Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Mandø – en ø i Vadehavet

April 25, 2011

Vi er uden for Sønderjylland. Hør
om de syv mænd, der var de eneste, der overlevede en stormflod. Det
siges, at der har været tre kirkesogne på 
den lille ø. På Korresand skulle have ligget en by. Beboerne
købte selv øen i 1741. Der var ingen tudser, mus eller padder
– dengang. Kvinderne byggede diget. Og så
har der været rensdyr på øen –
godt nok for 10.000 år siden.
 

Uden for Sønderjylland

Vi er nu ikke mere i Sønderjylland.
I 1970 blev Mandø optaget i Ribe Kommune
og blev dermed fra 2007 en del af Esbjerg Kommune.

Mandø 
har altid tilhørt Danmark.
Fra 1864 til 1920 gik statsgrænsen mellem Mandø
og Rømø.  

To veje til Mandø 

Øen ligger mellem Fanø
og Rømø. Her er klitrækker på op til 12 meter. Arealet er
på 7 – 8 km2 . Mod vest ligger Mandø
By
i klitterne. Det er det eneste område på øen som ikke er inddiget.
Ved stormfloden i 1981 brød havet gennem digerne. Hele øen undtagen
byen og klitterne blev oversvømmet. Men i 1999 var det lige før, at
vandet var gået over klitterne og ind i Mandø
By.
 

Skal man til Mandø
kan man komme ad Låsningsvejen.
Den blev anlagt i 1977. Det er en grusvej, der ligger ca. ½ meter over
højvande. Under normale tilstande kan man køre af denne. Men som tidligere
nævnt er naturen ikke normalt i Vadehavet.

Inden denne vej blev anlagt, foregik
turen over havbunden ad Ebbevejen.  

Rensdyr på 
Mandø 

Afstanden fra Vester Vedsted
til Mandø By er 11 kilometer. Man kører seks kilometer gennem
Vadehavet.

Fra øens højeste klit er der udsigt
til Danmarks største ørken,
højsandet Koresand. Den er gennemskåret af prieler
på kryds og tværs. Mod syd ses Rømø.
Og mod nordvest Fanø.

Fra øen kan man se muslinge – 
og sælbanker. Det er en fantastisk naturoplevelse herover. På 
kirkens sydvæg kan ses rensdyrtakker. De er fundet i havet vest for
Mandø
og menes, at være 10.000 år gamle.  

Har Fanø 
og Mandø været sammenhængende?

Historiske kilder beretter i 1312 om,
at Fanø og Mandø har været sammenhængende. Adskillelsen skulle
først have fundet sted i 1396. Denne påstand gengives i Pontoppidans
Danske Atlas.
Men ifølge Kong Valdemars Jordebog
er denne påstand ukorrekt.

Måske har man i ældre tid kunne vade
fra Mandø til Fanø?  

Ribes naturlige forstrand

Mandø 
blev nævnt i Kong Valdemars Jordebog
fra 1231. Øen omtales her som Mannø
Hus.
I 1292 var øen sat til 16 mark skat.

Samme år omtales Mandø
i Erik Menveds Kongelige Frihedsbrev,
hvor Mandø strand nævnes under Ribes
naturlige forstrand. Frihedsbrevet gav således ripenserne
eneret på sejlads mellem Mandø
og List.  

I Ribes Oldemoder (Ribe Domkirkes
gamle protokol)
anføres fra 1340, hvor stor afgift Mandø
årligt skulle svare provsten. Og det er anført at det var manø
4 solidi.
Det var samme afgift som Rødding
og Skarve betalte.  

Øen har været beboet siden middelalderen.
Og skal man tro en gammel folkevise, så betrådte Dronning Dagmar
Danmark
for første gang i 1205, og det var på Mandø.  

Sagnet om de syv mænd

Muligvis i 1532 hærgedes øen af en
voldsom stormflod, der delte øen i to.

Gammel Mandø 
og Ny Mandø er igen vokset sammen. Ja i sin oprindelige form
var Mandø flere små øer.

Sagnet fortæller, at kun syv mand, som
tilfældigvis arbejdede med høet inde i Mandøs
hølade overlevede. De 7 mænd fandt i Ho
og på Fanø deres nye koner og flyttede kort tid efter tilbage
til Mandø og genopbyggede øen. Sagnet fortæller videre, at
det er deraf øens navn er opstået.  

Man betalte skat allerede i 1537

I Riberhus Lensregnskaber 1537
– 38 nævnes 10 mand på Mandø,
der betaler Schap Fisch wan Mandøm hver 100 hvilling
som vederlag får fåregræsning. Endvidere nævnes 6 mænd, der hver
yder 1.000 fisk samt tilsammen 24 torsk som Kongens
indtægt af fiskeriet på øen, sandtollind wan Mandø.  

Kirken blev
ødelagt

I 1558 blev Mandø
atter en gang ramt af stormflod, hvor vandet brød gennem digerne. Vandmasserne
ødelagde blandt andet kirken. Hovedhvervet var fiskeri, men en del
landbrug var der også i slutningen af 1600 – tallet. Der var registreret
10 gårdmænd .  

I 1652 angives øens størrelse som 4
km lang og 2,5 km bred. På øen skulle der bo på 130 beboere.  

Præsten Niels Warde

Midt i 1600 tallet var der en præst
på Mandø, der hed Niels Warde.
Om ham sagde man:  

  • Han avlede i 1660 en Søn,
    først Student, siden Guldsmed i Ribe, hvor han døde 1697 og blev af
    Faderen begravet i Mandøe Kirke. Denne Guldsmed efterlod en Søn, Morten
    Nielsen, som blev opdraget af Oldefaderen (!) og længe var Degn og
    Skoleholder paa Øen, og af dennes Børnebørn og længere ned er mange
    endnu i Live her i Sognet og andetsteds.

 

Toldvæsnet holdt
øje med øen

I 1600 tallet boede der 20 – 25
mennesker på øen. Toldvæsnet havde fået kendskab til en del ulovlig
handel på øen. I 1683 boede var indbyggertallet 130. desuden var der
17 heste, 15 kreaturer og 50 får.  

600 meter mellem de to
øer

Disse tal, der nævnes er med et vist
forbehold. En fortegnelse fra 1695 beretter om 23 huse og en kirke på
Mandø. Jens Sørensen,
der den 8. oktober 1695 ankom til øren
for at opmåle den, berettede om, at der ingen voksne var hjemme på
øen, da de ankom. De var alle ude at fiske.

Jens Sørensens
efterfølgende kort er faktisk interessant. Den viser nemlig en afstand
på de to øer  Gammel Mandø
og Ny Mandø på cirka 600 meter.  

I en af indberetningerne fra præster
fra den tid hedder det sig: 

  • Mandøe Kald har i fordums
    Tid været et af de største, thi her var paa Gammel Mandøe, som gik
    under, 18 snese Ildsteder. Dette Mandøe laa Vester for deres Enge nu,
    som endnu kaldes Gamle Mandøe, og siges der, at da Gamle Mandøe var
    i Stand, var det ikke længere mellem Mandøe og Sønderhoe paa Fahnøe
    end en liden Strøm, som de kunde overtrine ved Hjælp af et Horseben
    og nu er der tre store Dybe og 11 (!) Mil til søs.

 

Søfart en vigtig indtægtskilde

Søfart blev den største indtægtskilde
i 1700 tallet. Øen fik dog aldrig sin egen flåde. Man måtte søge
arbejde på naboøerne. Dengang var det muligt af få arbejde som
matros, kaptajn eller styrmand. Landbruget blev som på andre vadehavs
– øer overladt til kvinderne.  

Den tredje kirke

I 1727 fik Ny Mandø
sin tredje kirke. Nu havde man fået sin egen præst, en skolelærer
og om vinteren egen læge. Men allerede i 1340 var Mandø
Kirke
at finde i en fortegnelse. Kirken på Gammel Mandø
forsvandt fuldstændig efter stormfloden i 1570.  

Var der tre kirkesogne?

Det siges, at der har været hele tre
kirkesogne på Mandø.
Korresand skulle der have ligget en by, der hed Corre
By (Korre By).
Og nu fire mil mod vest skulle, der have ligget en
by, der hed Knok.  

Skulle betale præstens løn 

Øen blev i 1741 købt af beboerne af
Christian den Sjette
for 864 rigsdaler. I 1787 boede der 162 indbyggere
på øen. Man var nu selv forpligtet til at betale præstens løn. Men
så fik man til gengæld rettigheder til jagt – og strandingsgods.  

Præsten var enelærer

I 1776 fik øen sin første skole med
degnebolig. Fra 1819 blev øens præst enelære. Og det var fornemt
i 1884, for da blev skolen udvidet med en skolebygning mere. Og året
efter fik præsten assistance af en vinterlærerinde.  

Ingen tudser, mus eller padder

Øboerne
fangede også fugle som vildænder og vildgæs, som de selv spiste sammen
med kål. På øen var der dengang hverken muldvarpe, tudser, padder
eller mus.

De fattige fik intet af sognet. Skoleholderen
fik i begyndelsen fri kost og logi hos de forældre, som havde børn
gående i skolen. Desuden fik han 6 Rd. I årlig løn.  

Møllen på 
Mandø 

I 1820erne fik Mandø
sin første mølle. Indtil da blev kornet kørt til fastlandet og malet
i Skallebæk Mølle nær Seem.
Det var meget besværligt.

Og møllen var en såkaldt stubmølle,
som var vanskelig at håndtere. Allerede 10 år efter blev den nuværende
mølle, en såkaldt hollandsk
mølle opført.

I 1889 blev en 12 – årig dreng
ramt af møllevingen og døde.

Møllen fungerede helt til anden verdenskrig.
Møllen gennemgik en restaurering i efteråret 2008.  

Kvinderne byggede diget

Omkring 1870erne blev det bedre at dyrke
jorden. Klitterne tilplantede man med hjelmgræs for at sikre sig mod
sandflugt. Posten kom to gange om ugen. Fire år senere kom der en daglig
postforbindelse.

I 1887 byggede man et mere stabilt bydige.
Dette dige har været gennembrudt flere gange, bl.a. ved stormfloderne
i 1911 og 1923.

Men allerede tidligere byggede kvinderne
et sommerdige. Materialet til dette dige fandt man på stranden.
Kvinderne hentede materialet i deres store Mandø
– forklæder.
Dette digearbejde foregik hovedsageligt om foråret
og sommeren, når mændene var på søen.  

I 1892 var der 262 indbyggere

 Forskellige håndværkere havde
etableret sig. Og en købmand var der også kommet. I 1890 boede der
262 personer på øen. 92 levede af jordbrug, 59 af skibsfart, 22 af
industri og 13 af handel. Her var sandelig også en bager og en kromand.  

I 1897 blev mejeriet indviet. Produktionen
bestod af mælken fra øens godt 100 malkekøer, fordelt på 35
andelshavere. I 1899 kunne en ny skole indvies med to klasseværelser
og en bolig til andenlæreren blev bygget.  

Skolen blev udvidet

Udviklingen i søfarten skete hurtig.
Man var gået over til damp, og det var sværere at få arbejde.
Fra 1890 til 1911 faldt indbyggerantallet  med 100 personer.

I 1943 blev skolen udvidet med gymnastiksal,
skolekøkken, sløjdlokale og bibliotek. I 1946 fratrådte præsten
som lærer. En førstelærer og en lærerinde blev ansat. Men i 1964
var det atter præsten, der underviste.  

Børnene skulle til fastlandet, for at
fortsætte skolegangen efter 7. klasse.

Mejeriet lukkede i 1970. Det betød en
stagnation i landbruget. Og i 1977 var der kun 16 elever tilbage i skolen.  

Mandø 
under vand

Stormfloden i 1981 ødelagde både hav
– og bydiget. Næsten hele Mandø
stod under vand. 200 får og 18 kreaturer druknede. Diget blev forstærket,
men siden opstod der huller i diget. Under orkanen og stormfloden i
december 1999 var situationen meget kritisk.  

Tragisk ulykke

En tragisk ulykke skete den 18. juni
2010. En turistvogn væltede i et hul mellem Mandø
og Korresand. Tre blev dræbt og 36 blev såret.  

Kun 46 tilbage

Tilbage på øen er vel i dag omkring
46 personer. Og der er kun et heltidslandbrug tilbage.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Sønderjylland
    (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:
Om Vadehavet og øerne:

  • Føhr
    – en ø i Vadehavet
  • Rømø
    – en ø i Vadehavet
  • Dæmningen
    – syd for Højer (under Højer)
  • Heltene i Vadehavet (under
    Højer)
  • Søslaget ved Højer (under
    Højer)
  • Vadehavet ved Højer (under
    Højer)
  • Øen Jordsand
    – engang ud for Højer (under Højer)
  • Soldater på
    Jordsand (under Højer)
  • Øerne syd for Højer
  • Stormflod ved Vestkysten
    (under Højer)
  • Digebyggeri i Tøndermarsken
    (under Tønder)
  • Friserne syd for Tønder
    (under Tønder)
  • Tønder, Marsken og afvandingen
    (under Tønder)
  • Tøndermarsken (under Tønder)
  • Tøndermarsken 2 (under
    Tønder)
  • Tøndermarksen
    – under vand (under Tønder)
  • Vikinger i Vadehavet (under
    Tønder)
  • samt mange flere artikler
    fra det vestlige Sønderjylland

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland