Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Classens Have på Østerbro

Februar 21, 2011

I 1658 den største have i København
og omegen. Her lå Østerbros første gourmet
– restaurant, allerede i 1728 med 218 frugttræer i haven. J.F.
Classen var en sand forretningsmand med sønderjyske aner. Vi skal også 
læse om Strandpromenaden, Kalkbrænderiet, Justineborg, Kalkbrænderiet,
Lille Ejegod, Kryolitfabrikken, Julie Sødring, Skovgaard, Rosendal,
De Fattiges Dyrhave, Rolighed, Aggersborg, En gammel blodbøg, Lipke,
Randersgade, Krausevej og meget mere
 

Boligkompleks

I dag forbinder man Classens Have
med et haveanlæg mellem Classensgade
og Arendalsgade. Det blev anlagt af stadsgartner Valdemar
Fabricius Hansen
i  1925 i forbindelse med boligkomplekset
Ved Classens Have.
 

Klaumans Have i 1658

I 1658 blev stedet kaldt Verner Klaumans
Have.
Siden blev det kaldt Laurvigens Have
og Ahlefeldts Have.

I 1659 er haven omtalt i Resens Atlas.
Den var utvivlsomt den største i forstaden. Inddelingen var i tre gange
fire kvarterer. Mod øst grænsede den ned til Sundet.
Mod nord til afløbet fra Vartous
voldgrave. Hele vejen rundt var den markeret med et levende hegn. De
seks kvarterer, der havde skel ud mod forstaden, havde hver sit lille
hus.

Midt i haven var der et tårn med buede
sider og løgkuplet tag med flag på toppen.  

Johan Dantzer

Fra historiebøgerne får vi at vide,
at ude ved stranden nord for Kastellet
Kongens Fiskerhus. Den 29. marts 1679 blev den givet til
fribolig for den pensionerede jæger, Johan Dantzer.

Det var bygget på det der var tilbage
fra en gammel runddel af fæstningsværker, som før Svenskekrigene
var anlagt fra Vartov til Sundet.

Dantzer
havde ret til udskænkning af øl og vin og til at oprette en skydebane,
samt til at holde et par køer. Desuden fik han lov til at udnytte et
par fiskedamme. Her blev der også drevet skydebane.  

Problemer med Fiskedammene

Allerede i 1682 var huset overgået til
Niels Grøn. Fiskehusets Have
blev kendt i Holbergs
”Jacob von Tyboe”.
Haven gik fra Sortedamssøen
til den kommende Citadelsvej (siden Kastelsvej) .
Den førte frem til Norgesporten
i Kastellet.

Der opstod et problem med naboen. Han
havde forhindret afløb fra fiskedammene.  

Traktørsted i 1707

I 1707 lå her Gamle Fiskerhus,
og det havde betegnelsen traktørsted.
Den nye ejer hed Melchior Verhagen.
Han skulle tituleres med gæstgiver eller kok. Da hans kone, Sara
Cornisdatter
bukkede under for pesten overvejede han at sælge stedet.
Huset havde dengang 12 fag. Han fandt sig en ny kæreste, Johanne
Bogvad,
som overlevede ham.  

Vejforløb 
– dengang

Hvordan så det egentlig ud med
vejnettet i området – dengang?

I 1711 besluttede man at forhøje
og med skarp sand dække stykket fra møllen til Vibenhus.
Det drastiske skridt tog man, fordi landevejen var blevet farlig at
færdes på. Den var blevet fuldkommen opkørt og ødelagt af vand,
fordi de mange soldaterlejre. Der havde været på fælleden, havde
ødelagt grøfterne, hvorved vandet på vejen ikke havde en afløbsmulighed.

Forbindelsesvejen mellem Citadellets
Norgesport
og Strandvejen
blev udført i 1690.

En privatvej blev i 1688 betegnet som
nye gjorte vey
hørende til Pæretræet.
Vejen dannede skel mod Harboeske Have.  

Gourmet
– restaurant – 1728

Vi ved, at kokken i Fiskerhuset
, Kristian Hansen af ejeren Andreas Høyer
havde lejet stedet. Han serverede i 1728 fisk og vildt over fornemme
Liebhavere,
men alligevel til en civil Pris.
Var det i virkeligheden den første gourmet
– restaurant
Østerbro? Allerede dengang færdes det bedre
borgerskab scenevant i Østre Forstad.
 

Masser af frugttræer

I 1727 blev stedet omtalt som en stor
have med 218 frugttræer af adskillige slags og en del ribs – og stikkelsbærtorn.
Haven var ikke udelukkende køkkenhave, for den havde også et lysthus
af savskårne brædder.

Stadens Fiskerhus
havde ikke mindre end fem fiskedamme med afløbsrender. Vi ved også
at huset blev vurderet til 1.899 rigsdaler. Det må have været ret
nyt. Mellem 1715 og 1727 er det blevet udvidet fra 10 til 19 fag.

I 1737 var det blevet takseret til 2.000
rigsdaler, men da stod der også et helt nyt gæstgiveri på 
grunden.  

Classen køber ind

Den bagerste del af Rosenvænget
var i 1726 solgt til F.A. Daneskiold
– Laurvigen.
Efter hans død i 1754 blev grunden solgt til
J.F. Classen.
Her oprettede han en fajancefabrik. I 1765 erhvervede
Classen
også Kongens Fiskehus.
Dette var i 1761 blevet skænket til Hans Ahlefeldt.

Siden købte Classen
flere parceller.  

Intet træ 
tilbage

Historikeren Harald Jørgensen
i en jubilæumsbog i 1942: 

  • Naturligvis må 
    udviklingen gå sin gang, men man kan dog ikke tilbageholde et
    lille stump af den fordums så 
    højt berømte Classens Have. Fra denne er der der ikke et eneste træ
    tilbage.

 

Sønderjyske aner

Store dele af området kom i generalmajor
J.F. Classens
besiddelse i anden halvdel af 1700 – tallet.
Classen
er født i Oslo (dengang
– Christiania).
Han fader var sønderjyde – han var fra Sønderborg
og organist. Ja familien havde det gode sønderjyske navn, Clausen.
Men fint skulle det være. 

En sand forretningsmand

 Johan Frederik Classen
var forretningsmand og meget tæt tilknyttet til kongen. Han drev krudtværk
og støberi af metalkanoner på Agatmøllen
ved Arresøens udløb i Issefjorden.
Stedet kaldte han Frederiksværk.
I 1770 fik han hele levrancen af krudt og kanoner til Landetaten.
Med årene kom virksomheden til at omfatte vandmølle, teglværk, vognfabrik,
voksdugsfabrik, fajanceovenfabrik, vokslysestøberi, gørtlerværksted,
guldsmedeværksted og rebslagerbane. Han havde rådighed over bøndergårde
i fire landsbyer og grundlagde senere fiskerlejet, Liseleje.

Hans virke omfattede også landbrug,
kvægavl og skovbrug. Han ejede også godserne, Corselize og
Carlsfeldt.
Han ejede også et stort bibliotek, der omfattede 20.000
bind.  

Det Classenske Fideicommis

Ved hans død i 1792 oprettedes Det
Classenske Fideicommis,
hvori Classens Have
og et par godser ude i landet indgik som værdier. Formålet var 

  • at danne nyttige mennesker
    til statens bedste
  • at understøtte og befordre
    vindskibelighed og arbejdsomhed i de nødvendigste dele for landets
    vel
  • at hjælpe og lindre fattigdom
    og elendighed

 

J.F. Classen
havde tjente store penge på krudtværket og jernstøberiet i Frederiksværk
og som godsejer på Sjælland
og Falster.  

Classens bor

Classens
bror, embedsmanden P.H. Classen
startede med at føre programmet ud i livet.

Han følte sig tilsidesat i testamentet,
men arbejdede ihærdigt på, at leve op til testamentets ånd. I 1793
blev han ridder af Danneborg
og fik elefantordenen i 1823.

 Han lod opføre en kombineret
almue – og landbrugsskole
i Haven.
Den blev kaldt Musaion. Skolen blev indviet i januar 1807. Skolen
var beregnet som grundskole for børnene i Kastellet.
Den var også en slags Agerbrugsskole.
Ret hurtig fik skolen 100 elever, der modtog gratis undervisning.

I 1809 købte han Frederikslund. 

De skønne træer

Haven var berømt for sine mange skønne
træer og sin dejlige frugt. En tysk gartner, Fr. Neumann
stod for driften og solgte produktionen inde i byen. Til hjælp havde
han en arbejdsmand, der også fungerede som kusk og portner. De to boede
med deres familier i haven.  

Langs Strandpromenaden

Langs kysten anlagde han Strandpromonaden
for offentligheden, som en fortsættelse af Langelinie.
For enden var der en bomme, så kun lodsejerne kunne køre der. Københavnerne
benyttede sig af tilbuddet. De gik langs promonaden ud til kalkbrænderierne.
Ude på Sundet passerede skibene i tusindvis. 

Kalkbrænderi

Allerede i 1729 – året efter Københavns
brand,
blev det første kalkbrænderi åbnet. I 1731 blev det flyttet
uden for voldene. Det lå der, hvor Nordhavn Station
i dag ligger. I 1770erne blev der bygget et nyt kalkbrænderi længere
mod nord. Gadenavnet Gammel Kalkbrænderi Vej
kendes dog først fra 1871. Dengang inkluderede det også et stykke
af Randersgade.

 

Justineborg

Classen forbedrede vandtilførelsen
mellem Sortedams Søen og fiskedammene. Han lod opføre ejendommen
Justineborg
opkaldt efter hustruen. Det skete i 1802.  

I hver af de fire facader var i hver
sin stilart. Hovedfacaden havde romersk søjleorden. Bagfacaden forestillede
et kloster. Den ene gavl var med aftrapninger i maurisk stil. Den anden
forestillede en gotisk bygning eller engelsk borg.

En flot udsigt var det til Kastellet
og ud over Øresund.  

Offentlige fester

I haven var der også en vognport,
et orangerihus og nede ved Sundet
et større lysthus, Antonienborg.  

Store offentlige fester blev der afholdt
i haven. I haven lå også lysthuset Segesta,
opkaldt efter det berømte græske tempel i byen Segesta
Sicilien.  

Classens Have
var et fletværk af havepartier i forlængelse af Sortedams Sø.
Alle bygninger lå inden for en smal zone langs havens sydgrænse.

I haven lå landstedet Vennero.
I baggården til Classensgade
11 ligger antagelig rester af Østerbros
ældste bygning.  

Efter begivenhederne i 1807, var der
mange, der mange år senere mente, at de havde set spøgelser og andre
mørkemænd.  

Store
ødelæggelser

I 1809 købte P.H. Classen
selv haven. Han genopbyggede ikke de ødelagte bygninger. Det skete
blandt andet på grund af demarkationsbestemmelserne. Han lod haven
vokse mere eller mindre vildt.

Krigen havde været skæbnesvanger for
haven. P.H. Classen tog ødelæggelserne meget nær. Den enste
bygning, der var sluppet nogenlunde helskindet ud af krigen var Antoinienborg.  

I 1825 gik arven videre til Michael
Classen
og dennes arvinger. Såfremt der ikke var flere mandlige
arvinger skulle værdierne tilfalde Fideicommiset  

Lille Ejegod

Den sidste arving var Michaels
søn, P.H. Classen den Yngre.
Han bortfæstede det meste af jorden til gartneri.

Ved Strandpromenaden
lod man opføre en lille ejendom Lille Ejegod.
Denne ejendom blev i 1860 udlejet til grosserer C.K. Hansen.
Han fik lov til at lave udfyldinger langs strandgrunden på den betingelse,
at der efter lejekontraktens udløb tilfaldt P.H. Classen.

Han fik også tilladelse til at
anlægge en lille havn for både og pramme. Ud for Lille Ejegod
anlagde han Ny Ballast plads.
I 1874 blev denne plads udlejet til skibsbygger C.N. Lautrup,
der byggede små træskibe her.  

Kryolitfabrikken

Længere nord på, ved Kalkbrænderiet
begyndte man i 1858 anlæggelse af Kryolitselskabets Fabrik,
Øresund.
Det var professor Julius Thomsen,
der havde fundet ud af hvordan kryolit kunne omdannes til soda. I 1870
blev fabrikken overdraget til Hagemann
og Jørgensen. Fabrikken blev udvidet og kom til at omfatte et
meget stort areal, nemlig hele grunden mellem Strandboulevarden,
Østbanegade, Kalkbrænderi Vej og Hjørringgade.

Fabrikken blev lukket i 1990. Erhvervskomplekset
Tietgens Have
blev opført på den østlige halvdel af grunden.
I dag er Skat og boligkomplekset Charlottehaven
på grunden.  

Classens Vænge

P.H. Classen den yngre døde barnløst
i 1886. men inden havde han købt Vænget
syd for Classens Have. Dette såkaldte Classens Vænge
blev overgivet Fideicommiset
i 1884. Dette vænge var en åben mark mellem det nuværende Classensgade
og Kastelvej.  

Julie Sødrings erindringer

Den store skuespillerinde Julie Sødring,
der var datter af skuespilleren Christen Niemann Rosenkilde
giver et godt indtryk af haven i sine erindringer. Familien Rosenkilde
flyttede i 1834 ind i Det Hvide Hus
på hjørnet af Classensvej.

Bagerst i haven var der en lindeallè
langs et plankeværk, der afgrænsede haven fra apoteker Møllers
ejendom Vennersro. Denne ejendom var ligeledes omgivet af en
stor have, som gik op til Classens Have.
Til den anden side lå Rosenvænget.

Familien Rosenkilde
fik den gamle Tuteins tilladelse til at vandre rundt i alle disse
herligheder. Småsøer, langstrakte græsplæner og blomsterbeplantninger
vekslende med brede marker og store alléer var det her. Yderst nede
ved stranden var der en udsigtshøj. Alèer snoede sig forbi ejendommene
Strandgaarden
og Rolighedsdal
helt nede ved stranden. Alt dette kan man slet ikke forstille sig i
dag.  

Julie Sødring
fortalte om Classens Have: 

  • Et Vilnis, et Stykke Urskov.
    Alt voksede imellem hinanden. De ældgamle Træer med det tætte Krat
    dannede ligefrem Skovtykninger, og brød man igennem disse, stod man
    pludselig ved Bredden af en stor Mose, hvor gule Iris, Brudelys og Muskedonnere
    førte Tanken langt bort fra Byens Nærhed.

 

Rosendal

Lige nord for lå Rosendal.
Har var i ældre tid et kattuntrykkeri og en klædefabrik. Nede ved
stranden ud for Classens Have
har også ligget et limsyderi. Et sådan lå også længere ude, ved
det senere Rolighedsdal. Hertil kom så de to kalkbrænderier.
Og måske er vandet i Classens Have
efterhånden blev forurenet af denne industri.  

De fattiges Dyrehave

Ude ved Kalkbrænderierne
lå i disse år forlystelsesstedet De Fattiges Dyrhave,
med gynger, skydebaner og andet gøgl. Den var vel placeret der, hvor
vi i dag har Strandboulevarden 88
– 98.
Ja strækningen var egentlig fra Århusgade
i nord til Vejlegade i syd. Etablissementerne havde deres storhedstid
i anden halvdel af 1800tallet. Fra teltbeværtningerne blev der serveret
brændevin fra den nærliggende spritfabrik til arbejdere og bådførere
fra kalkbrænderiet og andre steder. De fattiges Dyrhave
var især kendt blandt Søens Folk.
Den havde også ry derefter. Men der var også karuseller, keglebaner
og andre fornøjelser for folk, der ikke have råd til at tage i den
rigtige Dyrehave. Endnu i 1876 lå der 15 lysthuse i haven.

Omkring Første Verdenskrig var det hele
slut.  

H. C. Andersen på 
Rolighed

Digterinden Louise Hegermann
– Lindencrone
boede i tidsrummet 1802 – 1849 med afbrydelser
Rolighed ude ved Kalkbrænderiet.
I hendes gæstfri hjem samledes tidens kulturelite.

Siden kom stedet i Melchiors
eje. Og det var her, at H.C. Andersen
søgte tilflugt i sine ældre dage. Det var også her han døde, den
4. august 1875: 

  • Jeg er saa urimelig, at
    jeg er en Plage for alle. Men tilgiv mig, jeg er saa Syg.

 

Herfra nød digteren de pragtfulde udsigt.
I sin dagbog skrev han den 10. september 1866 skriver Andersen: 

  • Fra mit Vindue saa jeg,
    over den blikstille Sund, Domkirken i Lund.

 

De Classenske Boliger

Andre steder i byen oprettede man bygninger
for at undgå lejekaserner. De Classenske Boliger
Frederiksberg for mindrebemidlede blev opført fra 1866 –
1881. De engelske huse i Amaliegade
for middelklassen blev opført fra 1869 – 1874.

Men der blev ikke bygget i Classens
Have.
Her så man en fordel i lidt efter lidt at bygge hele området
til med tæt etagebyggeri.

Vi skal da også lige have med,
at Det Classenske Bibliotek
blev bygget i Amaliegade.  

Måtte ikke
ødelægge udsigten

De få villaer, der blev anlagt
langs stranden efter 1846 havde brugsret over strandgrunden. Men der
var en klausul, der gik ud på at grundene ikke måtte beplantes. Det
kunne ødelægge udsigten for de spadserende og for villaejerne.

Hver villa fik sin træbro over kanalen.  

Den nuværende Holsteinsgade
ligger lige ved skellet ind til Rosenvængets
villahaver. Og Fiskedamsgade
er anlagt tæt op ad Aggersborgs  langstrakte ø i fiskedammen. 

Aggersborg

H.C. Aggersborg
var vekselmægler. Han købte en villa i Classens Have.
Villaen var bygget på en ø i fiskedammen af stenhugger Becher
i 1840erne. Denne Aggersborg
var onkel til maleren P.C. Skovgaard.
Og malerens børn fra Rosenvænget
elskede stedet. Ja børnene Niels og Susette
kom til at bo her, da Aggersborg
i sine sidste leveår i 1890erne foretrak at blive inde i byen.

Forinden havde Christian den Niendes
børn løbet på skøjter ude på Aggersborgs
sø om vinteren.  

Aggersborg
lå mellem Rosenvænget og Classensgade og Strandboulevarden.
Fra en kikkert oppe på første sal kunne man kigge ud over Øresund.
Midt mellem træerne lå engleskmandens grav
et minde fra 1807.  

Den store mose og de tidligere fiskedamme
var blevet til Aggersborg Sø. Maleren Niels Skovgaard
fortalte det på denne måde: 

  • Fra Husets Altaner var
    det, med Undtagelse af Udsigten over Sundet, næsten som man saa lutter
    Skovlandskab. Kastelvoldens Træer laa fjernest. I disse Omgivelser
    laa saa et Hus, som fortrinlig passede ind i dem, med Rørtang og graamalet
    Træbeklædning og Udskæringer. I det hele taget var der noget eventyragtigt
    over Huset ude og inde.

 

Danmarks
ældste blodbøg 

En anden skribent, Benedicte Arnesen
Kall,
der også elskede Østerbro
og dens minder skriver følgende om den store blodbøg i Classens
Have:
 

  • Endnu i Kraft og Skønhed
    i 1885 som Danmarks ældste Blodbøg. Men en Morgen i dette Aar maate
    man fra sit Vindue se paa, at vandalske
    Øksehug fældede det herlige Træ. Ejeren, en for nylig afdød Handelgartner,
    der i mang et Aar havde kjælet for det, og selv kendte dets historiske
    Betydning, var falden paa, eller var blevet opfordret til at udparcellere
    Grunden til nogle kedelige, snorlige Kasernegader, der nu staar som
    grimme og kedelige Monumenter over al den svundne Skønhed.

 

Grimme gader

Rundt omkring opstod der nye gader. Og
den flotte sø fik ikke mere tilført vand. Aggersborg
lod den opfylde. I 1898 var det slut. Grunden blev udstykket og grimme
gader opstod.  
 

Villaer til bademestre

På hjørnet af promenaden langs
stranden og Kastelsvejen byggede badentreprenør Bech
1845 villaen Christiansgave.
For enden af Citadelshaven havde han sin badeanstalt. Lidt nord
derfor lejede brændehandler Jens Knudsen
samme år et lod af Classens Vænge
og byggede herpå villaen Sølyst.
Langs promonaden foretog han opfyldninger og anlagde brændepladser.
Vandet var dybt nok til at mindre skibe kunne gå ind og losse.

Også billedhuggeren H.F. Møller
anlagde i 1843 en badeanstalt. I 1854 blev den afstået til hovmester
Chr. V. Engelbrecht.
I mange år fungerede denne villa som restaurant,
Østerbro Bræddehytte.
Den blev nedrevet i 1920erne.  

Alexis Lipke

Handelsgartner, maler og tegner Alexis
Lipke
udstykkede som arvefester den østligste del af Classens
Have
i begyndelsen af 1880erne. Hans egen villa lå ved Classensgade.
Ja og Lipke fik endda en gade opkaldt efter sig.

Man stillede krav om, at der ikke måtte
anlægges fabrikker og værtshuse. De sidstnævnte måtte ikke lige
i fri luft eller være forbundet med keglebane, dans, musik eller anden
støjende adfærd.

Stadskonduktør Krak
stillede dog et krav om, at der skulle friholdes et lille hjørne nord
for Livjægergade og ved skellet ind til Rosenvænget.
Stedet blev senere indrettet til legeplads.  

Grundejere fik erstatning

Fra 1881 blev der forhandlet med grundejerne
om erstatning, når stranden udenfor blev fyldt op og det fire udsyn
gik tabt. Frihavnen var på tegnebrættet. I 1894 var havnen
færdig.   

Ingeniør Hammerich

I 1884 købte ingeniøren Holger Hammerich
den nordligste af strandvillaerne til sig selv og sin familie. Her sad
han og så og lavede tegninger og planer for vej -, bane – og havneforbindelser
lige uden for sit vindue. Sammen med sin nabo, landskabsmaleren C.F.
Aagaard
planlagde man anlægget af Næstvedgade.
Ja egentlig mente man, at den skulle hedde Hammerichs Allé.  

I 1886 gik Hammerich
sammen med Fideicommiset og andre grundejere. Man ville have
gennemført den kommende Strandboulevard.

Han blev konsulent for Det Classenske
Fideicommis
og havde stor indflydelse på det kommende byggeri.
I 1885 fremsatte han forslag til hvordan de københavnske jernbaneforbindelser
skulle forme sig.  

Gang i byggeriet

Først i 1880erne kom det rigtig gang
i byggeriet. De begyndte kvarteret nord for Kalkbrænderivej at skyde
op.
Herude traf man store gartnerier, og til højre lå ejendommen
Nøjsomhed
omgivet af en stor park. En vej førte ud mod Batterivej
( nu Viborggade). Her lå Neuberts
store tekstifabrik.

På hjørnet af Batterivej
og Sibbernsvej (Strandboulevarden)
udartede drikkerierne sig jævnlig til slagsmål mellem to partier,
der kaldte sig Zulekafferne
og Nihilisterne. Bag efter opsøgte de sårede den nærmeste
barber, hvor de kunne få forbinding.  

En mindestøtte i Classens Have

Holsteinsgade
og Willemosegade blev udstukket. På Hørsvinger Hinrichsens
grund byggedes Ringstedgade.
Længere ude fulgte Lipkesgade
og Livjægergade.

Livjægergade
er opkaldt efter Det Kongelige Livjægerkorps.
De hjalp det egentlige militær med udfaldet imod de engelske belejringer
den 26. – 31. august 1807. Livjægerne har fået en mindestøtte i
Classens Have
mod Arendalsgade.
I porten til i Holsteinsgade
er der opsat en mindetavle.

Holsteinsgade
er opkaldt efter Livjægernes
kommandant, C.F. von Holstein.  

Ved opgravninger i kvarteret finder man
ofte rester af krigen i 1801 og 1807. Englænderne blev begravet , hvor
de lå.  

Willemosegade

Willemosegade
er opkaldt efter sekondløjtnant Peter Willemoes,
der kæmpede mod englænderne i 1801. Det var dengang Lord Nielson
satte kikkerten for det blinde øje . Bagefter tvang han Danmark
til overgivelse, ved at true med at sætte ild til et skib med danske
gidsler.  

Strandboulevarden

Anlæggelsen af Strandboulevarden
blev vedtaget i Borgerrepræsentationen
i 1895. Den førte direkte hen til Københavns Svineslagteri.
Man fik aldrig en aftale om at føre linjen videre til Strandvejen.

Fra 1892 – 1895 hed boulevarden
på et stykke i den smalle udgave Gefionsgade.
Den nordlige del hed fra 1860 til 1897 Sibbernsgade,
efter den murermester, der ejede Ny Kalkbrænderi.

Egentlig var der mange forslag til et
navn for den nye boulevard. Borups Boulevard, Hagemanns Boulevard
og Fru Heibergs Boulevard.

Den miderste tredjedel af vejbanen blev
optaget af tre rækker træer langs en ridesti og spadseresti. Da sporvognene
mellem 1938 og 1958 blev lagt ind i trærækkerne, forsvandt den midterste
trærække.

Krak
var fra starten ikke så begejstret for den nye brede vej.  

I 1950erne var der et hav af småhandlende
på Strandboulevarden.
Vinhandlere, kjolesalon, frugtforretninger, Primavera – blomsterforretning,
Vaskeriet falken, boghandler, damelingeri, cigarforretning, apotek,
restauration Strandborg, tobakshandler, mekeri, viktualiehandler
og meget mere.  

Randersgade

En af de markante gader i området er
Randersgade.
Den hed i begyndelsen Kalkbrænderivej.
Oprindelig lå Georg Mathiasens Fabrik
i Vordingborggade (dengang Øresundsgade)
og spærrede for Randersgades
videreførelse. Men efter fabrikkens nedrivelse blev gaden ført igennem
til Strandboulevarden.  

Ohlsens enke

Mellem Østerbrogade
og Randersgade lå i 1800tallet det berømte gartneri, Ohlsens
Enke.
Det var hende, der skænkede en grund ved Randersgade.
Det blev senere til Lutherkirken.
Selve frøudsalget lå omtrent, hvor Østerbrogade 94
i dag ligger. Den sidste rest af det store gartneri blev nedlagt i 1904.  

Krausevej

En sidegade til Randersgade, Krausevej,
skal vi også lige have med. Den fik navnet efter kalkbrænderiets ejer,
J.W. Krause.
Det var ham, der sammen med ejeren af landstedet
Rolighed, Moritz G. Melchior
i midten af 1870erne anlagde vejen.
Det var disse to herrer, der ejede grunden.

I 1952 vedtog man en byplan for området
omkring Krausegade. Heri blev det besluttet at bevare områdets
mange villaer, men som offentlige bygninger og anlæg til sociale
og kulturelle formål af sådan art, at præget af grønt område bevares
og udvides.

De tidligere ejere af kalkbrænderiet
ved kysten havde siden 1700tallet haft privilegium fra kongen til at
producere kalk, og af disse historiske grunde havde staten en tinglyst
tilbagekøbsret til grundene. Denne tilbagekøbsret blevi 1952 overtaget
af Københavns Kommune.  

I den østligste del af Classens Have
var endnu nogle år, kolonihaver.  

En statue vakte diskussion

En statue i begyndelsen af Strandboulevarden
vakte vild diskussion. Det var en statue af ørelægen Wilhelm Meyer.
Han var meget anerkendt. Men i krigen 1848 – 1850 var han flyttet
til Glückstadt og fungerede som militærlæge i den Slesvig
– Holstenske hær. Da man skulle bruge mere plads blev statuen flyttet
til Amorparken ved Rigshospitalet.  

De rige

Det nye kvarter befolkedes fortrinsvis
af embedsmænd og militærpersoner, der flyytede ud fra Bredgade.
I deres rummelige lejligheder mødtes de til eftermiddagsvisitter, familiefester
og aftenselskaber efter tidens skik. Ofte var der kongelig røgelse
over kvarteret. Det var når de kongelig besøgte kunstnere i området.

Det gjaldt for beboerne at opretholde
skæret af rigdom. Man tilstod ikke sine mangler. Det gjaldt om, at
holde overfladen i orden. Hele dette ejendommelig liv varede til første
verdenskrig.  

Et sørgeligt kvarter

I 1913 var kvarteret til debat i Borgerrepræsentationen.
Borgmester Marstrand karakteriserede kvarteret som et af de sørgeligste
anlæg fra nyere tid.  

  • så 
    meget sørgeligere som det for denne rige institution intet havde haft
    at sige ja, at det tilmed havde været dens pligt at have skabt et mønsterkvarter.

 

Bestyrelsen i Fideicommiset
erkendte, at kvarteret rigtig nok kunne have været kønt, hvis der
havde været lagt en ordentlig Plan.

Som en slags afbigt
muliggjordes i 1920erne opførelsen af KAB`s
halvåbne karré Ved Classens Have.  

Kilde:
Se

  • litteratur
    Østerbro
  • litteratur København (under
    udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Classens Have 1807
  • Kastellet
  • De første på
    Østerbro
  • Flere steder på
    Østerbro
  • Gamle havne på
    Østerbro
  • H.C. Andersens sidste dage
    på Østerbro
  • Langelinie
    – dengang
  • Rosenvænget på
    Østerbro
  • Østerbro i forandring
  • Østerbro
    – som landsby
  • Forlystelser i København
    (under København)
  • Tivoli (under København)
  • Tog til København (under
    København)
  • Ahlefeldt og Søgård (under
    Aabenraa)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro