Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Modstand i Kolding

April 25, 2011

Her i
Kolding Helvedes Forgård.
Ja sådan kaldte man Staldgården.
Det var Gestapos hovedkvarter. Takket være danske håndlangere lykkedes
det to gange at optrævle den syd –
og sønderjyske modstandsbevægelse. Læs bl.a. om
Snogen, Jenny Holm, Brinkman
m.m. 15.000 tyske soldater var der i
Kolding. Afstraffelse af sortbørs
– handlere skete bl.a. ved hjælp af fire af byens boksere. Sakse
til et hvert formål. Sådan kunne man læse i mange vinduer
– det var til tyskerpiger.
 

Modstand opdelt i
regioner

Vi bevæger os her i besættelsestiden
over grænsen fra Sønderjylland
til Kolding. Og hvorfor gør vi det. Jo, Kolding
var det sydjyske hovedkvarter for Gestapo.
Hovedsædet var Staldgården.

Modstandsbevægelsen var organiseret
i regioner. Region 3 strakte sig i en linie fra grænsen til en linie
nord for Varde – Kolding.  

Modstanden krævede store tab

Den første aktion i området fandt sted
i området den 4. oktober 1942, da en tysk militærbarak nedbrændte.
I juni 1943 sprang de første bomber i Tønder
i røgkamrene på otte lokomotiver.

Kongens fødselsdag i 1943 blev fejret
med at 63 bomber blev udlagt på jernbanenettet langs grænsen.
Natten til den 28. november 1943 blev der foretaget ikke færre end
40 aktioner mod jernbanenettet i Sønderjylland.

Lige før kapitulationen havde modstandsbevægelsen
4.043 mand i området. Af disse var 253 aktive sabotører. Ifølge instruksen
skulle de: 

  • opfylde de strengeste krav
    til fysisk udholdenhed, mod, dristighed og beslutsomhed
  • være dygtige til våbenbrug
    og specialister i brug af sprængstof

 

Modstandskampen krævede store tab. Tre
gange måtte organisationen opbygges. Medlemmer blev arresteret, underkastet
tortur, ført til koncentrationslejre, skudt under aktion eller henrettet.  

Helvedes Forgård

Gestapo
havde hovedkvarter i Kolding.

Staldgården
ved Koldinghus var stedet, som mange modstandsfolk frygtede.
Kriminalobersekretaer A.W. Naujock

var øverste chef. I sommeren 1944 tiltrådte den meget effektive
Kriminalrat Thees Burfeind.
Der var afdelinger i Esbjerg, Aabenraa
og Haderslev.  

Staldgården
blev også kaldt for Helvedes Forgård.  

Tortur udført af danskere

Men tyskerne havde meget god hjælp fra
nogle af de mest aktive danske Gestapo
– folk.
Det var for eksempel Peter Bollerup, Peter Karl Brikmand,
Hans Kristian Kristensen (Smukke Hans), Johannes Rasmussen (Snogen)

og Niels Riis. Men undtagelse af Bollerup
medvirkede de alle i mishandling af fanger. Og de stod bag flere hundrede
arrestationer.

De fik en god løn. Bollerup
og Riis var medlem af Fritz Clausens DNSAP
– parti.
Deres sprogkundskaber og lokalkendskab var guld værd
for Gestapo.  

Staldgården
havde i efteråret 1944 hele 70 ansatte.

I Staldgårdens
midterfløj var der kontorer og forhørslokaler. Her udspillede der
sig forfærdelige scener.  

Torturen bar overladt til den enkelte
Gestapo – medarbejder.
Den blev også anvendt i marken og virkede
ofte tilfældig. De danske håndlangere i Kolding
havde ikke nogen politimæssig erfaring. De så ofte volden som eneste
udveje til at tvinge en tilståelse igennem.  

Advarsel i
Budstikken

I det illegale blad Budstikken
kunne man i september 1943 læse følgende: 

  • Der er nu ankommet tysk
    Politi til Byen. Dets Uniformer er grågrønne, og på 
    venstre Underarm bærer de Bogstaverne S.D., desuden har de gule Khakiskjorter
    og sorte Slips. Den Uniform er let at kende, men vi må
    desværre bedrøve Dem med, at D’Herrer som oftest er civilklædte,
    og desuden baade forstaar og taler ret godt dansk. Det er altsaa al
    mulig Grund til at passe endnu bedre paa.

 

Masser af anholdelser

Det kan virke meget skræmmende, når
man betænker, at Gestapo i Kolding
foretog over 1.000 anholdelser fra 1943 – 45. Men ofte var det, som
om disse anholdelser blev foretaget i blinde. Måske var det derfor,
at Naujock blev udskiftet med Burfeind.
På den anden side lykkedes det to gange at optrævle modstanden i Syd
– og Sønderjylland. Anholdelserne havde også en skræmmende effekt.  

Brutaliteten og vilkårligheden tiltog
i løbet af 1944. Sabotagen voksede. Brugen af pisk og knytnæver tiltog.  

Masser af tyskere i Kolding

Den 9. april klokken 11 om formiddagen
indfandt oberst Schartow sig på Kolding Rådhus.
Han udbad sig lokaler. Han fik kontorlokaler på Kolding Rådhus,
Hotel Kolding,
som indkvartering for general Kaputich
med stab.

Tyskerne fik også 15 værelser
på Hotel Royal og plads til 200 soldater i gymnasiets sydfløj.

Det var en stor opgave for kommunen at
skaffe lokaler til tyskerne. Mange skoler blev beslaglagt af tyskerne.

Tyskerne havde på et tidspunkt
indkvarteret 15.000 soldater i byen. Senere kom der 5.000 flygtninge
til byen.  

Flere militærlejre

Koldings
højeste punkt, Bondebjerg Christiansmindes
jorder blev udvalgt som flyvemeldingsanlæg. Flere militærlejre blev
anlagt blandt andet  ved Petersbjerggård, ved Marielundsvej
og Ndr. Ringvej samt ved Tvedvej.
Dyrehavevej byggede tyskerne barakker. Senere byggede man
også ved Lykkegårdsvej.

En stor bunker blev etableret ved
Rømøvej.
 

Interesse for Kolding Havn

Tyskerne fattede ret hurtig interesse
for Kolding Havn. Der fulgte masser af beslaglæggelser. Havnen
skulle aflaste Kiel. Tyskerne planlagde at anlægge et stålskibsværft.
Men det blev dog aldrig til noget.

En stor del af den tyske flåde blev
flyttet til Kolding. Englænderne havde kig på havnen, men koldingenserne
blev dog forskånet for bombardementer.  
 

Forsvarslinie påbegyndes

I efteråret 1944 begyndte man at anlægge
en forsvarslinie rundt omkring Kolding.
Det indgik i et større anlæg. Det var den såkaldte Gudrun
– stilling,
der strakte sig fra Kolding
til Vadehavet. Den bestod af en pansergrav på fem meters bredde
og en dybde på tre meter. Desuden var der både beton – og pigtrådsspærringer.
Det var ret irriterende for landmændene.  

Illegale blade

Længe inden besættelsen var der antifascistiske
arbejderdemonstrationer i Kolding.
En demonstration i 1933 samlede 5.000 deltagere.

I 1941 begyndte man at uddele Politiske
Månedsbreve.
Det var illegale blade, som senere blev til Land
og Folk.
Også Frit Danmark
blev distribueret.  

DKP
i Kolding fik anskaffet skrivemaskine og duplikator, og begyndte
allerede i november 1942, at fremstille det illegale blad Folket.
Men det blev hvis nok kun til den ene udgivelse. Politiet
kom hurtig på sporet af bladet. Også et blad, der hed Budstikken
blev fremstillet i Kolding.
Oplaget steg til 2.000. Det var hvis nok fra midten af 1943, at det
udkom. Bladet blev fremstillet i et lysthus. 

Sakse til et hvert formål 

 Og det var også i dette blad,
at borgerne kunne læse om, hvem der var Tyskerpiger.

I forskellige udstillingsvinduer kunne
man se sakse hænge ned i en snor med et skilt 

  • Sakse til alle formål

 

Razzia mod blade

I december 1943 oplevede man et stort
tilbageskridt i det illegale arbejde i Kolding.
Tyskerne foretog en razzia på Jydske Tidende
og arresterede i forlængelse med denne aktion ca. 40 mennesker, heriblandt
folkene bag Budstikken.

I maj 1944 genopstod Budstikken
uden DKP’s medvirken. Den var dog både journalistisk og kvalitetsmæssig
af væsentlig dårligere kvalitet.  

Utilfreds med politiets indsats

Alfred Kristensen
var leder af det illegale DKP
ind til sin arrestation i slutningen af 1943. Han døde i KZ
– Lejren i Neuengamme.

Navne som Holger Vivike
og Ib Nørlund var meget aktive i Kolding. Ib Nørlund
blev arresteret flere gange. I modstandsbevægelsen var man meget utilfreds
med politiets indsats.  

Sabotage

Den 2. november 1942 foretog det danske
politi for anden gang en razzia. Det skulle hævnes. Man besluttede
sig for at afbrænde Alhambra.
En del tyske soldater var indkvarteret her.

En brandbombe blev fremstillet. Den blev
anbragt på taget og antændt. Men åbenbart havde vagterne opdaget
bomben. Den var blevet uskadeliggjort.  

Mange af modstandsfolkene blev taget
og tortureret på Staldgården.  

Sortbørshandel

Også sortbørshandelen florerede
i Kolding lige som så mange andre steder i landet. Den 28. september
1944 blev tre sortbørsfolk pågrebet og ført til rådhuset. Her blev
sortbørshandlerne afhørt ef en fuldmægtig, der idømte dem en
pryglestraf.
Man tilkaldte til det formål fire af byens boksere,
der skulle eksekvere straffen i rådhusets kælder.

En af de dømte
besvimede af skræk, hvad der dog ikke fritog ham for straf. En anden
viste sig at være syg. Derfor tilkaldte man kredslægen. Denne gav
dog tilladelse til at fortsætte afstraffelsen efter en kort undersøgelse.
Der er sikkert flere eksempler på denne selvtægt.  

Højskolehjemmet bombes

På Højskolehjemmet
var en del tyske officerer indkvarteret. Man besluttede sig for at dette
sted skulle bombes. Et 1 ½ tommers jernrør på ca. ½ meter blev fyldt
med krudt og et par huller blev boret. Røret blev lukket i begge ender.
Enderne blev forseglet med smeltet bly, og gennem hullerne blev stukket
et par stumper rundjern. Den 23. juni 1943 blev denne bombe så anbragt.

Bomben sprang, og folk stimlede sammen.
Tyskerne anholdte tilfældige tilskuere og indførte undtagelsestilstand.

En dusør blev udlovet og Folkebladet
udråbte nærmest sabotørerne som mordere og røvere.  

Lokomotiv bombes

I Lunderskov
blev et lokomotiv med 14 vogne sprængt. De 14 vogne faldt ned i en
mose. Et slagteri placeret ved havnen sendte masser af pølser til
Tyskland.
Men slagteriet blev udsat for bomber, og der kom ikke
flere pølser fra Kolding til Tyskland.  

Mange arbejder for Gestapo

I Kolding
var det som så mange andre steder kommunisterne, der startede sabotagevirksomhederne.
Efterhånden kom andre med. Men det var kommunister, der sad i ledelsen,
og det skabte ofte gnidninger.

Man kæmpede også mod stikkere.
Den ene blev kaldt Snogen, en anden var Brinckman.
Også en kvinde ved navn Jenny Holm
arbejdede for tyskerne.  

Man skønner, at i alt mellem 550 og
650 danskere arbejde for Gestapo på
landsplan.
Den ene halvdel var stikker og den anden gruppe var medlemmer
af Hipo og efterretningstjenesten ET.
Disse var ofte med under forhør og tortur. Ja mange af dem deltog aktivt
i afstraffelsen af deres landsmænd.  

Unge sabotører

I Kolding
var unge mennesker også aktive i modstandsbevægelsen. Der var en slags
afdeling af Churchill – klubben.
I Esbjerg hed gruppen Stjernen.
Nogle af disse unge mennesker blev indfanget af kommunisterne.  

Denne Lærlinge
– gruppe
lavede i december 1943 en bombeaktion mod en tysk telefoncentral
Højskolehjemmet. Fem tyske telefonistinder blev såret.
Aktionen medførte tre dages undtagelsestilstand i byen.  

Sabotage mod Kolding Eksportmarked

Den 23. august blev der sat ild til
Kolding Eksportmarked
ved havnen. Staldene blev brugt af værnemagten
til halm, hø og materiel.

Særlig fra 1944 mærkede Kolding
en masse sabotageaktioner 

Unge fra Kolding sendt i KZ
– lejr

I november  og december 1943 blev
168 danskere sendt til koncentrationslejre i Sachsenhausen
og Ravensbrück. Her var der mange unge fra Kolding
indblandet. De blev dømt for  

  • rigsfjendtlig, kommunistisk
    virksomhed
  • fjendtlige handlinger mod
    værnemagten

 

Tre dræbt i Schalburgtage- aktion

Den 16. september 1944 gennemførtes
en schalburgtage – aktion
mod Kolding Folkeblad i Jernbanegade.
Ved aktionen omkom tre mennesker. Gerningsmændene var medlemmer af
Brøndum – banden,
som fik udpeget mulige mål af Gestapo
Staldgården.  

Aktioner mod butikker

Også byens forretninger kunne mærke
Gestapo.
Den 22. december 1944 gik det ud over Engelsk Beklædningsmagasin
i Østergade og FDB i Klostergade.
Det gik også ud over Herremagasinet Carlton
på hjørnet af Klostergade
og Munkegade.  

Flere bomber i Kolding

Den 10. februar 1945 sænkede modstandsbevægelsen
to fragtskibe i Kolding Havn.
Man forsøgte dermed, at genere eksporten af kød og kvæg til 
Tyskland.
 

Fra den 12. – 19. marts 1945 var der
8 forskellige bomber, der sprang i Kolding.  

Brinkmand

Som nævnt var Brinkmand
frygtet af modstandsbevægelsen i Kolding.
Egentlig var han bager. Og denne var skyld i manges død, enten henrettet
eller død i KZ – lejre. Han samarbejde blandt andet med
Birkedal – brødrende.

Som 16 – 17 årig blev han sat
under værgerådsforsøg.

Det var også Brinkmand,
der stod bag aktionen med nedskydningen på Strandhotellet
i Kollund. (se artiklen ”En stikker i Sønderjylland)
Også på Vedsted Landbohjem
var han til stede. Her blev endnu en modstandsmand skudt.  

På Saxildhus
den 13. februar 1945 slår han til igen. Cheferne på Staldgården
var godt tilfredse med ham. På det nærmeste udsletter han den aktive
del af modstandsbevægelsen i Syd
– og Sønderjylland.
Han får tildelt Krigsfortjenestekors
2. klasse med sværd.
Det var Naujock,
der indstillede ham. Han mente, at Brinkmand
flere gange havde sat sit liv på spil.  I jagten på sabotører.  

I Rigsarkivet
fylder Brinkmand – sagen tre kasser. Han nærmest betegner
sig selv som en forfulgt uskyldighed efter krigen. Han havde skam ikke
gjort noget ondt.

Han blev anholdt i juli 1945 og senere
dømt til døden.  

Johannes Rasmussen (Snogen)

Snogen
eller med det borgerlige navn Johannes Rasmussen
var også en man frygtede i modstandsbevægelsen i Kolding.
Han var sabotør, stikker og Gestapo
– håndlanger.
Han afsluttede skolen efter 7. klasse uden eksamen.
Han kommer i tømmerlærer, men afslutter ikke lærertiden.  

I efteråret 1943 bliver han ansat som
tilsynsførende i Kolding Kommune.
Her får han kontakt til modstandsbevægelsen. Gennem sin interesse
for kemi, hjælper han med at fremstille sprængstof.

Han er med til at sprænge et stykke
jernbaneskinne mellem Kolding
og Fredericia.  

Han bliver taget efter en af aktionerne.
Under et to dage lang forhør og tortur røber han alt, hvad han ved.
Samtidig indvilliger han i at arbejde aktivt for Gestapo.
De lokkede også med frihed.
Han medvirkede til, at en del af hans bekendte bliver arresteret. Han
arbejde meget sammen med Peter Karl Brinkmand.

Snogen
var også aktiv til stede i mishandling af fangere.  

Den 26. februar 1945 lykkedes det for
modstandsbevægelsen at få ram på Johannes Rasmussen.
Det var, mens han var i en aktion sammen med Jenny Holm.
Det skete under en aktion i Vamdrup,
hvor han fik et skud gennem lungen.

Den 13. maj 1948 klokken 1 om natten
blev han henrettet ved skydning i Undallslund Plantage
ved Viborg.  

Jenny Holm

Og skal vi lige tage Jenny Holm.
Hun var agent for det tyske sikkerhedspoliti. I 1942 mødte hun Ib
Birkedal,
der var ansat af det tyske sikkerhedspoliti i Hamborg.
Hun blev ansat på Shellhuset.
Herfra skulle infiltrere den britiske efterretningstjeneste. I 1944
forsøgte BOPA at likvidere hende.  

I oktober 1944 blev hun overflyttet til
Sønderborg.
Fra den 18. oktober 1944 til befrielsen gjorde hun
tjeneste i Kolding, hvor Gestapo
brugte hende til at infiltrere modstandsbevægelsen i Syd
– og Sønderjylland.
 

Hun blev brugt af modstandsbevægelsen
til efter krigen at opspore medlemmer af Petergruppen.
Ja hun medvirkede i opsporingen af 19 krigsforbrydere.

Petergruppen
havde i alt begået 100 drab, 25 drabsforsøg, otte togattentater, der
betød 26 menneskeliv, 157 schalburgtager(bombesprængninger),
som havde kostet 24 mennesker livet.  

I september 1947 blev Jenny Holm
arresteret og sigtet for drabsforsøg angiveri og tortur. Dommen kom
til at lyde på 18 års fængsel. Det blev senere nedsat til 16 år.
Hun blev dog benådet i 1952 og døde i 1992 som Ellen Marie Lensinger.  

Fred
– fred, krigen er over

En politibetjent fra Esbjerg, Anker
Juul Mortensen
tilbragte de sidste dage af besættelsen i Staldgårdens
kælder. Sammen med to andre delte de en celle. En kuffert blev brugt,
så de kunne se ud af cellevinduet. De spejdede efter befrierne. Rygterne
havde verseret. Klokken 20.45 hørte de råbene:

 

  • Fred, fred, Krigen er over
    tillykke.

 

Skudveksling ved Domhuset

Men alt var ikke fred og fordragelighed.
Ved Domhuset kom der til en skudveksling mellem en deling
SS – soldater
og en gruppe frihedskæmpere under ledelse af byleder,
kaptajn Schack.

Frihedskæmperne ville have løsladt
en række fangere.  

Burfeind

Ved grænsen arresterede modstandsfolk
og britisk feltpoliti over 1.000 personer for illegal grænsepassage.
Begge forhenværende Gestapo –
chefer
fra Kolding, Naujock
og Burfeind nåede dog til Tyskland.
Men Burfeind blev sporet til Niebøl,
nær grænsen. Her blev han anholdt den 16. maj. Han var i færd med
at pakke vasketøjet. 

Naujock

Naujock
levede en tid hos sin familie i en forstad til Hamborg.
Han meldte sig dog til de britiske myndigheder. I 1946 blev han udleveret
til Danmark og retsforfulgt.

Burfeind
blev i 1949 dømt 8 års fængsel. Ved Landsretten
i 1950 blev der lagt yderligere to år til. Det kom frem, at han havde
beordret mordet på en ung jernbanesabotør. Tre år efter blev han
dog benådet.  

Gestapo
– chefer slap med fængsel

De danske Gestapo
– folk
fra Staldgården Brinkman, Kristensen, Rasmussen
og Riis blev dømt til døden. Bollerup
fik livsvarig fængsel.

At de tyske Gestapo
– chefer
Staldgården,
som havde givet ordre til utallige mord og til  tortur, ikke blev
dømt til døden, virker besynderligt.   

Briterne modtaget af borgmesteren

Da briterne kom til byen, stod borgmester
Juhl
ved bygrænsen og bød de britiske tropper velkommen. Samtidig
inviterede han dem til modtagelse på Rådhuset.
Men de blev de kun en times tid inden det gik længere nord på. Enkelte
blev dog tilbage.  

Et særsyn mødte i de kommende dage
koldingenserne. Tyske og britiske soldater besøgte myndighederne samtidig.
Englænderne var frejdige og smilende, talte med alle og delte cigaretter
ud til højre og venstre – også til tyskerne.  

Briterne blev i Kolding
frem til november 1947. Man havde indrettet en ferielejr for de britiske
tropper i en tidligere tysk forlægning. I perioden menes det, at cirka
20.000 britiske soldater at have opholdt sig her.   

Mange blev arresteret af modstandsbevægelsen

Straks efter befrielsen begyndte modstandsfolkene
at arrestere folk i byen. Inden den 7. maj ved middagstid, var 60 mand
arresteret. Ja i løbet af den første uge var 400 arresteret.  

Kilde: Se

Litteratur Besættelsestiden A
– L

Litteratur Besættelsestiden M
– Å
 

Hvis du vil vide mere:


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland