Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Brand i Højer

Februar 21, 2011

Længe før man havde brandværn,
tænkte man på bekæmpelse af ildebrande. Man havde masser af
brandvedtægter. Overholdt man ikke disse, var der store bøder. Man
måtte betale brandskat. Læs her om
Rudbøl og Højer Frivillige Brandværn.
Her kan du også læse om nogle af de største brande i
Højer og Rudbøls historie. En brand kunne føre til stor armod.
Til et brandværn hører der ofte i Sønderjylland et orkester til.
Når så ens onkel har været dirigent i 10
år, skal det også med.
 

Brandbil med motorstop

Det var vel omkring sommeren 1962, da
der pludselig lød en alarm. Brand ude på Den hvide Fabrik
i nærheden af Vidåen. Jeg befandt mig lige ude for brandstationen
i Højer. Men her skete der ikke noget. Man kunne ikke få startet
brandbilen. Efter 10 minutter var der endnu ikke afsendt nogen brandbil.

Sa jeg senere på dagen gik fra
Højer
ud til Ny Frederikskog
til Opa og Oma, passerede jeg Den Hvide Bro
og kiggede jeg over på fabrikken. Der var ikke nogen brandskade at
se.

 Dette kan ikke foregå i dag. Nu
har man moderne materiel. Men hvordan var det egentlig dengang.  

Brandvæsen i Rudbøl 

Man kunne måske have fået hjælp fra
Rudbøl
dengang, da der var behov for udrykning til Den Hvide
Fabrik.

Rudbøl Frivillige Brandværn
blev startet i 1914. Den første kaptajn blev initiativtageren, snedkermester
Jens Chr. Christiansen.
29 aktives startede. Men krigen satte en
stopper for aktiviteterne, så egentlig kom man først i gang i 1919.

Man startede med en håndtrykssprøjte.
Men lidt efter lidt kom der mere materiale til. I 1932 fik man således
en motorsprøjte.  

Rudbølgård brænder

Den 2. 10. 1966 nedbrændte Rudbølgård
totalt. Det var en stor firlænget gård. Mange dyr omkom. Denne katastrofe
førte til øget tilgang til værnet.

Højers
borgmester, Gregers Jørgensen
forærede Rudbøl Frivillige Brandværn
den første motorvogn i 1970. Fire år senere fik man en helt ny. Man
fik sirene, røgmasker og hjelme m.m.  

Nøgle til grænsen

I 1982 byggede man selv en samlingsstue.
Man skiftede brandbilen ud med en Landrover.
I Rudbøl har man ofte hjulpet kollegaerne i Rosenkrantz
syd for grænsen og omvendt. Men under en natlig brand syd på, blev
man forsinket. Grænsebommen var låst. Så i 1999 fik man overrakt
nøglen til grænsebommen.

Men 1. april 2003 blev værnet i Rudbøl
nedlagt. Borgerne arbejde for langt væk. Det var ikke muligt, at opretholde
et ordentligt beredskab i dagtimerne.  

24 familier hjemløse

Man kunne ellers godt have haft brugt
for et brandvæsen i Rudbøl
i 1862. Det var den 1. juni ved middagstid. To små drenge, der endnu
ikke gik i skole legede godt sammen. De havde samlet hø og halm, og
satte ild til, uden at kende de voldsomme følger. Alt var tørt og
der var en strid blæst. Ilden greb hurtig om sig. Inden dagen var omme
var 24 familier gjort hjemløse.  

Dyb armod

Gennem tiden har man i Højer
været opmærksom på den fare, der var i brand. Som man vil kunne se,
havde man taget sine forholdsregler. En brand kunne på et øjeblik
forvandle ens tilværelse. Man kunne komme ud i dyb armod.  

Brandgilde i Højer

I 1709 blev der stiftet et brandgilde
i Højer. Det var landskriver Christian Bahr,
der tog initiativet. Bahr havde siden 1701 været herreds
– og birkefoged
i Højer. Både bolsmænd
og kådnere var med på ideen. 43 kådnere skrev blandt andet under
på denne erklæring: 

  • Anno 1709, den 24. februar,
    har vi samtlige kådnere i Højer været forsamlede angående det brandgilde,
    som i disse dage er stiftet her af hr. landskriver Christian Bahr, og
    vi har aftalt, at enhver, som ønsker at være med i det nævnte brandgilde,
    egenhændig kan skrive deres navne herunder.

 

Borgerne skulle bidrage med et beløb
efter, hvor meget deres hus var værd. Til det brug blev 153 ejendomme
i Højer takseret.

I 1895 var der 196 ejendomme.  

Brandvedtægter i Højer

Brandvedtægterne blev efterhånden ændret.
Således findes der vedtægter fra 1764, 1776,1807 m.m.

I 1843 kom der også en ny brandvedtægt
for Højer flække. Den indledes med følgende:  

  • Det bekendtgøres herved
    for enhver, som det angår, at der i mangel af specielle brandindretninger
    i Højer flække er vedtaget følgende punkter, som efter at de er godkendt
    af de højere myndigheder, skal være rettesnor for fremtiden.

 

Det var en vedtægt, der bestod af ret
så mange punkter. Vi bringer her et uddrag af disse.  

  • Enhver husejer skal ikke
    alene selv omgås forsigtig med ild og lys, men skal også
    sørge for, at hans familie og alle hans husfolk udviser samme forsigtighed.
    Alt antændeligt materiale skal holdes bort fra bændeovne, bagerovene,
    kakkelovne, bryggerkedler, tørreovne, smedeesser, skorstene og ildsteder.
    Det gælder fx tørv, spåner, hamp, hør, blår, utærsket korn, hø
    og halm. I stalde, lader og på lofter må
    kun bruges sikre, lukkede lygter, og der må
    ikke medtages brændende tobakspiber eller cigarer.
  • Bødkere, snedkere, drejere,
    karetmagere, overhovedet håndværkere fra hvis arbejde, der falder
    let antændelige spåner, må være særlig forsigtige, når de bruger
    ild og lys, og ved fyraften skal spånerne anbringes på
    et sikkert sted, hvor der hverken kommer ild og lys.
  • Rebslagere, skippere og
    fiskere, som koger tjære og beg ved fremstillingen af tovværk til
    skibe og både, må ikke foretage dette arbejde inden døre, man skal
    gøre det så fjernt fra huse og reberbaner, at der ikke opstår nogen
    fare, selv om den kogende tjære eller beg kommer i brand, og vinden
    bærer hen imod husene.
  • De som støber tælle
    – eller vokslys eller laver svovlstikker, må
    hverken smelte voks, tælle og svovl eller støbe lys eller lave svovlstikker
    om natten, og det samme gælder i slagtetiden for slagtere og dem, som
    selv støber lys. Ligeledes må snedkere og malere ikke koge fernis
    om natten, men kun om dagen og på
    sikre steder. Samme forsigtighed må
    apotekerne udvise ved fremstilling af brændbare olier, dråber og andre
    stoffer.
  • Hør og hamp må
    ikke tørres, brages, renses og hegles osv. ved lys
  • Geværer må
    ikke affyres i nærheden af bygninger og brændbare sager. Nytårs
    – og bryllupsskydning er lovstridig.
  • Forråd af krudt, hvor
    de end befinder sig, skal opbevares i afsondrede og aflåste, om muligt
    ildfaste rum. Brugen af krudt til sværmere, raketter, nøglebøsser
    og lignende, er kun tilladt voksne personer, med erfaring med sådanne
    ting og ved at omgås krudt med forsigtighed.
  • Handlende må
    ikke sælge brandfarlige ting som krudt, terpentin, svovl o.l. om aftenen
    ved lys.
  • Uforsigtig udsmidning eller
    opbevaring af ikke helt glødefri aske og kul på
    skarnbukker eller i træbeholdere må
    forhindres, og man må være meget opmærksom på
    den fare, der let kan opstå derved.

 

Eget sprøjtehus

Dengang rådede brandvæsnet sit eget
sprøjtehus,
samt en større og to mindre sprøjter. Man havde to
vandbeholdere og fem slanger. Dertil kom flere presenninger og flere
lygter, der blev vedligeholdt af brandvæsnet.  

Brandspande og stiger

Man skulle som beboer af en større bygning
være i besiddelse af en stige svarende til husets størrelse. Desuden
skulle man have en brandhage, en branddasker, mindst tre brandspande
og to gode lygter.

Når der var brand, skulle man så 
hurtig som mulig ile til med slukningsudstyr.

Man bestemte også efter brandvedtægten
af 1843, at alle nye huse i Højer
fremover skulle beklædes med tagsten. 

Alle skal overholde vedtægterne

Nu var det ikke alle, der ville rette
sig efter bestemmelserne. Værst var det med  de familier, der
boede i Højer, men hørte under Møgeltønder birk.
Det ville birkefogeden i Højer
dog ikke finde sig i. Han skrev derfor i 1845 til Det Kongelige Branddirektorat
for Tønder Amt: 

  • Det har i den sidste tid vist
    sig, at de schackenborgske undersåtter i Højer Flække
    ikke er tilbøjelige til at rette sig efter anvisninger fra de tønderske
    brandmyndigheder, navnlig i forbindelse med brandsyn. Jeg har derfor
    henvendt mig til Hr. Kanceliråd Brasen
    i Harres og fået det svar, hvoraf jeg som bilag ærbødigst
    fremsender et afskrift. Det fremgår deraf, at de schackenborgske beboere
    i Højer flække, som det er naturligt, må rette sig efter de
    tønderske myndigheders tilsynsbestemmelser.

 

Hurtigst mulig slukning

Kigger man i den såkaldte Flækkevedtægt
for Højer
hedder det sig:  

  • Formålet med brandvæsnet
    er at sørge for den hurtigst mulige slukning af enhver brand, der opstår
    i flækken, og for redning af personer og det bohave, som er i fare,
    samt ved passende forholdsregler at forebygge, at ilden griber om sig
  • Til ledelse af brandvæsnet
    og den specielle overvågning af dette reglemet nedsættes en brandkommision,
    som består af flækkeforstanderen som forman, kaptajnen for frivillige
    brandværn, et medlem af flækkekollegiet, samt tre borgere, der vælges
    af kollegiet. Denne kommission skal udpege det nødvendige antal befalingsmænd
    og brandmænd til sprøjte – og slukningsvæsnet. Desuden har brandkommisionen
    myndighed til at sørge for afstraffelse af personer, der overtræder
    reglementet.

 

Alle var forpligtet

Godt nok hed det Det Frivillige Brandværn,
men alle borgere mellem 20 år og 60 år var forpligtet til at gøre
tjeneste ved sprøjterne undtagen embedsmænd, præster og skolelærere.  

I 1878 ydede Sparekassen
i Højer for første gang tilskud til brandslukningsmateriel.  

Ja og Højer Frivillige Brandværn
har eksisteret sin 1882. Det var på en generalforsamling i Skyttekorpset,
at der kom forslag om oprettelse af et frivillig brandværn i Højer.

Der blev så nedsat et udvalg på 
seks mand, der skulle gøre det forberedende arbejde.

På det stiftende møde tegnede
der sig 41 aktive og 18 passive medlemmer. Smedemester

S. Wismar
var den første brandkaptajn i Højer.  

En sprøjte til 1.200 kr.

Man øvede flittigt, og der blev anskaffet
uniformer og materiel. En mekanisk stige blev fremstillet af lokale
håndværkere.

I 1883 overtog man en sprøjte, der var
fremstillet af Nagel & Sønner
i Slesvig. Den kostede den store sum af 1.200 mark. Det var en
hestetrukket håndbetjent sprøjte.

I 1896 fik man en ny sprøjte. Den kunne
meget mere, men der skulle mange til at betjene den.  

En ny brandstation

Den 2. juni 1907 var der stor fest i
Højer. Det Frivillige Brandværn

havde 25 års jubilæum. Samtidig holdt tønderkredsens frivillige brandværn
deres delegeretmøde på Centralhotellet.

I 1927 fik man den motorsprøjte. Den
kunne en masse, og der var ikke så mange, der skulle betjene den.
Sprøjten fik sin debut ved en brand den 8. december på Søndergård
i Sdr. Sejerslev.

I 1937 blev der opført en ny brandstation. 

Kommandosprog på 
tysk/synnejysk

Før 1945 var kommadosproget i Feuerwehr
en blanding af tysk og synnejysk. Og det kunne afstedkomme ret så morsomme
kommandoer som for ekseksempel: 

  • Rechts um
    – å ind a lejgaf

 

Øst for Slusevej
i den såkaldte fenne nr. 2 havde brandvæsnet øvelsesplads med
Steigerturm
og stativ til tørring af brandslanger.

Og i 1948 fik man nye uniformer. 

Reddet i sidste
øjeblik

Øst for Borgmesterkontoret
har ligget et langt hvidkalket stråtækt hus, som tilhørte skomager
Andreas Lund.
Huset brændte i 1949. da blev det ejet af Martha
Lund.
Hun boede der med sin søster. Her opstod der pludselig ild.
I det stille vejr bredte ilden sig hurtig til nabohuset bagved og sprang
derefter over på den anden side af gaden. Takket være en ihærdig
indsats af Falck og Højer Frivillige Brandværn
forhindrede man at branden ikke fik et endnu større omfang.

Man mente at søstrene var ude, men fandt
i sidste øjeblik ud af, at de sov middagssøvn i deres soveværelse
oppe på loftet. I allersidste øjeblik blev de reddet ud.  

Ikke begejstret for udrykningsvogn

I 1951 blev der oprettet brandsirene
på posthuset. Alarmeringen inden da, skete ved, at medlemmerne
løb gennem byen og blæste i brandhornet. Samme år blev der købt
en brugt brandbil for 20.000 kr.  

Den første udrykningsvogn fik man i
1952. Men mandskabet var ikke så begejstret for den. Den blev
faktisk ført rigtig taget i brug i 1955.

En stor dag var det i 1967, da Højer
Frivillige Brandværn
fik to nye Landrowere.  

I 1968 overtog man det gamle Falck
– område.
Nu skulle man også klare, Højer Landsogn, Emmerlev,
Hjerpsted
og Daler – Østerby
kommuner.  

Ny brandstation i 2000

Brandstationen blev i 1978 udvidet, og
i 1982 blev en varebil udstyret som røgdykker – vogn. For alvor rykkede
den moderne teknologi ind i Højer
i 1985. Nu fik man bipper og en ny hovedradiostation.

Nye biler ankom i 1989. En tankbil havde
man permanent stående hos kornhandler Fedder Hinrichsen.
Men alle biler blev samlet, da den nye brandstation ved Højer Dige
bev taget i brug i år 2000.   

Hensat i armod

Gennem årene har der været talrige
større og mindre brande i byen.

Den 30. november 1739 mellem kl. 23 og
24 opstod der en ulykkelig ildebrand i Lorenz Jacobsens
hus, hvorved 7 fag blev lagt i aske, foruden brygge – og bagerredskaber.
Den største del af indboet blev også flammernes bytte. Hos Hans
Jensen
nedbrændte i den forbindelse et tre fags hus. Begge blev
hensat i armod.  

Storbrand i 1744

Fem år senere den 6. oktober 1744 mødte
farver Sonnich Dethlefsen for Birkeretten
og anmelder, at der den 24 september kl. 18 var opstået ulykkelig
ildebrand i hans lade, hvorved samtlige de bygninger, som stod på den
halve plov jord, der hørte under Løgumkloster
blev lagt i aske tillige med det insiderhus, som stod der. Og hele kornhøsten
samt hø og tørv brændte ligesom det meste af hans indbo. Ilden greb
også over på hans kådnerbolig , der hørte under Tønder retskreds,
så også den nedbrændte.

Ilden greb videre om sig, så endnu
flere huse gik op i flammer. Således anmeldte Peter Ellum,
at hans hus og stald var nedbrændt. Han kunne ikke bjerge andet end
sine klæder og sit sengetøj. Bygningerne var dog forsikret i Tondernsche
Brand – Cassa.

Det må have været en meget stor
brand. I retsprotokollerne er der endnu fire personer, der melder sig
vedr. samme brand. Alle aflægger den i brandvedtægterne forskrevne
ed på, at de hverken selv eller forsætligt har stukket deres huse
i brand eller på nogen måde har ladet andre gøre det.  

Tagtækkeren tabte sin pibe

Den 5. november 1776 mellem 16 og 17
udbrød der igen en ildebrand i Højer.
Hele elleve huse blev lagt i aske. Da man formodede ildspåsættelse,
afholdes den 1. december en vidneafhøring i Højer Birkeret.

Det fjerde vidne, tækkermand Engelbrecht
Nielsen
beretter, at han havde arbejdet på
Mads Hansen Bocks
hus den dag, da ilden udbrød. Han kunne ikke
nægte, at han havde røget tobak, og at piben var faldet ud af munden
på ham. Bagefter havde han fundet den ituslået under stigen. Efter
et af vidnerne var ilden brudt ud i det gamle tag mellem Mads Hansen
Bock
og Lina Beckers lade.

Åbenbart var der opstået to brande
samtidig. Brandkassen udsatte en dusør på 100 rthr. For brandstifterens
pågribelse. Blandt de nedbrændte ejendomme var også de tre største
gårde i den vestlige bydel.  
 

Alternative metoder i Højer

I 1804 berettes om en brand i Højer.
I en skrivelse til amtmanden i Højer
hedder det: 

  • Natten mellem lørdag og
    søndag udbrød der ildebrand i Thomas Vævers hus her i Højer, der
    snart forvandledes til aske. Forsynet var os nådigt, idet der var vindstille,
    og der først rejste sig en heftig vind, da branden næsten var slukket,
    ellers ville hele flækken være blevet skueplads for den største elendighed,
    da vi stadig er foruden redningsforanstaltninger. Ved denne ulykke indtraf
    der endnu en sørgelig begivenhed, at en 80
    – årig kone indebrændte.
  • Dette er allerede den anden
    ildebrand her i byen inden for meget kort tid, og den første var endda
    opstået hos væverens nabo. Her var man dog mere heldig, idet man straks
    fik ilden slukket. Allerede dengang havde man mistanke om, at ilden
    antagelig var påsat. Samme formodning har man nu, og en vis Laust Willardsen,
    der bor i nabolaget – en såkaldt schackenborger
    – eller hans kone skal være misæderen. Vi har ingen vidner, ingen
    beviser, men er i den frygtelige situation at leve blandt voldsforbrydere,
    der i nattens mulm og mørke kan finde på
    at afnrænde huset over os og vor børn. Derfor gav vi i dag de omtalte,
    mand og kone, besked om at møde ved kisten med det forbrændte lig
    og lod dem hver især tage fat i dets hånd for at vække den skyldiges
    samvittighed ved denne rystende situation og derved måske komme gerningsmanden
    på sporet.

 

Det var unægtelig nogle alternative
metoder man anvendte i Højer.
De to blev ganske vist anholdt af amtstjeneren og ført til Tønder.
Men det kunne ikke med sikkerhed fastslås, om de var de skyldige.  

Stor indsats af brandværnet

Den 19. august 1867 blev 16 huse midt
i Højer på et kort øjeblik forvandlet til aske.

I februar måned 1910 nedbrændte gårdejer
Rasmus Hindrichsens
store bygninger. Og den 22. februar1919 gik
det ud over vognmand Hans Knudsens
ejendom. Ved de to sidste tilfælde kan man takke brandvæsnets energiske
indsats i, at det ikke blev værre. Der var stråtækte huse rundt om.  

Onkel Pulle
– dirigent i 10 år 

Man taler stadig om Onkel Pulle
i Højer Brandværnsorkester.
Han var dirigent i orkesteret i over 10 år. Min skønne kusine,
June
arvede hans musikalitet. Hun underholdt i pausen ved et arrangement
Digeskolen. Og en gang, da vi blev smidt ud fra Emmerlev
Klev,
fordi vi havde læderjakker på, ja så underholdt Pulle
og June
resten af natten på hammondorgel hjemme på Prilen i
Højer.
 

Gang i orkesteret

I Sønderjylland
er brandværns orkesteret historisk tilknyttet til værnet. Sådan var
det også i Højer. I dag er det godt gang i dette orkester,
takket være deres aktive dirigent Anne Petersen
fra Aventoft. Hele 36 musikere kan orkesteret mønstre i dag.  

Dannet i 1924

Egentlig er orkesteret dannet i 1924.
Men allerede i 1892 blev der dannet et tamburkorps. Dengang var man
12 musikere. I 1914 fik man nogle instrumenter fra nedlagte orkestrere.

Laurits Petersen
begyndte efterhånden at oplære 14 brandmænd i den svære kunst at
spille. Der blev trænet marcher ude på forlandet, så høvringer ikke
skulle høre unoderne.  

Folk udefra

Ifølge Brandværns – orkesterets
love var det kun aktive brandmænd bosiddende i Højer Kommune,
som kunne spille i orkesteret. I 1950 blev man nødt til at bryde disse
regler for at få tilgang. Det gav i begyndelsen sure miner.

Og tænk i 1991 gik Højer Brandværnsorkester
fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen
under Onkel Pulles ledelse.    

Undren på 
Nørrebro

Ja og det undrede publikummet på 
Nørrebro,
da jeg under foredraget/musikshowet Ord og Toner fra
Tønder til Nørrebro
under Spil dansk Arrangementet 
blandt andet fortalte om brandværnsorkestre
i Sønderjylland.  

Kilde:
Se

 

Hvis du vil vide mere:
Om Brand – Læs

  • Brand i Tønder (under
    Tønder)
  • Christiansborgs Brand 1884
    (under København)
  • Fra ildebrand til kæmner
    (under København)
  • Brand i Brokvarterne (under
    Nørrebro)

 

Hvis du vil vide mere:
Om Musik – Læs

  • Ord og Toner fra Tønder
    til Nørrebro (under Tønder)
  • Musik i Tønder 1
    – 4 (under Tønder)
  • Tommyguns er genopstået
    (under Tønder)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer