Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Ballum – dengang

April 25, 2011

Kristian Kold omdannede stedet til
et vækkelsessted. Knud friede tre gange til Gyde. Hør om familien
Knudsen og Lorentzen. Og så var det Brorson og stormfloden. En
stor borg lå ved Randerup. Omfattende skibstrafik foregik fra
Ballum til Holland og England. Der var færgefart til Rømø, og en
kæmpe havn var planlagt. Vi skal høre om diverse sagn fra området.
Og så blev halvdelen af en kirkesogn opslugt af havet. Ni forskellige
Ballum’er har vi optalt.
 

Mange Ballum’er

Det var hårdt dengang, da vi cyklede
fra Tønder til Rømø.
Men da vi så drejede ved Hjerpsted
følte vi, at vi ikke kom videre. Alle byer hed Ballum.
Og så vidt vi ved, så hedder Danmarks
længste landsby, Barsmark og ligger på Løjt Land,
og ligger nørdøst for Aabenraa.

Men kære læsere, velkommen meget vest
på i Ballum.  

Og for at denne artikel ikke bliver
for lang, henviser vi i slutningen af artiklen til andre artikler, hvor
du kan sætte dig nærmere ind i de emner, vi nævner.
 

Balladen om Carl Henning

Kan du huske, Jesper Klein
i den fantastiske film, Balladen om Carl Henning.
Den foregik netop i Ballum.
Her tror jeg mange københavnere fik et chok, da de så, hvordan livet
i marsken foregik.  

Ballum betyder forhøjning

Navnet Ballum,
er afledt af forhøjning. Her ligger flere gårde. Mod øst ligger
Forballum.
Det var her en af højskolebevægelsens fædre Kristian
Kold
var huslærer i 1838.

Vi har også Østerende
– Ballum
og Husum – Ballum.
Vejen sydover fører igennem Vesterende
– Ballum.
Det er her kirken og et fredet tinghus
fra 1788 ligger. Dette hus er siden brugt som skole og missionshus.

Så følger Bådsbøl
– Ballum,
hvorfra der tidligere var færgeoverfart til Havneby
Rømø. Ja så er der også Buntje
– Ballum, Nørrehus – Ballum

og endelig Rejsby – Ballum.
Ja og så glemte vi Vesternede –
Ballum, Østernde – Ballum, Harknag
– Ballum
og Mølby – Ballum.  

En god forbindelse

Tænk, der er syv,otte, ni små 
Ballum’er.
Og A.P. Møller –
fonden
bevilligede for et par år siden 20 millioner kroner til
sognet. Og hvorfor nu det? Jo, Mærsk Mc
– Kinney Møllers
oldemor, Kiersten Pedersdatter Mærsk
er født i Ballum. Det er fra hende ordet Mærsk
stammer. Det betyder ganske enkelt Marsk.  

Vi har i tidligere artikler henvist til,
at den berømte Knudsen – familie
Trøjborg og den lige så berømte købmandsfamilie Olufsen
i Tønder har slægtskab med Mærsk.

Det er ikke første gang, nok heller
ikke sidste gang, at A.P. Møller
– fonden
støtter sognet.

Nu vil borgerne i Ballum
opkalde en vej efter skibsredderen og udnævne skibsredderen til æresborger.
De vil invitere ham til sønderjysk kaffebord og andagt i kirken.  

Der har boet folk i mange
år 

Der har boet mennesker i området i meget
lang tid. Det vidner jernalderbopladsen Drengsted
om. Her har eksisteret en landsby fra slutningen af 300 tallet til engang
i 500 tallet. Landsbyen har bestået af 11 til 14 gårde.

Man har kunnet påvise rug som vinterafgrøde.  

Hvad betyder Mjolden

Hvis du vil kigge på huse, er
Ballum Vesterende
nok smukkest. Her er masser af idyl især omkring
Ballum Kirke.

Her ligger landsbyen Mjolden
på grænsen mellem geest og marsk. Og hvad betyder navnet. Der er to
udlægninger: 

  • hvad der hører til sandet
  • den faste grusede undergrund.

 

Ballum Kirke

Ballum Kirke
ligger i Ballum Vesternde. Det er en usædvanlig stor kirke.
Den store kirkegård er hegnet ind af kampsten.

Tårnet er på 31 meter. Kirken
er opført i 1100 tallet. I 1216 fik Ribebispen
bekræftelse på henlæggelse af indtægten af kirkerne i Tønder
og Ballum til to nyoprettede præbender . Ved reformationen kom
kirken under kongen. I 1661 erhvervede Hans Schack
patronatsretten . Kirken hørte derefter under grevskabet Schackenborg,
indtil den overgik til selveje den 1. oktober 1931.  

Under svenskekrigene i 1600 – 
tallet led kirken meget. I et bønskrift til kongen i 1654 bad man om
hjælp til istandsættelsen. Svenskerne havde brugt kirken som forsvarssted.
I tårnet havde man anbragt kanoner.  

Våbenhus brugt som skole

I kirken findes kalkmalerier fra omkring
1250. Alterbordet er fra middelalderen. Alteret er viet til Sankt
Nikolaus
og Jomfru Maria.
Prædikestolen er fra år 1600. Stoleværket blev fornyet i 1738 og
i 1824 blev det malet blå.  

I 1703 og 1705 kaldes våbenhuset henholdsvis
for søndre skrifte – og våbenhus.
Men sandsynligvis var det allerede på daværende tidspunkt allerede
indrettet som skole for hele sognet.

Siden 1921 har Ballum
og Skast haft fælles præst.  

Halvdelen af sognet opslugt af havet

Hjerpsted Kirke
er formentlig den ældste kirke på vesteregnen. Den er opført i 1130erne.
Omkring 40 år efter reformationen henlagdes sognet fra Ribe Stift
til Slesvig Stift. Først efter Genforeningen
kom sognet igen under Ribe Stift.

Kirken ligger på Hjerpsted bakkeø.
Øen Jordsand,
8 kilometer ude i Vadehavet
var sognets vestligste grænse.

Bemærkelsesværdig er det, at over halvdelen
af sognet efterhånden er opslugt af havet.  

Hvad betyder Hjerpsted?

Nogle siger, at det var friserne, der
opførte kirken, eller at de i det mindste besøgte stedet.  En
anden overlevering fortæller, at det var to skibrudne, der var initiativtagere.
Et sagn fortæller, at de to skibrudne om morgenen fandt to køer liggende
på stedet. Derfor blev kirken bygget på det sted ( Her på
stedet).
Det skulle være forklaringen på navnet. 

 Hjerpsted er lig med
”her på stedet”.
Og som sædvanlig er de lærde uenige om navnet.
Ordet Hjarp har betydningen ujævnhed
eller høj. Derfor siger man her, at Hjerpsted
betyder højen med ujævnheden.  

Alterbordet er fra 1622. Døbefonten
er af granit og dåbsfadet er fra 1650. Prædikestolen er fra 1580 og
fremstillet i Løgumkloster.  

Randerup Kirke

Midt i Ballum Sogn
ligger Randerup. Kirken er fra middelalderen – omkring år
1200.

Altertavlen er fra 1651. Alterkalken
er fra 1763. Døbefonten er lige så gammel som kirken. Krucifikset
er højgotisk fra første fjerdedel af 1300 tallet. Og prædikestolen
er fra 1600 – årene.

Fra 1579 lå kirken under Trøjborg.
I 1921 blev Randerup lagt sammen med Mjolden
til et pastorat. Præsteindberetningen fra 1767 omtaler talrige stormfloder,
der skabte skader på kirkens inventar.  

Brorson og stormfloden

Det var her i præstegården, at Hans
Adolph Brorson
blev født. Dengang lå præstegården øst for kirken.
Både far og farfar var præst i kirken.  

Da Hans Adolphs
farfar var præst, oplevede han Den anden store Menneskedrukning.
Her omkom 10.000 mennesker. Stormfloden ramte klokken 12 om natten sidst
i oktober. Vandet steg og steg. Denne begivenhed talte man ofte om i
hjemmet. Det gjorde man især når det blæste op til storm.

Hjemmet i Randerup
var ikke specielt rigt. Faderen og den senere stedfar satte sig i gæld
for at sikre deres sønner en god uddannelse.  

Faderen døde, da Hans Adolph
var 10 år gammel. Faderen havde samlet børnene ved hans dødsleje,
og sagde til dem, at han ingen penge havde. Men hvis de troede på
Gud
skulle det hele nok gå.

Hans moder giftede sig med huslæreren,
Oluf Holbæk,
der blev udnævnt som præst i kirken.  

Under en af stormflodene søgte familien
tilflugt i kirketårnet. Men stedfaderen havde glemt kirkebøgerne.
Med fare for sit liv gik Oluf Holbæk
tilbage til præstegården efter bøgerne. Flere gange var han ved at
vælte omkuld af vandmasserne. Da han endelig nåede tilbage var han
iskold. Først efter to dage kunne familien vende tilbage til præstegården.
Oluf Holbæk
døde et par måneder efter som følge af strabadserne.  

Mjolden Kirke

Mjolden Kirke
lå under Trøjborg, som havde kaldsretten. Ifølge sagnet så
havde tre byer i sognet strides om placeringen af kirken. Man enedes
om, at placere kirken, der hvor et par sammenkoblede kræ
lagde sig.
I 1838 omtales kirken som selvejende. Den polske hjælpehærs
hærgen omtales i regnskaberne for 1661. Kirkegårdsmuren har været
ødelagt af stormfloden.  

Skast Kirke

Hvis man kommer ad vejen fra Husum
– Ballum
og kører mod syd af Højervej,
vil man i løbet af en kilometers penge komme til Skast.
Her ligger ikke noget, der minder om en kirke. Men kommer man fra syd
eller øst, er det ingen tvivl. Beskyttet mod vandet ligger kirken på
en forhøjning.  

Skast Kirkes
historie går tilbage fra før 1300. Måske er kirken fra 1250, skibet
er dog yngre. Sin kirkelige selvstændighed mistede kirken i 1912, da
Ballum –
præsten nu skulle betjene kirken.  

Alterbordet er fra 1610. Altertavlen
er gotisk og fra første halvdel af 1400 – tallet. Alterkalken
er fra tre forskellige tidsaldre. Den ældste del er foden , der stammer
fra år 1500. Skafteleddet er fra omkring år 1600 og bægeret er fra
1851.  

Det store korsbuekrucifiks er fra slutningen
af 1400 tallet. Det er over 1,2 meter høj.   

Sagnet om Marie

I Danske Atlas
anføres et sagn, hvorefter kirken tidligere skulle have heddet Mariæ
Kirke,
fordi den var indviet til jomfru Maria,
eller fordi den i 1409 skulle være bygget af en vis Fru Marie.
Ifølge en version af dette sagn skulle kirken være opført på en
herregård på Bovnsmark nordvest for Skast, fordi hun vilde
vise Fruen i Ballum, at hun havde råd til at have en Kirke selv.
 

Sagnet om Sorgagrene

Både Karen Blixen
og Poul La Cour er blevet inspireret af et sagn, der fotæller
om en mors hengivenhed for hendes søn. I Sprogforeningens Almanak 
fra 1909 fortæller Kr. Jensen
fra Ballum sognet på følgende måde:  

  • I stormflodsnatten 1634
    bortskyldes også det meste af den lille by Misthusum, som lå 
    en mil sydvest for Skærbæk på 
    7 såkaldte værfter. Meget kvæg omkom, og bohavet fandtes dagen efter
    inde ved Skærbæk. Nu fortæller sognet, at en søn af en gårdmandsenke
    fra Misthusum ”bler va`r” af en mand ranede af bohavet, som stammer
    fra Misthusum, rejste over til Kong Christian den Fjerde og tryglede
    ham om sønnens liv. Kongen gik ind på
    at lade sønnen løs, hvis enken fra sol stod op til sol gik ned, kunne
    med segl skære 1 ager (1/3 demant) byg på
    den mark i Ballum, som ligger 400 alen syd for kirken.
  • Enken gik i færd med arbejdet,
    og da solen gled i Vesterhavet, var enken også
    færdig med ageren. Men da hun ville rejse fra den, dagen igennem krumbøjede
    stilling, knækker ryggen på hende.

 

Sagnet findes i to andre versioner (se
artiklen Det Vestlige Sønderjylland).
Men konen blev begravet på kirkegården i Ballum.
Stenen, som rejstes til minde om hende, er endnu bevaret. Seglen ses
tydelig på stenen, mens indskriften er blevet ulæselig.  

Den ager og nogle tilstødende agre,
hvor enken efter dagens strenge arbejde sank død om, kaldes endnu den
dag i dag æ Sørreavver, Sorgagrene.

Enken gik i døden i bevidstheden om,
at hendes arbejde ikke havde været forgæves. Kongen gav sønnen livet
tilbage.  

Hjælp fra hollænderne

Shackenborgs
økonomi afhang meget af fæstebønderne. Af disse var der cirka 60
stykker i Møgeltønder Sogn.
Det var et særlig retsområde, et såkaldt birk,
under godset. Hertil kom 30 gårde i andre marsk – sogne. I en kontrakt
fra 1417 står der faktisk, at der kommer fæsteafgifter, 

  • af de Hollændere i Ballummarsk,
    som et aar giver 25 Lybsk Mark og det næste Aar 30 Mark.

 

Dette viser, at man allerede i det andet
årti af 1400 – tallet var i fuld gang var med til at indvinde
nyt land ved vestkysten. Man havde derfor indkaldt specialister fra
Holland.
Dette resulterede i fire mærskgårde,
der lå i Ballum Marsk, indtil den store stormflod i 1634 skyllede
dem bort.  
 

Et navneskifte
– med følger

En af dem, der boede på en af disse
gårde hed Anders Nielsen. Han skiftede navn til Mærsk.
Det var et navn, der også blev kommende generationers og blandt andet
vores største skibsredder.  

På egnen boede en befragter,
Peter Møller.
Han levede af at sejle fra Rømø
til Ballum. Han faldt for den søde pige, Karen fra familien
Mærsk
og oldemor til skibsredderen.  

En stor havn var i vente

I dag kunne Ballum
have haft en stor havn. Det dybe smalle farvand ud foran stedet bød
på de bedste betingelser. De store skibe kunne ikke gå helt ind til
Ribe.
De fandt en velegnet ankerplads syd for Rømø.
Deres last blev så hentet af mindre skibe.  

Blandt flere planer om et haveanlæg
i nærheden af Lister Dyb, forelå et projekt fra Christian
den Fjerdes
hånd til en befæstet handelsplads i nærheden af
Ballum
tæt ved Brede Å’s
munding. Kongen havde endog i 1643 bestilt tømmer i Norge til
den nødvendige digebygning ved havneanlægget.  

Den 22.11 skrev kongen til Rigsraadet
om Ballum 

  • som ligger y Fyrstendommit

 

En havn og en kanal

Ballum
lå imidlertid i en kongerigsk enklave,
hvis nordgrænse mod Slesvig
gik ved Brede Å’s munding. Det var både tale om at anlægge
byen på dansk grund og i hertugdømmet. Åmundingen
var udset til at være stedet for den nye havn.

Kongen ville desuden grave en dyb skibskanal
fra den nye havn til Aabenraa Havn.
Kanalen skulle have den imponerende dybde af 11 fod.  

Et lettet Tønder

Men Torstensson
fejden satte en stopper for projektet. Da kongen døde i 1648
blev Ballum – projektet skrinlagt.

Senere opstod der lignende tanker i
Rudbøl
, med en kanal herfra til Flensborg.
I Tønder åndende man lettet op, fordi hvis en af projekterne
var blevet gennemført, havde det betydet dødsstødet for Tønder.  

Havde munkene både?

Historisk er det påvist, at Brede
Å
eller Breckwoldt tidligere har været sejlbar. I et dokument
fra 1257 erklærer Kristoffer den Første,
at når munkene fra Løgumkloster sejlede med deres skibe ind til
Aabenraa eller et andet sted skulle dette være toldfrit.

Men om munkene har bedrevet sejlads også
til den anden side mod Vadehavet
via Ballum er ikke blevet påvist.  

Kalk ved Ballum

Langs vestkysten blev der fremstillet
salt og af muslingeskaller udvandt man en murkalk,
som kaldtes skælkalk. Denne kalk havde en udmærket bindeevne.
Denne kalkbrænding omtales i Løgum Kloster
i 1298. Her tillades klosteret muslingeindsamling i Ballum Marsk.

Præsteindberetninger til Ribe Stift
omtaler kalkbrændinger i nærheden af Ballum.

Der omtales også et Kalklager
i Ballum Sogn.  

Kreatureksport fra Ballum til Holland

Glemt i historien er også den omfattende
sejlads der var i kystegenen mellem Ballum
og Højer. Det var studeeksporten i 1500 og 1600 tallet til
Holland.
Hele 94 skibe var i fast fart til Holland.
Hvert skib kunne laste 50 – 60 stude.

Disse fladbundede skibe sejlede rundt
i Vadehavet, men også Nordatlanten, Hamborg
og Norge var hyppige mål for disse skibe.

Ifølge List Strømtold 1642
– 43
var der i Ballum
7 hjemmehørende skibe på i alt 155 læster.  

Søfolk prægede kulturlivet

Søfarten lokkede mange unge på søen.
Således gengiver kirkebogen i Emmerlev,
at 195 søfolk fra sognet døde i udlandet i tidsrummet 1721 – 59.
Tjenesten i udlandet gav nye impulser til sognene herude ved vestkysten.

 I Ballum
vurderede sognets præst Fr. Blechingberg
i 1754, at de mange, som tjente i Holland,
lærte en fri lavemåde, som de tog med sig hjem. Det sønderjyske sprog
blev blandet med hollandske ord. Og unge søfolk fra

Ballum
fik råd til at bygge sig et solidt hus.   

Smugleri ved Ballum

Ud – og indsmugling af varer ved
den sønderjyske vestkyst var mere reglen end undtagelsen. En klage
fra Rådmand Simonsen i Ribe
1808 beskriver forholdene:  

  • De her omkring liggende
    Øer Fanø, Mandø og Rømø 
    skader Byen uendelig med deres Smughandel.
  • Enhver af disse Skippere
    kan man antage som en Kommissær, der forsyner Fastlandets Beboere med
    Vine, Likører, Kaffe, Sukker, The m.m., og hvad bliver nu tilbagefor
    Handelsstanden uden det Blotte Navn og
    – Byrder. Al handel er næsten borte. Haandværkerne mangler Arbejde.
    Ingen Skipper søger at bosætte sig her i Byen.

 

Smuglerierne foregik mange steder. Ved
det ret afsides beliggende Ballum
fandt regeringen det således nødvendigt at ansætte en kontrollør
i begyndelsen af det 19. århundrede. Efter at han var ankommet, blev
der fortoldet over 1.000 Mark mere end året før.  

Kreatureksport fra Ballum til England

Tanken om en havn ved Ballum
opstod igen omkring 1850. Her var der midlertidig dampskibsforbindelse
til London og Lowestoft
lidt syd for Great Yarmouth.
Fra Ballum medeførte dampskibene kreaturer, heste og undertiden
ganske få passagerer. Posten til England
gik også i en kort periode over Ballum.  

I 1851 blev det af det danske Finansministerium
truffet overenskomst med det engelske rederi Nothern Steam Packet
Company
om oprettelse af en ugentlig dampskibsfart mellem Ballum
– Hjerting
og Lowestoft.
Turene begyndte den 2. april til slutningen af juni.

Eksporten af kvæg gik til at begynde
med regelmæssig. Men i slutningen af juli indtraf forskellige uregelmæssigheder.
Nu overtog den nybyggede damper Jylland
udførslen direkte fra Hjerting.  

Men allerede i maj 1850 afsejlede dampskibet
Burgemeester Huidekoper
fra Ballum
til London med 150 stk. kreaturer.  

Opankret ved Rømø 

Hvis skibene var for dybtgående, ankrede
de først op ud for Havneby
Rømø, og lodsede en del. Derefter tog man videre til
Ballum.

Ved byggearbejdet med sluse, dige og
Brede Å,
lagde de store tremastede jernskonnerter til ved Rømø
Dybs
stejle kant, hvorefter man lagde skinner ud, og lodsede pr.
tipvogn.  

Jernbane til Ballum

En af datidens berømte jernbanebyggere,
Sir Samuel Peto
foreslog at banen fra Flensborg
skulle lægges over Ballum,
hvor der skulle anlægges en havn. Derfra skulle jernbanen føres videre
til Århus, Viborg, Ålborg og Frederikshavn.  

Den svorne vej

Fra vejen mellem Hjemsted
og Rømø – dæmningen fører en vej ved navn Den svorne
vej
mod syd. Ifølge sagnet har den fået navnet, fordi Midthusum
lå i strid med Skærbæk om ejendomsretten til vejen.

Sagen havnede i retten. Dommeren bestemte,
at borgerne fra Midthusum skulle stå på vejen og sværge på,
at de stod på vejen.  

De fyldte lidt jord fra deres marker
i deres støvler, og mente så, at de med sindsro kunne aflægge eden.
Det hjalp. De fik tilkendt vejen. Men ak, de kom alle ulykkelig af dage.
Kigger man godt efter, kan man se, at de går igen på vejen ved nattetid.
Kun en mand, der ikke sværgede falsk, skulle have reddet livet.  

Markmandens Hus

På Ballummarskens
enge syd for Rømø – dæmningen
ses nogle forhøjninger i landskabet. De er anlagt i middelalderen og
er såkaldte værfter, hvor gårdene lå. Et lavt sommerdige
skulle beskytte mod sommerens mindre stormfloder.  

Alligevel blev Misthusum
hårdt ramt af stormfloder. I 1814 forlod den sidste familie området. 
Vi har tidligere i artiklen beskrevet dette. Tilbage er kun resterne
af sommerdiget og de 8 værfter. På et af disse byggede man Markmandens
hus.
Det var her hyrden opholdt sig.  

De to møller

Lige syd for dette sted byggede man i
1836 to møller, der kunne trække vand op fra åen for at skaffe vand
til kreaturerne. Vandet blev via grøfter ledt ud til det meste af engene.
Sådan fungerede det helt til 1960erne.  

Endelig et beskyttende dige

Ballummarsken
er beskyttet af et havdige. Sammen med Ballum Sluse
og Slusekro er det opført af russiske og franske krigsfangere
i 1914 – 1919. Samtidig med det blev Brede
Å`s
udløb og dermed færgestedet til Kongsmark
Rømø flyttet fra nord for den nuværende Rømø
– dæmning
til slusen. Byggeriet blev forsinket af første verdenskrig.

Allerede i 1890erne diskuterede man,
at inddige Ballummarsken, med lodsejerne kunne ikke blive enige.  

Slusekroen

Slusekroen
fungerede også som en slags garage for de biler, passagererne havde
med til færgen. Kroen var færdigbygget i 1915. Og det er her folk
fra hele landet valfarter til for at høre dansktop – musik.  

Færgefarten Rømø 
– Ballum

Overfarten fra Rømø
blev efter Genforeningen klaret i en åben båd. Det var dog
en kompliceret affære. Sejlplanen skulle nogenlunde følge flodtiderne,
og passagerne måtte køres ud til færgebåden i det lavvandede område
ved Bådsbøl – Ballum. Denne tur kunne godt være flere kilometer.

Fra 1. september 1923 kom en færgeforbindelse
i stand fra Ballum Sluse ved det nye udløb af Brede
Å.
Nu sejlede man med motorbåd og kunne gå direkte ind i anløbsstederne.  

Æ Markmandssti

Når man kører ad Kystvejen
nordpå og passerer Brede Å,
er der på højre side de to tidligere omtalte møller. Det var dem,
man brugte til at afvande områderne med. Du kan kun se dem om sommeren.
Om vinteren bliver de pakket sammen og overvintrer i det lille møllemuseum,
der er lavet ved siden af.  

Læg lige mærke til de tre bænke, som
ligger bag højen, hvor møllehuset ligger. De er lavet af en egestamme
på 13 meter, som er fundet i nærheden. De menes at være 2.400
år gamle.  

Lige ved siden af dette minimuseum løber
Æ Markmandssti.
Det er en afmærket vandre – og cykelrute på
6,5 km. Den går fra Hjemstedsvej
over Husum Enge ud til Misthusmhus (Markmandshuset).
Turen går videre til landsbyen Mjolden.
Man passerer også den allerede omtalte den svorne vej.  

Den store borg ved Randerup

Det er ikke mange, der ved, at der i
Randerup
har ligget en stor borg. Op toppen af en bakke lige overfor
den nuværende Brink Møllegård
lå der i middelalderen en stor borg her, som tilhørte bispen i
Ribe.
Intet er tilbage. Det vil sige – en gang imellem bliver der
pløjet teglstensbrokker frem fra jorden, stammende fra borgen.  

Gården blev første gang nævnt i 1379,
hvor fogeden på Brink,
bevidnede, at Trøjborgs ridder, Henneke Limbæk
skyldte Løgumkloster penge.  

Allerede i 1200 tallet ejede bispesædet
et omfattende gods i Ballum Sogn og i de nærliggende sogne,
herunder Trøjborg og Møgeltønderhus.
Om bispeborgen i Ballum var opført på daværende tidspunkt,
vides ikke.  

Vi ved dog præcis, hvornår borgen holdt
op med at eksistere. Det var i 1562. Da overgiver Jørgen Hansens
enke, Fru Bege gården til Ribes
lensmand. Derefter forpagtede 48 bønder i Ballum
jorden og bygningerne blev revet ned.  

Af regnskaber fra midt i 1300 tallet
kan vi finde frem til, at der var 24 ansatte på borgen: 

  • 1 bøsseskytte
  • 3 vægtere
  • 6 bevæbnede svende
  • 2 bueskyttere
  • 1 møller
  • 1 mælkedeje (ansvarlig
    for stalden)
  • 2 kimmere (en slags bødkere)
  • 1 bager
  • 1 bagersvende
  • 1 kældermester
  • 1 køk
  • 4 karle

 

Dertil kommer fogeden og hans familie,
samt familie til de ansatte, der også boede på borgen. Måske har
det været 40 – 50 personer i det hele.  

Påtale af Brorson

Nedarvede tanker og skikke i Ballum
var ikke altid forenelig med kirkens skikke. Det drejede sig for eksempel
om begreber som Julestuer og Fastelavnsløben. Hans Adoph
Brorson
aflagde derfor i 1750 visitas
i Ballum. Han havde hørt, at der i sognet havde holdt ilde
Hus
med fastelavn. Jeg  

  • holdt dem det alvor for

 

Sådan noterede han det i sin visitationsberetning.  

Familien Lorentzen

Skal man tale om Ballum
– dengang,
så må man nævne familien Lorentzen.

Hans Lorenzen
kom til Ballum Sogn i 1884 som andenlærer ved Bådsbøl Skole.
Fra 1890 – 1909 var han førstelærer. Men han blev fyret på grund
af sit danske sindelag. Han var skam også næstformand for Den Nordslesvigske
Afholdsforening
og meget mere.

Hansigne Lorentzen
var datter af førstelærer Jens Andersen Jensen.
Hun blev gift med Hans Lorenzen
i 1890. I ægteskabet kom der fem børn.  

Hansigne
blev forfatterinde. Hun skrev under pseudonymet Sven Tange.
Hun forsøgte at genoplive De Tønderske Kniplinger.
Hun modtog inden hendes død i 1952 den kongelige belønningsmedalje
i guld med krone for hendes arbejde.

Datteren, Cathrine Lorentzen
fortsatte moderens arbejde. I 1929 oprettedes Tønder Knipleskole
i Østergade i Tønder.
Efter krigen i 1945 blev de flyttet til Lorenzens gård
i Ballum.  

Hun var rig
– og så godt ud

Et kærlighedsforhold i Ballum
fik stor betydning for egnen. Ja, det startede sådan set med at
Maren og Chresten Knudsen
tog til Ribe.
De blev værtshusholdere. Men Chresten
fortsatte sit arbejde med at være kreaturhandler.  

Deres ældste søn, Knud Lausten Knudsen
fortsatte i faderens fodspor. På Hans Ocksens
i Forballum mødet han Gyde Ocksen.
Hun var ikke alene rig, men hun så også godt ud. Hun havde mange bejlere
på egnen.  

Tre afslag

Knud
friede til hende hele tre gange, men ak Gydes
far kunne ikke lide Knud. Gyde
fortrød dog hendes tredje afslag og sendte karlen ud efter Knud
og
nåede ham ved Brede Å.

Gyde
arvede ikke mindre end seks gårde. Og på egnen mente man også, at
hun fik en tønde guld på 100.000 Rdl.  

Kristian Kold i Ballum

Knuds
yngre bror kom til Forballum
og arbejde under sin bror. Han fik et værelse i karlekammeret. Han
var interesseret i Kristian Kolds
tanker. Og denne Kristian Kold
blev huslærer for Gyde og Knuds
børn. Men også naboens (Niels Andersen Hansen)
børn deltog i undervisningen.

Ikke alle var begejstret for Kristian
Kolds
tanker. Myndighederne påbød ham, at han skulle undervise
i Balles lærerbog. Men Kold
afviste udenadslære.  
 

Et vækkelsessted

Det endte med, at Forballum
blev et åndeligt centrum for Vestslesvig.
Egnens unge samledes til sang, foredrag og oplæsning. Den nationale
kristne vækkelse foregik her i Ballum
til stor fortrydelse for den almindelige opfattelse af kristendommen.  

Far til en stor forfatter

På et tidspunkt blev Knudsen
og Kold sure på hinanden og Kold
flyttede ind hos naboen. En slags aftenskole blev etableret. Kold
fortsatte undervisningen hos Knud og Gyde,
da de overtog Trøjborg i 1851. Knudsen
blev en af danskhedens fortalere.

Og Kold
fik hjælp af Knud og Gydes
søn, Jens Lassen Knudsen. Og denne var far til denne berømte
forfatter, Jacob Knudsen.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Sønderjylland
    (under udarbejdelse)
  • Litteratur Tønder
  • Litteratur Højer

 
 

Hvis du vil vide mere:
Om egnen og emner omtalt i artiklen
– læs

  • Mandø
    en ø i Vadehavet
  • Føhr
    – en ø i Vadehavet
  • Rømø
    – en ø i Vadehavet
  • Heltene i Vadehavet (under
    Højer)
  • Søslaget ved Højer (under
    Højer)
  • Vadehavet ved Højer (under
    Højer)
  • Øen i Jordsand
    – engang ud for Højer (under Højer)
  • Øerne
    – syd for Højer (under Højer)
  • Soldater på
    Jordsand (under Højer)
  • Dæmningen
    – syd for Højer (under Højer)
  • Højer, stormflod og diger
    (under Højer)
  • Landet bag digerne (under
    Højer)
  • Stormflod ved vestkysten
    (under Højer)
  • Det vestlige Sønderjylland
    (under Sønderjylland)
  • Enklaverne i Sønderjylland
    (under Sønderjylland)
  • Bondeslægten fra Trøjborg
    (under Tønder)
  • Bondeslægten fra Trøjborg
    – endnu mere (under Tønder)
  • Digebyggeri i Tøndermarsken
    (under Tønder)
  • Drømmen om en havn i Tønder
    (under Tønder)
  • Friserne
    – syd for Tønder (under Tønder)
  • Studehandel i Tønder (under
    Tønder)
  • Sønderjyllands Wild West
    (under Tønder)
  • Trøjborg Slot
    – nord for Tønder (under Tønder)
  • Tønder, Marsken og afvandingen
    (under Tønder)
  • Tøndermarsken (under Tønder)
  • Tøndermarsken under vand
    (under Tønder)
  • Tøndermarsken 2 (under
    Tønder)
  • Vikinger i Vadehavet (under
    Vadehavet)

 

Hvis du vil vide mere:
Om Brorson, Kirke, og åndsliv –
læs

  • Præster og andet Godtfolk
    i Sønderjylland
  • Flere Præster i Sønderjylland
  • Brorson
    – en præst fra Tønder (under Tønder)
  • Tønder Kristkirke (under
    Tønder)
  • Åndens folk i Tønder
    (under Tønder)
  • Højer Kirke (under Højer)
  • Bryllupsskikke fra Højer
    (under Højer)
  • Kirker syd for Aabenraa
    (under Aabenraa)
  • To kirker i Aabenraa
    (under Aabenraa)
  • Livet omkring Bov Kommune
    (under Padborg, Krusaa, Bov)
  • Ryd Kloster (under Padborg,
    Krusaa, Bov)
  • En engelsk kirke ved
    Østerbro (under Østerbro)
  • Garnisons Kirkegård (under
    Østerbro)
  • Assistens Kirkegård
    – 250 år ( under Nørrebro)
  • Begravelse på
    Assistens Kirkegård 1887 (under Nørrebro)
  • Da Gertrud rejste fra kisten
    (under Nørrebro)
  • Grundtvig på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Kirker og mennesker på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Grundtvig på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Livet på
    Assistens Kirkegård (under Nørrebro)
  • Under jorden på
    Assistens Kirkegård (under Nørrebro)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland