Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Københavner – Nyheder 1930 – 1940

Februar 21, 2011

Skud i Folketinget. Fjernsyn med kortslutning.
Kanslergade – forliget. Tykke Fritz bliver Nazi
– leder. Nu skal det leges. Abort ja eller nej. Spidsbukser og
skrårem. Et afsavet ben i Sydhavn. Skal Danmark nedruste? Kommunister
nedruster. To vovehalse betaler prisen. Kaffe og kage
– tak. Stewardesser går i luften. Jøder ikke velkommen.
 

Skud i Folketinget

I efteråret 1930 blev det for meget
for den arbejdsløse gartner, Charles Nielsen. Vogt jer
– fra i aften begynder Gadens terror
, råbte han fra sin plads
i tilhørerlogen. Han nåede at affyre et skud fra sin tunge rytterpistol,
inden han blev overmandet. Skuddet ramte op i loftet. Desperationen
i samfundet var tydelig. Arbejdsløsheden havde noget usædvanlige højder.  

Fjernsyn med kortslutning

Den 30. oktober 1932 skulle danskerne
for første gang se fjernsyn. Et fjernsynsstudie blev indrettet i
Politikens foredragssal.
Fra en modtager i Arena
– Teatret
i Tivoli skulle billedet så overføres til et
filmlærred.

Man lagde op til et imponerende show
med landets første fjernsyns – speaker, Povl Sabroe.

I begyndelsen gik alt godt. Sabroe
kom frem på billedet. Det vakte både latter og bifald. Man ak. En
kortslutning ødelagde det hele. Men de følgende dage gik det godt,
og begivenheden trak tusinder af mennesker til.  

Kanslergade
– forliget

Klokken tre om natten måtte Stauning
ind i soveværelset hos sin veninde Augusta Erichsen.
Han havde brug for en whisky. Hun måtte så ned i kælderen efter den.
Den social – demokratiske/radikale regering havde ikke flertal i Rigsdagen.
De måtte have hjælp af Venstre.
Der skulle rettes op i det økonomiske kaos. Arbejdsløsheden havde
været op på 42,3 pct.

Venstre
gik med, fordi kronekursen blev nedskrevet. Det ville gavne landbruget.
Kanslergade – forliget
fik kommunisterne til at gå på banen.
De Konservative var sure, for deres forslag om 20 pct. lønnedgang
blev ikke taget til efterretning. Forliget stoppede en lockout for 100.000
arbejdere. Der skete noget væsentligt på Østerbro
den nat. Hovedpunkterne var 

  1. Vinterhjælpen gennemføres
  2. Socialreformen gennemføres
  3. Jordudstykningen genoptages
  4. Offentlige arbejder for
    75 millioner kroner
  5. Finansiering af kommunalt
    og kooperativt byggeri
  6. Støtte til vanskeligt
    stillede kommuner
  7. Henstandsloven forlænges
  8. Moratorieloven gennemføres
  9. Akkordloven forlænges
  10. Ejendomsskatterne nedsættes
    med 20 millioner kroner
  11. Indkomstskatten til Staten
    forhøjes
  12. Indførelse af grundstigningsskyld
  13. Kødordning med slagterafgift
  14. Indlånsrenten nedsættes
  15. Fordeling af kød til
    arbejdsløse
  16. Konvertering af Kreditforeningslån
  17. Oprettelse af en Likviditetsfond
  18. Dækning ved besparelser,
    beskatning og lån

 

Grundtvigs kirken indviet

I 1912 var der udskrevet en konkurrence
om en mindesmærke for den store salmedigter. P.V. Jensen
– Klindt
fik andenprisen. Stor var overraskelsen, da han vandt
konkurrencen om kirken. Grundstenen blev lagt i september 1921.

Folk samlede ind og stat og kommune bidrog.
Selv bidrog arkitekten med 15.000 kr. Da P.V. Jensen
– Klindt
døde i 1930 stod kun tårnet færdig. Men sønnen gjorde
det færdig.

Efter faderens udtrykkelige ønske tegnede
han også alteret, prædikestolen, kororgelet og stolene.  

Tykke Fritz bliver Nazi
– fører

På landsplan fik DNSAP kun 1.025
stemmer i 1932. Cay Lembcke blev afsat og afløst af Fritz
Clausen.
Straks satte denne den nazistiske kurs og oprettede mini
– udgaver af SS og SA – tropper.

Ved valget i 1935 havde partiet pludselig
16.000 stemmer. Men det var stadig ikke nok til at få mandater.
Ved valget i 1939 belønnede vælgerne DNSAP for deres mange ekstreme
aktiviteter ved at vælge Fritz
og to andre ind i Folketinget.  

De
ærbare kvinder

I 20erne var kvinderne kortskørtede.
Men i 30erne blev skørterne længere og de bare arme blev dækket af
tækkelige ærmer. Symaskinerne blev hentet frem i middelklasse –
hjemmene. De brede skuldre og de spæde taljer kom igen. Væk var den
fldbarmede drengepige. Kvinderne kopierede frisurene fra deres idoler.
Marlene Dietrichs
plukkede øjenbryn blev ung mode.

Nye kunststoffer som rayon,
der lignede silke, kom frem. Nylon
– strømper
afløste de mere klodsede kunstsilkestrømper. Og
så kunne i Vore Damer læse: 

  • I krisetider bør man netop
    klæde sig smukt, for at sprede glæde hos andre
    – og sig selv.

 

En mere militant stil vandt indpas. Man
fik skulderstropper. Nederdelene blev igen lidt kortere. Håret blev
sat op, og lange bukser blev accepteret til hverdagsbrug. I 1939 da
verdenskrigen brød ud, trak kvinderne i uniform.  

Nu skal der leges

Man kunne møde op i skolegården med
helt nye hinkesten eller en stilebog fuld af glansbilleder. Og allerede
i 1700tallet fandtes jou – jou
i både England og Frankrig.
Nu kom den til Danmark som Yo
– Yo.

De dygtigste kunne både spille jorden
rundt, gå tur med hunden og vugge

med deres yo – yo. Aviserne arrangerede store konkurrencer.
Man kunne al tid tage sig et spil, når læreren vendte ryggen til.  

Stylterne blev også populære.
De lange stænger var nu ikke så velegnet til skolebrug. Det var
i baggården og på villavejene man lærte sig den svære kunst.
Man kunne købe dem i legetøjsbutikker. Men så mange en far havde
gang i hammer og søm, for at fremstille dem.  

Matador
var det første spil, som både fangede børn og voksne. Det var en
arbejdsløs amerikansk ingeniør, der havde fået ideen. Spillet blev
oversat til 24 sprog og det bredte sig som en steppebrand til 45 lande.

Det var den danske udgiver Drechsler,
der herhjemme udgav den grønne spilleplade. Hvidovrevej
kunne købes for 60 kr. Og Strøget
kostede 400 kr. mens Rådhuspladsen
kun kostede 350 kr. Bryggerier, dampskibsselskaber og meget mere, kunne
købes. Men man kunne også blankes fuldstændig af.

I diktaturlande ville man ikke kendes
ved det. I Tyskland blev det også forbudt. Goebbels
mente at det var af jødisk, spekulativ karakter.  

Abort
– ja eller nej

Børneflokke på 10 eller 12 var
ikke ualmindelige dengang. De mange uønskede svangerskaber nedbrød
kvindernes liv og fysik. Diakonissestiftelsens
overkirurg, Mogens Fenger afviste foraget et forslag om at vejlede
ugifte kvinder i brug af prævention med ordene:  

  • Jeg ville føle mig reduceret
    til ekspedient i en gummivareforretning

 

Han mente, at brugen af prævention var
syndigt.

I 1936 blev lægen J.H. Leunbach
anklaget for at have foretaget ulovlige indgreb imod uønsket svangerskab.
Han blev idømt tre måneders fængsel. Desuden blev han frakendt sine
borgerlige rettigheder og retten til at praktisere som læge i fem år.

Han gjorde det ikke for egen vindings
skyld. Desuden kæmpede han for indførelse af offentlige seksualklinikker
og obligatorisk undervisning i seksuallære i skolerne.  

Debatten op til vedtagelse af en ny svangerskabslov
blev særdeles ophidset. Den omtalte læge måtte næsten dagligt vaske
sine vinduer efter overmalinger som Ridderen af den blodige strikkepind.
Og det lille nazistiske parti bidrog også på vinduerne i Willemosegade,

Jødesvin, Børneforfører
og Fosterlager.  

I sommeren 1937 blev svangerskabsloven
vedtaget. Den tillod abort, men kun når det var nødvendigt for
at afværge alvorlig fare for kvinders liv eller helbred.

Men det ændrede ikke ved det faktum, at det stadig var andre, især
mænd, der skulle afgøre om en kvinde skulle føde et uønsket barn.
Som forfatteren Peter Freuchen
skrev: 

  • Så 
    er kvinderne igen henvist til kvaksalverne……..

 

Spidsbukser og skrårem

De borgerlige kræfter væbnede sig mod
den kommunistiske fare. De betragtede Stauning
som en camourfleret kommunist. , der delte landets værdier ud til proletarerne
og undergrave den liberale kapitalisme.

Det Konservative Folkeparti
var i 1915 vokset ud af det gamle Højre.
I toppen sad John Christmas Møller.
I bunden var partiet domineret af mange reaktionære kræfter., hvis
opfattelse på mange måder afveg meget fra ledelsens opfattelse af
samfundet.  

Fra den side voksede KU, Konservativ
Ungdom
op. I 1935 havde man hele 30.000 medlemmer. KU
lagde sig bevidst tæt op ad den tyske nazisme. Man indførte brune
uniformer, inspireret af de tyske SA
– bataljoner.
 

KU
kom i 1932 til at stå i et modsætningsforhold til moderpartiet. Man
lånte også armføringen af nazisterne.

Fra 1933 var uniformen gjort obligatorisk.
Lange støvler hørte selvfølgelig med de brune skjorter, spidsbukserne
og skråremmen. Og støvlerne var praktiske, når man skulle give de
politiske modstandere et spark.  
 

Et afsavet ben i Sydhavnen

Den 16. maj 1931 fandt man et venstreben
på den såkaldte Djævleø
i Sydhavnen. Senere fandt man endnu et ben i havnen. Retsmedicinere
kunne fastslå, at der var tale om en kvinde på ca. 1.60 og ca. 25
år.

Benstumperne var pakket ind i avispapir.
Det stammede fra Nationaltidende
den 19. oktober 1930. Den 28. maj fandt man yderlig en pakke drivende
i Kastelsgraven bag Den Svenske Kirke.
Den viste sig at indeholde overkroppen af en kvinde.  

En kvinde fra Bellmansgade, Henriette
Dalby
var forsvundet. Fingeraftryk fra kvindens møbler og liget
kunne fastslå identiteten.

Hendes samlever, den arbejdsløse sømand,
Peter Hansen
tilstod efter vedholdende afhøringer. Han havde parteret
liget og kastet det i vandet. Men han erkendte ikke drab. Under et skænderi
havde han skubbet hende omkuld. Da han ville samle hende op, opdagede
han, at hun var død.

Han havde skjult liget under en divan,
inden han parterede det. Takket være en udsædvanlig god forsvarer,
blev han dømt 18 måneders forbedringshus.  

Halvanden år efter genså forsvareren
og Peter Hansen igen hinanden. Han var nu tiltalt for drabsforsøg
på hans nye samlever. Igen ydede advokaten det allerbedste, hvad han
havde lært. Peter Hansen blev idømt beskedne 2 ½ års fængsel.  

Skal Danmark nedruste?

I 1929 fremsatte regeringen et forslag
til  

  • lov om uddannelse af hær
    og flåde til et vagtkorps og en statsmarine, bestemt til varetagelse
    af Danmarks neutralitets – og folkeforbundsopgaver.

 

Værnepligten skulle bl.a. afskaffes.
Men Officerskorpset og De Konservative
strittede imod. Men det trak ud. Stauning
nølede. Han ville gerne have Venstre
med.

Efter mange tovtrækkerier kom et forlig
i stand i 1932. Det betød en reduktion af forsvarsudgifterne og beredskabsstyrken.
Værnepligten overlevede dog, men både hær og flåde blev beskåret.

Men kort tid efter, kom Stauning
i tvivl, om det var den rigtige beslutning. Tilliden til Folkeforbundet
var blevet alvorlig svækket. Han holdt en forbitret tale, om at
Danmark
ikke alene kunne være Nordens Lænkehund
og selv påtage sig at bevogte den fælles sydgrænse.  

I 1935 indførte Hitler
stik imod fredsaftalerne i Versailles
i 1919, værnepligten. Stauning
mente, at det danske beredskab skulle styrkes. Men P. Munch
forhindrede dette.  

Kommunisterne opruster

I 1929 fik kommunisterne i Danmark
at vide, at de skulle tage sig sammen. Det var nødvendigt, for revolutionen
havde det skidt i Danmark. DKP
kunne kun mønstre få tusinde stemmer og internt var man lammet af
stridigheder.

Brevet fra Den kommunistiske Internationale
satte skub i tingene. Den arbejdsløse tekstilarbejder Axel Larsen
gik i gang. Han havde ellers fået at vide i Moskva,
at hans trotskistiske tilbøjeligheder
ikke var noget for partiet. Men det forhindrede ham dog ikke ved hjælp
af hans taktiske begavelse at fremme egne interesser.  

Axel Larsen
mente, at DKP skulle være de arbejdsløses parti. Det betød
at DKP i 1932 flerdoblede deres stemmeantal. Stauning
var hårde over for dem, da de kom i Folketinget.
Måske var det derfor, at Axel Larsen
indledte sin første tale i Folketinget
således: 

  • Jeg skal på 
    mit partis vegne, med en kommunists rå 
    og ansvarsløs stemme erklære……

 

Partiet ville ikke have og fik heller
ikke indflydelse i Folketinget.
De lagde vægt på, at få indflydelse på alt det, der foregik på
gaderne og arbejdspladsen. De gik blandt i aktion for at støtte sømændenes
og søfyrbødernes store strejke i 1934.

Det kom til slagsmål på Fælleden.
Betjentene havde været så forudseende at smøre deres knipler ind
i grøn sæbe, så aktivisterne ikke bare kunne gribe dem.

Arbejderværnet
blev stiftet. De skulle beskytte demonstranter imod politivold.  

Senere skiftede man taktik og genfremsatte
forslag som Socialdemokratiet
tidligere havde fremsat. Man mente, at arbejderne skulle forene sig
i forsvaret for demokratiet.  

To vovehalse betaler prisen

Talemåden Højt at flyve
– dybt at falde
blev alvor for to vovehalse. Emilie Sannom
fra Stefansgade Nørrebro
udfordrede døden som luftakrobat. Det samme gjaldt for verdensmesteren
i faldskærmsudspring, John Tranum.  

I perioden 1909 – 23 havde
Emilie, kaldet Mille
medvirket i lang række film, da skuespillerheldet
svigtede. Hun måtte have noget andet at leve af. Hun vidste selv, at
han udfordrede døden. Den 30. august 1931 lånte hun uofficielt og
imod reglerne en faldskærm . Den foldede sig ikke ud under udspringet.

Hun hvirvlede mod jorden og blev øjeblikkelig
dræbt, da hun ramte den. Hendes død udløste enorm opmærksomhed og
fyldte hele avisforsider. Ja det skabte nærmest landesorg.  

John Tanum
ville vise, at faldskærmsudspring var ufarlig. Det fortælles at han
under indflyvning til en flyveplads i jakkesæt med mappe og stok pludselig
kastede sig ud af en flyvemaskine. Han landede i faldskærm før de
andre.  

Den 7. marts 1935 vovede han sig ud i
et dristigt rekordforsøg. Det var et udspring fra 10.000 meter med
frit fald på 8.000 meter. Opstigningen forløb normalt, indtil
piloten i Tranums fly i 8.600 meters højde mærkede et let tryk.
Da han vendte sig om, så han at Tranum
sad livløs bag sig. Piloten sørgede straks jorden, men for sent.
John Tranum
blev efter landingen konstateret død af hjertestop.  

Kaffe og Kage
– tak

En ny mode var slået igennem. Det var
ikke kun for at nyde kaffe, kage, chokolade, te og konfekt. Nej en stor
del af fornøjelsen var at blive set.

En overgang var der 6 – 700 caféer
i landet. De første danske konditorier opstod i København
sidst i 1700 – tallet af schweiziske og italienske kagebagere.

Også samfundets mindre velbeslåede
borgere gik på konditori. I små træskurer tilbød kagekoner
også konfekt og kager.  

Stewardesser går i luften

Den 28. juli 1938 kom Danmark ind i luftfartshistorien.
Det danske luftfartsselskab DDL
havde købt to 4 – motores Condor
– fly. Dania
satte kurs mod London
via Hamborg. 22 passagerer nød turen, der varede de planmæssige
tre timer og 45 minutter.

Frøknerne Hanne og Doris
var håndplukkede til turen. De var de første stewardesser. De opfyldte
de strenge krav, perfekte i sprog
og kendte til sygepleje og barnepleje.
Men de var også præsentable og dygtige til at omgås alle mulige
nationaliteter og i besiddelse af takt.

I 1939 nåede antallet af passagerer
i Københavns Lufthavn op på 71.750 – en rekord, der kom til
at stå i mange år.  

Jøder ikke velkommen

Mellem 1933 og 1939 flygtede en halv
million jøder fra Tyskland.
For politikerne i Danmark var den danske neutralitetspolitik
vigtigere end humanitær bistand. Arbejdsløsheden var stor herhjemme,
og Tyskland blev betragtet som et retssamfund. Kun hver femte
asylansøger blev lukket ind. Man fortrængte at tyskerne var i gang
med at rense Stortyskland for den jødiske bacille.  

Vi vender senere tilbage med korte
nyheder mellem 1930 og 1940
 

Kilde:
Se

  • Litteratur København (under
    udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere
– Korte historier fra København:

Læs

  • Østerbro
    – Nyheder 1884 – 1898 (under Østerbro)
  • Østerbro
    – overskrifter 1902 – 1919 (under
    Østerbro)
  • Københavner
    – Historier 1884 – 1890 (under Nørrebro)
  • Københavner
    – Historier 1891 – 1902 (under Nørrebro)
  • Nørrebro
    – overskrifter 1903 – 1916 (under Nørrebro)
  • Gamle historier fra Nørrebro
    (under Nørrebro)
  • Historier fra Nørrebro
    1880 – 1936 (under Nørrebro)

 

Hvis du vil vide mere
– Relation til artiklen:

Læs

  • Fritz Clausen
    – lægen fra Aabenraa (under Aabenraa)
  • Stauning på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Stunt
    – kvinden fra Stefansgade (under Nørrebro)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København