Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Aabenraa – et strejftog i historien

Februar 21, 2011

Vi tager et lille strejftog i Aabenraa
og omegn. Vi besøger Brundlund Slot og hører om diplomaten fra slottet.
Han forhindrede en krig mod Rusland. Og så 
mødte tegneren Bo Bojesen ”de Claussenske stormtropper” 
ved traktørstedet Farversmølle. En præst fik ekstra bonus for at
trøste en dødsdømt. Og så kunne piger i Rødekro få deres mødom
igen. Vi møder også nogle berømtheder fra Løjt.
 

Brundlund Slot
– i forfald

  • I blandt alle de steder,
    som i vore lande fører navn af slotte, er dette uden tvivl det mindste
    og af ringeste anseelse

 

Sådan skrev Laurids Thurah
i 1749 i Den danske Vitruvius.
Og det han omtalte var Brundlund Slot.
Han havde netop besøgt det, og var langt fra imponeret.

Det var ikke meget tilbage af det slot,
som dronning Margrethe lod opføre i 1411.

Den ældste del af slottet er fra ca.
1500. Da blev slottet opført i vekslende skifer af røde og gule sten.
Stilen var gotisk.

Murene var på ca. 1,2 meter. Senere
i 1500 – tallet opførtes to tårne, hvis kældre tjente som
fængsel.

Omkring år 1600 gennemgik slottet en
stor ombygning, som ændrede det til et renæssanceslot. Det var dog
ikke videre solidt. I de følgende år skete der forskellige reparationer.
I midten af 1700tallet var der planer om at erstatte det forfaldne slot
med et barokpalæ.  

I kælk på 
loftet

I 1803 var amtmanden nervøs, for at
beboerne risikerede at blive begravet under ruinerne, så brøstfældig
var det. Efter en snestorm kælkede amtmandens børn oppe på loftet,
som om det var i slotsgården.

C.F.
Hansen
fik til opgave at reparere slottet. Han foretog en næsten
total nedrivning af de to øverste etager. Han bevarede slottets gotiske
form. Endnu engang i 1983 – 84 skete der en omfattende restaurering.  

Vel omkring 50 amtmænd og landråder
har boet på slottet gennem historien. Henrik Rantzau
var den første, der flyttede ind i 1470. Også hertuger har taget imod
her på slottet til eventyrlige fester.  

Skudhuller i vandmøllen

Foran slottet ligger den eventyrlige
vandmølle fra 1500 – tallet. Den har udnyttet det opstemmede
vand i dammen, som forsynede voldgraven med vand. Det var et vigtigt
led i forsvaret af slottet. Møllehuset er sikkert det ældste i
Danmark.
Kigger man godt efter, kan man finde tre skudsår.  

Diplomaten på 
Slottet

En gang var der optræk til krig mod
Rusland.
Det skete, da gottorperen Carl Peter Ulrik
i januar 1762 blev zar Peter den Tredje.
Han erklærede straks Danmark
krig, for at hævne, at den danske krone havde inddraget gottorpske
besiddelser.

Det var en faretruende situation. Men
Danmarks
dygtige udenrigsminister, Bernstorff
kunne afværge faren. Men midt i krigsforberedelserne kom budskabet
at zaren var blevet myrdet efter ordre fra hans hustru Katharina
den Anden.

Det fik Bernstorff
og den drevne diplomat Caspar von Saldern
så til at løse det gottporpske problem en gang for alle.

Denne von Saldern
var født på Brundlund Slot
i 1710. Han var trådt i russisk tjeneste og blev sendt til København
af Katherina. Han og Bernstorff
udarbejdede en lejekontrakt, som Katharina
godkendte i 1773.

Hun afskrev alle gottorpske krav inden
for det danske rige mod at få Oldenburg
og Delmenhorst samt en større sum penge.  

En grevetitel og en elefantorden

Og diplomaten fra Brundlund Slot
arbejde bestemt ikke gratis. Han betingede sig en klækkelig dusør
samt en årlig pension samt en grevetitel og en elefantorden. I 1786
døde han på sit gods Schierensee
i Holsten. 

Her på Brundlund
er så mangen en fange blevet tortureret. Her gik Jomfru Fanny
også i skole sammen med amtmandens børn.  

12 mark for trøst

I 1610 kunne sognepræsten i St. Nicolai
Kirke
berette: 

  • Jeg blev hos den arme synder
    så længe, til han kom i bødlens hænder. Mig blev af
    øvrigheden for min hafte umage med denne misdæder og synder tillagt
    12 lybske mark

 

Det var borgmester Claus Esmarks
svigerforældre, der under tortur havde bekendt sig til at have medvirket
til drab. Svigermor blev halshugget foran St. Nicolai Kirke.
Og det var hos gemalen, præsten opholdt sig.

Gemalen slap ikke. Han blev radbrækket
og lagt på hjul og stejle på Arnbjerg
nord for byen.

Datteren blev forvist. To bådebyggere
blev ugen efter kastet på bålet. De havde ved uforsigtighed antændt
en brand, der ødelagde det meste af byen. Branden anså man som
et tegn fra Gud, for at man endnu ikke havde opklaret drabet
på borgmesteren.

I Flensborg
blev præsten fra Hellevad, Jørgen Lund,
halshugget. Han var medskyldig i drabet.  

Et børneblad fra Aabenraa

En ung lærer og journalist og senere
tobaksfabrikant, Mathias Andreasen
blev i 1890 valgt ind i Sprogforeningens
bestyrelse. Han var en initiativrig igangsætter, der samme år begyndte
at udsende Illustreret Børneblad
til landsdelens danske aviser.

Bladene udskrev bl.a. stilopgaver. Derved
udspredtes dansk læsestof samtidig med, at børnene blev ansporet til
at formulere sig skriftligt på deres modersmål. 

Sangbog som
”agitationsmiddel” 

Året efter udgav Andreasen, Dansk
Sangbog,
populært kaldet Den Blå.
Den fik en enorm udbredelse. Det var ikke uden grund, at en tysk professor
kaldte den for det farligste agitationsmiddel, som danskerne ejer.
Efter professorens mening kunne ikke mindre end 150 af sangene stemples
som ophidsende. Den skulle forbydes. En dom fra 1906 nøjedes
dog med at konstatere, at kun fire af sangene var ophidsende.  

Sprogforeningens almanak

Den tredje genistreg var Sprogforeningens
Almanak,
der for første gang udsendtes i 1894. Også denne mærkede
tyskernes censur. Bagsidebilledet med Mor Danmark
blev forbudt. Da dette motiv blev erstattet af De Sønderjyske Piger
med et landkort, måtte ordet Sønderjylland
trykkes over med to fede streger, da en dom fra 1895 havde gjort det
forbudt at anvende dette ord.  
 

Bo Bojesens møde med Stormtropperne

Som det sikkert er læserne bekendt arbejdede
jeg i ca. 16 år i Bo Bojesens Boghandel
i Aabenraa, og netop tegneren Bo Bojesen,
der er født i Aabenraa i 1923 fortæller: 

  • Snart var vi ikke ene om
    at lege røvere og soldater. Mange voksne, både danske og tyske, var
    nemlig ganske upåvirket af, at Hitler på 
    den tid var i fuld gang med at opbygge og udvide Det Tredje Rige ca.
    25 km syd for byen.
  • Spidsbukser og skaftestøvler,
    militante optog og bjæffende stemmeføring kom på
    mode, og Fritz Clausen etablerede en lille førerhovedkvarter i et lille
    rødt hus på Nørrechussé – Nogen
    ørnerede var det ikke, men det smagte da altid af fugl.
  • Selv på
    en fredelig søndagsspadseretur til det idylliske traktørsted Farvermølle
    slap man ikke for en konfrontation med tilværelsens barske realiteter.
    Værtshusholderen, som var tung og kuglerund af statur og måske derfor
    grebet af tidens flyvske tanker, havde stillet sine tilligender til
    rådighed for at en snes af de clausenske stormtropper kunne være i
    fysisk form, når tidens fylde kom.
  • Dybt grebet iagttog man
    deres dødsspring over hegnstrådene og den afsluttende sejrsparade
    på bugtet linje mellem muldvarpeskud og mælkebøtter.
  • Uden for laden stod i mellemtiden
    en spadebevæbnet vagt posteret for fløjen af de opmarcherede cykler
    for at hindre, at bolsjevikiske eller jødisk
    – kapitalistisk – plutokratiske elementer blandt det kaffedrikkende
    borgerskab skulle miste besindelsen og lukke luften ud af cykelslangerne.

 

Aabenraa`s store maler

Allerede i 1921 – 22 tegnede hun
geometriske figurer, trekanter, firkanter, cirkler, kugler, kuber og
cylindere i stærke farver. Det var hidtil uset. Ingen anden dansker
havde gjort det før. Jo, det er den berømte Aabenraa
– maler, Franciska Clausen,
vi taler om.

Hun arbejde i små atelierer i
Berlin
og Paris. I 1930erne vendte hun hjem og trak sig tilbage
i næsten total ubemærkethed i Aabenraa.
Hun var med til at forme verdenskunsten.  

To andre berømtheder

Vi skal også nævne Gynther
Hansen.
Han var bibliotekar i Aabenraa
og med monolog – samlingen, Stemmer fra provinsen
slog han sit navn fast.  

Og så var det Carl Scharnberg
– proletarbarn fra kommunens hus,

som han selv siger. Han er født her. Hans digte blev masseproduceret.
Men han var også farlig for nogen. Således fik vi i HK
– Ungdom
forbud mod at præsentere ham i HK
– Huset
i Aabenraa. Det var inden jeg blev HK
– formand.
 

En gård i Kolstrup

Jacob Michelsens gård
i Kolstrup skal nævnes. Gården er meget gammel. I 1962 fandt
man under komfuret det tidligt middelalderlige ildsted, som gården
er bygget op omkring.

Den ældste del af det nuværende hus
er netop køkkenet og de tilstødende rum, der er rejst senest omkring
1600.

Det ældste inventar er en gotisk egetræskiste,
der har stået på gården siden 1580. Den Jacob Michelsen,
som gården er opkaldt efter, var i 12 år formand for Sprogforeningen.
Han hørte ikke til dem, der var kendt i den store offentlighed. Han
var dog en af de store slidere, der holdt sammen på danskheden.  

Marcus Lauesens lovprisning

Vi bevæger os nu nord på til
Løjtland.
Vi kan passende lade den lokale forfatter Marcus Lauesen
beskrive området:  

  • Det er bare en halvcirkel
    mellem Genner Bugt og Aabenraa Fjord, godt og vel en kvadratmil. Og
    alligevel findes næsten alt, hvad en vandring gennem Danmark kan give.
    Vi mangler bare klitterne og den brede strand. Mod vest ud mod landevejen,
    der går bag om landet, ligger heder og moser, lette jorder helt ind
    til kirkebyen. Fra denne store landsby stiger landet jævnt mod nordøst,
    øst og syd. Omkring byen er der rolige bakkedrag. Nogle småskove og
    sjælefulde trægrupper er det eneste, der bryder horisontens bue. Men
    ud mod havet begynder skovene og de brede dybe dale, de utallige hegn.
    Gang på gang står man ved et led i hegnet over en dal og ser mod den
    anden høj, der stiger brat op af dalen, og selv om bakkerne her ikke
    er store, virker de højere end de fleste steder i Danmark, fordi de
    ses fra rod til top.

 

Indhegning af egne marker

Her ligger de meget velbevarede kaptajns
– gårde. Sognet er rigt på oldtidsminder. I nærheden
af Skarrev ligger en velbevaret stenkiste Myrpold
på en høj bakke ud mod fjorden.

Den lille Milkær Skov
har en malerisk samling af høje. Den største er nok Blåbjerg
nord for gården Skrevensten.  

Løjt
var en af de første sogne i landet, hvor jordene blev udskiftet. Det
skete over en lang årrække. Fra gammel tid lå de selvstændige gårde
Strågård
og Blåsholm
her.

Allerede i 1499 meldes om særdrift og
cirka 100 år senere begyndte bønderne at indhegne deres marker. I
1680erne var al jord i Barsmark
udskiftet. I 1730 ophørte den sidste rest af fællesdrift i Løjt
Kirkeby.
Det vil sige, at man lige manglede lidt eng og mose, som
blev fordelt ca. 100 år efter.  

Altertavlen
– gjort af Gud

Taler man om Løjt Kirke,
ja så er det den store flotte altertavle, man taler om. Den er 4,5
meter brede gotiske fløjaltertavle er den største i Nordslesvig.
Ingen ved, hvor den er fremstillet. Et plattysk indskrift oplyser, at
den er gjort i Gud i året 1520, da Johan Tam
var sognepræst.

De udsædvanlige dragter og figurer minder
lidt om motiverne på kalkmalerierne i Lysabild Kirke.  

En biskop fra Løjt

En præstesøn fra Løjt
blev biskop i Slesvig. Det var Theodor Kaftan. (1847 – 1932)
Han var skarp modstander af den nordslesvigske skoles ensidige fortyskning: 

  • Nordslesvig var mere dansk
    i 1914 end i 1864. Det danske var for os som et andet modersmål. Vi
    tyske nordslesvigere føler os kun helt hjemme der, hvor man taler tysk
    og dansk.

 

En admiral fra Løjt

En anden præstesøn fra Løjt
blev også berømt. Det var Andreas du Plessis de Richeliu (1852
– 1932).
Han blev dansk søofficer i Thailand.
Fra 1899 til 1902 var han marineminister.

Som dreng fik han som så mange
andre unge løjtninger uddannelse inden for flåden og handelsmarinen.
Han så lige som sin ven H.N. Andersen
mange muligheder i Thailand (Siam).
Ved siden af sin karriere i flåden grundlagde han en betydelig formue.

Han blev efter sin hjemkomst en af storkapitalens
mest magtfulde personer. I Landstinget repræsenterede han De Konservative.

Ved afstemningen i 1920 besøgte han
sin fødeegn. Han gav indtryk af at være lovlig fornem og overlegen,
som Jes M. Holdt udtrykte det.

Masser af voldanlæg 

Den middelalderlige ladegårdsholm,
Elsholm
nævnes første gang i 1351. Her lå en borg med volde.
Det er dog noget mishandlet i dag.

Et andet voldsted er Avrøholm.
Det er 100 meter langt og 75 meter bredt. Stedet er anlagt i forbindelse
med en nu tørlagt sø. Ved nordsiden af volden ses en rampe, hvorover
der muligvis har været en vindebro. Anlægget stammer muligvis fra
høj – middelalderen. Skriftlige kilder har dog ikke kunnet findes.

Også i engen sydøst for Elbjerg
ligger et voldsted. 

Ved Barsø
blev der i sommeren 1962 fundet en fire meter lang båd fra vikingetiden.
Den var udhulet af en træstamme.  

To mindesten

Vi smutter nu på vores strejftog
til området vest for Aabenraa,
og lander ved Hjordkær.

Tidligere har vi beskrevet Hjordkær
Kirke.
Men vi har fundet en skålsten
indmuret i nordvæggen. Her hænger en mindetavle for en dansk soldat
faldet ved Isted. Den er sat af Hjordkærs beboere.

En anden sten er til ære for en tysk
soldat faldet i 1870. Den er sat af en del af Hjordkærs beboere.  

En ukendt borg

To ejendommelige er fundet nær byen
i 1970. Det er åbenbart tale om en bygning af betydelig højde. Måske
er det en middelalderlig motte –
borg.
Sandsynligvis har stedet haft en eller anden religiøs betydning.  

Omkring Rødåen

Og så skal vi da også lige
nævne Rødekro. Byen har sit navn efter kroen som opførtes
ved Rødåen i 1642 af den tidligere skytte hos amtmanden. Kort
efter flyttede Sdr. Rangstrups herreds tingsret
hertil.  

Bliv Jomfru igen

En anden pudsighed var, at der ved
Rødekro Savværk
stod en gammel træstamme med et hul i. Efter
sigende skal den hjælpe piger, der har mistet deres jomfrudom. De skal
blot kravle gennem hullet ved fuldmåne, og fluks er de
gode som ny.

Om træstammen stadig står der, eller
om det er nogle unge piger der ved fuldmåne har forsøgt sig, ja det
skal være usagt.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Aabenraa

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Aabenraa i de onde tider
  • Aabenraa under de to krige
  • Anekdoter fra det gamle
    Aabenraa
  • Dagligliv i Aabenraa
    – dengang
  • En Tolder
    – familie fra Hærvejen
  • Flere skibe fra Aabenraa
  • Fra Hjordkær til Rødekro
  • Henrettet i Aabenraa
  • Løjt Land i begyndelsen
  • Løjt Land
    – nordøst for Aabenraa
  • Løjt, Løjtninger og Løjt
    Land
  • Skibe fra Aabenraa
  • Toldsted på
    Hærvejen
  • Hærvejen i Sønderjylland
    (under Sønderjylland)
  • samt mange flere artikler
    fra det gamle Aabenraa

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa