Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Flere sabotager på Østerbro

Februar 21, 2011

Tre sabotører blev narret. 42 modstandsfolk
gik i aktion i Ryesgade. De blev beskudt af dansk politi, da de trak
sig tilbage. Flere aktioner blev rettet mod Riffelsyndikatet. En dansk
værkfører var skyld i mange danske arbejderes død. En aktion mod
krydseren Nürnberg blev en delvis succes. Vi  ser også
på andre sabotageaktioner på Østerbro.
 

DKP starter sabotage

Efter at DKP havde besluttet at gå 
ind i sabotageaktioner, havde man også besluttet at startdatoen
skulle være den 9. april 1942.

Men den første sabotageaktion var en
fiasko. To brandbomber anbragt på Husarkasernen
Østerbro virkede ikke. Andre prøvede at stikke ild på
nogle tyske jernbanevogne med ammunition og halm på baneterrænet ved
Østerport.
Fosforet ville dog ikke tænde.  

Den første sprængnings
– sabotage

Den 26. september gik det ud over to
automobilværksteder på Lyngbyvej 182 og 165.
Det var henholdsvis Adler Service
og Heiber Service.

Mod Adler
havde man fremstillet en række rørbomber.

Egentlig skulle aktionen være startet
samtidig, men en vagt kom i vejen. Da modstandsfolkene pludselig hørte
tre store brag fra Adler opgav de deres foretagende.

De to grupper mødtes senere på 
en café på Nørrebrogade,
hvor de diskuterede hinandens resultater.  

Nu var skaderne trods de høje brag på
Adler
ikke så store. Men det var den første egentlige organiserede
sprængningssabotage i Danmark.
Det var desværre også den dag, da faldskærmsfolkenes chef, Michael
Christian Rottbøll
blev dræbt i Vordingborggade (Øresundsvej).  

Sabotører blev narret

Tre sabotører havde fået en aftale
med tre tyske soldater, der angivelig ønskede at desertere. Derfor
ønskede de at aflevere deres våben. Mødet skulle finde sted den 26.december
1943 på hjørnet af Emdrupvej
og Tuborgvej. Men i stedet for de tre soldater mødte Gestapo
op. Det endte med to dræbte og en såret sabotør.  

43 modstandsfolk i kæmpe aktion

Den 25. juni var det Ambi,
der stod for skud. Virksomheden leverede tændsatser til den tyske krigsindustri.
En af modstandsfolkene fik at vide, at han godt kunne gå igen, da han
mødte op. Han var beruset og blev beskyldt for at være ansvarsløs.

Ambi
lå i en gård mellem Ryesgade
og Kronprins Frederiks Stiftelse
, som ligger mellem Fredensgade
og Østerbrogade.

Den var stærkt bevogtet og udstyret
med tårn med projektører og løbegang til vagterne hen over taget.
Seks vagter var blevet skudt. Tyskerne stillede efter dette krav om,
at dansk politi skulle bevogte de mest oplagte sabotagemål.  

I alt deltog 43 modstandsfolk mod både
Nordwerk
og Ambi. .

Gården til Ambi
blev taget under ild fra tre vinkler med maskinpistoler. Under dækning
heraf anbragtes to stiger mod bagbygningen fra gården mellem fabrikken
og stiftelsen ud mod Dosseringen.
Fra taget blev der kastet tre gange 30 kg Trotyl
indkapslet i støbejernsrør ned gennem to ovenlysvinduer, henholdsvis
ind gennem gavlen i den to etagers bygning. Ladningerne tændtes direkte
med fem minutters lunter.

Bygningerne blev meget effektivt ødelagt.
På fabrikken blev der såret tre arbejdere.  

På Nordwerk
anrettede tre sprængladninger af 30 kg ødelæggelser for 1.283.000
kr.  

Rasende på 
danske politifolk

Dækningsgrupperne var kommet i kamp.
En politiudrykning fra Rosenvængets Station
blev standset ud for Ambi af en maskinpistolsalve. I Fredensgade
ud til Blegdamsvej kom man i kamp med en tysk enhed på 15 mand.

Yderligere en gruppe betjente kom til
fra Politigården. Denne blev dog bragt til standsning. Modstandsfolkene
var rasende over for politiets indgreb. Da de trak sig tilbage, blev
de beskudt af danske politifolk  

Sabotage mod Nyboder Skole

En sabotage mod den tyske radiomast på 
Nyboder Skole
fandt sted den 15.- 16. august 1943. Det lykkedes
at anbringe en pølse af plastisk sprængstof omkring den 3 fod tykke
og 15 meter høje mast i et par fods højde. Klokken 0.20 lykkedes det
at sprænge tre meter af masten væk. Den blev hængende i sine barduner,
men måtte demonteres. En politirapport afslørede, at to tyske soldater
var på vagt. Men den nærmeste befandt sig 200 meter væk fra masten.  

Sprængbombe mod Riffelsyndikatet

Riffelsyndikatet
lå i Frihavnen som en utilnærmelig fæstning og producerede
pistoler, maskinpistoler, rekylgeværer og 20 mm kanoner.

Allerede den 10. maj 1943 havde en sprængbombe
ødelagt Riffelsyndikatets strømfordeling. Her anvendte man
Trotyl.
Bomben havde man fået ind på området takket være to
ansatte.  

Det var ikke let at komme ind. En tysk
kontrolkommission overværede det hele. Syndikatet
havde en vagtstyrke på 60 – 70 personer formeret i tre hold. I udkantsområdet
gik der desuden tyske politisoldater. Jo Riffelsyndikatet
var sandelig vigtig for den tyske krigsindustri.  

Mislykket forsøg 

I december skulle det igen gå ud
over stedet. Planen var at opbygge en stor ladning Trotyl
inde på området. Det skulle smugles ind i veste.

Torsdag den 16. december blev første
potion indsmuglet. Ladningen var anbragt i hovedbygningen på anden
sal. Under nogle gulvbrædder, der kunne løftes op. 70 – 75 kg var
efterhånden blevet anbragt.

Med så stor en potion blev man
nødt til at advare inden sprængningen. Aftalen var, at folkene inde
Riffelsyndikatet den 19. december klokken 16 skulle trykke
blyanterne,
som var på en halv time og derefter give signal ved
at vifte ud af vinduerne til nogle folk, som BOPA
havde stillet op udenfor. Disse skulle så ringe til virksomheden og
advare.

Da de viftede kunne de imidlertid ikke
få kontakt. De blev nervøse og trak blyanterne
ud af ladningen uden at det skete noget. Man besluttede derfor at udskyde
aktionen til næste dag. På det tidspunkt havde virksomhedens ledelse
dog anet uråd. Hele virksomheden blev derfor undersøgt uden at man
dog fandt noget.  

Værkfører skyld i dødsfald

Mandag den 20. fungerede systemet. Der
blev ringet tre forskellige steder hen på Riffelsyndikatet.
Ledelsen gav dog ingen alarm. Men rygtet løb. Arbejderne samledes i
klynger. De fleste var stemt for at forlade værkstederne og størstedelen
var kommet udenfor, da en værkfører stillede sig i døren og kaldte
det hele for bluff.

Netop da eksploderede sprængladningen.
Takket være værkfører blev de arbejdere, der opholdt sig i bygningen
enten dræbt eller såret.

Arbejderne blev forhindret af tyske soldater
i, at komme deres sårede kollegaer til hjælp. Tyskerne havde også 
lidt store tab ved aktionen.  

Våben taget med

Inden aktionen var Toldvagten
ved porten blevet besat. Dækningsgrupper havde taget stilling ved
Nordhavn Station
og på hjørnet af Østbanegade/Århusgade.

To biler med sprængstof kørte så 
ind på området. Det havde ligge i en kælder hos en skomager
på Amager.

Alt i alt var der blevet anvendt 400
kg Trotyl. Skaderne beløb sig til 9.444.000 kr.

Og så fik man også tilranet
sig 30 – 40 rekylegeværer, 60 maskinpistoler fra vagterne og
to 20 mm maskinkanoner.  

Aktion mod krydseren Nürnberg

Nede i Frihavnen
lå krydseren Nürnberg. Den lå ved østkajen bag Langelinie.
Den var tæt besat med vagtposter. Gennem en tunnel løb der kabler,
som blandt andet forsynede den med strøm. Modstandsbevægelsen fandt
ud af, at den 600 meter lange tunnel var tre meter dyb og halvanden
meter bred. Den var fyldt med vand i knæhøjde.

Kajmuren var over en meter tyk og bestod
af svære granitblokke. Der skulle bruges rigtig meget sprængstof,
hvis noget skulle gøres.  

Den 13. februar 1945 om morgenen ankom
aktionsholdet i kloakdragter. Sprængstoffet blev i fem sække transporteret
på en beslaglagt hestevogn. Den var camoufleret med grus og to sække
cement. På kajen begyndte man at blande cement, samtidig med at sprængstoffet
blev sænket ned til tre folk i tunnelen. Hele 135 kg sprængstof skulle
transporteres i tunellen.  

Uret var sat til at slutte strømmen
kl. sytten, når de danske arbejdere havde forladt havnen. I Nørrebroparken
stod man parat for at høre braget. Men intet skete.  

Man måtte nu ned i tunnellen for at
se, hvad der var gået galt. Unægtelig en farefuld tur. Uret var gået
i stå fire timer for tidligt. Det hele blev repareret. Nu kunne man
så vente på braget.  

Nürnberg skød mod engelske fly

Eksplosionen rev 5 – 6 meter ud
af kajen og to kraner væltede ned over Nürnberg.
En affaldspram, som var fortøjet langs krydserens anden side tippede
rundt og gik til bunds. Nürnberg
skulle samme aften være afsejlet til Königsberg.
I stedet blev den slæbt bort og lå endnu ved Nordhavnen
efter den tyske kapitulation.

Det lykkedes dog ikke at beskadige
Nürnbergs
antiluftskyts. Under angrebet mod Schellhuset
den 21. marts deltog Nürnberg’s antiluftskyts
i at bekæmpe de britiske mosquitos.  

Mange sabotage
– aktioner

Vi har kigget lidt i arkiverne over sabotager
udført på Østerbro og nærmeste omegn – dengang. Listen
er dog langt fra komplet. Vi har medtaget steder på Ryesgade
og Blegdamsvej som måske nærmere har hørt ind under Nørrebro:  

1942

  • Den 9.04.42 Mislykket forsøg
    på tyske jernbanevogne på Østerport Station
  • Den 26.06.42, Staldbygning
    til Husarkasernen, Marskensgade, brandforsøg
  • Den 26.07.42, Nordbjærg
    & Wedells bådværft, to hurtigbåde
    ødelagt
  • Den 1.09.42, Den tyske
    Skole under opførelse, Tuborgvej/Emdrupvej
  • Den 26.09.42, Adler Service,
    Lyngbyvej 182, forsøg med sprængbombe
  • Den 26.09.42, Autofirmaet
    Heiber Service, Lyngbyvej 165, sprængbomber
  • Den 31.10.42, Værktøjsfabrikken
    Præcision, Emdrupvej 28, sabotageforsøg

 
 

1943

  • Den 25.01.43, A/S Reichards
    Chokoladefabrik, Nygårdsvej 47, sprængning
  • Den 13.02.43, Hairlock
    Cushion, Lyngbyvej 170, brand,store sideskader
  • Den 26.02.43, Heiber og
    Co, Lybgbyvej 185, brand i bil
  • Den 6.03.43, Maskinværkstedet,
    Vini, Viborggade 45 – 47, eksplosion
  • Den 21.03.43, Brdr. Hansens
    Motor – og Maskinfabrik, Sundkorgsgade
  • Den 5.04.43, K.A. Hartmanns
    Maskinfabrik, Vermundsgade 5, sprængning
  • Den 8.04.43, L.C. Jørgensens
    Maskinfabrik, Ryesgade 112, sprængbomber
  • Den 8.04.43, Super Service,
    Blegdamsvej 60 – 62, sprængbombe
  • Den 17.04.43, The Danish
    Shoe Machinery Works ltd., Blegdamsvej 28
    – 32
  • Den 26.04.43, Knud Larsens
    Lædervarefabrik, Rosenvængets Allé
    6, brand
  • Den 29.04.43, Nordhavnsværftet,
    Kalkbrænderigade, brand
  • Den 1.05.43, Autoværkstedet
    Hubert (Heiber Service), Lyngbyvej 165, sprægb.
  • Den 5.05.43, Nordbjerg
    & Wedells Bådværft, brand
  • Den 10.05.43, Riffelsyndikatet,
    Frihavnen, sprængbombe
  • Den 28.7.43, Maskinfabrikken
    Precision, Emdrupvej 28, sprængbombe
  • Den 7.08.43, Maskinfabrikken
    Ambi, Ryesgade 60, sprængning
  • Den 12.8.43, H.C. Clausens
    Skotøjsfabrik, Ryesgade 19 – 21, brand
  • Den 13.08.43, Adler Service,
    Lyngbyvej 182, sprængbomber
  • Den 26.08.43, Autoværksted,
    Randersgade 50, sprængbomber
  • Den 4.09.43, Maskinfabrikken
    Ambi, forsøg
  • Den 11.09.43, K.A. Hartmanns
    Maskinfabrik, Vermundsgade 5, sprængbombe
  • Den 12.09.43, Brdr. Hansens
    Maskinfabrik, Sundkrogsgade, eksplosion
  • Den 18.09.43, Schenstrøm
    & Co, Lyngbyvej 170, sprængbombe
  • Den 28.09.43, Akkumulatorfabrikken,
    Nestor, Omøgade 22, eksplosion
  • Den 8.10.43, Siemens Elektricitet,
    Blegdamsvej 124, sprængbomber og brand
  • Den 31.10.43, WM, transportbil
    ud for Blegdamsvej 62
  • Den 4.12.43, Heiber og
    Co, Lyngbyvej 165, sprængbomber
  • Den 20.12.43, Riffelsyndikatet,
    bombe

 

1944

  • Den 9.01.44, Heiber og
    Co, Lyngbyvej 165, sprængning i reparationshallen
  • Den 2.05.44, Frihavnens
    Elektricitetsværk, sprængning af omformer
  • Den 22.06.44, Riffelsyndikatet,
    skader for 10 mil. Kroner
  • Den 25.06.44, Nordværk,
    Ryesgade 19 – 21, sprængladninger
  • Den 25.06.44, Maskinfabrikken,
    Ambi, Ryesgade 60, bomber, brand
  • Den 19.10.44, Autoreparationsfirma,
    Nygårdsvej 42, brandbomber
  • Den 15.11.44, Nordhavnsværftet,
    tysk skib, Duoro, sænket
  • December 1944, Nellermanns
    Autoreparation, Nygårdsvej 49
  • Den 1.12.44, The Danish
    Shoe Machinery Works, Blegdamsvej 28
    – 32,ekspl.

 

1945

  • Den 3.01.45, Maskinfabrikken,
    Precision, Emdrupvej 28, eksplosion
  • Den 13.01.45, Maskinfabrikken
    Precision, gentagelse af sabotage
  • Den 26.01.45, Benzinstation,
    Gl. Kalkbrænderivej 15
  • Den 26.01.45, Benzintankanlæg,
    Randersgade 7
  • Den 26.01.45, Benzintankanlæg,
    Lyngbyvej 36
  • Den 6.02.45, Benzintank,
    Tuborgvej 52
  • Den 15.02.45, Eksplosion
    i Østkajen, frihavnen udfor krydseren, Nürnberg
  • Den 25.02.45, Johannesen
    & Lunds Maskinfabrik, Ryesgade 51
    – 55, brand
  • Den 9.03.45, De Danske
    Spritfabrikker, Strandboulev. afh af 1.200 l. sprit
  • Den 11.03.45, Heiber og
    Co, Lyngbyvej 165 – 167, sprængning
  • Den 6.04.45, Jernbanevogn
    ved Nordhavn Station sprængt
  • Den 10.04.45,
    Østerbro station, sprængning af jernbanevogn

 

Kilde:
Se

  • Litteratur
    Østerbro
  • Litteratur Besættelsestiden
    A – L
  • Litteratur Besættelsestiden
    M – Å

 

Hvis du vil vide mere:
Læs om Besættelsestiden:

www.dengang.dk indeholder cirka 45 artikler om besættelsestiden.
Se en ny revideret liste pr. 20.02.2011 under artiklen Nørrebro
– flere sabotager (under Nørrebro).


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro