Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Sabotage i Tønder

Maj 15, 2011

Æ Lokumsrenser fra Tynne

Den 9. april havde tyskerne medbragt
Panzerzug no. 24.
Den rullede ind på Tønder Station.

Og det ordinære tog fik at vide, at det skulle afvente dette tog.
Panzerzug`s
opgave var blandt andet at spore bomber på jernbanestrækningen.
Og det gik meget langsomt. Om bord var blandt andet en guide, der spillede
Kong Gulerod
over for personalet på Esbjerg Station.  

Man spurgte på stationen i Esbjerg
om denne person. Og lokomotivføreren i det efterfølgende tog kunne
så fortælle, at det var

  • æ lokumsrenser fra Tønder

Dermed var hans rolle sat ud af spillet.  

Skuret med sprængstof

Der var ikke lagt sprængstof ud. Men
man havde vel på en eller anden måde forberedt sig til en krigstilstand.
Således var det i nærheden sporene mod nord og sporene til Højer
anbragt et skur med sprængstof. Dette sprængstof skulle bruges til
bortsprængning af broer. Men en mosebrand den 10. juni 1939 kunne have
skabt store problemer.  

Skuret indeholdt et depot med flere tusind
kilo Areolit og Dynamit. En mosebrand var opstået omkring stedet.
Normalt var stedet omgivet af vand, men langvarig tørke havde fået
vandet til at fordampe. I løbet af ganske få minutter slog flammerne
op omkring skuret,. Området var blevet antændt af en gnist fra et
lokomotiv.

Tilskuerne var allerede begyndt at flygte.
Tønder Frivillige Brandværn
var dog hurtig til stede, og med fare
for sit liv rettede en brandmand vandstrålen direkte mod huset. Den
store katastrofe blev dermed forhindret.  

Første sabotage i Tønder

I begyndelsen var det den såkaldte
Aabenraa – kreds,
der organiserede det illegale arbejde i Sønderjylland.
Det var kredse, der havde udspring i Dansk Samling
og KU.

Man fik også kontakt til den britiske
SOE – organisation.
Dermed fik man adgang til våben og sprængstoffer.  

Den første egentlige sabotageaktion
i Sønderjylland startede faktisk i Tønder.
Og det var i juni 1942, hvor en kommunistisk gruppe gennemførte en
aktion ved Lokomotiv – remissen.
Fra sensommeren 1943 var det borgerlige grupper, som udførte sabotager
med SOE – sprængstof.  

Skrækkens dag i Tønder

Første luftangreb mod et dansk tog fandt
sted den 11. juni 1942 mellem Tønder
og Ribe. Det kostede i alt 8 mennesker livet.

.

Der var 44 Lancaster
– maskiner
med i angrebet, men også 6 Mosquito
– jægere.
Og disse seks fly skulle flyve i to sektioner. De skulle
udføre en afledningsmanøvre på ubådsværfterne i Flensborg.

Kunne de ikke finde målene, måtte de angribe enhver fjendtlig flyveplads
eller andre militære mål i Nordtyskland.  

De tre første fly udførte et vellykket
angreb mod Flensborg. Et fly vendte tilbage til England,
fordi skydækket nåede helt ned til vandoverfladen. De to øvrige fly
fløj videre mod den nordtyske kyst. Over Sild
blev de beskudt. Det ene fly ramte en skorsten ved Emmersbüll.
Det forudsagde mange skader på flyet. Man besluttede derfor, at finde
alternative mål. Derfor gik man nu mod nordøst.

Man var på det tidspunkt ikke klar
over, at man var kommet ud af kurs. Jernbanestationen med forbindelsen
til Sild var nu udpeget som mål.

Men kl. 18.58 var man over Tønder.
Nu besluttede Flight Sergent Roland,
at kaste sine 500 punds sprængbomber. Han ramte dog ikke jernbanestationen
i Tønder, men nogle nærliggende beboelsesejendomme.

Tre bomber blev kastet. Den første bombe
blev kastet foran et lokomotiv, men fortsatte gennem en havemur, over

Jernbanegade. Den rev hele fortovet op, og gennem et plankeværk.
Den røg ind gennem et kældervindue. Den eksploderede først i dyrlægens
kælder. Dyrlægen og hans datter blev dræbt.

Den næste bombe faldt lidt længere
væk, og den tredje faldt helt omme på den anden side af Kongevej.  

Efter at have smidt bombere besluttede
han sig for, at vende næsen hjem med sit ødelagte fly.  

I det andet fly sad Flight Lieutnant
Hughes.
Han havde endnu ikke kastet sin bombelast. Efter få minutters
observation så han sit mål. Det var Tog 2489,
som var afgået fra Tønder

kl. 17.20. Den var kl. 19.10 nået mellem Skærbæk
og Døstrup.

Togføreren og fyrbøderen havde på 
grund af støjen ikke hørt maskinen.

Lokomotivets forreste del ramtes af en
fuldtræffer, og blev sprængt fuldstændig i stykker.

De to mænd i førerhuset blev slynget
ud ved eksplosionen. Lokomotivføreren var dræbt på stedet. Fyrbøderen
døde to dage senere af sine kvæstelser og forbrændinger.  

Det engelske fly styrtede 5 minutter
senere ned ved Rejsby, skudt ned af en tysk jæger.  

Historien gentog sig

Frygtelig at tænke sig, men tre år
senere gentog situationen sig. Natten mellem den 14. og 15. april 1945
Kastede en engelsk flyver en bombe med stationen som mål. Atter ramte
man forbi. Bomben gik direkte ind i det genoprettede hus, Jernbanegade
10.

Bomben gik gennem taget og halverede
nærmest huset. Der var heller ikke denne gang luftalarm. I ruinerne
fandt man fem dræbte og syv sårede.  

Man sprang for livet

Ofte overfløj maskiner stationen om
aftenen og natten, mens vogne blev rangeret. Der måtte ikke bruges
lys. I mørket måtte arbejderne springe ned i brønde på 1,5
meter for ikke at blive ramt.  

Skilte blev fjernet

I begyndelsen hang tyskerne skilte op
på stationen i Tønder. Her kunne man se, hvornår der kom særtog,
som ofte var militærtog. Men disse skilte havde også stor interesse
for modstandsfolkene. Og det opdagede tyskerne, så de blev pillet ned
igen.

Stationerne i Tønder
og Tinglev blev centrale i tyskernes transport af materiel. Materialer
til bunkeanlæggene på Rømø
kom også gennem Tønder. Det blev sendt til Højer,
hvor det blev omladet til skibe.  

Flygtninge
– tog i Tønder

Der var også andre transporter,
der kom til Tønder. Og de var ikke behagelige at se på. Det
var flygtninge – transporterne. I godsvognene lå ofte døde børn.
Mange var syge og tiggede om mad. Men tøndringerne blev gemmet væk
af tysk militær.

Og tøndringerne nægtede at gøre vognene
rent. De stank af alt muligt. Her herskede alle sygdomme og lus. Det
endte med, at vognene blev sendt til Kolding,
hvor de blev spulet med kogende vand.  

Brand hos DSB

Et oliedepot hos DSB brød i brand den
16. april 1943. Hovedmanden var lokomotivfører. Branden var fremkaldt
af hjemmelavede brandbomber. Men da døre og vinduer var lukket, døde
branden hurtig.  

Sabotage mod 8 lokomotiver

De første bomber i Tønder

lagt af modstandsfolk sprang i røgekamrerne på 8 lokomotiver og ved
samme lejligheder blev en drejeskive ødelagt. 

Det var den 1. juni 1943. Sabotører
var trængt ind på remissen. De var maskerede og med våben. De bandt
de to tjenestegående remisearbejdere. Og det var Aerolitpatroner,
som man brugte. Seks eksplosioner kunne høres langt omkring i paroden
fra kl. 2.23 – 3.00.

En af sabotørerne var den senere skolelæge
Tønder kommuneskole, Ejnar Dahl.  

Tønder Statsseminarium under mistanke

Hjemmetyskerne
havde henledt politiet til Tønder Statsseminarium.

Her blev der foretaget omfattende afhøringer og visitationer. En enkelt
seminarist blev arresteret, men dog løsladt igen. Men politiet havde
stærke beviser mod ham. Så han blev anholdt på ny. Dommer Stegelmann
løslod ham på grund af bevisets stilling.

Han kom på ny i søgelyset, da
en arrestations – bølge  lagde sig over Tønder
efter en ny aktion i november 1943. Den omtalte person undslap men seks
af hans kammerater blev anholdt.  

En anden gang havde man anbragt patroner
op i skrotstenene på seks syv lokomotiver. Fyrkammerdøren sprang
op, og der var sod, skidt og møg over det hele. Det var personalet,
der stod for dette.

 

Den lille Sabotør 

 En bombeattrap blev anbragt i drejeskiven.
Tyskerne afspærrede området, og der blev tilkaldt eksperter fra
Haderslev.
Lokomotivføreren, der havde stået for denne aktion
fik øgenavnet Den lille Sabotør.  

Sabotage mod hjemmetyskere

Også hjemmetyske firmaer blev ramt
af sabotører. Det gik blandt ud over en bog – og papirhandler
i byen, der under hele besættelsen havde hagekorsflag udstillet i vinduet.  

Et lokomotiv i Vidåen

Det lykkedes det at køre en af tyskernes
store lokomotiver i Vidåen.
Det var en troppetransport, der skulle afgå fra spor 5. Man havde bevidst
sat skiftesporene forkert så toget kørte ud i udtræksporet, der ender
lige ved Vidåen. Det tyske lokomotiv kørte imod stopbommen
af sand og videre ned i åen. Hele tre uger tog det tyskerne at få
lokomotivet op af åen. Manden bag denne aktion måtte gå under jorden
i lang tid.  

62 bomber langs grænsen

Kongens fødselsdag i 1943 blev fejret
med 62 bomber blev udlagt i jernbanenettet langs grænsen.

Natten til den 28. november 1943 blev
der foretaget ikke færre end 40 aktioner mod jernbanenettet i hele
Sønderjylland.
Her blev blandt andet 20 sporskifter ødelagt.  

Tyskerne brugte olielamper som signallamper.
Arbejderne havde fået at vide, at man skulle forsøge at få disse
lamper tilsodet, så tyskerne kunne se dem. Det skete da også ofte
at togene kørte ind i hinanden under rangering.  

Massive arrestationer

I oktober 1944 bevirkede en mænge arrestationer
i Tønder, at jernbanesabotagen næsten ophørte. Mange af disse
blev sendt kz – lejren Neuengamme.  

Og kigger man på modstandsfolkene,
ja så er det mange, man faktisk har kendt 

Våbendepot midt i Tønder og på 
marsken

Ved gården Søgårdhus
ved Højer blev der opbevaret sprængstoffet 808. Dette sprængstof
blev brugt til sabotageaktioner mod jernbanenettet i hele Sønderjylland.

Men modstandsbevægelsen følte jorden
brænde under sig, så man blev nødt til at grave sprængstoffet
ned. Det foregik ude i Ny Frederikskog
helt ude i marsken.

Men også midt i Tønder

havde modstandsbevægelsen et større våbenlager. Det var i Skibbroen
7.
Her holdt senere jazzklubben Downtown
til. De skiftede senere navn til Bloody Mary. 

I Tønder
faldt 62 ved fronten. Modstandsbevægelsen mistede ca. 10 personer herunder
nogle i kz – lejr. Blandt de sidstnævnte var den populære lektor
Aage Rosenkjær.
 

Kilde:
Se

  • Litteratur Tønder
  • Litteratur Besættelsestiden
    A – L
  • Litteratur Besættelsestiden
    M – Å

 

Hvis du vil vide mere:

Dengang.dk indeholder ca. 50 artikler om Besættelsestiden, blandt
andet:

  • Bombeangreb mod Tønder
  • Da Tyskerne kom til Tønder
  • Flygtninge i Tønder
  • Historien om Jeppe k. Christensen
  • Obersten fra Tønder
  • Sønderjylland 9. april
    1940
  • Tønder under besættelsen
  • Tønder efter krigen
  • Tønder
    – Marskens hovedstad
  • Nazister i Tønder

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder