Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Kilder til Tønders Historie

Maj 15, 2011

Byarkivet var ved at blive helt
ødelagt. Det lå på et fugtigt loft. Senere lå 
det gemt væk i en kælder. En udstilling i 1963 viste nogle af Tønders
historiske klenodier. Læs om en tysk skolemester, der ikke kunne regne.
En rektor flygter fra pesten og bliver fyret. Der er slåskampe om stolene
i kirken. Bødelen sender en regning. Borgmester Witt flygter fra byen
og efterlader sin garderobe. Tønder mistede sine privilegier, fordi
man jagede Hertugens kvæg væk fra bymarken
 

Tønders Byarkiv reddet

Mange kilder er gået tabt til belysning
af Tønders historie. Men meget er også bevaret. At historikere
så har fået forskellige historier ud fra disse kilder, gør det ekstra
interessant. Der findes jo også forskellige fortolkninger af bibelen.  

I 1963 var der på Tønder Museum
en interessant udstilling arrangeret af Landsarkivet.
Udstillingen varede kun et par dage. Men her havde man mulighed for
at se sande klenodier af kilder til belysning af Tønders farverige
historie.
 

Landsarkivet
havde i 1961 lavet en lignende udstilling til belysning af Aabenraas
historie.

Men mon ikke Tønder
har Sønderjyllands bedst bevarede byarkiv? Man har ikke altid
bevaret dette guld på en værdig måde.

I mange år befandt disse klenodier sig
i fugtige lokaler først på loftet af den gamle kommuneskole
i Richtsensgade, senere i en kælder på Alexandrineskolen.  

Når arkivet er bevaret i dag, ja så 
er det takket være to mænd, lærer W. Nannsen
og dr. Ludwig Andresen. De havde en stor interesse i Tønders
historie. De fik i december 1945 Tønders
byarkiv deponeret på Landsarkivet.

Her blev de vigtigste og meget skadede arkivalier konserveret.  

  • Dette er første afsnit
    af Kilder til Tønders Historie. Andet afsnit kan du læse i Flere kilder
    til til Tønders Historie.

 

På den omtalte udstilling blev
blandt andet de følgende arkivalier fremvist:  

Byret og privilegier

Under hertug Abel

fik Tønder by i 1243 en afskrift af Lübecks byret
med gyldighed for Tønder. Og dette kan vi sikkert takke munken
Broder Reinhard
for.  Han bliver også nævnt i indledningen.
Det originale manuskript er forfattet på latin, og opbevares på
Det Kongelige Bibliotek.
Det består af 19 pergamentblade, 20 cm
høj og 14 ½ cm brede. Håndskriftet er udfærdiget af Lübecks
byskriver, Henrik Brunswich.
 

På håndskriftets side 2 fra omkring
1300 findes en fortegnelse over de borgere, der på den ene eller anden
måde havde overtrådt bestemmelserne.  

  • en havde vanhelliget kirkegården
  • en havde trukket kniven
  • en havde handlet ulovligt
    med sild

 

Byretten oversættes på 

plattysk

På Det kongelige Bibliotek
findes endnu et manuskript af byretten, nemlig en plattysk oversættelse
fra omkring år 1300. Det findes afskrevet i første bind af Acta
Tunderensia.
Her ses de paragraffer af byretten, der omhandler kvinders
ejendomsret, børns arv og formynderskab. Det fremgår, bl.a. at en
kvinde ikke selv kan disponere over sin ejendom, hverken til salg, pantsættelse
eller gave.  

Stadfæstelse af privilegierne 1354
– 1386 – 1436

Det ældste originale pergament på 
Landsarkivet
vedrørende Tønder By

er Grev Adolph af Holstens bekræftelse af ældre privilegier.
Brevet er givet på Flensborg Slot
”am hiligen dage sunte Nicolawes des higen bischopes,

d.v.s. 1436.

I brevet bekræfter Hertug Adolph,
Grev Adolphs
stadfæstelse af 28. sept. 1386 af hertug Valdemars
privilegier af 11. juni 1354.

Efter hertug Valdemars privilegier
fik borgerne i Lutteken Tunderen

samme rettigheder som Lübecks
borgere. Deres gods i landsbyerne fritages for afgifter, de får toldfriheder
i begge hertugdømmer, og indbyggerne i de omkringliggende herreder
må kun handle i byen. Alle smede, tømrere, skomagere og buntmagere
i disse herrreder skal inden seks uger flytte til byen. Der må dog
blive en håndværker af hver slags i hvert herred.  

1484: Kong Christian den Første

I Tønder
sørgede man straks ved regentskifte at få privilegierne bekræftet.
Den ældste af disse konge – bekræftelser, er fra Christian den
Første.
Dokumenterne er forfattet på plattysk og første linie
lyder således:  

  • Wii Christiernn van Gades
    Gnaden to Denmarcken, Sweden, Norwegen, der Wende unde Gotten Koningk,
    hertoge to Slezwick.

 

1522: Privilegierne inddrages

Det som borgerne frygtede, skete i 1522.
Byret og privilegier blev sat ud af kraft. Årsagen var sådan set lille.
Hertug Frederik
havde på Vestermarken
uden for byen sat kvæg på græs. Byens råd og indbyggere havde drevet
dette kvæg væk. Det var hertugen blevet meget fortørnet over. Byen
måtte bede om nåde. Da hertugen kom til Tønder
blev privilegierne og byretten igen sat i kraft. Det skete den 17. september
1522.  

1589: Hertug Philipp bekræfter privilegierne

I 1580 delte den danske konge og hertug
Adolf
efter hertug Hans den
Ældres
død, hans besiddelser. Blandt de dele, der tilfaldt hertugen,
var Tønder amt og by. Dette forblev under de gottorpske hertuger
til indlemmelsen 1721.  

1630: Overholdelse af byens privilegier
indskærpes

De omkringboende forsøgte på alle
områder at undgå Tønders
privilegier. I 1609 havde det været nødvendigt, at forbyde Ulvegades

beboere al handel med okser, korn og andre varer samt maltning og brygning.
Det blev indskærpet, at amtmand Wolff Blome
skal føre opsyn med, at disse forbud overholdes. Han skulle også sørge
for at konfirskere ulovligt brygget øl m.v. Ulvegade (Uldgade)
lå dengang uden for byjurisdiktionen.  

Enevoldskongernes bekræftelser

Op gennem historien fortsatte konger
og hertuger med at bekræfte byrettens privilegier. Til dette brugte
man kostbart pergament. For mindre vigtige ting, var man gået over
til papir. Det vedhængende vokssegl blev erstattet af laksegl eller
store papirsegl.  

Byens styre og
øvrighed

ca. 1560: Byskrå 

Byskrå 

(Bursprake) er en slags ordensreglement for byens borgere. Her er
bl.a. regler for bagere og bryggere, der skal holde mål og vægt. Der
er bestemmelser om, at borgere, der ønsker at optræde i overdådige
klæder med guld og sølv. Det spørgsmål måtte man selv afgøre med
sin pengepung. Men skete der overdrivelser, måtte den enkelte af med
mere i afgift.  

1842
– 1851 Forhandlingsprotokol for Magistrat og Deputeretkollegium

Forhandlingsprotokollerne for bykollegierne
er kun bevaret fra 1832. Der findes ganske vist fra 1715 nogle meget
summariske diarier – dagbøger over de to kollegiers fælles
beslutninger. Selv så vigtige forhandlingsprotokoller passede man ikke
på i Tønder. En konservering har nu forhindret yderligere beskadigelser.

Fra et møde den 28. juni 1851 bliver
der brugt en vending, hvori der bliver anført, at flere af byens borgere
havde deltaget i et oprør.
Mod dette sprogbrug protesterede kæmner Todsen.

Han anførte, at han kun havde adlydt den til enhver tid siddende landsregering.
Han blev understøttet af flere af mødedeltagerne. Derfor blev formuleringen
om, at der havde været oprør
slettet.  

1727
– 1737 Relationsprotokol

Byens Relationsprotokoller
fra 1727 giver et godt indblik i byens forhold. Relationsprotokollerne
er kopibøger over breve, der er udsendt fra byens forvaltning til overordnede
myndigheder og til private.

På den nævnte udstilling var bl.a.
gengivelse, der omhandlede gilder og lav, og om antallet af håndværkere
inden for hvert lav.  

Acta Tunderensia

Det var vigtigt for byadministrationen
at have de vigtigste bestemmelser og privilegier vedrørende byen og
dens borgere samlet og let tilgængelige. I dette øjemed udarbejdedes
i 1700 – årene Acta Tunderensia.
Her er gengivet en lang række vigtige aktstykker. Dette har været
en meget værdifuld kilde for byens historikere. Det har været meget
forudseende, idet en masse af de omtalte skrivelser er blevet så ulæselige,
at de med tidens tand er blevet ulæselige.

Acta
Tunderensia
har oprindelig omfattet 5 bind. Men nu er der kun to
stk. bevaret, nemlig bind 1 og 5. Hvor er det ærgerligt, at vi ikke
har alle fem bind!  

 
Byregnskab

Byen havde to regnskaber, Stadtrechnung

og kæmneregnskabet. Det ældste byregnskab er fra 1606. Her
kan man bl.a. se, hvad det kostede at vedligeholde byens huse, byporte,
broer, diger skoler m.m.  

Kæmnerregnskab

Kæmnerregnskabets
indtægter beløb sig i 1596 til i alt 140 mark 14 sk. Udgifterne var
på 135 mark 13 sk. Indtægterne stammede i 1596 i det væsentlige fra
humlekærrer.
Senere opkrævede kæmneren afgifter for udlejning
af rådhuset til gilder, af måletønder, stadepenge, bryllupspenge,
leje af byens huse, landleje m.v.  

Borgmesterindsættelser/fyringer

Der findes interessante dokumenter vedr.
borgmesterindsættelser m.m. Herunder er Hertug Johan Adolfs

originale udnævnelse af Jørgen Beyer
til borgmester 1613.

Et dokument fra Christian den Syvende
bekræfter den 9. april 1790 magistratens valg af rådmand Carsten
Richtsen
til borgmester. Et dokument bekræfter også Carsten
Richtsens
afskedigelse i nåde
den 12. april 1812.  

Borgmesterens garderobe

Under de urolige forhold under treårskrigen,
virkede en slesvig – holstener ganske kort tid som borgmester
i Tønder. Denne Hr. Witt
måtte den 18. juli 1850 så hovedkulds forlade byen, at han ikke nåede
at få sin garderobe med sig. En fortegnelse viser, at han har været
velforsynet med beklædningsgenstande. Han må have været indstillet
på et længere ophold i byen. Witt
blev for øvrigt afløst af den kongetro Drøhse.  

Bysekretærens embedsed  (ca.
1800)

Før Bysekretæren (også
kaldet Byskriveren)
kunne tiltræde sit embede, måtte han aflægge
en højtidelig ed på, at han omhyggelig ville udføre sine embedspligter.
Han skal bistå borgmester og råd i alle forefaldende forretninger
og optræde over for dem med tilbørlig ærbødighed. Han skal indfinde
sig til rådsmøderne og omhyggeligt protokollere, hvad der sker i by
– og retssager. Han skal føre byens skyld – og panteprotokol. Og
sandelig måtte han ikke røbe, hvad der besluttes i rådet.  

Bysekretær og Borgmester (1784)

Bysekretær G.F. Horup var udset
til at være rådmand efter afdøde Christian Petersen.
I den anledning måtte han den 28. april 1784 over for magistraten afgive
en højtidelig erklæring om, at han aldrig, hverken direkte eller indirekte
ville bestræbe sig for også at blive borgmester samtidig. Men da
C. Richtsen
i 1812 trak sig tilbage fra borgmesterstolen, udnævnte
kongen uden hensyntagen til magistraten Horup

til at være borgmester. (Se artiklen Carsten Richtsen og Digegrevens
Hus)
 

Byfoged (1606)

Byfogeden
var hertugens repræsentant i byen. Han fungerede som politimester,
der skulle opkræve bøder til hertugen. Byfoged Hans Jørgensen
var dog kommet i konflikt med borgmester og råd i anledning af nogle
pålagte bøder. Hertugen forordnede derfor i 1606, at borgmester og
råd skulle føre tilsyn med, at politiforordningen skulle efterleves
i alle punkter, men ikke med større flid end hidtil. Byfoged hans
Jørgensen
skulle derefter uden persons anseelse opkræve til hertugen
de i forordningen specificerede bøder. I en lidt umotiveret tilføjelse
siges, at byfogeden og hans familie m.h.t. klædedragt og andet som
bestemmes i politiordningen skulle være lig med rådmændene.  

Skarpretter udnævnelse (1616)

Ved erklæring af 30. juli 1616 overtog
Christian Volckers
fra Neu Brandenburg,
nu skarpretter i Ribe, fra Bartholomæi Skarprettertjenesten
i Tønder og afgiver løfte om, at han vil passe sit embede godt.

Tønder

havde bøddel til 1847  

Skarpretter
– regning (1690)

Mester Eberhardt Asthusen
sendte en regning til byen for henrettelse m.v. af tyven Niels Nielsen
Hovkarl
fra Jylland.

  • Forvisning af torturredskaberne
    2 gange 5 mk. 4 sk.
  • Udført tortur 4 gange
    5 mk. 4 sk.
  • Kagestrygning 5 mk. 4 sk.
  • Hængning 5 mk. 4 sk.

På regningen er også anført en
kande vin. Om det er til den dødsdømte eller bødlen vides ikke. Kigger
man nærmere efter på regningen finder man også poster for brændevin
og tobak til bødelens medhjælpere og 2 kander vin til mester selv.
Jo, der findes mange interessante detaljer i Tønders Retsprotokol.
(Se artiklen Henrettet i Tønder)
 

Retsprotokol (1573)

Tønder
er den by i Nordslesvig, der har de ældste retsprotokoller.
Med enkelte undtagelser er rækken af protokoller bevaret tilbage fra
1573. Disse protokoller beretter om alvorlige forbrydelser. Her kan
læses om dem, der efter Stadsrettens

strenge bestemmelser er blevet dømt til tortur og henrettelser.  

Her kan læses om mindre forseelser,
om injurier og slagsmål. Der er eksempler på uartige piger, der
er blevet forviste fra byen. Interessante enkeltheder forefindes om
dem, der erhvervede borgerskab. Her er anført ejendomshandler og stridigheder
i handels – og håndværkssager.

Retsprotokollerne
er indtil 1612 ført på nedertysk, derefter indtil 1851 på højtysk. 
(Se artiklen, Lov og ret i Tønder)
 

Skyld
– og panteprotokol

I skyld – og panteprotokollen
havde hver ejendom sin mappe, hvor behæftelser, kontrakter og skøder
indførtes. I Tønder, hvor protokollen førtes af bysekretæren

var i ældre tid kun behæftelser indført. Men selv med dette, er disse
protokoller en værdifuld kilde til byens ejendomshistorie. (Se artiklerne
Ture i Tønder 1 – 4)
 

Brandtaksations
– protokoller (1784 – 
1804)

Brandtaksations
– protokoller
giver en kortfattet oplysning om borgernes
huse. Ved hjælp af disse protokoller, der for Tønders
vedkommende begynder 1744, kan man ofte få belyst, hvornår et hus
er bygget. Det kan også være en hjælp, når ejerrækken for en ejendom
skal udarbejdes. (Læs artiklen, Brand i Tønder)  

Byens Kirker

Franciskanerklosteret i Tønder

I 1238 stiftede ridder Johannes Naffnessøn
og hans hustru, Elsiff, et Fransiscanerkloster
i Tønder. Selve stiftelsesbrevet kendes ikke mere. Klosteret
bestod indtil reformationen . I 1530 kom Frederik den Første

til Tønder og hørte en Luthersk
prædiken i klosterets kirke. Den sidste guardian Niels Thybo
anmodede om tilladelse til med sine munke at blive på stedet og holde
gudstjeneste. Men de fik afslag.

Efter at kongen var rejst lod amtmand
Jesper Rantzau
munkene fordrive.

Der findes et pergament

fra klosterets velmagtstid, og som stammer fra 1504. Heri indrømmer
Kong Hans
klosterets ret til 30 – 40 læs træ årligt fra de
kongelige skove i Aabenraa Fogderi.

Kosteret har ligget syd for Skibbrogade
på de arealer, hvor senere Møllevej
og Ulvegade blev anlagt.  

Reformationens indførelse

Noget årstal for reformations indførelse
i Tønder kan ikke fastsættes. Men det nye har langsomt fundet
fodfæste og bredt sig i befolkningen efter 1525. I 1526 skal prædikanten
Hieronimus
have prædiket evangelisk
i Tønder. Den katolske hjælpepræst Johannes Decker
sluttet sig til ham. Indtil 1531 virkede Hermann Schomacher
i Tønder indtil han drog til Niebøl.

I den anledning skrev Frederik den
Første
den 11.november til byens råd om i stedet at indkalde den
i byen fødte Mathias Johannis –
eyn temelicher guder evangelischer predicant.

Rådet fulgte kongens anbefaling. Dette meget ødelagte papir findes
stadig.  

Skt. Nicolai og Skt. Laurrntii Kirker

Foruden kirken, der var tilknyttet klosteret
og viet til Jomfru Maria, fandtes endnu to kirker i Tønder.
Ældst var Skt. Laurentii Kirke,

som lå i Vestergade (31 – 35)med kirkefård langs denne gades
nordside og som blev nedbrudt efter reformationen. Den anden middelagtige
kirke var viet til Skt. Nicolai,
de søfarendes helgen. Den lå der hvor Kristkirken
nu ligger. Tilbage er kun tårnet, opført omkring 1520. Den øvrige
kirke blev nedbrudt omkring 1589. På den omtalte udstilling blev en
skrivelse vist frem af Laurens Ditthmer,
sognepræst i Hellevad. Han bevidner, at i hans ungdomsdage forefandtes
Skt. Laurentii Sognekirke
samt Skt. Nicolai Kapel.

Brevet er dateret allehelgensdag 1563.  

Kristkirken

Til afløsning af den nedrevne Skt.
Nicolai Kirke
opførtes 1591 – 92 i løbet af godt et år en ny
kirke. Den 4. oktober 1592 blev den højtideligt indviet. Bygningsregnskaberne
er ikke bevaret, men fra 1591 er bevaret en regnskabsbog over gaver
og legater til den nye kirke. En del af pengene blev skaffet til veje
fra andre byer.  

Den gamle kirkeklokke omstøbes (1617)

Mellem byen og Lucas Brandt
– Büchsenschütz und Klockengieser

i Husum afsluttedes den 11. februar 1617 en kontrakt om en ny
klokke. Med borgernes hjælp skulle han nedtage den gamle og transportere
den til Husum, hvor den i overværelse af to borgere blev omsmeltet.
I arbejdsløn skulle have 4 sk. Lybsk pr. pund samt 2 rosenobel i foræring.
Da den ny klokke var større, fik han desuden 10 sk. pr. pund overvægt.  

Kirkeregnskab (1661)

De bevarede kirkeregnskaber giver et
godt billede af kirkens tilstand gennem århundreder med et utal af
småreparationer. I 1661 blev hvælvingerne repareret, kirken malet
og en glarmester var var også på arbejde. I 1662 blev et nu forsvundet
benhus forsynet med teglsten og så fremdeles. Da kirkeregnskaber rækker
længere tilbage end kirkebøgernes vielses – og begravelseregistre
kan deres regnskaber vedrørende begravelser og kloakering ved bryllup
give oplysninger om borgerskabet, som ikke findes andetsteds.

(Læs artiklerne: Kristkirken i Tønder
og Åndens folk i Tønder)  

Plan over Kristkirken (1787)

På omtalte udstilling blev der
fremlagt en plan af Niels Petersen Holmers.

Den viste en plan over kirken med kirkegård og begravelsespladser.
Her kunne man se, hvordan byens bedre borgerskab har haft arvebegravelser
i kirken. Her kunne man også se de forskellige indgangsdøre til kirken,
Brudedøren, Amtmandsdøren,
og Præstedøren.
I kirkens nordside havde kvinderne deres pladser, mod syd mændene.
Nord for kirken boede provst, præst, rektor og skrivemester. Endelig
Latinskolen her. På Schinder
– Erde
havde latinskole – eleverne deres legeplads.  

Stolestaderegister

I tilknytning til planen over kirken
vistes her en side af et stolestaderegister. Hver person eller familie
havde sin faste plads – sit stolestade. For denne blev der betalt
en afgift til kirken. Ved en persons død blev den ledige plads som
regel købt af en slægtning. På den måde sikrede kirken sig en ikke
ringe årlig indtægt.

Imidlertid havde ordningen den ulempe,
at der ofte opstod stridigheder, ja til tider ligefrem slagsmål om
stolestaderne. Det ældst bevarede stolestaderegister fra Kristkirken
er fra 1595.  

Præstens indkomster

Kirkens embedsmænd havde mange former
for indkomster. De forekom ofte i form af naturalier eller penge, gebyrer
for kirkelige handlinger m.m. På udstillingen blev der vist:

  1. Om søndag i kirken efter
    højmesse, i stilhed eller under afsyngelse af en enkelt salme 6 mk.
  2. På en hverdag i kirken kl.
    12 middag med vielsestale 6 mk. Hertil kom, at samtlige gæster ved
    bryllupsmåltidet skulle give offer

    til præsten.

  3. Hjemmevielse, tidspunktet
    fastsættes af brudeparret. Ikke under 5 rdlr. Og offer fra alle gæsterne.

 

Kirkebøger

Kirkebøger høre til de mest benyttede,
når man vil søge tilbage til ens rødder. Kirkebøgerne er for de
fødtes vedkommende bevaret helt tilbage til 1653. Begravelsesregistrene
begynder først 1740. Vielsesregistrene begynder 1763. De sønderjyske
registre kirkebøger fra 1763 giver ofte en fyldig beskrivelse af de
afdøde.  

Skolevæsen

Den tidligste underretning om skolevæsen
i Tønder stammer fra årene omkring 1500, hvor kapelanen nævnes
som skolemester. Ved kirkeordinanserne 1537 og 1542 foreskrives latinskoler
i byerne. De lokale myndigheder skulle drage omsorg for, at også børn,
der ikke vil lære latin, skulle undervises.

Til almindelig undervisning bestod en
række små – eller vinkelskoler, der dog blev forbudt i
1542. Folkeskolen, også kaldet den tyske skole som i modsætning
til den latinske skole, blev ledet af en tysk skolemester, der samtidig
var degn. Latinskolen blev ledet af en rektor og blev ofte benævnt
rektorskolen.

Disciplene skulle, foruden at passe deres
skolegang også synge i kirken. De skulle også pynte kirken,
når hertugen var på besøg.  

Rektor Laurentius Thomæus afsættes

I 1596 fik Kristkirken
sit orgel hos Matthias Mahn

i Buxtehude . Den første organist blev latinskolens lærde rektor,
magister Laurentius Thomæus.
På hans epitafium i kirken findes
en lang række latinsk beskrivelse af hans liv og arbejde.

I vinteren 1602 – 03 hærgede pesten
i Tønder, og rektor fortrak sammen med amtmand Blomes
børn og enkelte andre elever til Løgumkloster.
Dette bevirkede, at rådet, da han afslog at vende tilbage, at de afsatte
ham.

I sit brev anfører rektor, at kantoren
meget vel kunne passe skolen så længe da kun få børn var blevet
tilbage i byen.

Amtmanden beskyttede rektor og indstillede
til Hertug Adolf, at afsættelsen skulle kendes ugyldig. Hertugen
fulgte amtmanden, og Thomæus
virkede som rektor indtil 1618.  

Arendt Høyer bliver
”tysk skolemester”

Også med den tyske skolemester
havde rådet sine besværligheder. I 1616 var Arendt Høyer
fra Kiel blevet kaldet og i svarskrivelsen lover han at forvalte
skole – og degnetjenesten således, at det høje råd og alle andre
skal være ham venligt stemt.

Det blev de nu ikke. Han viste sig, at
være så slet en lærer, at byens borgere sendte deres børn i
skole i Rørkær. Det følgende år prøvede man hans kundskaber,
og det viste sig, at han ikke duede til at regne. Så han blev omgående
afskediget.

Men skrivekunsten, der overbeviste rådet
i første omgang beherskede han næsten til fuldkommenhed.  

Denne artikel fortsætter med anden
del under titlen Flere kilder til Tønders historie
 

Kilde:

  • Se Litteratur Tønder

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Flere
    kilder til Tønders Historie
  • Brand i Tønder
  • Carsten Richtsen og Digegrevens
    Hus
  • Henrettet i Tønder
  • Hvor er det gamle Tønder?
  • Lov og ret i Tønder
  • Ture i Tønder 1 -4
  • Tønder i 1600
    – tallet
  • Tønder Kristkirke
  • Tønderhus
    – Slot, borg og fæstning
  • Tønders Historie
    – fra begyndelsen
  • Æ Kachman i Tynne

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder