Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Slagtermesteren fra Runddelen

Februar 21, 2011

Selv om han ikke var ret høj, var
han en markant skikkelse på Nørrebros Runddel. Han sagde sin
mening. Og det betød smadrede ruder. Mange ideer havde han, da han
blev formand for Nørrebro Handelsforening. Beboerne klagede, når han
lavede leverpostej. Har var laugsformand, aktiv her og der og allevegne.
I 16 år sad han i Borgerrepræsentationen. Her dannede han en selskabelig
forening ”Den Lyserøde Blok”. Læs beretningen om et farverigt
menneske.
 

En stor charmør 

Ja man tror det næppe, men Knud Schou
er efterhånden blevet et ældre menneske. . Det er altid en fornøjelse,
at være i festligt lag med Knud.
Men lige så sjov, er det at diskutere politik med ham.

Egentlig har han jo altid været en stor
charmør. 

Fra fuglekonge til Oldermand

Det er så vanskelig at beskrive
alle hans hædersbevisninger
gennem årenes løb. Det spænder lige fra Fuglekonge
i 1999 hos De Konservative til Oldermand
i Kjøbenhavns Slagterlaug.   

Han har desuden været særdeles aktiv
i Ældresagen. Han var formand for Centralorganisationen for
lokale Handelsforeninger,
medlem af menighedsrådet i Simionskirken
og medstifter af arbejdsløshedskassen Danske Næringsdrivende (Dana).
Han har været medlem af Vanløse lokalråd.  

Og han deltager endnu i festligt sammenhæng
og til Nørrebro Handelsforenings
generalforsamlinger.

Det er også nogle værre røverhistorier
han fortæller om sine 16 år i Borgerrepræsentationen.
Ja, så har han også været folketingskandidat for De Konservative.  

21
år på Runddelen

Men blandt alle hans gøremål kender
vi ham bedst med alle hans gøremål på Nørrebro
og hans store arbejde for detailhandelen i brokvarteret. I 12 år var
han formand for Nørrebro Handelsforening. 

Knud er født på Amager,
hvor hans far var slagtermester. Han kom i lære hos slagtermester
Corell
i Ringsted. Videre gik turen til et slagteri i
Sverige.
Via arbejde hos far og hos en slagtermester samt militærtjeneste,
var tiden inde til at starte selv. Det skete på Frederikssundsvej
113. – i
1954.  

Efter 11 år ringede den samme ejendomsformidler,
der havde sørget for den første forretning til Knud,
at nu var Arbejdernes Kødforsyning
Nørrebros Runddel ledigt. Og det skulle så blive Knuds
slagtebutik
de næste 21 år.  

16
år i Borgerrepræsentationen

Det er ikke let, at være selvstændig
erhvervsdrivende og have en mening om samfundet. Det er der mange, der
har mærket på Nørrebro. Og det gik også ud over Knuds
vinduer i slagterforretningen på Runddelen.
Og det var ikke alle beboere i ejendommen, der kunne tåle lugten af
Knuds
hjemmelavede leverpostej, når det blev produceret. 

Knud
har altid været en lun fætter. Således var han med til at lave en
uofficiel blokdannelse på Rådhuset
sammen med de to SF`ere, Heinrich Mentz
og Bjarne Jensen også kaldet Sølvræven.
På skift skulle man servere kaffe og cognac for hinanden. De to SF’er
vil kalde blokdannelsen for den røde klub.
Men det lykkedes dog for Knud,
at få navnet ændret til Den Lyserøde Klub.

Kreativ har Knud
altid været.  

Ja og det var selveste Per Stig Møller,
der i Den Konservative Klub
foreslog Knud som fuglekonge i 1999. Hædersmiddagen foregik
i Håndværkerforeningen.  

Mange ideer som formand

I 1972 blev Knud Schou
formand. Han efterfulgte Gottlob Andersen. Knud
var særdeles kendt på Nørrebro,
hvor han drev slagterforretning på Runddelen.
Ved sin tiltrædelse havde Knud
en handlingsplan klar. Foreningen skulle styrkes ved følgende tiltag 

  1. Salgskurser for medarbejdere
  2. Aftale om hjælp i huslejesager
  3. Aftale om fælles advokatbistand
  4. Udgivelse af foreningsblad
  5. Mulighed for konkurrencer
    indbyrdes
  6. Årlig komsammen
    – fest med skæg og ballade
  7. Årlig kæmpe høstmarked
    i Nørrebrohallen

 

Nørrebro
skulle opdeles i 10 sektioner, så man kunne holde øje med nye forretningsdrivende
og byde dem velkommen.  

For at holde gejsten ved lige, kunne
alle medlemmer deltage i de årlige konkurrencer: 

  1. Det bedte julevindue
  2. Den handlende, der magter
    at vende en nedadgående forretning
  3. Nyt forretningsinitiativ

 

Der skulle med øjeblikkelig virkning
nedsættes følgende udvalg:  

  1. Nørrebrogade
    – trafikalt, hvor står vi henne?
  2. Kursusudvalg
  3. Planlægningsudvalg
    for slagsfremstød
  4. Bladudvalg

 

Jo Knud Schou
kom med mange gode ideer. Ikke alle blev realiseret.  

Til kamp for Blågårdsgade

Det var også Knud,
der tog initiativ til en henvendelse til Rådhuset
i 1972. Årsagen var, at 44 pct. af butikkerne i Blågårdsgade
stod tomme. Knud gjorde opmærksom på, at inden saneringen var
der 110 aktive forretninger i gaden, der næst efter Nørrebrogade
var den mest aktive handelsgade på Nørrebro
dengang.  

Nej til Nørrebrogade som gågade

Den næste udfordring for Knud
og handelsforeningen var, at borgmester Alfred Wessard ville
lave dele af Nørrebrogade om til gågade. Der skulle simpelthen
spæret ved Sjællandsgade.  
 
 

Til kamp med Nørrebro Beboeraktion

Knud Schou
gik aktiv ind og støttede den ellers socialistiske Nørrebro Beboeraktion
og deltog aktivt i nogle af aktionerne. Således fjernede man vejbommene
ved Blågårdsgade og placerede dem på Rådhuspladsen
med tak for lån til overborgmesteren.

Det var derfor ikke så overraskende,
at Beboergruppen Røde Rose
sendte en invitation til Handelsforeningen.
Her skulle aktionsgruppen Solvognen
opføre en revy.  

Nej til Irma

Det var en torn i øjet for Knud,
at borgmester Villy Sigurdsson
anbefalede, at Irma måtte indrette et supermarked i Coloseum,
Jagtvej 63 – 65
(nuværende Aldi).

Knud
mente at VS – borgmesteren
ikke forstod detailhandelens problemer: 

  • Faktisk er det kun de store
    kapitalstærke koncerner, der kan overvinde, ja udnytte den nuværende
    situation.

 

Med overborgmesteren til stormøde

Den 25. september 1979 ledede Knud
Schou
et møde i Ungdomscentret, Nørrebrogade 159.
Her havde foreningen besøg af selveste overborgmesteren Egon Weidekamp.
Han blev stillet over for følgende spørgsmål:  

  • Hvorledes er kommunens
    planlægning i spørgsmålet om den lille butik, contra lavpris
    – og supermarkeder?
  • Hvor mange flytter fra
    Nørrebro i de kommende år i forbindelse med saneringen?
  • Hvor mange vil der komme,
    når saneringen er overstået?
  • Er det rigtigt, at Nørrebrogade
    er foreslået som gågade?
  • Nørrebro er et folkeligt
    kvarter, desværre med en del kriminelle og stofmisbrugere. Kan de handlende
    opnå et større politimandskab, end den nuværende styrke?

 

Saneringen havde kostet ofre

Detailhandelen kunne mærke affolkningen.
I 1950 boede der på Nørrebro
132,000 mennesker. I 1980 var der kun 78.000 tilbage. Saneringen havde
kostet ofre. Butiksantallet på Nørrebro
faldt fra 2.326 i 1958 til 965 i 1981.  

Medstifter af arbejdsløshedskassen
Dana

I 1976 var Knud Schou
med til at starte arbejdsløshedskassen Dana
for næringsdrivende. Den havde i 1983 rundet 25.000 medlemmer.  

Sur på 
Nørrebro Avis

Efter en BZ – demonstration på 
Rådhuspladsen
og efterfølgende ballade på Nørrebro
udsendte Nørrebro Handelsforening en presseinformation underskrevet
af Knud Schou: 

  • Detailhandlende på
    Nørrebro kan under ingen omstændighed tolerere de metoder, som de
    unge tager i anvendelse for at markere deres synspunkter. Vi vil ikke
    længere være passive tilskuer til at en gruppe voldelige unge
    ødelægger vort kvarter, og gør det livsfarligt, at færdes i for
    kvarterets beboere.

 

Knud
blev aldeles rasende på Nørrebro Avis,
der ikke ville bringe presseinformationen. Desuden havde avisen heller
ikke været flinke til at bringe omtale af handelsforeningens arrangementer.  

Hvorfor lytter politikerne ikke?

I et forord til Nørrebro Telefonbogen
siger Knud Schou blandt andet:  

  • Det er en særlig stemning
    i kvarteret, og hvis ellers politikerne på 
    Københavns Rådhus ville lytte lidt mere til, hvad vi fortæller dem,
    så er jeg sikker på, at området vil blive noget af det bedste,
    vi har i København.

 

Ja problemet kender Nørrebro Handelsforening
også i dag. Politikerne vil ikke lytte. Måske er der hæderlige undtagelser.  

Detailhandel i krise

Detailhandelen på Nørrebro
befandt sig i en krise i begyndelsen af 1980erne. I 1983 udtalte
Knud Schou:
 

  • Lavprisvarehusene har ansat
    såkaldte prispatruljer og leverandørerne sælger til forskellige priser
    og betingelser. Vi har brug for Monopoltilsynet. Der gives rabatter
    fra 5 til 20 pct. Disse rabatter er allerede opstået hos leverandørerne.
    Omsætningen i de resterende butikker på
    Nørrebro vil dale med 65 millioner kroner de kommende
    år. Det vil selvsagt betyde endnu mere butiksdød. Først og fremmest
    er det forbrugerne, der selv var skyld i den stigende butiksdød
  • Nøgleordene er service
    og specialisering. Vi er nødt til hver eneste dag, at behandle vore
    kunder med omhu. Det er forrykt at møde en vrissen butiksindehaver,
    der samtidig klager over, at omsætningen går nedad. Et venligt smil
    og faglig betjening kan supermarkederne
    ikke hamle op med. Så er det bedøvende lige meget om prisen på
    en vare til 20 kroner, er 50 øre billigere. Det er en kold tid, vi
    lever i, og mange mennesker – især de
    ældre og enlige, som vi har mange af i vore to områder, sætter pris
    på lidt varme og menneskelighed.

 

Til angreb mod Posten

Knud angreb
også postvæsnet i et par artikler. Og i stedet for at stikke halen
mellem benene, sørgede postmester Hans Strunge
for, at Nørrebro Postkontor
blev medlem, så man kunne fortsætte diskussionen.  

På 
kanotur med de kendte

I sin formandstid var Knud
med på den værste. Således deltog han i en kano – og kajakkonkurrence
med Mogens Lykketoft, Jytte Andersen, Pelle Jarmer
og Gunna Starck. Hvem der vandt, kan Knud
ikke huske.  

På 
valgplakaten

I 1997 støtte Nørrebro Handelsforening
aktivt to kandidater til kommunevalget. Den ene var Knud Schou
som opstillede for de Konservative,
og Hans Thomsen, der stillede op for Socialdemokratiet. Knud
Schou
var på formandsposten blevet afløst af Albert Bodenhoff.  

De to kandidater arbejdede for

  • at styrke nærmiljøet
  • forbedre den kollektive
    trafik
  • styrke nærbutikkerne
  • bedre parkeringsforhold

 

Socialdemokratiet
var dog ikke tilfreds med den gratis reklame. Det var i strid med interne
partiregler, og det gav en del ballade.  
 
 

Et nej til et storcenter

Spørger man Knud i
dag, hvad han anser for den største bedrift. Så fortæller han, at
det var at forhindre et storcenter ved den gamle General Motor Fabrik.
Han fik organiseret et protestmøde med foreninger, beboerbestyrelse
og andre. Det lykkedes ham, at forhindre, at storcenteret kom til
Nørrebro.
 

Han indrømmer, at han tog fejl m.h.t.
supermarkederne. De kom og de blev. Kunderne elskede dem. Man burde
have etableret sig i sådan et supermarked, siger Knud.
I dag er han ked af situationen på Nørrebro.
Mange detailhandlere klager sig, og giver trafikafviklingen skylden: 

  • Folk kan ikke finde hoved
    og hale på, hvor de må køre.

 

Farvel til Nørrebro

I 1996 gik Knud Schou
ud af Københavns Borgerrepræsentation.  

Os, der var med til 70 års receptionen
fik ved den lejlighed til at hilse på nogle af Knuds
kollegaer fra den tid – og de kom ikke kun fra den borgerlige blok,
skulle vi hilse at sige.  

I 1997 solgte han
sin forretning på Runddelen.
Han var den sidste slagter, der var tilbage på Nørrebrogade.  

Mange år efter, er der stadig mange,
der kan huske Knud.  

Kilde: Uwe Brodersen: Nørrebro
Handelsforening gennem 110 år 
 

Hvis du vil vide mere:
Om Nørrebro Handelsforening

  • Klik ind på
    rubrikken Fra Urtekræmmer til Shawarmabar
  • kig også
    www.norrebro.dk

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro