Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Løjt – mellem dansk og tysk

Februar 21, 2011

Selv om man talte dansk på 
Løjt, var skolesproget tysk. Man forsøgte at påvirke skolebørnene.
Der var sindelagskontrol. Danske nationalsange var forbudt. Krigsudbruddet
til første verdenskrig forløb dramatisk på 
Barsø. Løjt fik sin egen Stollig
– affære. Nazistiske grupper forsøgte at få
førerrollen. Man fik en nazistisk valgavis. Over 100 løjtninger kom
i Fårhus – lejren.
 

Man håbede på 
afstemningen

Ved Preussens sejr i krigen med
Østrig – Ungarn
i 1866 blev det i fredstraktatens § 5 bestemt,
at hertugdømmerne skulle tilfalde Preussen.
Men der stod også, ar såfremt befolkningen ønskede det, skulle det
forenes med Danmark.

Derfor håbede Løjts
dansksindede, at området snart igen kunne blive dansk. Og håbene voksede,
da der i 1867 blev afgivet stemmer til det nordtyske forbunds grundlovsgivende
rigsdag. Der blev afgivet 444 stemmer på den danske kandidat og kun
91 stemmer til den tyske kandidat.  

En kejser frem for en hertug

Da sognefoged Hans Chr. Reuter
fra Stollig skulle afgive ed til den preussiske konge inde på
Rådhuset
i Aabenraa, mente han ikke, at han var i stand
til det. Men ak, afstemningen blev ophævet i 1878. Men også den tyske
befolkning blev skuffet. Man havde håbet på en selvstændig stat med
Hertugen af Augustenborg
som regent. Men modsat de dansksindede
affandt de sig hurtig med forholdene. De fik oven i købet en kejser
i stedet for en hertug.  

Man talte dansk

I tidspunktet mellem 1867 – 1881
mærkede  den danske befolkning på Løjt en tilbagegang.
Tilslutningen til de tyske partier var stigende. Ved et enkelt valg
i 1907 var der endog et tysk flertal på 7 stemmer. I Barsmark
og Stollig var en større del af de mellemstore og store jordbesiddere
tysksindede.

Blandt de udbredte slægter på 
Løjt
var slægter som Krag,
Maag, Bruhn
og Knudsgaard
tysksindede. På den danske side fandt vi slægter som Lildholdt,
Elberg
og Reuter.

Når vi nu regner synnejysk
som dansk, ja så talte den overvejende del af befolkningen dansk på
Løjt Land.
 

Tysk i skolen

Fra påsken 1884 var det slut med den
danske ABC på Løjt Land. Ja selv håndarbejdsundervisningen
foregik nu på tysk. Der var tysk undervisningssprog i alle timer undtagen
i fire religionstimer.

Også gennem intensiv dyrkning af
den tyske kejser og det tyske riges militærmagt, regnede man med at
kunne indgyde børnene en stærk tysk nationalfølelse.

Ved Kejser Wilhelm den Andens
25 års regeringsjubilæum i 1913 gik turen til Dybbøl.  

Bogsamling blev ikke brugt

Årene omkring 1890 blev i Nordslesvig
brugt til at organisere det dansksindede arbejde. I Sprogforeningen
forsøgte man at oprette danske bogsamlinger i hvert sogn. Men i
Løjt
blev den nu ikke brugt så meget.

Ja så var det også Vælgerforeningen
for Nordslesvig
og Den Nordslesvigske Skoleforening.

De fleste af foreningens medlemmer kom
fra Løjt Kirkeby, Bodum, Nørby
og Barsmark.  

Danske nationalsange
– forbudt

Man havde også Løjt Sogns Foredragsforening.
Den 5. januar 1893 var det et foredrag på Den Tyske Kro
i Løjt Kirkeby, hvor en ”vis” journalist Hans P. Hanssen
holdt et foredrag over vor tids opgave. Det var vigtigt at give vore
unge en ordentlig opdragelse og sørge for at de dygtiggører sig. Jo
man havde allieret sig med samtidens mest fremtrædende dansksindede.

En vigtig ting til disse møder, var
sangen. Her brugte man selvfølgelig Sprogforeningens Blaa Sangbog.
Landråden havde dog forbudt afsyngning af de danske nationalsange.

På grund af den strenge Køllerpolitik
måtte indstille sin virksomhed i 1898.  

Politiske møder
– forbudt

I 1911 nægtede værterne både på 
den danske og den tyske
kro at lægge lokaler til et politisk møde , antagelig efter henstilling
fra de offentlige myndigheder.

Man forsøgte i 1913, at samle sammen
til et dansk forsamlingshus. Men der var kun kommet 4.000 mark, og det
var ikke nok.

I 1914 blev Løjt Sogneværn
dannet. I vedtægterne hed det sig:  

  • Foreningens formål er
    at værne den personlige frihed, bevare jorden som fri jord på 
    fri mands hånd, og i øvrigt vaaretage sognebørnenes interesser såvel
    økonomiske som i offentlige forhold.

 

Dette formål blev overholdt ved
at udlåne penge til dansksindede.  

Kærlighed og troskab til kejseren

I 1890 oprettede de tysksindede Deutscher
Verein für das nördliche Schleswig.

Det var et modstykke til den danske Vælgerforening.
Det var hvis ikke så meget gang i denne forening. Det var det så til
gengæld i Kriegsverein fúr die Halbinsel Loit.
Har blev blandt andet kejserens fødselsdag festligholdt. Formålet
med foreningen var netop at pleje, beskæftige og forstærke kærligheden
og troskaben over for kejser og rige.
 

Sindelagskontrol

Myndighederne førte sindelagskontrol.
Således blev der meddelt at Anne Hansen
i Barsmark var uegnet som håndarbejdslærerinde, fordi ægtemanden
er en af de største socialister vi har her.
 

Dramatik på 
Barsø 

Den 28. juni 1914 blev den østrigske
tronfølger myrdet af serbiske nationalister. En måned efter erklærede
Østrig – Ungarn Serbien
krig. De russiske styrker mobiliserer,
og Tyskland sættes i krigstilstand.

På Barsø
opleves dette dramatisk. To gendarmer ankommer fra Aabenraa
og meddeler kommunalforstanderen, at krigstilstanden er indført. Deres
opgave var også at bringe navngivne mandlige personer fra øen til
Aabenraa.
Det var alle de dansksindede. I Aabenraa
blev de sat i arresten. Myndighederne var bange for, at disse folk ville
hjælpe en fjendtlig flåde gennem Lillebælt.  

Krigen havde sine ofre

De militærpligtige i alderen op til
39 år skulle møde op til første mobiliseringsdag. Også dem
fra 39 til 45 år, der tilhørte Landstormen
skulle møde op. En samvittighedskonflikt opstod. Skulle man flygte
til Danmark – eller skulle man give Kejseren, hvad Kejserens
er,
som de dansksindedes ledere havde sagt.  

Krigen krævede sine ofre. I alt 96 af
sognets mænd faldt ved fronterne. Endnu flere fik varige fysiske eller
psykiske mèn. Mange af dem der var hjemme på orlov, valgte at flygte
til Danmark.  

Rationalisering

Fra marts 1915 blev brødet rationeret.
Folk med fysik arbejde kunne få mere end de tildelte 200 gram.
I 1918 var man så langt ude, at man blandede hakkelse
i brødet. Samme år var man helt nede på en tildeling af kun 100 gram
kød.

Også på Løjt
mærkede man sotbørs – handel.  

Analfabeter
– men flittige

I 1915 kom de første russiske fanger
til Løjt. Som en af beboerne sagde: 

  • De fleste er analfabeter,
    men flittige.

 

Stemning ved valget

Kejseren
var flygtet til Holland. Nederlaget var nært forstående. Det
kneb med disciplinen og folk strømmede hjem fra krigen.  

De dansksindede arbejdere sluttede sig
sammen i S.A.F (Sønderjydsk Arbejder
– Forening).
Man anså Socialdemokratiet
som tysksindet. I 1918 havde S.A.F.
10.000 medlemmer i landsdelen. Kravet om genforening var voksende.

Endelig den 10. februar var dage, hvor
det skulle afgøres. Hejmdal
skildrede stemningen i Løjt Kirkeby:  

  • På 
    valgdagen var der straks fra morgenen kl. 9 meget stor tilstrømning,
    så folk stod i række og måtte vente til turen kom til dem, hen imod
    middag flovede det lidt af, da alle skulle hjem for at spise til middag,
    men om eftermiddagen blev tilstrømningen meget stor igen, da mange
    var ængstelige for, at de ikke skulle nå
    at få afgivet deres stemme. Da der var 852 stemmeberettigede i byen,
    og der måtte regnes med, at der næsten ingen vælgere kom fra kl.
    11 ½ til kl. 12 ½, så var der kun 600 minutter til 852 vælgere.

 

Resultatet for Løjt
blev 76 pct. danske mod 24 pct. tyske stemmer.  

Tysk Privatskole

I 1924 startede en tysk privatskole i
Skovby.
Skolen fik allerede i 1925 egen bygning. Fra starten var
der 17 elever.  

Deutscher Jugendbund für Nordschleswig
havde en aktiv afdeling på Løjt.
Arrangementer som foredrag, dilettant m.m. foregik hos den tysksindede
vært Kunkel Knappen.
Sportskampe skete på en mark ved Skovby.  

Endelig et forsamlingshus

Løjt Kirkeby og Omegns Gymnastikforening
tog mange aktiviteter op. Navnet blev ændret til Løjt og Omegns
Ungdomsforening
. Medlemstallet var oppe på ca. 200.  

I 1929 brændte Den Tyske Kro.
Mejeribestyrer Kock havde indkaldt til et møde med henblik på
at erhverve tomten. 54 dansksindede mødte op. Og den 14. december 1930
kunne man indvie forsamlingshuset.

Ved aftenfesten blev musikken leveret
af en trio. En af disse var en vis lærer Fritz Clausen
fra Bovrup.  

Nazismen trives i Løjt

Også nazismen fandt indpas i
Løjt.
Flere konkurrerede om førerskabet. Men det var en fynbo
ved navn Peter Larsen fra Skovby,
der samlede flest. Han havde mistet den ene arm i Første Verdenskrig.
Ved siden af ham, var der en ung landmand fra Løjt Kloster, Jep
Schmidt.
Man fik tilladelse fra Den Tyske Privatskole
til at holde månedlige møder til gruppen som man kaldte NSDAN.  

Stollig
– affæren

Det spændte nationalpolitiske forhold
ramte Løjt under den såkaldte Stollig affære.

I 1934 havde den tysksindede Fru Moss
i Stollig overdraget sin gård til dattersønnen Thomas Pørksen
med en akkordordning. Men det endte i en tvangsauktion. Den dansksindede
gårdejer fra Roager Sogn overtog gården. Pørksen
kunne ikke få hjælp. Ikke engang fra Kreditransatlt Vogelgesang.
Den 17. oktober 1936 flyttede Pørksen ud
og Warming ind.

Den 20. oktober kl. 19.20 om aftenen
genindsatte Jep Schmidt, der nu var kredsleder for Nationalsozialistische
Deutsche Aibeiterpartei Nordschleswig

i Aabenraa Amt, Pørksen som ejer. Denne forsvandt dog, da
Warming
tilkaldte politiet.

Men det var ikke slut. Rudeknusning,
trusselsbreve og overmaling med smædeordene Tyv
– Warming
fulgte. Desuden blev gårdens brønd forgiftet med olie
og snavs.  

Partifører bakkede op

Sagen vakte stor opsigt. Partifører
Jens Møller
kom til Løjt
og bakkede sin partifælde op. Sagen endte helt op i Landsretten,
som gav Warming medhold. Men det var ikke slut. Warming
blev overfaldet på Knapstien. Warming
blev også nægtet optagelse i Stollig Andelsmejeri.  

Valgavis med parole

Løjt Sogns Valgavis
havde Jep Schmidt som redaktør Parolen lød: 

  • I disse dage, da Adolf
    Hitlers soldater for 3. gang i et tidsrum af 12 måneder i et ganske
    ublodigt triumftog tilbagevinder vældige områder til det nye Tyske
    Rige, går Nordslesvig til valg. Også
    her byeder en ny tid med fortidens idealer. Et gammelt Europa
    – efterkrigstidens Europa bliver lagt i graven og en ny tid bryder
    frem, over dette nye Europa står med lysende bogstaver navnet Adolf
    Hitler. Derfor stem Slesvigsk Parti og din hjemstavn fri.

 

Modstand og sabotage på 
Løjt land

Den 9. april 1940 så det ud til,
at Jep Schmidt og hans lidelsesfælders ønske gik i opfyldelse.

Den 15. oktober 1943 sprang transformatorerne
i Nørby og Stollig. Sabotageaktioner
havde nået Løjt. I det tidlige forår 1944 blev der dannet
såkaldte ventegrupper rundt om på Løjt.
De skulle træde i aktion, når den tyske hær brød sammen, eller hvis
de allierede gjorde landgang i Vestjylland.

Der blev udlagt depoter af våben, nedkastet
af engelske fly på Karl Hansens
gård. Dette blev dog opdaget af tyskerne, og Kaj Hansen
blev arresteret.  

I alt fire grupper blev dannet. I begyndelsen
gemte man våben i kirken.

Tyskerne oprettede en lejr med antiluftskyts.
Og det var også dette, der nedskød en Lancaster
bombemaskine den 18. august 1943. Ved styrtet i nærheden af
Barsø Landing
omkom alle syv besætningsmedlemmer.  

Modstandsbevægelsen i aktion

Efter krigen blev der her oprettet indkvartering
af omkring 1.400 flygtninge fra Østpreussen.

Nu var det modstandsbevægelsens tur
til at hævne sig over for de tysksindede. Antallet af internerede blev
opgivet til 102, heraf 15 for deltagelse i krigen på tysk side,
ca. 30 for tjeneste som Zeitfreiwillig
og resten for arbejde og salg af produkter til værnemagten.  
 

Hadefuld stemning

Stemningen var hadefuld. Den mand, der
fik den hårdeste straf var Peter Larsen.
Ved underretten fik han 15 års fængsel. Landsretten
takserede dog straffen til 13 års fængsel. Peter Larsen
var blevet leder af den halvmilitæriske organisation Schleswigsche
Kammeradschaft
og leder af Selbstschutz.
I Det Tyske Mindretal havde han haft en central placering.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Løjt
  • Litteratur Aabenraa

 

Hvis du vil vide mere:
Om Løjt – Læs

  • Anekdoter fra Løjt
  • Flere skibe fra Aabenraa
  • Løjt
    Land – i begyndelsen
  • Løjt Land
    – nordøst for Aabenraa
  • Løjt, Løjtninger og Løjt
    Land
  • Skibe fra Aabenraa

 

Hvis du vil vide mere:
Om det dansk – tyske forhold i Sønderjylland
– Læs

  • Aabenraa
    – 1864
  • Kysten ud for Aabenraa
    1863 – 1864
  • Folkehjem i Aabenraa
  • Jomfru Fanny fra Aabenraa
  • Jomfru Fanny
    – myte eller virkelighed
  • Første verdenskrig i Bov
    (under Padborg/Krusaa/Bov
  • Genforeningen i Bov Sogn
    (Under Paborg/krusaa/Bov)
  • Kampen ved Bov og de slesvigske
    krige (Under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Sejren ved Bov (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Bov Sogn
    – mellem dansk og tysk (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Dagbog fra Møgeltønder
    (under Tønder)
  • Dagligliv i Tønder 1910
    – 1920 (under Tønder) 
  • Hvorfor var Tønder tysk
    (under Tønder)
  • Minder fra Tønder 1864
    – 1920 (under Tønder)
  • Socialdemokrat i Tønder
    – dengang (under Tønder)
  • Tønder
    – mellem dansk og tysk (under Tønder)
  • Tønder
    – på en anden måde (under Tønder)
  • Tønder før
    – og efter Genforeningen (under Tønder)
  • Tønder
    – Marskens hovedstad (under Tønder)
  • Tønders dansksindede (under
    Tønder)
  • Ulrich
    – en fysikus fra Tønder (under Tønder)
  • Det Tyske Mindretal (under
    Sønderjylland)
  • Begik Kongen højforræderi
    (under Sønderjylland)
  • Holocaust aldrig igen (under
    Sønderjylland)
  • Jordkamp
    – Vogelgesang og Domændegårde (under Sønderjylland)
  • Langs Grænsen (under Sønderjylland)
  • Sønderjyder i København
    (under Sønderjylland)
  • Sønderjylland til Ejderen?
    (under Sønderjylland)

 

Hvis du vil vide mere:
Om Besættelsen – Læs

  • Fritz Clausen
    – lægen fra Aabenraa
  • Modstandsbevægelsen i
    Aabenraa
  • Sabotage i Aabenraa
  • Bov Kommune
    – under Besættelsen (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Dramaet ved Viadukten (under
    Padborg/Krusaa/Bov)
  • En sønderjyde krydser
    sine spor (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Frøslevlejren (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Fårhuslejren (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Harreslev dengang (under
    Padborg/Krusaa/Bov)
  • Dagligliv i Frøslevlejren
    (under Padborg/krusaa/Bov)
  • Bombeangreb mod Tønder
    (under Tønder)
  • Da tyskerne kom til Tønder
    (under Tønder)
  • Flygtninge i Tønder (under
    Tønder)
  • Historien om Jeppe K. Christiansen
    (under Tønder)
  • Obersten fra Tønder (under
    Tønder)
  • Sønderjylland 9. april
    1940 (under Tønder)
  • Tønder efter krigen (under
    Tønder)
  • Nazister i Tønder (under
    Tønder)
  • Baraklejren i Højer (under
    Højer)
  • Højer 1935
    – 1945 (under Højer)
  • Tyskertøser, Feltmadrasser
    og Horeunger (under Sønderjylland)
  • En stikker i Sønderjylland
    (under Sønderjylland)
  • Den Franske skole i Bomberegn
    (under København)
  • Flugten over
    Øresund (under København)
  • Humor under Besættelsen
    (under København)
  • Hagekorset i Parken (under
    Østerbro)
  • Mordet i Vordingborggade
    (Øresundsgade) 1942 (under Østerbro)
  • Besættelse på
    Østerbro 1 – 4 (under Østerbro)
  • Sabotører og Stikkere
    på Østerbro (under Østerbro)
  • Flere sabotager på
    Østerbro (under Østerbro)
  • Besættelse på
    Nørrebro 1 – 5 (under Nørrebro)
  • Likvidering på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Nørrebro
    – 9 dage i sommeren 1944 (under Nørrebro)
  • Sabotage på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Nørrebro
    – flere sabotager (under Nørrebro)
  • Varehuset Bulldog på
    Nørrebrogade (under Nørrebro)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa