Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Fra Urtekræmmer til Shawarmabar

Årene 2002 – 2003 i Handelsforeningen

April 25, 2011

Bestyrelsen lå 
vandret. Der var stor anerkendelse fra politikere og medier. Foreningens
egne medlemmer var ikke tilfredse. Foreningen havde vundet en stor P
– sejr – troede man. Men loven blev gradbøjet. Og så 
skulle man betale 1.200 kr. for et hul i jorden. Mange angreb og trusselsbreve
oplevede foreningen. Formanden blev udnævnt som
De små butikkers store kæft.
Andre kaldte ham, Kongen af Nørrebro.
Konstant var foreningen i mediernes søgelys, og det betød ekstra arbejde.
 

Partipolitisk uafhængig

Selv Enhedslisten
havde rost Nørrebro Handelsforening
i deres valgkamp. Nu var det sådan at foreningen faktisk ikke kiggede
på, hvilket parti samarbejdspartnere havde. Man samarbejde med alle,
blot de havde en god ide.  

Centralvarme i foreningens bygning

I ejendommen på Prinsesse Charlottesgade
var der installeret bademuligheder i kælderen og der var indlagt centralvarme.
Opgangene var blevet malet og gårdanlægget var blevet renoveret.  

Gang i kvarterløft

I Nørrebro Park Kvarterløft
var 200 mennesker blevet fordelt i 10 projektgrupper. I et par af disse
var Nørrebro Handelsforening
repræsenteret.

På den årlige generalforsamling
var der en del diskussion om julekæder. De deltagende mente ikke, at
det kunne være handelsforeningens opgave at dække underskuddet.

Til årets generalforsamling var der
besøg af projektleder Jesper Langebæk
fra Nørrebro park Kvarterløft.
Han fortalte meget indspirende om kvarterløfts – projektet.  

Medlemsflugt

25 pct. af medlemmerne var forsvundet
grundet butikslukninger. På Østerbro
lukkede den lokale handelsforening, Østerbros Hjerte,
der havde base på Nordre Frihavnsgade.

Bispebjerg Handelsforening
følte sig trådt over tæerne, da butikskonsulenten ville foretage
undersøgelser ude i deres kvarter. Undertegnede forsøgte at rette
op på misforståelserne.  

Medlemmernes holdning

Hvordan betragtede man Nørrebro Handelsforening?
Ja, det havde man også tid til at undersøge holdingen og hvad man
skulle gøre i foreningen. En undersøgelse sat i værk: 

  • Så 
    godt som alle ”danske” butikker  kendte i bydelen kendte Nørrebro
    Handelsforening og deres gøremål
  • Næsten ingen
    ”etniske” butikker kendte Nørrebro Handelsforening
  • De handlende kunne dog
    ikke se, hvad de fik ud af deres kontingent
  • Nyhedsbrevet var ikke noget,
    man læste. Man kunne i stedet sende en fax, når der var nyheder.
  • Andre var glade for nyheder
  • Musikarrangementer
    ønskes en gang om måneden
  • Blande sig i trafikdebatten
  • Fælles markedsføring

 

Nej til tillægs
– forsikring

Nørrebro Handelsforening
havde forespurgt Københavns Kommune
om de var rede til at lave en tillægsforsikring i forbindelse med
EU – Topmødet.
Men kommunen var afvisende. 
 

Sikkerhedsforanstaltninger

Sammen med Dansk Handel og Service
havde Nørrebro Handelsforening
udarbejdet råd til de forretningsdrivende på Nørrebro.
Senere blev elementer af disse råd brugt i forbindelse med Ungdomshus
– uroen.
Dengang var HK
også med inde over.  

  1. Er der tegnet forsikring?
    Gennemgå forretningens forsikringer. Undersøg, hvad forsikringen
    dækker i tilfælde af hærværk eller tyveri
    – dækker den knuste ruder? – og er der eventuelt en værdibegrænsning
    for varer udstillet i vinduerne?
  2. Udarbejd en sikkerhedsplan
    og instruer medarbejderne om, hvordan de skal forholde sig i tilfælde
    af hærværk, brand eller tyveri.
  3. Udarbejd en liste over
    hvem, der skal ringes til, hvis forretningen udsættes for hærværk,
    tyveri eller brand.
  4. Har forretningen aftale
    med et sikkerhedsfirma, så indgå
    en fast aftale om afhjælpning i tilfælde af hærværk, tyveri eller
    brand.
  5. Forbered en alternativ
    løsning til afdækning af knuste ruder og lignende, hvis der opstår
    ventetid hos sikkerhedsfirmaet.
  6. Undgå
    at parkere biler i gaden under demonstrationer.
  7. Undgå
    at udstille dyre, skarpe eller spidse varer i vinduerne under demonstrationerne
  8. Undgå
    at sætte varer ud på fortovet under demonstrationerne
  9. Fjern skarpe genstande,
    cykelstativer, skraldespande og genstande, der kan bruges som kasteskyts
    fra fortovet/gaden.
  10. Tjek indholdet i forretningens
    førstehjælpskasse  så du er parat, hvis nogen kommer
    til skade.
  11. Forbered et lokalt netværk
    med forretninger i gaden/området så
    I kan underrette hinanden, hvis der opstår uroligheder
  12. Vær rolig, opmærksom
    og forberedt – opstår der uroligheder
    – så kontakt politiet

 

For uvedkommende vil disse retningslinier
sikkert forekomme overdrevne. Men dem der har overværet uroligheder
Nørrebro vil sikkert acceptere disse råd.  

Medieomtale

Foreningen var flere gange i diverse
medier om kiosker, lukkelov m.m.   

I Erindringscentret

Bestyrelsesmødet i december 2002 var
henlagt til Nørrebro Erindringscenter.
Det var en stor oplevelse for alle. Man følte sig hensat til en
Nørrebro – lejlighed
fra dengang. Efter mødet var der rundvisning
i Erindringscentret. Pludselig dukkede ens fortid frem.  

Julearrangement

I Stefanskirken
arrangerede Handelsforeningen
sammen med kirken og Lokalhistorisk Forening
et arrangement med titlen Jul på
det Gamle Nørrebro. Ivan Larsen
talte om julen, undertegnede tale
om Fra urtekræmmer til Shawarmabar,
mens Karsten Skytte Jensen talte om De
mange stationer
Nørrebro.  

Foreningen Farverigt Nørrebro

Nu skulle der ske på Nørrebro.
Kvarteret skulle sælges på den rigtige måde. Derfor etablerede man
en sammenslutning man kaldte for Foreningen Farverigt Nørrebro.
Med i foreningen var også Formidlingscenteret
Assitens Kirkegården samt Informateket
i Stefansgade.  
 

Mange aktiviteter i Informateket

Informateket
havde mange aktiviteter i gang. Her kunne virksomheder få råd og vejledning
om støtteordninger. Og savnede man arbejdskraft, kunne man også få
det.

Erhvervsvejlederen havde samlet små 
netværksgrupper. En iværksættervagt blev etableret på den gamle
Lygten Station.
 

Erhvervsplanen afspejlede ikke forskelligheden

Den 22. februar kommenterede Johnny
Beyer
og SSH (Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger)
kommunens erhvervspolitiske udspil. Man pointerede, at detailhandelen
var et lavtlønsområde. Mange unge fandt det på grund af dette samt
arbejdstiderne ikke attraktivt at gå ind i detailhandelen. Man pointerede
også at gennemsnitsalderen blandt butiksejere i København
er 55 år.

Man anfægtede også, at planen ikke
i højere grad afspejlede forskellen i de forskellige virksomhedstyper.  

Nyhedsbrevet udvides

I maj måned tog handelsforeningen den
beslutning, at foreningens nyhedsbrev fremover skulle sendes til samtlige
medlemmer af Folketinget, Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksberg
Kommunalbestyrelse, til samarbejdspartnere og vores medlemmer.
 

Flere initiativer

I samarbejde med SSH
og Erhvervslejernes Landsorganisation
lavede man en undersøgelse omkring lejeforhold.

Foreningens initiativ med ændring af
skoleophold for lærlinge havde resulteret i 12.000 nye elevpladser.  

Mellemfolkelig Samvirke
lavede en aftale med foreningen omkring utilpassede unge. Det gik ud
på at de unge skulle have en smagsprøve på
arbejdsmarkedet.
De skulle ikke bare være billig arbejdskraft.

Foreningen samarbejde med en gruppe under
Nørrebronx.
Det var et journalistisk skoleprojekt. Man skulle lave
en avis om Nørrebro og som sekretær for foreningen gik jeg
med i projektet.  

Masser af omsætning forsvandt

Bazarbygningen
skulle rives ned, og Nørrebro Handelsforening
gjorde opmærksom på, at 80 millioner kroner ville forsvinde i omsætning
fra Nørrebro.  

Ulovlige Colaer

Den ulovlige Cola stod til tider i pallevis
ude foran nogle kiosker som et monument på omfattende svindel. En to
liters Cola kunne erhverves for mellem 12 og 20 kr. Og der var fantastiske
tilbud på chokolade. Alle tre år tidligere forsøgte Nørrebro
Handelsforening
med Etnisk Regelintegration. 
Her forsøgte man med kurser at vise, hvordan man drev lovlig forretning.
Ved den lejlighed forsøgte man også at råbe forretningerne op.  

Et hul i jorden

Butikkerne i bydelen kunne ikke begribe,
hvorfor man skulle betale 1.200 kr. for et hul i jorden. Det hul var
beregnet til en flagstang. Man foreslog fra foreningens side at denne
skjulte erhvervsskat blev brugt til forskønnelse af byen. Men man fik
aldrig svar på forslaget.  

Nørrebro Handelsforening
tvivlede på, at det var lovligt, at Københavns Kommune
på den måde opkrævede disse afgifter. I 100 år havde kommunen gjort
det. Men i 1977 ophævede Folketinget, Københavns Byggelov.
Derved bortfaldt de famøse og  upopulære afgifter. Fremover skulle
afgifterne opkræves efter en lovhjemmel i vejloven. Men det blev aldrig
indskrevet i vejloven. Så der eksisterede ikke en lovhjemmel til at
inddrive disse afgifter. Dette lovhjemmel eksisterede i hvert fald ikke
i 2002 – 2003.

Borgerrepræsentationen
havde ellers forhøjet afgifterne for de forretningsdrivende væsentligt.
Pølsevogns – afgift
var blevet forhøjet med 40 pct. inden for
de sidste tre år. Frugt – og blomsterstader var ligeledes steget
med 40 pct. Foruden de omtalte huller i jorden måtte de erhvervsdrivende
Nørrebro finde sig i at blive opkrævet for følgende: 

  • Udstillingsskabe (under
    en meter) 1.034 kr.
  • Udstillingsskabe (over
    en meter) 2.036 kr.
  • Automater (under en meter)
    1.034 kr.
  • Automater (over en meter)
    2.036 kr.
  • Vareudstilling 792 kr.
    pr. meter

 

Og de måbende forretningsdrivende på 
Nørrebro
kunne se kommunale folk gå rundt med kommunale 
målebånd og  kommunale skemaer. Atter en gang blev loven gradbøjet
til formålet.  

Usaglige trafikangreb

Kredse i Nørrebro Park Kvarterløft
angreb foreningen i Nørrebro Avis.
Man mente, at foreningen ikke ville mødes med Trafikgruppen.
Man glemte bare at informere om, at foreningen skriftlig havde afleveret
et høringssvar, og at man var inviteret at kvarterløftets sekretariat
til et specielt lukket møde. Bestyrelsen i foreningen var meget fortørnet
over disse angreb.

Måske var Trafikgruppen
ikke enige med Nørrebro Handelsforening
i måden man skulle håndtere trafikken. Nørrebro Handelsforening
skrev blandt andet:  

  • I indledningen står der
    intet om handels – og erhvervslivet, der er trods alt ca. 3.500
    arbejdspladser, vi taler om.
  • Initiativtagerne bør gå
    nye veje. Indfør trafikchikaner, i form af bump, i stedet for at lukke
    veje. Der bør gøres plads til den nødvendige trafik. Vi bor i en
    storby ikke i en landsby.
  • Oplægget bygger for meget
    på skøn, der må fakta på bordet.
  • Når der laves trafikplan,
    skal alle grupper tilgodeses, og virksomheder skal fortsat fungerer.
  • En mellemstor butik får
    dagligt 2 – 3 paller varer. Dem kan man ikke uden videre slæbe hen
    foran et fortorv eller placere på
    en budcykel, der kun kan rumme 80 kg varer
  • Vi bliver nødt til at
    løfte os over det egoistiske og mere se på
    helheden. En trafikplan i det lokale løser ikke problemet, hvis ikke
    er en overordnet strategi med hele det københavnske trafiksystem.
  • At man vil jagte pendlerne
    forstår vi ikke. Mobilitet er vigtig for samfundets udvikling, derfor
    skal man i stedet øge mulighederne for pendlerne. Mange af disse har
    ikke mulighed for at bruge de offentlige transportmuligheder.

 

Truede med at trække sig fra Kvarterløft
– samarbejde

Konflikten med Trafikgruppen
udviklede sig. På et tidspunkt truede Nørrebro Handelsforening
med helt at trække sig fra Nørrebro Park Kvarterløft,
fordi angrebene mod handelsforeningen fortsatte. Nørrebro Handelsforening
blev beskyldt for at 

  • gå 
    ind for mere trafik

  • imod trafikgener i Stefansgade
  • at man ikke tog medansvar,
    når det drejede sig om trafik
  • at man ikke turde møde
    befolkningen på Nørrebro

Bestyrelsen lå 
vandret

Man forventede, at Handelsforeningen
mødte op til alle møder omkring trafik, selv om mange af disse startede
i butikkernes åbningstid. Dertil skal også siges, at handelsforeningen
havde mange andre gøremål, som der ville kunne ses i denne artikel.
Ja så bestod bestyrelsen faktisk kun af fire personer – dengang.   

  • Formand, farvehandler Johnny
    Beyer
  • Næsteformand, låsesmed
    Hans Mejlshede
  • Kasserer, bogtrykker Tommy
    Grünner – Petersen
  • Sekretær, boghandler Uwe
    Brodersen

 

Trods foreningens store aktivitet var
der medlemmer, der ikke følte sig orienteret. De fik aldrig materiale
fra foreningen, ligesom de mente, at handelsforeningen ikke var synlig
i gadebilledet. Andre mente, at de var særdeles godt orienteret via
nettet, gennem nyhedsbreve og gennem dagspressen.

Sekretæren lå nærmest vandret,
så han var ked af at høre, at medlemmer ikke følte sig orienteret.  

Ja visse medier troede faktisk, at
Handelsforeningen
have et professionelt sekretariat og journalister
ansat.  Medierne var vilde med nyhedsbrevene. Undertegnede skulle
både sørge for tekst og fotos. Men så var det da godt at vide, at
andre synes godt om arbejdet. Således roste selveste overborgmesteren
vores nyhedsbreve. At medlemmerne så ikke så dem var beklageligt.  

De små 
butikkers store kæft

Og formanden Johnny Beyer
var også formand for SSH (Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger)
og Erhvervslejernes Landsorganisation.
Desuden var han meget engageret i NH
– Distribution.
Han måtte have ansat ekstra personale. For øvrigt
blev han i Jylland Posten kaldt for De små
butikkers store kæft.

På Nørrebro
kaldte man ham mere eller mindre velment, Kongen af Nørrebro.  

Redning af medborgerhus

Medborgehuset på Blågårds
Plads
var i farezonen til at blive nedlagt. Nørrebro Handelsforening
gik i forsvar for huset og brugte samarbejdspartnere og kontakter. Kampen
lykkedes. Medborgerhuset blev bevaret.  

Folkeaktien på 
Nørrebro

Farverigt Nørrebro
havde udsendt en folkeaktie. Man udsendte følgende presseinformation:  

  • De seneste ugers medieomtale
    af Nørrebro – aktien har skabt stor opmærksomhed. Ikke kun
    på Nørrebro men også inde på 
    de bonede gulve. Foreningen Farverigt Nørrebro er bl.a. blevet kontaktet
    af Finanstilsynet om selve aktieintroduktionen. Tilsynet
    ønsker en skriftlig redegørelse om tiltaget.
  • Der forestår derfor en
    lang række praktiske opgaver som skal løses, udtaler bestyrelsen i
    foreningen Farverigt Nørrebro. Bestyrelsen har d.d. fastlagt en fælles
    strategi – og arbejdsplan for det videre forløb, frem imod introduktionen
    af aktien.

 

Ideen med folkeaktien vakte ret stor
opmærksomhed. Nogle var meget skeptiske, andre var begejstret. I en
leder i Nørrebro Avis, skrev Ulrich Wolf
blandt andet:  

  • Faren ved folkeaktier er
    udover at borgerne negligerer projektet, at der går særinteresser
    i det hele. Hvis det kommer til at handle om et fremstød for butikkerne
    eller for visse udvalgte foreninger,
    kan det blive et problem.
  • Meningen er nemlig, at
    aktierne skal være et fremstød for hele Nørrebro. Alt hvad Nørrebro
    er af butikker, historiske bygninger, hyggelige grønne pletter og de
    massevis af andre ting, der foregår og er at se på
    i bydelen.

  • den måde kommer man til at tilgodese hele Nørrebro og holder specielle
    interesser ude. Kan det lykkes, er folkeaktierne en sjov, anderledes
    og spændene måde at skabe interesse for bydelen på.

 

Planen var at folk skulle købe folkeaktien,
som kostede 50 kr. stykket. Kursen på aktien blev afgjort i forhold
til områdets kriminalitet og omsætningen i bydelens butikker. En gang
om ugen skulle kursen fastsættes.

Ideen var at folk skulle lokkes til
Nørrebro.
Kampagnen skulle give folk et andet billede af Nørrebro.  

Trusselsbreve

Nogle af bestyrelsesmedlemmerne i handelsforeningen
modtog flere trusselsbreve. Man blev mødt med skældsord som Niggerfucker
og det, der var værre. Politiet mente, at vi skulle betragte det som
en oplevelse.  

Nørrebros dårligdomme

Medierne fokuserede meget på 
Nørrebros
dårligdomme. En TV
– 2 journalist
ringede op til formanden men han befandt sig på
en cykeltur. Derfor blev journalisten smidt videre til undertegnede.
Journalisten havde fået til opgave at komme med et indlæg til aftenens
nyheder. Han skulle lave et indslag om hvorfor indvandrere opførte
sig så dårlige. Jeg var bestemt ikke enig med ham. Jeg forslog ham,
at han skulle tage i Nørrebroparken
til Kulturelle markedsdage.
Han havde en meget negativ attitude, så frygtede det værste. Han gik
dog også rundt med et kamerahold i parken og så bestemt ikke glad
ud.

Men ære og respekt. Et to minutters
positiv indslag  i den bedste sendetid, blev resultatet.  

Medierne satte dagsordenen

Jeg var ellers blevet træt af den negative
omtale, så jeg skrev en kronik Nørrebro er bedre end sit rygte.
Her skrev jeg blandt andet: 

  • Er det medierne, der har
    sat dagsordenen? Er det dem, der skaber virkeligheden? Er bydelen blevet
    konflikternes holdeplads? Vi skal ikke skabe et glansbillede. Vi har
    et righoldigt handelsliv med en detailhandels – omsætning på
    2,4 milliarder kroner, leveret af 3.400 ansatte og 1.600 erhvervsdrivende.
    Hvorfor interesserer medierne sig ikke om det positive Nørrebro?

 

Lukkeloven sat ud af spil

En stor debat om søndags – åbent
bredte sig. Det var inden liberaliseringen af lukkeloven. København
ville søge dispensation. Men det var man på Nørrebro
ikke interesseret i. Og som sædvanlig gik foreningen i medierne og
gav udtryk for deres mening.  

Samarbejde med produktionsskole

Et samarbejde med Københavns Produktionsskole
blev etableret. Meningen var at eleverne fra skolen skulle i praktik
i Nørrebros butikker.  

Kun halvdelen fik råd fra revisor

I Nørrebro Handelsforening
første nyhedsbrev i 2003 blev butiksundersøgelsen på Ydre Nørrebro
omtalt. Det gav nogle interessante tal:  

  • 45 % af butikkerne på 
    Nørrebrogade har en ejer med en anden etnisk baggrund end dansk
  • Man driver ikke kun shawarmabar,
    pizzeriaer og grønthandel, men også
    bager, tøj- og tæppehandel, frisørvirksomhed, guld/sølvhandel, cykelhandel,
    renserier og isenkram.
  • 73 % havde under 5 ansatte
  • Over 25 % havde en omsætning
    på under 1 million kroner
  • Cirka 10 % havde en omsætning
  • Over 10 millioner kroner
  • Kun 44 % af de ansatte
    var faglig organiseret
  • Kun 50 % tog imod rådgivning
    fra en revisor

 

Medlemmernes Top
– 10

Disse nyhedsbreve fra Nørrebro Handelsforening
blev meget citeret i medierne. Og i Nyhedsbrev nr. 2 fra 2003
kunne man offentliggøre en Top
– 10 liste
over, hvad medlemmerne ønskede: 

  1. Fælles Markedsføring
  2. Fortsættelse af den politiske
    markering
  3. Sociale arrangementer for
    medlemmerne og deres ansatte
  4. Fælles kredit/gavekort
  5. Rabataftaler
  6. Kamp mod ulovligheder i
    detailhandelen
  7. Information om nye tiltag
    i detailhandelen
  8. Musikarrangementer / Lørdagsunderholdning
  9. Markering af det positive
    Nørrebro
  10. Forbedre trafikforholdene
    på Nørrebro

 

Støj på 
La Perla

Årets generalforsamling 2003 foregik
på Restaurant La Perla.
Men det var ikke ubetinget en succes. Det var lidt for meget støj.  

Sejr til Nørrebro Handelsforening

Og endelig efter lang tids venten, afgjorde
Indenrigsministeriet
at Københavns Kommunes
p – ordning i brokvarterne var ulovlig. Nørrebro Handelsforening
havde via SSH klaget over ordningen. Bygge
– og Teknikborgmester Søren Pind
var parat til at tage konsekvensen:  

  • Min principelle holdning
    er, at hvis borgerne har betalt noget, som kommunen uberettiget har
    opkrævet, skal pengene naturligvis betales tilbage. Hvordan og hvorledes
    henstår.

 

Johnny Beyer,
formanden for Nørrebro Handelsforening
sagde, at kommunen måtte have det store checkhefte frem: 

  • Jeg føler det som en stor
    sejr. Nu er der kommet en endelig dom, som siger, at det Københavns
    Kommune har gjort, er ulovligt. Og det har vi sagt næsten lige siden,
    Ruder Konge var knægt.

 

En beboerlicens kom til at koste 275
kr., mens en erhvervslicens blev fem gange så dyr. Den kom til
at koste 1.475 kr. Licenspriserne blev dog senere sat ned, da Københavns
Kommune
havde taget overpris i forhold til administrationsudgifterne.

Ordningen gav en gevinst til kommunen
på knap 20 millioner kroner. Trafikministeriet
havde ellers for længst kendt ordningen ulovlig. Men hele tre år måtte
Nørrebro Handelsforening
vente på en afgørelse.  

Kreditinstitut trak sig

Nørrebro Handelsforening
deltog i en gruppe, der skulle tage stilling til omdannelse af Bazar
– og Skoda – grunden.
Det blev der brugt meget tid på. Senere
trak det kreditinstitut, der ville betale for herlighederne sig tilbage.  

Nørrebro tilhører Jesus

Det var selvfølgelig en provokation,
da den muslimske organisation Hellig Jihad i Danmark
proklamerede, at de ville overtage Nørrebro. Men det var nok ikke mange
der tog dem alvorlig. Men det gjorde Faderhuset
og Moses Hansen. De brugte en fire dages aktion til at omvende
de vantro. Et brev fra organisationen er tidligere omtalt i denne artikel

Nørrebro tilhører Jesus og er ikke
til salg,
proklamerede Moses Hansen.
Undertegnede havde en kronik i JP København
under mottoet Vis hensyn Vis tolerance.
Det afstedkom et trusselsbrev til min adresse. Sådan er det, når man
stikker snuder frem.

Politiet ofrede enorme summer på 
bevogtnings – opgaver i de fire dage. Nørrebro
var atter kommet på landkortet.  

Møde med politimesteren

Cirka 45 erhvervsdrivende brugte muligheden
til at møde politimester Hanne Bech Hansen.
Spørgelysten var stor. Politimesteren kom med gode råd og tips.  

Den nye Købelov

På Restaurant Bellahøj
havde man indkaldt til møde omkring den nye købelov og den nye erhvervslejelov.
I enkelte tilfælde var der varslet en stigning på det tredobbelte
i lejeafgift. De store udlejere havde råd til at lade butikken stå
tom til den rette pengestærke lejer viste sig. 88 erhvervsdrivende
havde benyttet lejligheden til at møde op til dette arrangement.  

Juleudsmykning

I Nørrebro Avis
var der en livlig debat om juleudsmykningen. Mange mente, at den var
for dårlig. På generalforsamlingen havde medlemmerne givet udtryk
for, at de ikke mere ville betale for underskuddet, fordi mange forretningsdrivende
ikke ville være med. Og det til trods for at de samme butikker i en
undersøgelse havde givet udtryk for, at de ville være med i en fælles
markedsføring.

Handelsforeningen havde sparret fem kæder
langs kirkegårdsmuren. Flere gange måtte foreningen tage til genmæle
i avisen. Man understregede, at juleudsmykningen var et tilbud ikke
en pligt. Der blev nævnt at foreningen ikke mere kunne dække et underskud
på 100 – 150.000 kr. Man oplyste også at kommunen i modsætning
til andre steder i landet kun yder et minimalt tilskud til julebelysningen.

Hvis alle forretninger og også 
meget gerne andels – og ejerboligforeninger deltog i udsmykningen
af gaden ville det ikke være noget problem.  

Nørrebro
– en hel verden i Nørrebro

Nørrebro Handelsforening
forberedte i 2003 en storslået markedsføringskampagne Nørrebro
– en hel verden i København.

Det var teaterdirektør Per Pallesen,
der sagde, at havde man ikke råd til at tage udenlands, kunne man gå
en tur gennem Nørrebro, så kunne man opleve hele verden.  

Loven blev gradbøjet

Handelsforeningen
har ikke altid haft den godt med offentlige myndigheder. Og i to tilfælde
måtte man atter bøje sig.

Armene måtte igen ned, da man pludselig
erfarede, at sejren i p – sagen beroede på en misforståelse.
Kommunens praksis med at kræve p – afgift på private fællesveje,
var nu alligevel lovligt. Ministerierne underkendte pludselig deres
egen afgørelse til Handelsforeningens
store undren. I mere end tre år havde det offentlige gransket sagen.
Og mere grotesk var det, da man ville klage til Ombudsmanden:  

  • I kan ikke klage , da Indenrigsministeriet
    har meddelt, at P – sagen endnu ikke er afsluttet.

 

Finanstilsynet sagde nej

Og drømmen om folkeaktien led også 
skibbrud. Det var simpelthen ulovligt. Finanstilsynet
kunne ikke godkende folkeaktien. Hvis nu aktien var steget i værdi,
ja så var pengene brugt til markedsføring. Og det må man ikke.  

Chancer med plettet straffeattest

I medierne gik formanden forrest og argumenterede
for, at man skulle give unge indvandrere en chance – selv med
en plettet straffeattest.  

Ulovlige butikker hængt ud

Det blev mere og mere åbenlys, at nogle
kiosker og butikker på Nørrebro
og andre steder solgte ulovlige varer. I Handelsforeningen
opfordrede man beboerne til at orientere om eventuelle ulovligheder.
Man skulle blot sende en e – mail til foreningen. De lovlydige butikker
følte sig efterhånden til grin. Med aktionen ville man atter engang
råbe politikerne op. Men inden man gik så vidt at lægge ulovlighederne
ud på nettet, blev de anmeldte butikker checket.

Og inden for en måned kom der 50 henvendelser.
De fleste fra Nørrebro.  

Grafitti
– kampagne

Jo og så var vi med til at starte
en graffiti – kampagne. Så kunne det være, at man kunne
spare tid ved ikke selv at skulle vaske grafittien af vinduer og vægge.
Man kunne tilmelde sig og så kom KTK (Kommune Teknik København)
og fjernede det.  

Politiet dukkede ikke op

Mange butiksejere følte sig generet
af butikstyve. Efterhånden ringede de ikke mere til politiet og anmeldte
det. Hvis man to – tre gange var blevet afvist klarede man ærterne
selv. Butikstyveri ligger helt i bunden af forbrydelser. Men summen
af disse små forbrydelser er efterhånden forbavsende store.
Ak ja, politiet kunne ikke se den præventive virkning det kunne have,
når/hvis de dukkede. Det kunne være et ungt menneske, der indledte
sin kriminelle løbebane.  

Politiker satte pris på 
Handelsforeningen

Minsandten så kunne man i Østerbro
Avis
læse, at man lavede en god hjemmeside i Nørrebro Handelsforening.
Det kunne man lære noget af på Østerbro.
Ja sådan formulerede medlem af Borgerrepræsentationen
for Venstre, Lise Helveg. Det var jo dejligt at få at vide.
Og skønt at nogle politikere faktisk interesserede sig for det, man
gik og lavede. Lise Helveg havde også fanget Nørrebro Handelsforenings
motto: 

  • at klæde politikerne bedre
    på – så der blev taget bedre beslutninger til glæde og gavn for
    hele samfundet, herunder også for de selvstændige erhvervsdrivende.

 

Vi skrev overborgmesterens tale

Til de Kulturelle Markedsdage
havde jeg skrevet det meste af overborgmester Jens Kramer Mikkelsens
tale. Jeg sad nede ved siden af folketingsmedlem Jytte Andersen,
og kunne fortælle hende, hvad overborgmesteren nu ville fortælle.
Hun var ganske imponeret.

Det var også med blandede følelser
jeg senere på eftermiddagen i et telt skulle holde foredrag om
det gamle Nørrebro. I Parken
spillede samtidig F.C.K. Publikum havde i den anledning taget
mobiltelefon med, for at holde sig orienteret om stillingen. Samtidig
skulle jeg overdøve en koncert med Robbie Williams Jam
Store Scene.

Nørrebro Handelsforening
havde om søndagen sponseret et fantastisk cajun band –  Kdn
– Cajun.
 

Medierne gik agurk

Mordet på Antonio Curro
fik medierne til at gå helt agurk. Nørrebro
blev i medierne sammenlignet med Beirut
og Bahra. Nørrebro – borgerne
blev kaldt konfliktsky og området blev udnævnt til Danmarks
farligste. Gad vide, hvad der ville ske, hvis det havde været lyshårede
Brian,
der var blevet myrdet på det pæne Frederiksberg?
Det havde medierne nok ikke bekymret sig så meget om.

Ifølge medierne blev der kastet sten
efter en, når man gik ned af Blågårdsgade.
Butiksruderne var konstant ødelagt. På gaderne var der konstant bål
og røveriske overfald. Mon ikke der snarere var medierne, der spredte
frygten.

Konstant måtte vi i bestyrelsen til
tasterne for at give befolkningen det sande billede af Nørrebro.  

Promovering af Nørrebro Handelsforening

Sammen med Nørrebro Teater
lavede Handelsforeningen forskellige vip – arrangementer. Og
undertegnede var ude fem gange med foredraget Fra urtekræmmer til
shawarmabar
for at promovere Nørrebro Handelsforening.  

Tør at røre ved upopulære emner

Nørrebro Radio
lavede ca. 22 timers radio om ugen, jo der var gang i Else, Bjarne
og Bent. De var de sidste slumstormere på Nørrebro.
Hvor tit har vi ikke siddet i deres studie i sidebygningen til Nørrebrohallen
eller haft en af de tre nævnte i telefonen til en langvarig samtale
om problemer og løsninger på Nørrebro.
Ved 20 års fødselsdagen sagde Johnny Beyer:  

  • I er et talerør for mange
    mennesker og tør røre ved nogle andre emner end de
    øvrige medier. Og I bliver ved og ved og ved.

 

Ros fra Trafikministeren

Den 10. november 2003 var selveste trafikministeren
på besøg hos Nørrebro Handelsforening
Han roste alle foreningens aktiviteter. Vi fik diskuteret forskellige
trafikforhold med ministeren.  

Facade
– renovering

På Lygten Station
var forfatter og foredragsholder Peter Olesen
på besøg. Han mente, at butiksindehavere sagtens kunne forny deres
facader for 30.000 kr. Det var Nørrebro Handelsforening
dog ikke enig i. Peter Olesen
mente dog, at han inden for en halv time kunne udpege ti butikker, der
kunne gøre det. Den udfordring tog Johnny Beyer
op. Men nu viste det sig, at foredragsholderen ville have TV med, hvis
en sådan tur skulle arrangeres. Virkeligheden så nemlig anderledes
ud. Det kostede betydelig mere, at sætte facader i stand. Dertil kom
vrøvl med kommunen, andelsforeningen eller ejerforeningen.  

Beskyttelsesbriller

Efterhånden var der blevet tradition
med en fest på Dronning Louises Bro,
nytårsaften Det var for at begrænse uro og hærværk på
Nørrebro. Handelsforeningen
sponserede flere hundrede beskyttelsesbriller. 

Kilde:
Diverse avisudklip, protokoller m.m.

           www.norrebro.dk

Hvis du vil vide mere:
Om Nørrebro Handelsforenings
ældre historie læs:

  • Uwe Brodersen: Nørrebro
    Handelsforenings historie gennem 110
    år
  • Se også www.norrebro.dk under arkiv
  • Se siden Fra Urtekæmmer
    til Sharwarmabar på
    www.dengang.dk
  • År 1900 på Nørrebro
    (under Nørrebro)
  • Detailhandel på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Slagtermesteren på
    Runddelen (under Nørrebro)

 

Denne artikelserie om Nørrebro
Handelsforenings nyere historie  – fortsætter
 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Fra Urtekræmmer til Shawarmabar