drenge
lå her i forvejen.

Skolevæsnet blev nu opdelt i tre klasser:

  • 1. Elementær
    – skolerne (Vajsenhuset og Skolen i Vestergade)
  • 2. Hovedskoler
  • 3. Rektorskolen

Lærernes lønninger og bygninger blev
forbedret.  

Indberetning til Provst Hjort (1861)

Efter sprogreskripternes
udbredelse begyndte man at lægge undervisningen i Tønder
om, således at dansk skulle være det væsentligste sprog. Nogen endelig
nyordning fandt man dog ikke frem til. Af lærer Hagerups
fremlagte indberetning fremgik det, at der i alt undervistes i 6 klasser
med et børnetal på i alt ca. 520 børn.

Mindst var Rosendahls overdrengeklasse

med 70 elever og størst var Cornelius Appels
elementærsklasse på Vajsenhuset
med 110 elever. Rektorklassen var indraget, men i stedet undervistes
udenfor den egentlige skoletid med 2 timer ugentligt i hvert af fagene
matematik, naturlære og engelsk.  

Chronik der Mädchenschule

Efter 1864 lukkede de danske skoler i
Tønder.
Tilbage var af offentlige skoler kun borgerskolen og seminariets
øvelsesskole. Et indblik i skolernes dagligliv giver skolekrønikerne,
hvoraf Landsarkivet i Aabenraa
besidder pigeskolens krønike 1877 – 1911. Denne skole var bed en
omordning i 1877 kommet til at bestå af to mellemskoleklasser og 56
pr. folkeskoleklasse.  

Fattigvæsen

Helligåndshuset bygges (1523)

I middelalderen fandtes i mange købstæder
Helligåndshuse.
Det var stiftelser, der i Helligåndens
navn tog sig af fattige og syge. Også i Tønder
fandtes tidligt sådan stiftelse, hvis bygninger formentlig er gået
til grunde ved Østergades brand i 1517. Hertug Frederik

gav den 11. november 1523 forstanderen tilladelse til at foretage offentlig
indsamling i hertugdømmerne til opførelse af nye bygninger.

Disse bygninger stod indtil 1725, da
hospitalet nedbrændte. (Se artiklen: Sygdom og andre lidelser i
Tønder ).
 

Hospitalets regnskabsbog

Fra 1561 er der bevaret en indbundet
regnskabsbog i brunt læder. Det var regnskabsbog for hospitalet og
den blev benyttet helt frem til 1763. Gennem bogens regnskaber over
bidrag til de fattige, lærer man store dele af byens befolkning at
kende ved navn.  

De Struckse Reformer

Rådmand Peter Struck
tog i årene omkring 1700 initiativet til, at de fattiges kår i
Tønder
blev forbedret væsentlig. I 1703 gennemførtes i byrådets
navn af Peter Struck en indsamling til udvidelse af hospitalet.

Struck selv gik i spidsen med at yde 300 mk. Lybsk. I 1705 stod
bygningen færdig, og i 1709 afregnede Struck
med provst Reimarus. Samme år gennemførtes ligeledes på
Strucks
initiativ en frivillig fattigskat, der dog senere blev tvungen.
I kollektbogen indførte Peter Struck
desuden bestemmelser om Det Struckse Legat
og oprettelsen af et Vajsenhus

i Tønder.  

Vajsenhus – trykkeriet

I 1700 tallet blev der gjort meget for
de fattige. Man gjorde meget for, at komme tiggeriet til livs. I 1735
fik Tønder sit Vajsenhus.
Men allerede i 1731 havde den energiske provst Schrader
ladet indrette et vajsenhus – trykkeri i Tønder.
Her blev pietistiske skrifter trykt. Og her blev Brorsons

første salmer trykt. Der findes stadig det kongelige privilegium af
1742 til trykning af Schraders
salmebog. Egentlig lidt snyd for førsteudgaven blev trykt i Vajsenhusets
trykkeri
i 1731.  

Fattigarbejder
– anstalt oprettes

Fysikus Krichauff
havde indsamlet 2.500 rdl. I 1789. Derfor oprettede han en Syge
– og Forplejningsanstalt,
der allerede måtte nedlægges igen
i 1820. Huset blev derefter anvendt til den i 1826 oprettede fattigarbejder
– anstalt,
hvor de fattige spandt og vævede hør, uld og hår.
Regnskabet fra 1828, hvor 118 personer var ansat viste dog et betydeligt
underskud på 1.102 mk. Anstalten blev nedlagt igen i 1834.  

Fattigregulativ

Ved det nye fattigregulativ af 1842 blev
administrationen af byens fattigvæsen lagt ind under et fattigkollegium
bestående af 2 rådmænd, 2 gejstlige, fattiglægen, tre deputerede
borgere og en almindelig borger. Byen inddeltes i 12 distrikter med
hver sin opsynsmand, der skulle give kollegiet besked om distriktets
fattige. Alle blev valgt for mindst tre år. Hvervene var ulønnede.
I § 14 – 20 ses bestemmelserne om opnåelse af understøttelse og
om de understøttedes retslige forhold. Gentagen ulydighed mod fattigforvalteren
kunne straffes med indtil 6 gange 5 dages vand og brød eller korporlig
tugtelse. De fattige var umyndige, og fattigvæsnet kunne disponere
over deres evt. ejendele.   

Gørresmark

I løbet af 1853 – 54 indrettedes
arbejderanstalten på Gørresmark.
Gården tilhørte den Petersenske stiftelse ved Seminariet, men blev
forpagtet bort til byen for 50 år. Bygningerne brændte i 1847, og
genoptages først i 1853 af byen.

De fattige var forpligtede 

  • til at bruge sine Kræfter
    til Nytte for Anstalten i det Arbejde som anvises dem. Dette Arbejde
    udføres i reglen paa selve Anstalten. Fattigkollegiet kan imidlertid
    ogsaa udleje voxne Lemmer, og tilfalder da den fortjente Løn Anstalten

 

De fattige måtte ikke forlade anstalten
uden særlig tilladelse og denne blev som regel kun givet i tidsrummet
søn – og helligdage mellem kl. 13 og 19.

Antallet af fattige på Gørresmark
lå i 1855 omkring 30 voksne og 10 – 12 børn.

På omtalte udstilling lå 

reglerne fremme, men også spiseregelementet  fra 1856.  

  • Morgen og Aften: Kogt
    øl blandet med mælk og grød, dertil et stykke smørrebrød
  • Mandag, torsdag og lørdag
    til middag: Boghvedegrød kogt i sød mælk, dertil mælk eller
    øl.
  • Tirsdag og fredag: Vælling
    af boghvedegrød og kartofler, dertil melsovs med smør.
  • Onsdag og søndag: Kål
    med kartofler og brød dertil kød eller flæsk.
  • Tillæg for udearbejdende:
    Saltet fisk eller kød afvekslende med melspise

Velbekomme.  

Tønders By legater

Der findes næppe en by af Tønders
størrelse, der har så mange legater. Det var en modesag for de rige
at stifte legater til de fattige. Men vi må heller ikke glemme, og
det gør historikere ofte, at mange piger blev handikappet af at kniple.
Vi har tidligere i artikler omtalt disse legater. Men legaterne er også
en vigtig kilde til Tønders historie.  

Håndværk

Håndværkerne var indtil forrige århundrede
organiseret i lav, som var sammenslutninger af mestre med det formål
at regulere arbejdet inden for de enkelte håndværk. I Tønder

fandtes en række håndværkerlav. Blandt de vigtigste var skomagernes,
skrædderens, rebslagernes
og bødkernes.
Men der var også bagerne, slagterne, smedene, snedkerne, bogbinderne,
glarmestrene, tobaksspinderne
og væverne
havde deres lav. Disse mange lav vidner om, at Tønder
havde en betydelig håndværkerstand,
som havde gode afsætningsmuligheder i by og opland. (Se artikel:
Handel i Tønder indtil 1864).
 

Skomagerlavets skrå 
(1635)

Skomagernes Lav
var som regel et af de største og vigtigste, om ikke den allervigtigste.
Fra Tønder er der bevaret en lavsskrå
fra 1635 i kopi. I begyndelsen af 1600 – årene havde både kongen
og hertugen ophævet lavene. De var blevet alt for dominerende og havde
virket hæmmende på den økonomiske udvikling.

Men denne fuldstændige ophævelse førte
andre ulemper med sig, og derfor så såvel konge som hertug sig
nødsaget til at genindføre lavene i moderet form.

En række nye, reviderede lavsskråer
udstedtes i 1630’erne. Deriblandt var skråen for Tønder Skomagerlav,
givet af Hertug Frederik den 20. april 1635.  

§ 4 omhandler mesterprøven, der omfatter
fremstillingen af et par rytterstøvler, et par dobbeltsåler og et
par sko. § 6 vedrører lavssammenkomsterne, hvor lavsbrødrende for
at undgå ulykkelige episoder ved øldrikningen kan blive afkrævet
deres knive og dolke. § 8 omhandler medlemmernes tvungne deltagelse
og medvirken ved en lavsbroders begravelse.  

Fortegnelse over skomagere (1760)

Fortegnelsen indeholder navne på 
36 skomagere, hvortil kommer fire skomagerenker, der ikke mere driver
håndværket. I fortegnelsen nævnes to frimestre, Lorentz Mathiesen

og Hans Møller. Skomagerne nærede angst for, at der skal koncessioneres
flere frimestre.  

Skomagerlavets protokol (1821
– 72)

For de mange tønderske håndværkerlav
findes på Landsarkivet
kun en lavsprotokol, nemlig: Das löbliche Schumacher Amts
– Buch.
Bogen omfatter tiden 1821 – 72 og medtager kun beslutninger
om optagelsen i lavet. På de udstillede sider, drejer det sig om skomagersvendene
Johann Heinrich Gottlieb Norden

og Johann Christian Gregersen,

som efter at have præsteret mesterstykket blev optaget i lavet.  

Smedelavets skrå 
(1648)

Smedlavet omfattede såvel grovsmede,
kleinsmede
som knivsmede
og sværdfegere. I § 1 står anført, at man skal præstere
troværdige beviser for, 

  • dass er aus einem ehrlichen
    Bette echt und recht gebohren,

    og at han i øvrigt er uberygtet.

 

Væverlavets skrå 
(1844)

Betingelserne for at blive optaget er
nu blevet stærkt modereret. Nu skal man bare forevise lærerbrev og
dokumentere, at man har arbejdet i mindst fem år som svend og været
på vandring mindst et år.  

Protokol for Tønders svendelav (1777
– 1874)

Også håndværkssvendene havde deres
sammenslutning. Formålet var at yde understøttelse til nødlidende
kollegaer og af selskabelig karakter. Til det sidste formål ejede
svendelavet
i 1780’erne: 

  • 1 sølvvelkomst, 8 sølvbægere,
    2 sølv ”Glücksbecher”, 1 tinvelkomst, 2 tinkander, 14 tinbægere,
    1 hornbægere.

 

Endvidere ejede lavet 1 fattigbøsse.
Lavets embedsmænd var forstander og krofader
Alt Gesell. Der holdtes årligt tre officielle krodage, nemlig

ved påsketid, St. Hans og Mikkelsdag.  

Handel, søfart, industri
m.m.

Skibbro – regnskab (1714
– 22)

Der findes kun få minder fra byens
storhedstid som havneby. Fra 1722 findes en indtægts – opgørelse
af bropenge. Endvidere findes saltkommisær Wichmanns
afregning for saltindførelse over skibbroen 1719 – 22. Han har i
disse år indført i alt 4050 tdr. salt og skal af hver tønde betale
6 penning = 126 mk. 9 sk.,hvilket afrundes til 100 mk.

Protokol over hjemmehørende skibe
i Tønder (1812 – 40)

I denne protokol kan ses, at købmand
Andreas Petersen
har ejet en pram på 5 kommercelæster. Skibet
er bygget i Rudbølkog 1791. Den overvintrer ved Sønderport,
og har en besætning på 2 mand, skipper og matros. På fortegnelsen
kan desuden ses, at der i 1820 – 21 var ret stort skib på 15 kommercelæster
og med en 5 mands besætning hjemmehørende i Tønder.  

Takstreguleringer

I Tønder

findes en række takst – formularer
i forbindelse med havne – og brotaksten.
Det var blandt for varer udlosset fra skibbroen. Således fastsatte
Christian den ottende
den 27. juli 1841 nye havne – og brotakster
for Tønder.  

Kniplingshandlere fritages for licensafgift

Kniplings – industrien begyndte
i slutningen af 1500 – årene på Tønder
– egnen.
Den kulminerede i 1700 – årene. Den bragte stor rigdom
til mange kniplingshandlere. Kniplingskræmmerne var så privilegerede,
at de skulle fritages for betaling af licens m.v.  

Skiftebreve

Kniplingskræmmerne var ofte velhavende.
De havde store muligheder for at give penge til velgørende formål.
Wilhelm Garmsen
hørte ikke til de helt store kniplingskræmmere.
Men han efterlod ved sin død en ikke ubetydelig formue. På den omtalte
udstilling kunne de besøgende se hans skiftebrev, der fyldte mere end
239 sider. Opgørelsen over hans aktiviteter udgjorde 35,.244 mk. 10
sk. Passiverne udgjorde 1.952 mk. Skiftebreve giver ofte vigtige kulturhistoriske
oplysninger om inventar og beklædning.   

Indberetninger vedr. fabriksvirksomhed
(1836 – 1866)

Der skulle indberettes til den slesvig
– holstenske regering, senere til det slesvigske ministerium.
En tabel fra 1837 afslørede, at der kun var en enkelt kniplingskræmmer,
Johan Hanquist
tilbage. Tobaksfabrikkerne

var kun små. Den følgende cikoriefabrik
beskæftigede kun to voksne og 2 børn. Cikorierødderne
blev dyrket af fabrikanten, Andreas Petersen,
bymarken og dels af beboerne i nabolandsbyerne. Der var ikke
så meget fabriksvirksomhed i Tønder
på daværende tidspunkt.  

Krav om flytning af

cikoriefabrik (1834)

Apoteker L.I. Lorentzen, skorstensfejer
Pardei, slagtermester N. Specht, guldsmed N. Petersen og bogbinder Ernst
Jacobsen
klagede den 17. oktober 1834 til magistraten over gæstgiver
Andreas Petersens Cikoriefabrik.

De anså, at dens beliggenhed i byen udgjorde en fare. Andreas Petersen
afviste i lang redegørelse, dateret den 25. oktober klagen. Bystyret
bifaldt, at fabrikken blev liggende, hvor den var.  

Forhandlingsprotokol for Tønder Industriforening
1862 – 1913

I 1850’erne tiltager antallet af fabrikanter

i Tønder. Man besluttede derfor i 1862 at oprette en industriforening.
Hovedopgaven var at oprette en søndagsskole til uddannelse af lærlinge.
En anden opgave var at arrangere industriudstillinger. Stiftende generalforsamling
blev afholdt den 25. januar 1862 efter et par forberedende møder. Foreningens
første formand hed J.A. Bødevadt.  

Kvæg 
– og Kræmmermarkeder (1704)

Kvæghandelen betød meget for Tønder.
Ofte kom handelsmænd langvejs fra. Derfor var tidspunkterne for disse
markeder nøje planlagt. Ved en resolution af 22. oktober 1704 fastsatte
formynderregeringen for Hertug Carl Frederik
tidspunkterne for de tre årlige kvæg – og hestemarkeder. (Pinse,
Bartholomæus og Mikkelsdag)
og for de årlige Krammarked (Mikkeldag).
Christian August
og den ene af formynderne underskrev selvstændig
dokumentet.  

Vognmandslavets vedtægt (1685)

Bystyret fik ordnet det således, at
der blev oprettet et vognmandslav.
I Tønder. Der var forskellige problemer med fragtmandskørslen.
Alle der ønskede at drive fragtmandskørsel i Tønder
skulle herefter være medlem af lavet. Denne vedtægt blev konfirmeret
den 22. december 1685 af Christian den Femte.  

Nedlæggelse af Apoteket (1624)

Borgmester og råd havde ansøgt Hertug
Frederik
om, at det i Tønder

oprettede apotek igen måtte blive nedlagt. Kræmmerne var meget tilfredse
med apotekets privilegium på handel med krydderier. Hertugen afviste
ved resolution af 20. februar 1624 ansøgningen. Han indrømmer dog
samtidig, at borgerne har ret til at handle med krydderier også i lille
vægt og til pennings – værdi. Borgerne behøvede ikke at være bange
for, at apoteket ville få yderligere privilegier.  

Land
– und Deichregister (1562)

Tønder
havde en forholdsvis stor bymark.
Borgerne drev derfor også landbrug i ret betydelig udstrækning. På
den omtalte udstilling vistes første side af Jordebogen
fra 1562, hvori hver borgers andel i bymarken er anført.

Man har brugt et meget gammelt bind,
hvor der er blade af et middelalderligt kirkeligt håndskrift. Historikere
spørger sig selv, om dette mon stammer fra Franciskanerklosteret?  

Malebog for Tønder Vandmølle (1744)

Slotsvandmøllen
lå på amtsgrund. Men i 1744 overtog Tønder
By
møllen i forpagtning. Fra nævnte år findes en række malebøger
opbevaret i Tønder Byarkiv.
Af disse Malebøger kan ses, hvor meget Tvangsmølle
– gæsterne
i by og herred fik malet af de forskellige kornsorter.  

Borgerskab og Dagligliv

Erhvervelse af borgerskab

Af byens forskellige grupper af indbyggere
var borgerne den vigtigste. Udtrykket borger
brugtes kun om dem, der havde aflagt borgereden og dermed fået del
i de borgerlige friheder og rettigheder. Embedsmændene var fritaget
for at aflægge eden og betale den dermed forbundne afgift til byen.
Man er således i besiddelse af Borgerskabsprotokollen.  

Skatteregnskaber

I Tønder Byarkiv

findes en lang række skattelister, hvor man kan få et billede af de
byrder, der gennem tiden har påhvilet borgerne. Blandt disse er
Martini Skatteregnskabet
fra 1639. De her indkommende penge gik
oprindelig til lønning af kirke – og skolebetjente, samt nattevægterne.
Fra 1664 findes skattemandtaller
fra Månedsskatten. Disse skatter blev betalt en gang om måneden.
Senere blev det til 8 gange årligt. Byens to største skatteydere var
i 1764 Jacob Richtsen og borgmester Carstensen.
Begge to betalte 27 mk. Man havde også et begreb, der hed Kopf
– Rang – und Charaktersteuer

fra samme år.  

Betaling af stadsmusikant (1670)

Byen havde i hvert fald fra begyndelsen
af 1600 – årene og indtil sidste halvdel af 1800 – årene haft
en stadsmusikant, ligesom man også havde en stadskok. På omtalte udstilling
vistes et bestaltningsbrev fra 1670 for Jacob Kloos,
der stammede fra Wilster. Bestaltningsbrevet opregner musikernes
forpligtigelser: 

  • Hver højtid, nemlig jul,
    nytår, påske og pinse skal han om morgenen kl. 4, og kl. 4 om aftenen
    i vintermånederne kl. 8, om sommeren kl. 9 med zinker og basuner fra
    kirketårnet blæse en til højtiden passende
    salme.
  • Efter gudstjenesten skal
    han på de nævnte festdage spille med trompeter.
  • Til medhjælpere skal han
    mindst have en dygtig svend og en lærling.
  • I
    øvrigt skal han med henblik på valg af melodier rette sig efter kantoren.
  • Han får i vederlag
    årligt 20 rdl. Af Bykassen og 2o rdl. Af Kirkekassen, ligesom han får
    alle accidenter, som hans forgængere har haft.

 

Skyttelavets skrå 
(1693 – 1731)

Christian den Sjette
konfirmerede den 19. oktober 1731 Skyttelavets Skrå

af 1693. Skråen har i alt 20 paragraffer, hvori der gives nøje
anvisninger på, hvorledes skyttebrødrende skal opføre sig. Foruden
de i § 5 nævnte æresbevisninger fik skyttekongen i Tønder
et års frihed for alle borgerlige byrder, såsom at betale skat og
deltage i indkvarterings – byrderne.  

Brandvæsen (1768)

Brandkatastrofer hærgede med mellemrum
byerne i ældre tid. Da bygningerne lå tæt og slukningsmaterialet
var primitivt, nedbrændte ofte hele kvarterer på en gang. Således
brændte i 1725 næsten en fjerdedel af byen. Ved den nye brandforordning
i 1731 blev stråtage forbudt. I 1768 blev det derfor anskaffet en ny
sprøjte. Byen havde indhentet tilbud. (Se artiklen: Brand i Tønder)  

Folketællingslister (1769, 1845)

Gennem disse lister kan man danne sig
et begreb om befolkningen i de forskellige kvarterer og deres boligforhold.
Det patrialske forhold, der herskede mellem håndværksmsteren
og hans lærlinge, forstod man nu bedre. Det var nemlig skik og brug,
at svendene og lærlingene boede i mesters hus.  

Værtshus med omrejsende teatre(1815
– 1830)

På byens mange kroer og værtshuse
har det været et meget muntert liv. Når et omrejsende teaterselskab
eller en e gruppe artister kom til byen, blev stemningen yderligere
animeret. Der findes plakater fra den tid. I Tønder
har været spillet: 

  • Hamlet: Ein altdeutsches
    National – shauspiel nech Shakespeare von Schröder bearbeitet.

 

Også et vokskabinet
gæstede i 1819 byen. Her kunne man for 8 sk. Se de fleste af tidens
fyrster og mod ekstra betaling eine schlafende Venus.  

Forbudte viser (1830)

I anledningen af Mikkelsmarkedet
i 1830 udfærdigede politiet en fortegnelse over tilladte og forbudte
viser for at kunne føre kontrol med de omrejsende musikanters salg
af viser i skillingstryk. Mange af viserne var forbudte.  

Vandforsyning (1843)

Byens vandforsyning skete ved hjælp
af offentlige brønde, hvoraf der i 1781 var 30. Vandets beskaffenhed
var nu ikke helt i orden. Vandet kunne: 

  • vel bruges til Madlavning
    og Ølbrygning, men ikke til Thevand eller Vadsk.

 

Til hver brønd hørte en række interessenter
og en opsynsmand. På grund af gadernes brobelægning i 1843 blev en
lang række brønde nedlagt.  

Regnskab for gasværket (1870)

I 1865 stod det kommunale gasværk færdigt,
men i de følgende år måtte det udvide flere gange, da behovet viste
sig at være større end den oprindelige kapaticitet.  

Seminaristerne glade liv

Seminaristerne var et opmuntrende indslag
i borgerskabets virke. Det vidner blandt andet elevforeningen Enighedens
protokol Allehåndebog om.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Tønder

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Kilde til Tønders Historie
  • Brand i Tønder
  • Carsten Richtsen og Digegrevens
    Hus
  • Dagligliv i Tønder 1910
    – 1920
  • De første mennesker i
    Tønder
  • Fattige i Tønder
  • Glimt af Tønders Historie
    1700 – 1900
  • Handel i Tønder indtil
    1864
  • Henrettet i Tønder
  • Hertugen af Tønder
  • Lov og ret i Tønder
  • Minder fra Tønder 1864
    – 1910
  • Musik i Tønder 1
    – 4
  • Studehandel i Tønder
  • Ture i Tønder1
    – 4
  • Tønder i 1600
    – tallet
  • Tønder Statsseminariums
    Historie
  • Tønderkniplinger
  • De stakkels Kniplepiger
  • Tønders Historie
    – fra begyndelsen
  • Vajsenhuset i Tønder
  • Åndens folk i Tønder
  • og mange flere artikler
    fra Tønder

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder