Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Dem fra Tønder

Februar 21, 2011

Os fra Tønder taler et mærkeligt
sprog – synes de andre. Vi kommer fra en speciel by, hvor de
velhavende bestemte i århundrede. Der var masser af adelige i byen.
Man skulle ikke tro, at byen havde en stor havn. Hvad betyder Tønder?
 

En tynne
– knajt

Os fra Tønder
hedder tøndring. Jeg bliver også kaldt for Tynne
– Knajt.

Men hvem er vi. Ja forudsætningen for
at kalde os det, er at vi er født og opvokset i Tønder,
ellers gælder den ikke. Man kan godt høre på os, at vi er fra
Tønder.
Vi bruger en bestemt dialekt. Men denne artikel skal ikke
handle om det. Vi skal kigge på Tønders befolkning
gennem historien. Egentlig kunne jeg så starte med min familie, men
det har jeg faktisk gjort andetsteds.  

Hvad betyder Tønder ?

Hvad betyder navnet? Ja der er mange
forklaringer. Det kan stamme fra en germansk folkestamme, Tungurerne.
Det kan stamme fra guden Thor (torden på
engelsk Thunder).
Og så er det også det gammelnordiske navn
Tun,
der betyder noget i retning af mark. Det kan også have været
et udførselssted for Tønder (Fyrsvamp)
Dengang var byen omgivet af masser af skov. Andre igen mener, at det
har noget at gøre med saltfremstilling. Man tændte det formål et
bål. På afstand kunne det minde om lyn og torden.  

Inddrivelse af told

Lille Tønder
hører uden tvivl til blandt Sønderjyllands
ældste bebyggelser. Blandt historikere er der uenighed om Møgeltønder
(Store Tønder)
var den oprindelige havneby.

Det ældste Tønder
er født i vikingetiden og i den frisiske storhandels århundreder.
De første bebyggelser er sket omkring havnen eller ladepladsen.

Idrisis
sagde dengang, at her var en helt anselig bebyggelse.
Her lå ganske tidlig en borg, som ikke kun tjente som forsvar, men
som havde en sikkert frygtindgydende foged som skulle inddrive told.
Borgen omtales først skriftlig 1285, men er antagelig væsentlig ældre.  

Var der handel med London?

I 1243 fik Tønder
i hvert fald stadfæstet sin stadsret. Nu var det en virkelig købstad.
Allerede inden var der oprettet et kloster. Pontoppidan
hævder at Tønder allerede i 1100tallet havde handel med
London.
Var vikingerne repræsenteret i Tønder
dengang?  

Allerede tidslig var Tønder
blevet udskilt som Skt. Laurentius Sogn.
En meget tidlig kirke har befundet sig i byen.  

Påvirket af friserne

Gennem århundreder er Tønder
blevet påvirket af friserne.
Påvirkningen af både dansk og tysk kultur har været tydelig.

Omkring år 1300 nævnes 19 navne, som
tyder på, at det er frisere,
vi har med at gøre. Antagelig er mange tyskere også indvandret til
byen. At administrationssproget har været tysk i den senere middelalder
har været ganske almindelig i de nordslesvigske byer. Omkring år 1800
var tysk også almindelig i retten, i Amtshusets
skrivelser, i domsafsigelser og i provstens breve. Men øvrighedens
sprog havde ikke noget at gøre med det sprog som den jævne mand talte,
eller havde noget at gøre med befolkningens afstamning.

I de ældste tider udfærdiges regerings
– og retsbreve på latin. Det var vel de færreste, der
kun læse dem.  
 

Langsom befolkningsudvikling

Omkring reformationstiden var der cirka
1.500 tøndringer.

Først omkring 1757 har vi et bedre grundlag
for at bedømme, hvor mange der var i Tønder.
Her nævnes 2.874 personer, fordelt således: 

  • 1.707 i Sydøst
    – kvarteret
  • 1.040 i Sydvest
    – kvarteret
  • 485 i Nordvest
    – kvarteret
  • 542 i Nordøst
    – kvarteret

 

I 1860 var der 3.216 og det voksede stille
og rolig op til 6.178 i 1940.  

Børn af uærlige
– uønsket

I Middelalderen
blev Tønder delt op i 120 stavne. Men også her i historikere
uenige, for det antal var det slet ikke plads til. Men kun ejere af
disse stavne var fuldborgere.

I løbet af det 17. århundrede mistede
denne stavneinddeling sin betydning. Men egentlig blev den først
ophævet i 1768.  

Tønder
bestod dog også af en mængde huse og boder af den mindre velhavende
del af befolkningen. De måtte betale en slags beskyttelsespenge til
øvrigheden. Man var i Tønder
ligesom andre steder bange for, at for mange fattige skulle slå sig
ned i byen. Det kunne blive en for stor byrde for byen.  

Man skulle opfylde nogle kriterier for
at blive optaget som borger. En hver næringsdrivende skulle være borger. 
Man behøvedes ikke som i andre byer, at være gift eller have eget
hjem.
Men man skulle være født af ærlige
forældre. Uærlige folk som bødler og rakkere var ikke velkommen
i borgerskabet.

Man skulle være kristen. Jødernes ligeberettigelse
blev først gennemført i Sønderjylland
i 1854.  

Borgerskab

En borger i Tønder
måtte ikke have forpligtigelser andre steder. Man skulle have de militære
myndigheders tilladelse til at blive borger. Var man fra et slesvigsk
gods, skulle man have et frihedspas
fra godsejeren, hvori der blev bekendtgjort, at man var frigivet fra
livegenskabet.
Karle fra de kongerigske enklaver
skulle tilsvarende fremvise pas med beviser for, at de var fri for
stavnsbåndet.
 

Efter at Sønderjylland
blev indlemmet i Preussen blev borgerskabet ophævet. Fra 1.
marts 1869 forlangtes der ikke mere aflæggelse af borgered i Tønder.  

Adelig indflydelse

Fra de ældste tider var Tønder
sæde for en række kongelige embedsmænd. Nogle af disse boede uden
for selve byområdet. Det var amtmændene, og de tilhørte som regel
adelen.

Følgende adelsslægter har været repræsenteret,
Thienen, Buchwald, Ahlefeldt, von Qualen, Reventlow, Pogowisch, von
der Wisch, Rantzau, von Kampen, Blome, Holstein og von Könnigstein.
 

Mange embedsmænd

Så var det husfogeden,
som skulle tage sig af selve slottet, de kongelige bygninger, skovene
og vejene. Dertil kom postmestren, toldembedsmændene, herredsfogeden,
retsskriveren
og mange flere.

Dertil kom så selve byens styrelse.
Borgmesteren
som i starten var en af byens førende købmænd. I
tidens løb blev det dog ofte en juridisk uddannet person. Byskriveren
var altid en Literatus. Dertil kom Byfogeden, Politimestren
(fra 1811), skarpretteren
og forskellige underordnede tjenestemænd 
som Bymusikanter, vægtere, bytjenere og fattigfogeder m.m.  

Ja og så var det jo kirkens og
skolens ansatte. Før 1729 var der to præster, derefter tre. Af skolefolk
var der i ældre tid, en Rektor, en Kantor, tysk skolemester
foruden tilfældige skolelærere. I det 19. århundrede var der vel
cirka 10 lærere i byen, når lærerne fra Seminariet
blev regnet med.  

De rige bestemte

Raadmændene
var folk, der havde et borgerligt erhverv ved siden af. Sammen med
borgmesteren
var de byens dømmende magt. I 1737 talte man om 8
rådmænd, men ved århundredets slutning nøjedes man med fire.

Allerede meget tidlig blev rådmændene
udvalgt blandt byens overklasse. Og de valgte i regelen også borgmesteren,
som dog også skulle godkendes af kongen.  

Ved en kongelig forordning af 4. juli
1738 blev det fastslået at hver tredje år skulle fire af de deputerede
afgå. Deputeretkollegiet var beregnet til, at den skulle repræsentere
en mere alsidig repræsentation af byen. Det skulle være en slags modvægt
til Rådet. Man skulle vælge blandt ringere Borgere og Haandværkere.

Men også her var det overklassen,
der var repræsenteret. I 1710 var således 14 ud af 20 købmænd. De
to var bryggere. Håndværkerne var kun repræsenteret med en guldsmed
og en kandestøber.  

Og det var de samme Patricia
– slægter
der bestemte i Tønder
gennem århundrede. De giftede sig ind i hinandens familier og bevarede
derved magten.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Tønder

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Adel og Storgårde i Tønder
    Amt
  • De første mennesker i
    Tønder
  • Friserne
    – syd for Tønder
  • Kanal gennem Tønder
  • Drømmen om en havn i Tønder
  • Lov og ret i Tønder
  • Møgeltønders historie
  • Tønder i 1600
    – tallet
  • Tønder Kristkirke
  • Tønderhus
    – slot, borg og fæstning
  • Tønders Historie
    – fra begyndelsen
  • Tønders historie
    – i årstal
  • Vikinger i Vadehavet
  • Åndens folk i Tønder

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder