Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Det Gamle Højer

April 25, 2011

Vi skal møde en papegøje på 
Kovej, der fortalte når Æ Toch
kom. Vi skal møde Midde å æ Tout, Store Køj, Charles Hausdiener,
Gamle Jes fra Frifeldt, Dr. Kühl, Putzmacherin Petra Orth, Den sidste
ridende gendarm
og Æ Mapmand .
Et kyllinge – skænderi og en kommanderende dyrlæge møder vi også
 

Gennem byen

Vi har skrevet meget om det gamle
Højer.
Men der er masser at fortælle. Lad os prøve at tage en
tur gennem den gamle by.  

Æ mapmand

Vi kunne jo starte i Nygade.
Her boede i nr. 2, Lauritz Andersen.
Han var den sidste kroejer af Gottfriedsens Kro, Skolegade 17.
Efter at han havde bygget huset i Nygade,
levede han af at udleje mapper til folk. Disse mapper indeholdt ugeblade.
Og ikke uden grund blev han kaldt Æ Mapmand.

Nord for huset gennem haverne kunne han
se den store reberbane, der gik fra Nygade
hen over hans hus til Ballumvej.  

Ridende gendarm

Nygade 1
var bygget af en skipper, men senere overtaget af Grænsegendameriet.
Den sidste overvagtmester var Albert Solanger.
Han begyndte som ridende gendarm ved Kongeå
– grænsen
før 1920.  

På det næste hjørne (Toldgade
5)
ligger den tidligere toldbygning fra 1910. Her var der ekspedition,
kontor og lager samt bolig for toldbetjent og toldassistent.  

Meinert Lützen

Meinert Lützens Møbelfabrik
hørte til i Toldgade 6 og i bygningerne lige nord for. Han var
den første snedker i Nordslesvig,
der brugte maskiner i sit værksted. Firmaet startede omkring 1896.
Allerede ved århundredskiftet brugte han dampmaskine. Han lavede selv
elektrisk lys, før der blev oprettet et elværk i byen. Før første
verdenskrig var der 10 snedkere og en polstrer beskæftiget i virksomheden.
Firmaet blev først nedlagt i 1986.  

Den sidste ridende gendarm i den tyske
tid holdt til i Toldgade 4.
Jeg ved ikke om hestestalden stadig står bag huset. Han fungerede som
politibetjent. Når han havde ærinde uden for byen var han iført sabel
og pikkelhue.  

Alkoholfri værtshus

Og man behøvede ikke at drikke sig fuld,
når man gik på værtshus i Højer
dengang. For i Toldgade 3
havde Lauritz Petersen et alkoholfrit gæstgivere med sal.  

Dambergs Købmandsforretning

Vi kunne nu tage en tur til Ballumvej.
Det kunne have været vores nye hjem i min ungdom. Min mor havde familie,
der havde et hus her. Det kunne vi leje. Men måske var det for dyrt,
for vi blev i Tønder.  

Men hvor Nygade
munder ud i Ballumvej Dambergs Købmandsforretning.
Endnu i 1930erne var her en dejlig høkerbutik med stålvægt på disken.
Her var der skuffer med mel, gryn og sukker. Når et barn lagde en to
øre på disken blev de høje blikdåser taget frem. Det skete med et
hårdt knubs mod diskens kant, så de sammenklistrede bum (bolsjer)
kunne blive slået løse.  

Så kunne man også få 
en tut (kræmmerhus) med alverdens dejlige bum.
Mange længselsfulde barneøje skuede efter disse tutter.

Under loftet hang blikkedler, zinkspande,
træskostøvler, reb og mange andre mærkelige genstande. Ved siden
af døren stod en åben sæk med korn. Store trekantede klipfisk kunne
man også få herinde.

Den flotte kaffemølle kunne beskues
fra vinduet. Her stod ufarvet smør i en åben drittel. Margarinen stod
i en træbøtte.

Og ude ved slusen havde Damberg
en tank stående, så han kunne levere brændstof til fiskerne.  

Landbrugsmaskiner på 
Ballumvej

På Ballumvej
9 holdt Hyldtoft urmager – og guldsmedeforretning
til. Den første Hyldtoft kom fra Ravsted
og begyndte virksomheden i nr. 23.

I nummer 11 havde Fritz Hansen
sin vognmandsforretning med to heste. Sønnen overtog forretningen,
men rejste til Amerika. Da han kom hjem overtog han Strandhotellet
ved Emmerlev Klev. Ja og her har man jo dejlige minder fra.  

Peter Jensen
havde overtaget stedet. Der var mekanikerværksted, lillebilforretning
og benzintank på fortovet. Han fremstillede mange metalbeslag som
hjuler Jensen
brugte i sin karosserifabrik. Senere blev der vaskeri
og broderiforretning i lokalerne.  

På Ballumvej 13
blev der forhandlet landbrugsmaskiner og fremstillet jerngitterværk.
Senere blev der her oprettet et pensionat. Meget tidlig blev der her
leveret mad ud af huset i emaljerede to – eller treetages madspande.
Man kunne også få komplet service med.  

Nord for denne ejendom havde hjuler
Jensen
et træskur, som han kaldte for filial.
Og lige her i nærheden kunne man hos gartner Seidel
hente kål og andre planter.  

Dansk Forsamlingshus

På Ballumvej 10
blev der i 1925 bygget et dansk forsamlingshus og i 1926 kom der en
tilbygning. Her kom også et bibliotek. Fritidshjem blev også indrettet
her. Selv mener jeg, at have været til bryllup på dette sted.  

Hatte i Højer

Et bageri lå på Ballumvej
6.
Ved århundredeskiftet blev der indrettet et aktiebageri.

Omkring år 1800 havde Højer
hele 13 bagere. Hvor mange mon der er nu? Dengang eksporterede man
Kavringe (tvebakker)
til Vesterhavsøerne og Norge.  

I udbygningen havde Putzmacherin Petra
Orth
sin hatteforretning. Dengang gik alle damer med hat. Jeg kan
godt forestille mig, at gamle slægtninge til mig gik gennem Højers
gader med sådanne hatte.  

Grogge dyrere end medicin

I nummer 2 havde vi så hjuler
Jensens
store imperium. Men ham har vi allerede skrevet om, og det
har vi også om dr. Kühl, der boede her.  

Dr. Kühl
var meget imod det drikkeri, der foregik i Højer.
En besoffen høvring beklagede sig engang til doktoren over,
at apotekerens medicin var forfærdelig dyr. Det fik så Dr. Kühl
til at udbryde:

  • Ja, men groggerne var endnu
    dyrere.

 

Stue fyldt med ting fra lossepladsen

Vi vender os nu mod Nørrevej.
Vi har tidligere besøgt vejen, men går nu ind i nummer 7. Her boede
Marie og Jes Jensen (Gamle Jes fra Frifelt). Gamle Jes

var bestyrer af lossepladsen om ve
æ hav
uden for diget ved Nørrevej.
Her havde han et læskur i form af den gamle postvogn til Ballum.
Han var også strandfoged. I stuen på Nørrevej
blev alle produkter som Jes
mente, havde en værdi, opbevaret.  

Masser af industri i Højer
– dengang

På Nørrevej 32
har der været tobaksfabrik. Den tilhørte købmand Knudsen.
I løbet af 1800tallet opstod en række industrivirksomheder i Højer.
Her var således sukkerfabrik, jernstøberi, maskinfabrik, vognfabrik,
trådvævsfabrik
og kalkbrænderi.

Ja man fremstillede skællekalk
af hjertemuslinger. Denne kalk gav en hvid og meget stærk mørtel eller
smadder,
som murerne siger.  

Sundhedsfare

Ved siden af går vejen ned til den
ny
kirkegård. Den blev oprettet i 1862, dels på grund af pladsmangel
på den gamle ved kirken og fordi der var sundhedsfare. Der var brønd
med pumpe ved næsten hvert andet hus , også tæt ved den gamle kirkegård.
Og en tyfusepidemi i 1860 – 1861 var den direkte anledning.  

Penge under hovedpuden

Nede ad Østerende
Hotel Stadt Tondern. Her arbejde staldkarlen Carl Christensen,
også kaldet Charles eller Kårl.
Han manglede det meste ørerne. Han kunne fortælle de mest fantastiske
historier om, hvordan han mistede dem. Fra forstuen var der en dør
ind til hans kammer. På døren stod der Hausdiener.
Han havde den indstilling til jordisk mammon, at penge skulle man ikke
sætte i sparekassen. Han havde derfor sin formue
liggende under hovedpuden. Det havde han velvidende, at al trafik fra
de handlende gik gennem hans kammer til køkkenet. En dag var hans
formue væk.
 

Den kommanderende dyrlæge

På 1. sal på hotellet havde
dyrlæge Kragh et par værelser. Han var ungkarl og en dygtig
dyrlæge. Han havde en meget kommanderende facon. Og det gik ofte ud
over Charles. Det kunne denne ikke lide, og han svarede ofte
Kragh:

  • Vi er it unne Lemann her
    o Stadt Tynne (Lemann: Kejser Wilhelm).

 

Når Kragh
blev tilkaldt til Jeppe Smed
Nørrevej til en syg hest, kommanderede han også her med
smededrengene, som om det var en hel eksercerplads. Men når de var
færdige var han ikke smålig med drikkepenge.

Ja her på Nørrevej
har jeg tilbragt nogle dejlige stunder hos onkel og tante og smukke
kusiner.  

Den sidste film i Højer Bio

Og Stadt Tondern
blev også til Højer Bio. Den sidste film, jeg så her var en
motorcykelfilm. Senere blev biografen dog nedlagt. En anden kusines
mand havde hvis nok reklamefirma her. Jeg kan svagt huske, at vi var
på rundvisning her.  

Kyllinge
– skænderi

Apoteket har vi tidligere omtalt. Men
naboen til apoteker Nagel blev Hans Friedrich Boysen.
Det varede ikke længe før de to temperamentsfulde herrer kom op at
skændes om deres høns. Senere boede her, karetmager hjuler Madsen.
Når et hjul var færdig, skulle smeden sætte jernringen udenom.
Madsen
trillede så hjulet gennem byen op til Jeppe Smed
Nørrevej 9.  

August mæ 
æ Træben

I Østernde 7
boede August mæ æ Træben.
Oprindelig var det kun en træbarak. Og i nummer 15 boede Store Klåj.
Han ernærede sig med landbrug. I mange år sad enken alene tilbage
og holdt stadig køer. Hun blev kaldt Midde
å æ tovt.
 

Den talende papegøje

På Kovej
2 lå Dykke Sibbersens smedje.
Han fremstillede klægspadder.
Han brugte sin maskinhammer til fremstillingen. Han var den eneste af
byens smede, der havde sådan en. Dykke
havde også landbrug og holdt køer. Han havde også en papegøje, der
om sommeren stod i et bur i haven og skreg i et væk:

  • Flora no komme
    æ toch

 

Han blev kaptajn i æ Feuerwehr.
Og efter konens død, stod han selv for husholdningen. Her lavede han
ifølge lærlingen nogen meget specielle frikadeller.

I 1937 blev virksomheden solgt til
smed Peter Nielsen
fra Bønderby. Købmand Johansen
nedrev smedjen og byggede huset Kovej 2
til forretning og beboelse.  

Og det var her jeg hentede varer til
Oma u i æ kow.

Johansen
drev først butik i Klostergade.
Senere har jeg hørt at butikken blev drevet som døgnkiosk.  

Søndagsskole

Og når vi nu er ved klostergade.
Så stod der en indskrift på Klostergade 5:

  • Siehe, ich komme und errette
    deine seele!

Det var her Martensen
holdt søndagsskole. Og det blev åbnet for bolsjedåsen.  

Lokal togtur

Syd for Kovej
førte Banegårdsgade hen til Højer Station.
Den blev bygget, da jernbanen mellem Tønder og Højer
skulle åbnes i 1892. Det var en flot bygning, der rummede kontorer,
lejlighed til stationsforstanderen og ventesale.

Man kunne få sig en gemytlig aften
Stationskroen i Daler og så tage med det sidste tog hjem
og slutte af hos Heine Bensien
Højer Station. Og det fantastiske var at man kunne benytte
toget helt lokalt, og løse billet fra Højer
ud til Slusen.

Jo man kunne også via en rampe
læsse kreaturer på toget. I 1984 blev den flotte bygning revet ned.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Højer

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Anekdoter fra Højer
  • Dagligliv i Højer
    – dengang
  • En vogn fra Højer
  • Højer 1935
    – 1945
  • Højer
    – før i tiden
  • Højers historie
  • Flere anekdoter fra Højer

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer