Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Dengang i Tønder

April 25, 2011

I 650
år lå Tønder på samme geografiske område. Var der jernproduktion
i Tønder – i meget tidlig tid? Uldgade har fået sit navn på 
en misforståelse. Tønder var delt i fire. Der var tre blegepladser,
og dem Bag Staldene havde fået fine fornemmelser. Ja, og på
et tidspunkt var der to Jernbanegade(r).
 

I 650
år på samme sted

I 650 år lå Tønder
på en holm mellem Vidåen i syd og Laurentiusstrømmen
i nord. Tre veje førte ind til byen. Løgumklostervejen
gennem Østerport, en sommervej
fra Sæd gennem Sønderport,
og Ribe – Møgeltøndervejen
over Vesterbro. 

Om natten og i faresituationer var portene
lukkede og broen trukket op. Langs med åerne var der palisader.  

Ikke anlagt af tyske købmænd

Nogle påstår, at byen var grundlagt
af tyske købmænd. Men meget tyder på, at byen har udviklet sig fra
at være en landsby med en oprindelig lang kroget landsbygade. Dengang
var der ikke en eneste tværgade. Således blev Søndergade
først anlagt efter den store ildebrand i 1581. Den nuværende Richtsensgade
langt senere.  

Skulle byen være blevet anlagt af tyske
købmænd havde man sikkert også lavet plads til kirke og kirkegård,
og det var det ikke.  

En by i udvikling

Dengang da Tønder
fik sine købsstadsrettigheder, var det allerede en by i rig udvikling.
Fem år i forvejen havde munkene bosat sig i byen.

Alt tyder på, at byen er opstået som
havneby. Efterhånden som det blev vanskeligere at komme ind til
Møgeltønder
på grund af slikaflejringer, foretrak skipperne at
gå ind til Lille – Tønder, hvor Vidåens
vand holdt en sejlrende åben. Og Lille
– Tønder
ligger som bekendt fem kilometer øst for Tønder.

Og det fantastiske er, at også 
på det punkt, strides historikerne. Betegnelsen Møgel
kan udlægges som Stor. Lille Tønder (Tundria)
skulle så have været den nuværende Tønder.  

Tønder
– en vigtog by

Tønder
var efter Slesvig, Hertugdømmets
ældste by. Tønderhus historie vidner om særdeles mange magtkampe
om byen. Men det vidner også om, hvor vigtig en by, Tønder
var dengang. Her fungerede den lybske ret.
Ikke langt derfra var det den jyske lov,
der reagerede.  

Handel med London i 1017?

Allerede i 1227 havde Sortebrødrende
bygget et kloster i byen. I 1238 fulgte Gråbrødrende
efter. Pontoppidan hævdede, at Tønder
allerede i 1017 drev en omfattende handel med England.
Omkring Nygade og Slotsbanken
er der gjort spændende fund. Havde vikingerne allerede dengang en havn
i byen?

Vi bliver nok aldrig færdig med at skrive
om Tønders historie.   

Delt i fire

Byen var delt op fire bykvarterer. Det
var Sydøst – kvarteret fra Østerport
til Torvet og alt syd for denne linie. Sydvest
– kvarteret
gik fra Storegade 10
til Kogade, og alt syd derfor. Nordvest
– kvarteret
gik fra Torvet
til Laurentiusstrømmen og alt nord for dette. Og endelig havde
vi Nordøst – kvarteret fra Humkekærren
og det gamle Rådhus til Østerport
og alt nord for dette.  

Gadenumre i 1900

I 1774 inddelte man hvert kvarter i husnumre.
Dette system virkede helt til år 1900. Først derefter begyndte man
at inddele numre i gaderne.  

Bag staldene

Omkring år 1500 gik man ind ad Østerport
til Torvet ad Østergade.
Torvet Klokkehus, Kagemand og galge (til ca. 1500)
og et stråtækt rådhus. Torvet

var dengang større end i dag.

Derfra gik man gennem Vestergade
til Laurentiusstrømmen. Smedende boede på grund af brandfaren
for sig selv i Smedegade. Den lå ved kirkegården. Fra Vesterbro
til Skibbroen gik Kogade.
Det var her, at studene blev drevet hen til Slotsbommen,
hvor der skulle betales told.  

Større var Tønder
faktisk ikke, dengang. Mellem hovedstrøgets baghuse og møddinger gik
der fire veje eller gyder bag Staldene,
Øster – , Nørre – , Sønder – , og Vester – , bag Staldene.

Der var en tværgade for hvert kvarter. Fra Torvet
førte en markvej, æ Stokvej ,
hen til en Stok (dvs. en Løbeplanke)
over Laurentiusstrømmen foran der hvor Tønder
Øst
lå eller for den sags skyld ligger.  

Var der jernproduktion i Tønder?

En smal slippe
førte fra Torvet ned til Sønderport.
Andre smøger dengang var Kobbergade,
der måske havde navn efter en kobbersmed. Også Pebergade
eksisterede som smøge dengang. Navnet kan muligvis stamme fra Peblingerne,
som var betegnelsen for Latinskolens
elever. Måske kan ordet også henføres til Pebersvendene,
som var betegnelsen for Hanseatiske handelsbetjente.  

Nu kunne det også tænkes, at navnene
Kobbergade, Pebergade
og Smedgade
kan have noget med udvinding af myrehalm at gøre.

Kobbergade
hed i 1695 Copperstrasse og Pebergade, Pepperstrasse.
Den engelske betegnelse Cooper,
betyder bødker, mens Pepringe
afledes af olddansk, Pipr = væld, dvs. kildestedet.

Har det været jernproduktion i Tønder
af myremalm? Både smede og bødkere har hver på sit felt haft adgang
til råstoffer. Og bødkerne har fremstillet trætønder, hvor salt
kunne transporteres. Der har været en omfattende udvinding af salt
i området.  

Nord og øst for byen er der fundet rester,
der kan tyde på udbinding af myremalm. Der er faktisk fundet rester
af smelteovne fra jernalderen ved Emmerske.  

Slotsgade og Uldgade

Da Laurentiuskirken
med sin kirkegård blev nedlagt efter reformationen, blev Vestergade
forlænget med nye borgerhuse til Laurentiusstrømmen.
På det nedlagte klosters grund opstod Slotsgade
og Uldgade.

På sydsiden af Slotsgade
boede Hertugens slotspersonale. Trekanten mellem Slotsgade
og Møllevej blev skænket til højere embedsmænd.  

Uldgade
fik sit nuværende navn, fordi redaktør Skovrøy
formodede, at uldspinderne havde boet her. På tysk kaldtes den Wolfstrasse.
Men det er dog ikke korrekt. Nu er det jo ikke første og eneste gang,
at man tager fejl m.h.t. Tønders
historie.  

Med hensyn til Uldgade,
så kaldtes den i 1603 Wulf’s Gade
efter Wulf Hans, som ejede et hus ud til hjørnet af Søndergade.

Uldgade og Slotsgade
hørte egentlig til Tønder Amt.
Først i året 1665 efter en langvarig og dyr proces blev gaderne indlemmet
i Tønder Købstad. Og dog ikke helt.  

Storetorv og Lilletorv

Efter 1580 gav byen tilladelse til, at
man måtte bygge på Torvet.
Det var så Storegade 1, 3, 5
og 7, der blev bygget. Derved blev Torvet
delt i Lille Torv og Store Torv.

Derefter kaldte man gaden fra Torvet
til Kobbergade
for Storegade.  

Efter den frygtelige brand i 1582 anmodede
Hertugen
om, at Smøgen
fra Torvet syd på, blev gjort lidt bredere. På den måde opstod
Søndergade.

Det var egentlig også brandfarens
skyld, at ,am i 1599 anlagde Lillegade
og Møllevej.  

En ny forstad

Foran Vesterbro
ved Møgeltøndervejen var der bygget huse, og efterhånden opstod
der en Vesterbro – forstad.
I 1612 var her 4 huse, men i 1640 allerede 40 huse.

Den del af bag Staldene,
der lå bag Storegade, blev efterhånden til en selvstændig
gade, kaldet Spikergade. Første gang vi hører om gaden er i
1670. Og hvad betyder det så?

Navnet Spiker
er plattysk. På højtysk hedder det Speicher (Magasinbygning).  

Tre blegepladser

Mellemgade
opstod på lignende måde. Gaden benævnes første gang i 1721. Jomfrustien
ved den gamle Amtsgård er af nyere dato. Dog kendes det før
1860.

Til den indre by (bag Palisaderne)
hørte også tre Blegepladser, Østblegen
bag Seminariet, Sønderblegen, mellem Søndergade og Vidåen. Vestblegen
lå der, hvor den senere Skyttegården
lå 

To Jernbanegade(r)

Bortset fra Vesterbro
– forstad,
så lå Tønder
stort set på samme geografiske areal i 650 år. Det var først da jernbanen
kom til byen, at der skete noget. Da den første banegård Tønder
Øst
blev bygget i 1866 blev Stokvejen
til Jernbanegade.

Efter at Vestvejen
blev bygget i 1886, blev Papegøjevejen
fra Vestergade til Vestbanegården
til en anden Jernbanegade.  

Vest for byen opstod der en ny bydel
langs med landevejene til Møgeltønder og til Vidingherred.

Byrådet besluttede, at den gamle
Stokvej,
som man havde givet navnet Jernbanegade
nu skulle hedde Richtsensgade.
Den ny Jernbanegade beholdt sit navn. Og gaden langs Møgetønder
Landevej
fik navnet Strucksalle.
En anden af Nystadens gader fik navnet Vidingherredsgade.
En lille gade fra denne, der gik vest på fik navnet Markvej.

Og en beskeden lille markvej (Bokkensaavej),
der gik nordpå fra Vestergade
fik navnet Popsensgade. Her var der også begyndt at opstå huse.  

Ingen lys
”Bag Staldene” 

Folkene, der boede i de gamle nu efterhånden
ophævede bag Staldene havde fået fine fornemmelser. For i 1896
forlangte de gadebelysning. Men i Tonderne Zeitung
fik de det svar, at: 

  • For de Kæferter, der bæres
    hjem bag Staldene, er Gasbelysning ikke paakrævet.

 

Nye Navne

De gamle –  bag Staldene
fik nu fine navne, Vester bag Staldene
blev til Allégade (1901). Sønder bag Staldene
blev til Skibbrogade(1902), Øster bag Staldene
blev til Vidaagde (1905) og endelig Nørre bag Staldene
fortsatte som Nørregade.  

Man kan undre sig lidt over, hvordan
man kunne få plads til 120 borgerhuse i Tønders
krogede gader, sådan som historikerne fortæller os. Godt nok var byggegrundene
smalle og dybe, men alligevel.  

Kilde:
Se

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • De første mennesker i
    Tønder
  • Gader og veje i Tønder
  • Hertugen af Tønder
  • Handel i Tønder indtil
    1864
  • Historier fra Tønder 1581
    – 1624
  • Lov og ret i Tønder
  • Tønder – på
    en anden måde
  • Tønder i 1600 tallet
  • Tønders Historie
    – fra begyndelsen
  • Vikinger i Vadehavet
  • Ture i Tønder 1
    – 4

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder