Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

De sidste hertuger på Augustenborg

Februar 21, 2011

De havde stor ambitioner, men de bristede
gang på gang. De fik ikke kongemagten og blev landsforvist. Flere
gange blev deres godser beslaglagt. Bønderne fik deres frihed, 60
år forsinket. De måtte købe sig fri. Man omgik sig med berømte mennesker.
H.C. Andersen var en af dem. Han opfattede ikke, at han befandt sig
i en hvepserede. De giftede sig med de rigtige, eller gjorde de? De
fik ikke engang det halve kongerige.
 

Mange herremænd

I Middelalderen var Als
præget af en række herremænd, der beherskede hver deres egn fra lokale
borge. Christian den Tredjes
søn, Hertug Hans fik øen som Slesvigsk del
– hertugdømme.
Han købte adelen ud, og inddelte øen op i flere
del – hertugdømmer. Dette var dog ikke levedygtig. Mange gik fallit.
I 1700 – tallet blev Hertugen af Augustenborg
øens dominerende person.

Vi skal i denne artikel møde de sidste
hertuger på Augustenborg.  

Kærlighedsbarnet

Frederik Christian den Anden (1765
– 1814)
giftede sig med Louise Augusta, datter af
Struensee
og Christian den Syvendes
dronning Caroline Mathilde.

Og hvis du vil vide mere om denne familie,
så læs den pragtfulde roman af Maria Helleberg, Kærlighedsbarnet.
Fortællingen starter i 1780.  

De fik børnene, Christian August,
Frederik (Prinsen af Nør)
og Caroline Amalie.  

Ødelagde
ægteskabet kravet på tronen?

Hertug Christian August (1798
– 1869)
levede med nationale spændinger i Sønderjylland.
Han blev stæk engageret i den Slesvig
– Holstenske
sag og kæmpede for den tyske sag.

Han gjorde, som efterkommer af Hertug
Hans den Yngre
sammen med sin lillebror, Frederik (Prinsen af
Nør)
krav på den danske krone.

Allerede som 12 årig blev han hertug.
Med fyrstelige, men dog spinkle rettigheder.  

Men måske forspildte han sin chance
til den danske krone, da han i 1820 giftede sig med grevinde Louise
Danneskjold – Samsøe.
Ægteskabet kom i stand trods modvilje
fra morbroder, Frederik den Sjette.
Ægteskabet var under stand.  

Den danske ongelov

Men i Christian den Ottendes
Åbne Brev af 1846
, blev kravet afvist. Christian August
protesterede voldsomt.

Hertug Christian August
førte en meget aktiv kampagne for sikre sin ret til den danske trone.
Og arvestriden havde stor betydning for den nationale splittelse i tiden
op til treårskrigen.

Ifølge arvefølgeloven skule tronen
været gået til huset Oldenburg.
For at forhindre deling af det danske kongerige, blev den danske
Kongelov (Lex Regia),
der tilgodeså kvindelige tronarvinger, ulovligt
indført i hertugdømmerne.  

Kampen for tronen

Det var først i slutningen af 1700 –
tallet, at striden spidsede til. Det så ud som om den danske kongeslægt
ville uddø, fordi Frederik den Sjette
ikke havde nogen arvtager. Han var den sidste oldenborger. Det var det,
der fik den augustenborgske slægt til at kræve, at de både skulle
have kongemagten og hertugdømmerne.
Man mente at den danske trone skulle forblive hos oldenborgerne.  

Frederik den Sjette
besluttede i 1806 at indlemme Holsten
i monarkiet. Han interesserede sig ikke for arveretten.

Hertug Frederik Christian den Anden
redegjorde i 1814 for, at hans søn skulle efterfølge Frederik den
Sjette
som dansk konge. Baggrunden
var, at han selv var gift med kongens søster. Da den danske kongelov
tillod mandlig – kvindelig arvefølge i kongeriget og Slesvig,
var vejen banet for, at hertugens søn, Christian August
skulle indsættes som den næste danske konge.

I Holsten
var der mandelig arvefølge, og hertugen krævede derfor, at kongeriget,
Slesvig og Holsten
skulle regeres af Christian August af Augustenborg
ved kongens død.  

Frederik den Sjette
gjorde det dog klart, at den senere Christian den Ottende
skulle følge ham. At kongeriget valgte en konge fra den Glücksborgske
linie, kunne hertugen slet ikke acceptere. Ja hun udgav da et skrift
Die Erbfolge in Schleswig Holstein.
 

Kronprinsen tog en datter fra Augustenborg

Christian den Ottendes
hustru Caroline Amalie var søster til Hertugen af Augustenborg.
Men det hjalp nu ikke på arveret – sagen.
Hun forblev dansk under hele konflikten.

Det var nok ikke helt efter kongens ønske,
at den danske tronfølger, Kong Frederik den Sjettes
halvfætter, Christian Frederik (den senere Christian den Ottende)
giftede sig med den yndige Caroline Amalie af Augustenborg.
Kongen havde en giftefærdig datter, Caroline
parat.  

De to svogres forhold

De to svogres indbyrdes forhold blev
alvorlig svækket gennem årene. Første forskrækkelse var da kronprins
Christian Frederik
blev bedt om, at være fadder ved den førstefødte.
Den kommende konge erfarede dog, at den svenske konge Karl den Fjortende
Johan
også skulle være fadder. Kronprinsen
udlagde det som, at det var den svenske konge, der var skyld i tabet
af Norge. Så han skulle aldeles ikke til barnedåb i Augustenborg.  

Kongeriget og Slesvig hørte sammen

Hertugen af Augustenborg
og den Slesvig – Holstenske
bevægelse betragtede kongens skridt som et stort tilbageslag. Det var
et klart nederlag til augustenborgernes
arveret til Slesvig. Det var også en tydelig markering af, at
kongeriget Danmark og Slesvig
hørte sammen. Samtidig var det en direkte konfrontation med hertugens
og Slesvig – Holstenernes
krav om, at begge hertugdømmer skulle løsrives fra Danmark.
Kongens beslutning var dermed en direkte grund til kuppet på fæstningen
Rendsburg .
 

Stænderforsamlingen
– for de få 

Hertugdømmet Slesvigs
stænderforsamling fik hjemme i Slesvig by.
Sammensætningen prægede privilegie – samfundet. Kongen skulle udpege
deputerede for ridderskabet, gejstligheden og Kiels Universitet.

Hertugen af Augustenborg
var født medlem. De øvrige deputerede valgtes seks år ad gangen.
Men man havde kun valgret, hvis man havde en hvis formue. Ja det tilkom
faktisk kun 2 pct. af befolkningen.  

Prinsen af Nør 

Christian Augusts
bror, Frederik Emil August (Prinsen af Nør)adskilte sig fra
sin ældre bor ved at være udadvendt og temperamentsfuld. Han tjente
fra 1825 som officer i Slesvig.

I 1832 købte hans mor godset Nør
ved Ergenförde til ham.

I 1842 blev han statholder og kommanderende
general i begge hertugdømmer.

I 1846 tog han sin afsked i protest mod
Det Åbne Brev
og krænkelse af sin arveret. Den 23. marts 1848
indtrådte han i den provisoriske regering i Kiel,
og dagen efter ledede han indtagelsen af Rendsborg.  

Oprøret i Rendsborg

I Kiel
var man overbevist om, at den ny ledelse i København
ville bruge magt imod den slesvig – holstenske rejsning. Derfor var
en besiddelse af fæstningen i Rendsburg med dens store garnison
og righoldige arsenal en nødvendighed.

Tidlig om morgenen den 24. marts afgik
Prinsen af Nør
derfor med Kiles garnison
og 50 mand fra borgervæbningen med et ekstratog til Rendsburg,
hvor fæstningen blev indtaget ved at overrumple dens garnison og den
kommanderende general.  

Frederik blev
chef for de Slesvig – Holstenske tropper.
Men han tog sin afsked efter kritik. 

Landsforvist

Efter opgøret i Rendsborg,
hvor den Slesvig – Holstenske
bevægelse erklærede sig uafhængig af Danmark,
blev Christian August i 1852
landsforvist og flyttede til godset Primikenau
i Slesien.

Herfra forsøgte Hertugen
at trække i forskellige tråde for om mulig at blive hertug over de
to hertugdømmer.  

Hvor var sølvtøjet?

Inden flugten havde familien gravet deres
righoldige sølvkammer ned forskellige steder i slotshaven. Men hurtig
stod det klart, at en hushovmester havde stået for nedgravningen. Han
måtte udpege stederne. Det var ved en hytte i parken, under ølkælderens
gulv, ved opgangen til prædikestolen i slotskirken, i brændestalden
ved han s egen bolig og flere andre steder.

I 14 kasser blev sølvtøjet pakket ned
og sendt med dampskibet Gejser
fra Sønderborg til København.
I Nationalbankens kælder blev det opbevaret.

Fuldblodshestene blev med skib overført
til Sjælland for at blive opstaldet i Det Kongelige Frederiksborgske
Stutteri
Hillerødsholm.  

Ikke forrædere  på 
tysk 

Broderen tog efter landsforvisningen
ophold i England og fra 1854 i Frankrig.
Han forsøgte ihærdigt at få sine rettigheder anerkendt og sine ejendomme
tilbage.

I 1864 udnævnte den østrigske kejser
Franz Joseph
den tidligere Prins af Nør
til Fyrste af Nør.

Han var gift med Henriette Danneskjold
– Samsøe.
Hun døde i 1858. I 1864 giftede han sig med en amerikaner
Miss Lee.

I den tysksprogede litteratur bliver
de to brødre ikke i samme grad udråbt som forrædere, som herhjemme.
Her er der et mere positivt på den regionale oprørsbevægelses
forsøg på at gennemføre demokratiske reformer i Slesvig
– Holsten.
 

Man
”pissede” på dem

Danskenes had til de to brødre kom til
udtryk i bunden af natpotterne, hvor de to står under galgen med rebet
om halsen. På den måde kunne alle danskere pisse på
dem.

De to brødre havde været på dannelsesrejse
rundt om i Europa. De havde knyttet mange kontakter til både
adel, politikere og lærde. Det var noget, der kom til at betyde meget
for deres fremtidige virke.  

Bønderne fri
– 60 år forsinket

Hertug Christian August den Anden
var ikke mere forhandlingsvillig end sin far. Først efter mange tovtrækkerier
gav han bønderne fri i 1847. Der var ca. 60 år efter, at bønderne
i resten af landet var sluppet fri. Men så let slap de heller ikke.
De måtte betale en enorm sum på 650 rdl. pr. ejendom.  

H.C. Andersen
– på besøg

I Augustenborg Slotspark
findes et træ og en bænk, der er opkaldt efter H.C. Andersen.
Han blev mod sit ønske inddraget i den nationale konflikt.

Hertugfamilien på Augustenborg
og i Gråsten kunne se betydningen af, at den kendte forfatter
besøgte dem.

H. C. Andersen boede her tre uger. Han
var beæret over invitationen. Året efter i 1845 aflægger han igen
familien et besøg, denne gang på Gråsten Slot.

I 1844 blev digteren hentet af hele familien,
da han med færgen kom til Als.
Han havde været betænkelig for rejsen. Problemerne var alle de drikkepenge
som han var nødtvunget til at give tjenestepersonalet.  

Upassende

Flere mente, at digteren ikke skulle
omgås med hertug – familien. Men den politiske naive digter
registrerede ikke samtidens spændinger. I hans dagbøger kan man dog
følge hans forvirring og ængstelser.

H.C. Andersen
fandt det heller ikke påfaldende, at der over slottet hang den Slesvig
– Holstenske
fane. Han fandt det heller ikke påfaldende, at man
ved bordet sang tyske nationalsange.

Prinsen af Nør 
havde været guide for H.C. Andersen
på en rundtur på Als. I sin dagbog skrev han: 

  • Her i Slesvig ingen antipati
    mod det danske sprog, men de føler i denne sympatiernes tid drift at
    slutte sig til Tyskland, som vi slutte os til Skandinavien, lad hver
    følge sit.

 

Masser af heste

Den hesteglade Christian August
havde inviteret engelske jockeyer til sine væddeløb. Traditionen tro
var der tre dages væddeløb med fuldblods – heste.

På slottet var der flere end 60
hingste og hopper af reneste race. Den ambitiøse og egenrådige hertug
havde allerede i 1826 anlagt en stor moderne væddeløbsbane. Stutteriet
fik da også et europæisk ry. Kronprinsen
støttede med sølvtøj og andre præmier.  Men i længden viste
stutteriet sig at være en ret så bekostelig affære og i længden
et stort flop. Men væddeløbene kunne dog tiltrække nobiliteter fra
nær og fjern.   

Koldt, stolt og lidet hjertevidende

Jo hertugen var meget bevidst om, at
invitere kendte personer til sine store fester. Her var også forfattere
som Oehlenschläger og tegnere som Carl Hartmann.

Oehlenschläger
fortæller, at han følte sig i dårligt selskab med Christian August.
Han betegnede ham som kold, stolt og lidet hjertevidende, omend dog
artig og forekommende, dertil smuk og vel begavet af naturen.

Han fæstede sig også ved, at hertugen
ingen opmærksomhed viste overfor andre. Han var kun beskæftiget med
sine egne og optaget af at fortælle disse videre.

Men han hæftede sig ved det harmoniske
familieliv. Dog var han bekymret for forholdet til kronprinsen.  

Æbler til digteren

Ja H.C. Andersen
var også inviteret til den overdådige sølvbryllupsfest på Augustenborg.
Måske skyldtes hans afbud, at den svenske nattergal, Jenny Lind
opholdt sig i København på det tidspunkt. Men han dukkede dog
op i november 1845, og opholdt sig 9 dage sammen med Hertug
– parret
Gråsten Slot.
 

Forbindelsen til fyrstehuset blev holdt
ved lige. Frem til efteråret 1847 blev der hvert år sendt en tønde
æbler til København. Og digteren kvitterede med lange takkebreve.  

Under sine ophold på Augustenborg
og i Gråsten skrev H,C. Andersen
Liden Kirsten og romanen De to Baronesser.
Han færdig skrev også Den lille pige med svovlstikkerne
Gråsten Slot.   

Erstatning for 3.401 flasker vin

Det var de europæiske regeringer, især
den preussiske, engelske og den russiske, dr lagde vægt på at få
skabte en tronfølgelovgivning, der blev accepteret af Augustenborgerne.
De opfordrede derfor den danske regering til at tilbyde de landsforviste
en rigelig erstatning i penge.

Fra dansk side ville man dog ikke forhandle
direkte med hertugen. Fra preussisk side påtog man at være formidler.
Og det var en dengang ung diplomat Otto van Bismarck,
der stod for denne opgave.

Der blev blandt andet betalt erstatning
for 3.401 flasker vin, som var forsvundet fra den hertugelige kælder
i løbet af krigsårene. Seks jagthunde, ni salutkanoner og flere dragter
blev tilbageleveret.  

Eksil
– regering

I 1863 gav Christian August
omgående afkald på sin arveret, da Frederik den Syvende
døde. Men det var til fordel for sin søn, Friedrich der Achte.
Han havde taget dette navn for at fremstå som retmæssig arving til
Slesvig Holsten
efter Frederik den Syvende.  

Han udråbte sig selv som Hertug af
Slesvig Holsten.
Ja han var i virkeligheden 7. generation i den
augustenborgske hertuglinie efter hertug Hans den Yngre.

Proklamationen skabte stor røre i
Slesvig – Holsten bevægelsen.

Flere mellem – og småstater i
det tyske forbund så Friedrich
som hertugdømmernes regent. Friedrich
oprettede derfor en eksilregering i Tyskland.  

Og så skal det da lige nævnes
at Auguste Victoria (1858 – 1921),
datter af Friedrich der Achte i
1881 giftede sig med den senere tyske kejser Wilhelm den Anden.  

Ingen hertugdømmer i Preussen

Men ak, Otto von Bismarck
ønskede bestemt ikke noget selvstændigt hertugdømme i de nordlige
områder. Bismarck påpegede, at Friedrichs
far allerede i 1852 havde fraskrevet sig alle rettigheder, og modtaget
en erstatning på 300.000 rigsdaler mod at han afstod sine godser, flyttede
til udlandet og godkendte den nye arvefølge. Denne ville gøre Christian
den Niende
af Lyksborg til konge.

Hertugen af Augustenborg
forpligtede sig til at han ikke fremover ville forstyrre monarkiets
ro.
Men det glemte han åbenbart efter at have fået udbetalt pengene. 

Preusserne bestemmer

I de første år efter afslutningen af
krigen i 1864 annekterede Preussen, Hertugdømmerne.
Det skete faktisk, selv om befolkningen i Slesvig Holsten
ønskede en selvstændig stat med Hertugen af Augustenborg
som regent.

Men det blev ikke befolkningen, der blev
hørt. Preussen og Østrig bestemte udviklingen. Hurtig blev
der skabt en splid mellem de to lande. Preussen
overtog styringen, hvor der frem til 1867 blev gennemført en anneksion,
hvor Slesvig – Holsten blev underlagt Preussen.  

Preussiske jurister blev sat til at vurdere
og underkende det retlige grundlag for Hertugens
arvekrav. Dette kun så passende bruges til at legitimere Preussens
anneksion.  

Imponerende var det, at der på 
kort sigt blev indsamlet omkring 60.000 underskrifter til støtte for
Hertugen.
Den Augustenborgske Bevægelse
var en indflydelsesrig gruppe. Gruppen bestod hovedsagelig af adelige
godsejere fra Ridderskabet.
Deres vigtigste mål var at bevare de bestående privilegier. Carl
von Scheel – Plessen
blev valgt som deres talsmand.  

Den 14. august 1865 blev der underskrevet
en vigtig aftale. Preussen skulle fremover stå for ansvaret
i Slesvig, mens Østrig
tog ansvaret i Holsten. Og Lauenburg,
ja det blev solgt til den preussiske konge.

Preussen
slog meget hårdt ned på dem Augustenborgske Bevægelse.
De Slesvig – Holstenske foreninger blev opløst og nye embedsmænd
blev indsat.  

Preussisk lovgivning

Under Bismarcks
ledelse søgte Preussen at få lederskabet i et samlet Tyskland.
Man indtog Holsten. Og stridighederne førte til krig mod
Østrig.
Denne krig varede dog i tre uger.

I fredstraktaten var der bestemmelser
om, at de østrigske rettigheder i hertugdømmerne blev overdraget til
preusserne.
I januar 1867 kunne Wilhelm den Første
så proklamere, at Slesvig Holsten
nu var en del af Preussen.

I de følgende år blev preussisk lov
og forvaltning gennemført i Hertugdømmerne.  

Augustenborg Slot

Augustenborg Slot
blev i 1850 beslaglagt af den danske hær. Frem til 1864 blev den anvendt
til lazaret og kaserne.

Da preusserne overtog den, blev den indrettet
til kvindeseminarium. I 1885 blev slottet givet tilbage til hertugslægten,
men Hertug Ernst Günther foretrak at blive boende på Gråsten
Slot.
Seminariet forblev derfor på slottet.

Efter Genforeningen
i 1920 overtog den danske stat hertugens sønderjyske besiddelser. Efter
langvarige diskussioner vedtog Rigsdagen
i 1929, at indrettet et stort Sindssygeanstalt ved slottet.  

Gråsten Slot

Gråsten Slot
blev overtaget af den danske stat. Konseilpræsident Estrup
var en af dem, der havde kig på slottet. Men slottet var i dårlig
stand, så han afslog.

Det blev i stedet Grev Adam Gotlob
Moltke Huitfeldt,
der overtog slottet. Han solgte det videre til
en yngre søn af Hertug Christian August den Anden, Prins Christian
af Augustenborg.
 

Sønnen, Frederik Christian August
(Friedrich der Achte)
overtog titlen, Hertug af Augustenborg
efter faderens død.  

Ernst Günher den Anden

I 1884 arver Ernst Günther den Anden
hertugtitlen. Han overtager Gråsten Slot.
Han benytter slottet som sommerresidens og til jagter.

I 1890 havde han besøg af sin svoger,
Kejser Vilhelm den Anden.

Ernst Günther
køber omkring århundredeskiftet en del jord og skov til Gråsten.
Han anlægger en del karpedamme, og i 1909 foretager han en større
ombygning af Gråsten Slot.
Han får bygget vandværk og rensningsanlæg.

Da Æ Kleinbahn
skulle etableres på hertugens besiddelser opstod der mange problemer.  

Selv om hertugen kun opholdt sig på 
slottet to måneder om året, ønskede han ikke at have gråstenerne
i slotsgården. Der bliver lavet en dør i nordsiden af slotskirken,
så almindelige borgere ikke forstyrrede herskabet.  

Efter Genforeningen
får Ernst Günther tilbud om at sælge sine besiddelser. Han
forlanger dog en meget høj pris, 10 millioner kroner. Man bliver dog
enige om en pris på 5 millioner kroner. Men forhandlingerne er først
afsluttet ro måneder efter Ernst Günthers
død.

Inventaret på slottet sælges på 
en auktion.

Hertug Ernst Günther den Andens
hustru, Dorothea af Sachsen Coburg
solgte Primkenau i 1929. Selv døde hun først i 1967.

Og dette slot blev ødelagt under den
sovjetrussiske fremmarch i 1944.  

Fætter Albert

Da ægteskabet mellem Hertug Ernst
Günther den Anden
og Dorothea
var barnløst gik titlen videre til Ernst Gûnthers
fætter, Albert. Og denne er søn af Prins Christian af Augustenborg
og den engelske prinsesse Helene (datter af dronning Victoria).

Albert
er opvokset i England og fik tysk officers – uddannelse. Han
var en beskeden og vellidt mand.  

I 1935 blev Gråsten Slot
givet som bryllupsgave til Kronprins Frederik
og den svenske prinsesse Ingrid.  

Ingen adgang for offentligheden

I dag rummer Augustenborg Slot
en psykiatrisk klinik, og er ikke tilgængelig for offentligheden.
Dog er der adgang til slotsparken. Også slotskapellet er der adgang
til. Den tjener som sognekirke for Augustenborg.
I øvrigt er døbefonten skænken af Zar Alexander den Første af
Rusland
i 1807.  

Bristede ambitioner

Hertugerne af Augustenborg
rådede over et forholdsvis lille landområde. De havde egentlig aldrig
hertugelige rettigheder. Men egentlig havde de som medlemmer af kongehuset
arverettigheder.

Forholdet mellem kongehuset og hertugfamilien
udviklede sig til en belastning i begyndelsen af 1800 – tallet.
Deltagelsen i oprøret på den forkerte side, betød slægtens
udelukkelse fra det danske monarki. Deres ambitioner bristede gang på
gang.  

Afsluttende bemærkninger

I hjørnet af klokketårnet er der et
minimuseum om hertugerne. I Slotsparken findes Prinsessepalæet,
som blev bygget til en af hertug – døtrene.

Lighedstegnet mellem en forræder og
en Augustenborre (en fra Augustenborg)
blev hængende i mange år. Og måske var det derfor at det var sommerresidensen
Gråsten Slot,
der blev givet til de kongelige.

Og efter sigende flyttes hospitalet fra
Augustenborg Slot
til Aabenraa
om et par år.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Sønderjylland
    (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Begik Kongen højforræderi
  • Rendsborg 1848
  • Sønderjyder i København
  • Sønderjylland til Ejderen?
  • Aabenraa 1864 (under Aabenraa)
  • Kysten ud for Aabenraa
    1863 – 1864 (under Aabenraa)
  • Æ Kleinbahn i Aabenraa
    Amt (under Aabenraa)
  • Kampen ved Bov
    – og de slesvigske krige (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Sejren ved Bov (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Kongeligt besøg i Tønder
    (under Tønder)
  • Soldat i Tønder 1851 (under
    Tønder)
  • Tønder mellem dansk og
    tysk (under Tønder)
  • Vajsenshuset i Tønder
    (under Tønder)

 

Hvis du vil vide mere:
Om H.C. Andersen: Læs

  • Jomfru Fanny fra Aabenraa
    (under Aabenraa)
  • Jomfru Fanny
    – myte eller virkelighed (under Aabenraa)
  • H.C. Andersens sidste dage
    på Østerbro (under Østerbro)
  • Rosenvænget på
    Østerbro (under Østerbro)
  • Nyhavns historie (under
    København)
  • Føhr
    – en ø i Vadehavet (under Sønderjylland)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland