Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Ydre Østerbro – dengang

Februar 21, 2011

Vi følger de mange kilder på 
Strandvejen. Kommunen var tvunget til at sælge
Bryggervangen. Udstykningen ved
Ryvangen blev for kedelig. De rige skulle placeres ned mod
Svanemøllebugten. Her lå mange badeanstalter. Læs om
Martin Andersen Nexøs badetur. Og også
om de mange ”Helgoland”.
 

Strandvejen

Når vi passerer Svanemøllen
bliver Østerbrogade pludselig til Strandvejen.
Fra gammel tid sprang kilderne frem langs Strandvejen.
Det blev den tids udflugtsmål. Ja man kan vel kalde nogle af kilderne
det for pilgrimssteder.

Ja – dengang startede Strandvejen
allerede ved Lille Vibenhus.  

Svanemøllen

Svanemøllen
lå egentlig på Strandvejen
6. Den kan føres tilbage til en bevilling fra 1758.

Den blev opført som en stubmølle. Dens
primære opgave var at male mel. Derfor blev den kaldt Bagerens Mølle.
I 1773 brændte den ned. Den blev erstattet af en hollandsk mølle med
drejelig møllehat.

. Den sidste møller hed oberst Ekman.
Han forsynte møllen med en dampmaskine. I 1892 brændte møllen. Villaen
til møllen blev indrettet til forlystelsesstedet Fokina.
Vi har i tidligere artikler berettet om sabotageaktion under besættelsen
mod stedet.  

S
– togs stationen
med samme navn blev indviet den 15. maj
1934. Men allerede i 1912 var stedet et trafikknudepunkt. Således var
Svanemøllehallen
en stor sporvogns – og busremise. Den blev nedlagt
i 1939.  

Mange minder på 
Strandvejen

Når vi nu er på Strandvejen
må vi lige nævne følgende bygninger(i parentes nr.):

  • Skt Joseph Søstrenes Seminarium
    (5)
  • Aage Heymans villa (6)
  • Lille Tuborg (10)
  • Norgesminde (12)
  • Store Tuborg (14)
  • Tingskiftestenen (16)
  • Gl. Eltham (7)
  • Gl. Vartov (9)
  • Benny Dessaus Hvid Villa
    (11)

 

På Strandvejen 85 lå det
gamle Vangehus. Navnet røber, at her lå boligen for den vagtmand,
der skulle bevogte Vognmarken.
Han supplerede sine indtægter med et traktørsted.

På nummer 79 – 81 lå 
en gammel lystgård. Johannesdal
går tilbage til slutningen af det 18. århundrede. En af de kendte
ejere var agent Duntzfelt.

I nummer 91 opførte Skt. Joseph Søstrene
et seminarium i 1905. Novicerne blev oplært i sygepleje og forskellige
skolefag. Her lå tidligere landstedet Vilhelmsdal.  

Heyman

En af de de store forretningsmænd etablerede
sig herude – dengang. Det var Philip W. Heyman.
Han startede Kjøbenhavns Svineslagteri
i 1866 umiddelbart nord for den nuværende Strandboulevard.
Han kunne se mulighederne i bacon – eksport til England.

I 1873 grundlagde han sammen med Tietgen
Tuborgs
fabrikker. Han boede i sin villa, Kristianslund, Strandvejen
11.
Det var ud for det nuværende Østerbrogade 109.  

Tuborg

Store Tuborgs
jorder var antagelig en særskilt ejendom, før Ryvangen
blev lagt til København. I Biskoppens Jordebog
fra 1370 forekommer navnet Tubbethorp.
Måske var det Tuborg.

Et udskænkningssted blev opført af
Jonas Thue
i 1690erne med navnet Thuesborg.
Selv om Thue var brygger havde han intet som helst med det senere
bryggeri, Tuborg at gøre. Thuesborg
blev senere ombygget og en ny større villa blev tilføjet med navnet
Store Tuborg.
 

Hellerup
blev domineret af Tuborgs Bryggeri. Det blev etableret i 1873.  

Vartov

Gammel Vartov
lå på Tuborg – grunden.
Det var oprindelig en kongelig lystgård. I 1660 blev den ændret til
et plejehjem for syge og gamle. Det var da kun i kortere tid. Et nyt
Vartov
blev opført ved det nuværende Triangelen.  

Kildevæld

Vi kender vel alle det hyggelige værtshus
Kildevæld.
Den er opkaldt efter den berømte kilde, som var en
af de mange i et terræn, der strakte sig op til Gl. Vartov.
Der var også en kilde, man kaldte Christian den Fjerdes Kilde.
Lige over for Gammel Vartov
Vartovs Kilde. Ja den hed også Sankt Hans Kilde.
Om denne kilde hedder det sig: 

  • ligge ved det Lyststed
    Kildendal, straks ved Landevejen tæt ved Gærdet og ser ud som en aaben
    Brønd , hvori Vandet staar omtrent en halv Alen højt over Aarene og
    har intet Afløb. Sandet, hvorigennem Vandet træger sig, er i og for
    sig hvidt, men af de Urenligheder, som støver hen i det, har det en
    graaagtig Hinde over sig. Dette Vand staar ikke aldeles stille, men
    saasom Værten i Gaarden betjener sig deraf bliver det flittig opløst.

 

Denne kilde konkurrerede indtil 1750
med Kirsten Piils kilde i Dyrehaven.
Mange søgte derhen Sankt Hans aften
i den tro, at vandet havde lægende kraft.

Men i tidens løb blev alle disse kilder
for meget for politimester Ole Rømer.
I 1705 fangede man en del svenske tiggere. De blev sendt tilbage, andre
blev anbragt i Børnehuset Christianshavn.

I 1727 blev der klaget over tummel
og uro
fra kilden.  

Gennem beværtningsstedet Kildevæld
var der direkte adgang til haven. I 1920 blev der bygget en etageejendom
på stedet, som også fik sit Kildevæld.  

Kildevældsparken
opstod omkring en sø, der faktisk er kunstig. Vandhullet opstod, da
i forbindelse med jordarbejde til anlæggelse af den nye Langelinie.

Et landsted med navnet Kildevæld
lå her. Det kan spores tilbage til 1743.  

Bryggervangen

Bryggervangen
hed tidligere Borgervangen strakte sig mellem Lyngbyvejen
og Strandvejen på den ene side og Fælleden
og Vognmandsmarken på den anden side.

I 1641 udsendte Magistraten
forskellige bestemmelser, der tyder på, at der tidligt har været bryggere,
der har dyrket jorden.

Digerne og grøfterne omkring Borgervangen
skulle to gange om året vedligeholdes. Havde man ikke klaret vedligeholdelsen
inden pinse, blev bøden tredobbelt. Og man måtte heller ikke leje
grunden ud til andre. Bryggervangen
nævnes første gang i 1682.  

Bryggervangen
var privatejet. Her havde kommunen ikke så meget indflydelse. Det havde
man så til gengæld i Vognmandsmarken.
Her anlagde man Kildevældsparken.
Og i Ryvangen skulle der være villabebyggelse.  

På Bryggervangen
solgte byen jordene i perioden 1798 – 1814. Ved Lyngbyvej
Store Vibenhus og Catrineberg (senere Kristineberg) Mølle
og Tre Flasker Kro.

Ved Strandvejen
Lille Vibenhus, Christiansminde og Kildevæld.
Ved Jagtvejen Venneminde.  

Indtil Københavns store brand
i 1795 var jorden byens. Den var i en lang tid til rådighed for
Bryggerlauget.
Men staten forlangte, at byen solgte jorden. Der
skulle penge til at genopbygge København.

I begyndelsen af 1800tallet var området
inddelt i 28 – 30 næsten lige store lodder.  

Vognmandsmarken

Ligesom Magistraten, Byfogeden, Byskriveren
og Kæmneren fik jord udvist af Serridslev Vange, som
en slags godtgørelse for deres møje og besvær i stadens tjeneste,
ja således fik også vognmændene deres egen mark. De blev også betragtet
som Byens bestillingsmænd.

I deres Lavsskraa
fra 1610 siges det, at der 

  • nogle Aar forleden var
    blevet forundt dem af byen 21 jorde mellem Borgervangen og Emdrup Mark
    for en ringe afgift til ”deres hestefoder og Lavs Ophold.

 

Vognmændene må have fået overdraget
jorden omkring 1570. De måtte også forpligtige sig til at holde
byen ren.  

I 1819 kom der til en strid med vognmændene.
Det Juridiske Fakultet
blev indblandet. De kunne konstatere, at
vognmændene havde underjendomsret. Magistraten
kunne ikke uden videre forhøje afgiften.

Først da vognmændene ikke mere arbejdede
for byen og efter at Vognmandslavet
var ophævet, kunne Magistraten
tage jorden i besiddelse.   

Egentlig var det den gamle landsbySerridslev
med dens store jordbesiddelser, der dækkede hele Vognmandsmarken
og Bryggervangens område.  

Industri i Landskronagade

De nye hovedgader i området kom til
at hedde Landskronagade og Kilevældsgade. Wessel og Vetts
store væveri blev bygget i 1887 – 90. Dette væveri eller nærmere
fabrik producerede varer til Magasin du Nord
og dets filialer. Det blev nedlagt i 1955.

En møbelfabrik blev etableret på 
hjørnet af Kildevældsgade
og Helsingborggade. Men konkurrencen var for hård. I 1921 blev
fabrikken nedlagt. Væveriet derimod blev udvidet. En administrationsbygning
langs Landskronagade blev senere til Københavns Radio.

Omkring Kildevældsgade
opstod Arbejdernes Byggeforenings huse.  

Store Vibenhus

Meget tidlig blev der her anbragt huse,
der blev beboet af de tilsynsmænd, der skulle føre kontrol med
kongevejen.
Nu var det ikke et godt lønnet job, så disse kromænd
fik lov til at have krohold ved siden af. Den 16. juni 1669 overdroges
denne tilladelse til Jens Petersen,
der siden fulgtes af Christian Andersen.
Denne måtte fra 1691 betale en form for lejeafgift på 2 rdl.

På Lille Vibenhus
ved vi, at fra 1708 – 35 var Jens Jensen Vibe
og hans søn, Lars krovært.  

Ved en kongelig resolution af 29. september
1767 ophævedes kongevejordningen for vejstrækningen fra Store Vibenhus
til Fredensborg. Samtidig begyndte man under ledelse af den indkaldte
franskmand Marmillod at udbygge hovedvejene ud af København.
Den første strækning, der blev moderniseret var fra Store Vibenhus
til Lyngby.

Den almindelige færdsel startede den
10. november 1769. Det betød, at man nu skulle betale bompenge fra
Store Vibenhus.

I 1768 var Jagtvejen
ført videre fra Store Vibenhus
til Lille Vibenhus.  

Bryggeriet Aldersro
blev anlagt ved Store Vibenhus
i 1858. Det indgik i De Forenede
Bryggerier
i 1890 og nedlagt i 1900. Fra 1910 helt op til 1970erne
var der en cigarfabrik i en del af lokalerne.

En del nedrivninger i området skulle
give plads til den såkaldte søring, der ikke blev til noget. Man kan
jo så med rette i dag kalde disse nedrivninger unødvendigt.  

Vibenhus Runddel
levede så sandelig op til navnet. I alt 6 veje dannede den gamle vejknude.
Den var anlagt i 1926. Rundkørslen blev sløjfet i 1975 – 76, da
Lyngbyvejen
blev sat i forbindelse med Nørre Allé.  

Galle & Jessen

Her på Store Vibenhus
lå også den store kro. Den var bygget i 1700 – tallet, og blev købt
af Galle & Jessen i 1922. Den brændte i 1925 og året efter
blev den revet ned.

I 1884 var Galle & Jessen
flyttet til Lyngbyvej 8 inde fra byen.

Galle & Jessen
havde to udsalgssteder i Frederiksberggade
og på Købmagergade. Det var en stor prøvelse for børnene
at komme forbi.

Allerede i 1872 startede firmaet under
beskedne forhold. De havde lejet en kælder i Store Kongensgade.
På et almindeligt komfur etablerede de deres første Bolsche
– kogeri
 

Garveri og skotøjsfabrik

På Jagtvej 211
Hertz Garveri og Skotøjsfabrik.
Her boede fabrikant Meyer Hertz
også selv. Garveriet var startet i Indre by
i 1821, og i 1875 flyttede man herud. Et par år efter startede man
med produktion af skotøj.

I 1918 fusionerede man med A/S Balin.
I 1958 flyttede man garveriet til Valby.
Tre år senere lukkede man for sko – produktionen.

Boligkomplekset Garvergården
er tydelig inspireret af den tidligere produktion. En fabriksfløj indgår
også i boligkomplekset. Og i dele af fabrikantens tidligere villa er
der i dag restaurant.  

Slagtervangen

Slagtervangen
var også i kommunens eje. Den del, der lå nord for Jagtvejen
blev udnyttet allerede i 1870erne. Man fik placeret et hospital og et
gasværk.

Øresundshospitalet
blev egentlig bygget som karantænehospital. De hændte at smitsomme
sygdomme kom til byen via sømænd. Østre Gasværk
blev placeret lige ved siden af. Det kan sikkert forekomme lidt mærkværdigt.
Den første beholder blev taget i brug i 1876. Da gasforbruget steg,
blev en ny beholder taget i brug.

I 1969 slukkedes anlægget. Det blev
afløst af gasværkene i Tuborg Havn
og Sundby.  

Servitutter ved Ryvangen

Ved Fælledaftalen
mellem stat og kommune i 1893 mistede kommunen store dele af Vognmandsmarken
og Ryvangen. Til den kommende ingeniørkaserne Svanemøllens
Kaserne.
 

Området blev brugt til øvelsesterræn.
En masse barakker blev opført inden kasernen var færdig. Den 19. august
1943 blev kasernen overfaldet af tyskerne og brugt til indkvartering
af de tyske tropper. De brugte bl.a. området til henrettelses – og
begravelsesplads for danske modstandsfolk.

Først efter anden verdenskrig gik det
op for befolkningen, hvad der var foregået.

På to års dagen for overfaldet
blev kisterne med de 106 dræbte modstandsfolk kørt gennem København
og ud til Ryvangen. Mindelunden blev indviet af Københavns
biskop i overværelse af pårørende, kongehuset, regeringen og repræsentanter
fra modstandsbevægelsen.  

Handelsvirksomheder ikke tilladt

Den del som kommunen beholdt lå øst
for jernbanen. Kommunen udnævnte i 1895 området til villakvarter.
Man var bange for at miste borgere til Gentofte
og Frederiksberg.

Der måtte kun bygges i to etager. I
hver etage måtte der kun være en bolig. Kun ud mod Strandvejen
måtte der bygges i tre etager. Fabriksvirksomhed var ikke tilladt.
I 1908 skærpede man servitutterne for at forhindre, 

  • handel, beværtning, sygehus,
    fabrik, værksted, oplagsplads eller anden indretning, der forudsager
    larm eller ilde lugt eller frembyder ubehageligt skue. Der må
    heller ikke på grunden drives nogen som helst virksomhed, der kan berøve
    kvarteret dets karakter af et roligt beboelseskvarter.

 

Og Rosbækken,
der kunne have beriget området lagde man bare i rør. Man kom til at
anlægge vejene for brede. Og det var uden grønne rabatter. Grundene
var vanskelig at sælge. Derfor led kommunen et stort rentetab.  

Badeværelse og billardsalon

Men den friske brise som trak ind fra
Øresund
tiltrak dog mange kendte personer. Der blev både indrettet
eget badeværelse samt billardsalon. Her boede kunstneren J.F. Willumsen,
kammersanger Vilhelm Herold
og direktør for Det Kongelige Teater, Henning Rhode.

Der har også boet kongelige herude.
Godt nok er der flyttet erhverv ud i kvarteret, men man ser ikke gerne,
at der bliver reklameret. Ja og så er der vel cirka 25 ambassader,
der holder til i kvarteret.  

Kigger man på ældre kort, ser
man Ryvangen omgivet af på tre sider af Gentofte Kommune.
Fra gammel tid har området tilhørt denne. Men det Vederlag i Jeffnofte
Mark her ved Byen
, som Københavns Magistrat
fik i 1621 til gengæld for Christian den Fjerdes
ejendomsret over søerne.

En del af Rughaven
tilhørte dog Vartov Hospital.
Inden det blev hospital blev det betegnet som en kongelig gård.  

Den 22. oktober 1643 blev Ryvangen
med Indfæstning af 100 Sletdaler bortfæstet paa 12 Aar til et Interessentskab
for 40 Rdl. Aarlig. Den blev delt i 22 Dele og Interessenterne, hvis
Formand kaldtes Oldermand, var vistnok Bryggere.
 

De rige ved Svanemøllebugten

Omkring Svanemøllebugten
skulle der også væregrunde til de rige. Ja egentlig lagde man op til
59 kæmpe grunde. Langs kysten anlagde man en bred strandpromonade.
Ja og så lå badeanstalten Helgoland
ud til Øresund fra 1915 til 1930. Den var placeret så langt
mod syd, at den ikke tog udsigten fra de fine villaer.

Langs kysten lå en række mindre
badeanstalter.  
 

Martins badetur

Martin Andersen Nexø 
fortalte, at børnene fra Skt. Hans Gades Skole
badede i den militære badeanstalt. Det var der, den senere Helgoland
3,
kom til at ligge:  

  • Det kneb med at komme af
    med tøjet, skønt vi ikke havde for meget på. Den ene fejlede det
    og den anden fejlede det, som gjorde at han ikke måtte komme i vandet.
    Sergenten gjorde kort proces. ”Nå, hvad fejler du?”, spurgte han
    mig, med hovedet kælent på siden.”Jeg har brok”, svarede jeg ynkeligt.
    Jeg havde hørt at brok fritog for badning.
  • ”Så
    skal du få brokbind på”, sagde han og spændte et bælte med et
    lant reb om livet på mig. Og pludselig fløj jeg ud i bassinet. Mit
    hjerte stod stille, det lyse vand, himlen, alting lukkede sig om mig
    i guld og grønt. Lys og blødhed strømmede om mig. Måske havde jeg
    feber. Da jeg kom op igen, var jeg som forvandlet. Frygten for vandet
    var borte, veget for en tillid uden forbehold. Jeg styrtede mig ud igen,
    uden tanke for, at sergenten havde taget selen af mig. Han gav et vræl
    fra sig og sprang ud efter mig. ”Sikken en vandrotte”, sagde han
    og spyttede. ”Egentlig skulle du have nogen tæsk”. Han gav mig
    et hårdt klask bagi. Men han lo og denne gang var smilet
    ægte nok (Et lille Kræ 1932)

 

Helgoland

Helgoland
nr. 1 lå ved kysten fra 1885. Den var anlagt på zinkpontoner. Men
den drev til havs sammen med isen og blev slået til vrag.

Helgoland
nr. 2 blev bygget på pæle i 1897. Men i 1914 blev den afmonteret for
at skaffe plads til den nye promonade.  

Ja egentlig var der også en
Helgoland 2 b.
Det var en vinterbadeanstalt . Anstalten indeholdt
en sal omgivet af 8 værelser for herre og 6 for damer. Der var fem
store kakkelovne, et styrtebad, en vægt og gymnastikredskaber. 

I 1927 reviderede man byggeplanerne.
Nu måtte der også komme etageejendomme og rækkehuse i kvarteret.  

Også 
arbejderboliger

Nogle ville sikkert have ment, at
Østerbro
kun skulle være den pæne bydel. Men der skulle også
bygges arbejderboliger til alle dem, der var beskæftiget ved havnene.

Oppe i nærheden af Svanemøllen
blev 393 byggeforeningshuse opført i tidspunktet 1893 til 1903. Oprindelig
kaldte man det Strandvejskvarteret.
Men i dag går det under navnet Komponistkvarteret.
Oprindelig var hvert hus beregnet til tre familier.  

Kirker

Kildevældskirken
blev bygget i 1929 – 32. Og på Jagtvejen
byggede katolikkerne i 1914 St. Augustinus Kirken.
Den blev også kaldt Klosterkirken.
Den blev i 1936 overtaget af Benekditinerne.

Sionskirken
Strandvejen blev bygget i 1895 – 96. Kirken blev bygget
lige over for gården Christiansminde.
Kirken blev indviet den 27. september 1896. Ja og kirketårnet kom først
til i 1921.  

Ny Lægeforenings Boliger

Bag Sions Kirken
Ny Lægeforenings Boliger.
Det var elleve to – etagers blokke, der blev bygget samtidig med
Østre Gasværk.
De blev revet ned i 1959.  
 

Dampsporvognen

Inden dampsporvejen på Strandvejen
blev sat i drift stillede selskabet dagligt i otte dage et par dampvogne
til disposition for alle hesteejere på Strandvejen.
Meningen var at hestene skulle vænnes til at se det nye monstrum. Nu
havde det ikke den store virkning. En masse ulykker og forvirrede heste
var årsag til, at dampsporvognen aldrig blev den store succes.

En kommission havde ellers udtalt, at
det anvendte Lokomotiv var praktisk og opfyldte Lovens Forskrifter,
da det hverken afgav Røg eller gjorde Støj under Bevægelsen.
 

Kilde:

  • Se Litteratur
    Østerbro

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • De første på
    Østerbro
  • Fra det gamle
    Østerbro
  • Gamle havne på
    Østerbro
  • Nord for
    Østerbro
  • Nørrebro og dens naboer
    (under Nørrebro)
  • Hvad skete der med Serridslev?
    (under Nørrebro)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro