Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Flere anekdoter fra Højer

Februar 21, 2011

Læs her om et par kanon
– fotografer, Højer Storskov, Jens Amerika, Fiddes Sporvogn,
Æ Byttelfenn, Revolutionen og rotten på 
Centralhotellet. Læs om Johan Elektrik, de Hellige, Bobbe Kämache,
Mie Bykass og styrhuset, der forsvandt. Så
var det Peter Beyer, der uddelte bom. Det regnede, når man tog toget
til Tønder. Og så var der en, der red med sabel og pikkelhue.
 

Fordel at
ku snak æ Sproch

Ja kære læser, det er på opfordring
fra mange høvringer at vi her bringer andel del af anekdoter fra
Højer.
Men det vil være en stor fordel, at beherske æ sproch.
Så får du mere ud de kommende historier fra den spændende by,
Højer.
 

Den gamle Gendarm

I Toldgade 4
boede den sidste ridende gendarm i den tyske tid. Han havde hestestald
bag ved huset. Han fungerede også som politibetjent i området. Når
han red ud af byen red han med sabel og pikkelhue.
Han tog sig af blandt andet vagabonder. De kunne så få lov til at
løbe ved siden af hans hest.  

Kaffebord samlede danskheden

Det sønderjyske kaffebord samlede danskheden
i Højer. Det vil sige under besættelsen kaldte man kaffen for
løbesod.
Man forsøgte at få fat i en journalist eller en politiker,
der kunne fortælle mere, end det aviserne turde skrive. Da forsamlingshuset
blev beslaglagt af tyskerne, fortsatte man i Præstegården.  

Rosporten ramt af tragedie

Den 8. juni 1952 blev sorgens dag i
Højer.
Fem unge roere var taget ud i Vadehavet
på en træningstur. Ingen ved, hvad der skete. Men alle omkom. I fællesskab
var alle med til at foretage en eftersøgning. Man fortsatte til alle
var fundet.  

Fiskeren uden styrhus

En fiskerskipper fra Højer
var taget helt ned til Holland
efter sin båd. Det trak op til uvejr, og hollænderne advarede ham,
om at sejle i det vejr. Men han gjorde det alligevel. Og det blev uvejr.
Selv for skipperen blev det for meget. Da styrehuset blæste væk, var
han klar over at hans liv var i fare. Men han nåede hjem til Højer.
Da han bagefter fortalte om sin sejlads, sluttede han med at sige:

  • Æ har Fandme alle bejt
    som den daw.

 

Kurvemager Schmidt og
æggene

På Nørrevej 13 havde kurvemager
Schmidt
sin forretning. Foruden kurvemagerarbejde handlede han med
flettede måtter og pottemagervarer. Han solgte også legetøj og
nøbbelser.
I mange år havde en god forretning. Men med tiden blev
han stokdøv, og det gik tilbage med forretningen.

Hans yngste datter, Ingeborg
”Bobbe Kärmache”
havde en vissen
arm, men kunne næsten udføre alt manuelt arbejde. Hun havde et lyst
sind, og var altid sufflør ved Ungdomsforeningens
dilettantforestillinger. Hun boede hos faderen, så længe han levede.

Kurvemageren havde undertiden en speciel
form for transport. Når han kom til købmanden efter æg, hed det:

  • Æ ska ha tre
    æg, jet te Bobbe, jet te Mille å jet te mæ sjæl.

Så tog han kasketten af, anbragte
æggene i den, tog den på hovedet og gik. Han plejede også at sige,
at han vejede 99 pund. Når han havde fået byttel te unnen,
vejede han 100.  

Hævn mod kommunen

På Nørrevej 52
Bernhard Nielsens snedkeri. Et nu nedrevet beboelseshus på
stedet, blev bygget af tømrer Ochsendorff.
På et tidspunkt ønskede han at sælge ejendommen til byen. Men kommunen
ville ikke købe. Det blev han så fornærmet over, at han for at hævne
sig, fik en flok sigøjnere til byen. Dem indkvarterede han på loftet
i sit hus, hvor de holdt et gevaldigt Leben.
Historien melder intet om, hvem der først blev træt af dette foretagende.  

Man slagtede
”sort” 

På Nørrevej 3 ligger et
gammelt stråtækt hus. På frontgavlen står årstallet 1724 og bogstaverne
H J A.
Det lå der, sidt jeg var i Højer.
Det er bygget af rebslager Chr. Andersen.
Han havde reberbane langs vestsiden af Ballumvej.

Det at eje et hus, blev der dengang lagt
meget vægt på. Så var der ikke så stor sandsynlighed for,
at man skulle tilbringe sin fattigdom i fattighuset. Det var en skræk
for den tids mennesker og ikke uden grund. Man sagde dengang, at man
i Fattighuset fik kartoffelsuppe så mange gange, at urene gik
i stå.  

Familien Andersen
var rebsslagere i tre generationer. De solgte grunden til den berømte
hjuler Jensen.
Et rebslageri kunne ikke brødføde en familie. Så
ved siden af måtte der skaffes føde til familien.

I det beskedne hus blev der holdt 4 malkekøer,
4 stk. ungkreaturer, 4 kalve og 2 svin. I en kogsfenne syd for byen
blev der desuden holdt 10 – 12 får.

Under første verdenskrig var det svært
at skaffe kød, og hjemmeslagtning var forbudt. Så ved nattetide, da
man forventede at gendarmen sov, tog familien ud i kogsfennen og slagtede.
De bar så dyret på ryggen hjem til byen.  

Masser af
øl 

Vandtårnet bærer årstallet 1934. Øst
for vandtårnets plads var der før et ølbryggeri. Det førte til en
gammel købmandsgård på den anden side af vejen. Der kunne man komme
med sin spand og købe øl i løst mål.

Næsten alle bryggerimedarbejdere fik
bryggerbetegnelsen Bruer heftet på sig i stedet for efternavnet.
På en gang var der tre mænd i byen, der hed Bruer.
De hed i øvrigt alle sammen Petersen
uden dog at være i familie med hinanden.  

De Hellige

Ejendommen, Østerende 18
bærer navnet Liberta, men lige så ofte blev den kaldt Paradiset.
Gården er bygget af en Martensen.
Familien havde ord for at være hellig.
Det har sikkert give anledning til gårdens øgenavn.

Martensen
var af samme familie som den senere ejer af Libanon
i Vester Gammelby. Denne kørte rundt med skilt på bilen:
Jesus kommer snart.
 

Elektricitetsværk på 
Kovej

Vest for mejeriet lå et elektricitetsværk,
der blev oprettet i 1903 af fabrikant Bastiansen
fra Aabenraa og hans to sønner, der var ingeniører. Det fremstillede
110 volt jævnstrøm. Drivkraften var en dampmaskine, derfor var det
en høj skorsten. Fyrbøderen blev kaldt for Johan Elektrik.
Til værket var der et maskinværksted, hvor der også var et par lærlinge.
De var i kost hos Bastiansens og boede i et rum på loftet over
værkstedet. Nytårsaften kunne de naturligvis ikke dy sig. Da var der
altid strømafbrydelse.

På et tidspunkt blev dampmaskinen
afløst af en dieselmotor, skorstenen blev revet ned, og Johan Elektrik
skiftede arbejdsplads til Højer Mølle.  
 

Skiftede nationalitet tre gange

Käthe Boysen
boede stort set i det samme hus i Herbergsgade
hele sit liv. Hun har skiftet nationalitet tre gange. Hun var dødt
som tysk statsborger i 1906. I 1920 fik hun dansk statsborgerskab, og
ved sit giftermål i 1926 blev hun igen tysk statsborger. Senere søgte
og fik hun og hendes mand dansk indfødsret.  

Mie Bykass

I Herbergsgade 9
lå der i mange år, byens finanskontor, æ Bykass.
Før Genforeningen havde Fleckenkasse Hoyer
kontor i Klostergade 2. Kassehvervet gik i arv til Marie Matthiesen,
der i mange år forestod indkasseringen af skatter og afgifter samt
udbetaling af lønninger og pensioner m.m. Først i 1947 blev æ
Bykass
nedlagt. Og Marie
levede op til hendes øgenavn – Mie Bykass.  

De skrækkelige skoleelever

Personbefordringen mellem Højer
og Tønder foregik fra 1892 med tog. For Højer
betød det et tab i indtægt. Man var ikke mere transitby for alle dem
der skulle videre til Sild.
Men for skoleeleverne var det en meget behagelig rejsemåde.

Skoleeleverne var dog ikke altid de mest
behagelige passagerer. Der fortælles skrækkelige historier. En yndet
sport
for de større drenge var, at kravle op på taget og tisse
gennem luftventilerne. Kammeraterne, der vidste besked, kunne så inde
i vognen bemærke:

  • Nu regner det minsandten.

 

Revolutionen på 
Centralhalle

Jo det var skam den novemberdag i 1918,
at der skulle vælges arbejder –
og soldaterråd
i Højer.
Det foregik på Centralhalle.
En kendt håndværker blev foreslået som formand:

  • Nej, nej, det ka
    æ it. Det stemme it mæ min kristle
    øwebevisning!

Men håndværkeren måtte bøje sig for
argumentet:

  • Det
    er jawn så`n jen, Vorherre vil ha`

 

Bagersvendene skulle vækkes

Ved Torvets
nordside ligger den gamle Højergård.
I 1740 overlod den daværende ejer af denne gård sin svoger, bager
Chr. Sibber Feddersen e
n toft ved det nordvestlige hjørne af

Torvet.
Her byggede han et hus med bageri. Det kaldtes ofte æ Stormklok.
Det var angiveligt, fordi der på huset var anbragt en klokke, hvormed
der blev ringet ved ildebrand og stormflod. Bageren skulle dog have
haft en aftale med nattevægteren, at denne på et bestemt tidspunkt
af natten lige skulle bimle
en enkelt gang, så bagersvendene blev vækket. Dette hus blev nedrevet
omkring år 1900.  

Bahnhofshotel

Bahnhofshotel
blev senere til Ohlsens Hotel.
Den blev ejet af de tre søstre, Marie Rose, Grethe og Hanne Ohlsen.
Når Feuerwehr havde haft brandøvelse, sluttede de i en periode
Ohlsens Hotel. Det gik ganske lystigt for sig. Så gik man
rundt i Æ Lille Sal og sang: Immer an der Wand entlang.

Hotellet havde efter søstrenes ejerskab
forskellige andre ejere. En af dem var Peter Schmidt
fra Rømø. Han omdøbte hotellet til Peters Kro.
Han kørte hver dag til Rømø
med svineaffald i en topersoners bil. Imens blev kroen passet af hans
kone, som alle kaldte Mutti.  

Dansk
– Tysk drilleri

Carl Hoeg
var en velhavende mand i Højer.
Men han var også en stor spøgefuld. En gang da den dansksindede apoteker,
Nagel
havde fødselsdag betalte han nogle skoledrenge for at gå
om til apoteket og synge en provokerende tysk sang for ham. Nagel
gjorde gengæld. Næste gang Hoeg
havde fødselsdag stillede en flok skoledrenge og sang en dansk sang
for Hoeg.  

Æ Byttelfenn

En fenne i Højer Mark
kaldes Æ Byttelfenn. Årsagen til navnet findes i forskellige 
historier. En af dem er følgende.

Fedder Roll,
som ejede marken, havde en dag nogle karle til at slå hø derude. Ved
frokosttid blev de sure over, at de havde fået byttel (melbudding)
med i marken i stedet for en ordentlig mellma.
Derfor strejkede de, og satte bytteldåsen
på en ledpæl. Lidt efter kom Carl Hoeg
forbi og spurgte, hvorfor de ikke bestilte noget.

Da han fik det at vide, tog han hen til
Ohlsens Hotel,
og bad dem sende smørrebrød ud til karlene. Derefter
tog Carl Hoeg videre hen til Stadt Tondern
og drillede Fedder Roll med at han, Carl Hoeg
skulle sørge for mad til Fedder Rolls
folk.  

Fiddes Sporvogn

Det er ikke mange, der ved det. Men
Højer
har faktisk haft sporvogn. I nogle år, når der var Fåremarked
i Højer kørte Fidde Eckholdt
rundt med Fiddes Sporvogn. Det var selvfølgelig med to heste
foran.  

Højers Sygehus

Sydøst for den gamle kommuneskole lå
det tidligere sygehus. Allerede i 1887 rettede Håndværkerlauget
en opfordring til flækkebestyrelsen om at oprette en sygestue for svende
og lærlinge, der arbejde i Højer.
Disse kunne i tilfælde af sygdom ikke indlægges på Tønder Sygehus.

I borgmesterens svar hed det, at syge
svende og lærlinge kunne anbringes i en varm stue i Fattighuset,
men at det snart ville blive bygget et sygehus i byen. Det var dog først
den truende koleraepidemi i 1892, der fik flækken til at bygge en træ
– barak i fenne nr. 2 ved Slusevej
til eventuelle kolerapatienter. Året efter byggede man sygehuset. Det
havde 12 senge og blev betjent af de stedlige læger.

Bestyreren var samtidig ligkistesnedker
– beroligende for patienterne, skulle man mene. Sygehuset blev
mærkelig nok nedlagt under første verdenskrig.

I 1923 købte fabrikant Kjærby
ejendommen og brugte den hovedsagelig til beboelse. Men i mange år
kunne man skimte ordet Krankenhaus
over indgangsdøren. Familien Kjærby
vedblev da også med at kalde bygningen for Sygehuset.  

Jens Amerika

I Søndergade
27 boede Jens Hansen. Han havde haft et gartneri i Sdr. Sejerslev.
Et par år havde han været i Amerika.
Og så er det klart, at han i Højer
får tilnavnet Jens Amerika.
Han fortalte de forundrede høvringer,
at i Amerika var fennerne så store, at det tog en helt dag at
pløje en fure. Så måtte man for enden overnatte, og så pløje tilbage
næste dag.

I ejendommen havde han et øldepot sammen
med Johannes Brodersen (nej, jeg er ikke i familie).
De bragte øl ud på landet med et enspænderkøretøj.  

Udråber Karl Færch

I Søndergade
boede i mange år byens offentlige udråber, Karl Hansen,
kaldet Karl Færch. Han var arbejdsmand og skulle ernære en
stor familie ved at grave grøfter i kogene. Han gik sin udråber –
runde efter behov. Han stod ved bestemte steder, ringede med sin klokke
og bekendtgjorde på bredt sønderjysk sin meddelelse:

  • O morn er’et skatbetalen.
  • I jawten
    æ det kino æ klok ot
  • De
    æ røspætte o æ mærkensplads i jettemer
  • De
    æ låt få æ vand o Kovej fra klok ti te klok fie
  • Dem, de har fåe
    æ vaer, ska væ tyvert fra o morn

 

Højer Storskov og Grünewald

Strandvej 40
blev bygget af den tyske førstelærer Riggelsen
i 1934. I 1959 solgte arvingerne det til en dansk lærer. Huset ligger
i læ af en lille løvtræs – plantage mod vest, som blev kaldt Califonien.
Senere blev plantagen kaldt Grünewald.
Lige i nærheden byggede Friedrich Hagge
i 1908, Waldheim. Beskedne høvringer
kaldte senere hele området for Højer Storskov.

Det var forresten også her, at
Schützenverein
begyndte sin virksomhed. Skydebanen lå parrallelt
med Strandvejen.  

Samme tro

Andreas Pust
havde ikke mange penge og led også af astma. Derfor fik han selvfølgelig
det øgenavn. Han var skomager. Når han gik til købmanden havde han
altid en potte med.

Han hældte brændevinen ned i potten
og solgte flasken med det samme. Engang lånte han to Mark af pastor
Rolfs.
Da han stak dem i lommen, spurgte Andreas Pust
pastoren:

  • Troe då, at då
    fåe dem igen?
  • Næh det troe it, Andreas
  • Ja, så
    hae vi to da sam tro

 

Kanon
– fotografen

En sommerdag får mange år siden fandt
jeg hos min onkel og tante i Højer
nogle flotte glasplader forestillende motiver fra byen. De er nok taget
af Andreas Martinsen. Han var uddannet bogbinder. I en periode
dannede han kompagniskab med Der Rote Mielcke.

Martinsen
indrammede billeder og solgte tobaksvarer. Han var selvlært fotograf
og fandt sine motiver i det skønne landskab omkring Højer.
Men også portrætfotografering stod han for. I hans ungkarletid var
det et muntert sted. Da han engang havde vundet i lotteriet havde han
sat et skilt op:

  • Wegen Reichtums geschlossen

Omkring 1930 fik han en husholderske,
som han senere giftede sig med. Nu kom det fast husorden. Da hun en
dag så en flok af vennerne i færd med at indtage den steg, der
var beregnet til søndags – middagen, fejede hun dem ud
æ lihm.

Efterfølgeren var boghandler Bundgård,
der var en aktiv herre i Højer.
Og under et foredrag midt i København
fik jeg en hilsen fra ham via hans datter, der overværede foredraget.
Og det foredrag havde intet med Højer
at gøre. Det hed Nørrebro –
for begyndere.
 

En anden berømt fotograf var Laurids
Matthiesen.
I diverse arkiver findes 18.000 billeder. Det var hyggeslig
og morsomt at komme ind i hans atelier og blive tæjn a`.  

Lærernes yndlingssted

I Skolegade
1 lå Centralhotellet. I gammel tid blev det ejet af restauratør
Jensen.
Senere blev det overtaget af Lauritz Hansen
og drev det sammen med sin mor. Kort efter første verdenskrig fik en
ung pige, Henny Køster plads i kroen. Her tilbragte hun resten
af hendes levetid, bortset fra når hun sov. Hun blev gift med Lauritz
Hansen.
Han mistede dog livet ved at falde ud over trappegelænderet.
Henny
førte selv kroen videre.

I en periode kom nogle af skolens lærere
jævnlig på kroen. Men i løbet af 20erne ændrede dette sig,
hvad der fik Henny til at bemærke:

  • Det ka da godt væe, te
    de læere, vi har, er nowe møj onle minneske
    – æ sæe dem alle.

 

Æ tyk Købmand

Lige i nærheden – i den nordlige
ende af Skolegade. Her har æ tyk købmand
haft en delikatesseforretning. Han havde altid en tønde stående med
saltede sild. Her startede stamgæsterne til Centralhotellet
altid med de saltede sild. Det stimulerede tørsten.  

En rotte

Også på Centralhotellet
havde natrenovationen direkte adgang til wc – spandene gennem lemme
fra kørestalden. En aften havde nogle drenge stillet sig ved lemmene
og forsynet sig med tagrør. Da en dame satte sig i et lovligt ærinde
stak de dusken op i enden på hende. Skrigende for hun ind i krostuen,
holdende på de unævnelige og råbte:

  • En rott, en rott.

 

Ingen
Bom i dag

De sidste manufakturhandler i Højer
var Peter Beyer Feddersen. Han blev altid kaldet Peter Beyer.
Han var ikke nogen stor forretningsmand. Ofte sad han langt ud på natten
og læste. Ned i butikken nåede han ført ved middagstid. Han var ugift
og boede sammen med sin mor. Når han gik på gaden havde han altid
bolsjer i lommen, som han delte ud til de børn, der hilste på ham.
En dag gik en forbi ham uden at værdige ham et blik. Han blev skuffet:

  • Hvad er det, vil du ikke
    sige Goddaw?
  • Nej,
    æ vanter inne Bom i daw.

 

Tandlægen i Storegade

Dentist Frk. Eline Jacobsen
havde klinik i Storegade 8. Hun udførte alt tandlægearbejde.
Først havde hun et bor drevet med fodpedal. Senere fik hun elektrisk
bor. Hun trak også tænder ud
gravede godt ned ved dem og så rutch.

Patienterne kunne godt ryge helt op til loftet, når dette skete.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Højer

 

Hvis du vil vide mere:

  • Anekdoter fra Højer
  • Dagligliv fra Højer
    – dengang
  • Dengang i Højer
  • Et mejeri i Højer
  • Højer
    – før i tiden
  • Højers historie
  • Brand i Højer

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer