Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Fra Friesenverein til Årets by

Februar 21, 2011

Der var masser af foreninger i Tønder
– både de ”temmelig danske” 
og ”temmelig tyske”. Kultur – 
sports og fritidslivet havde gode kår. Elga Olga forlod scenen. Hun
var utilfreds med bifaldet og støjen fra Tønderhus køkken. Og Tønder
bankede Løgumkloster i fodbold –
med kun 9 mand på banen.
 

Friesenvereins sidste møde

Tønder Læseforening
var den første danske forening siden 1864. Den blev oprettet i 1912.
Handelswerkerverein
og Handelsverein
fik efter 1920 danske navne. Mange af de tyske foreninger forsvandt
helt, andre forsvandt efter nogle år.  

I juni 1930 afholdt Friesenverein
sin sidste generalforsamling. På Hagges Hotel
var der mødt 10 medlemmer frem. Sommerudflugten skulle det år gå
til Glücksborg.

I 1955 gjorde man boet op. De sidste
to bestyrelsesmedlemmer opløste foreningen. De sidste 19 kr. blev foræret
til Sophie Bahnsen, fordi hun i sine unge år havde interesseret
sig meget for den frisiske forening.  

Foreningerne vælter frem

I 1940erne udtalte amtslandinspektør
Mosbech:

  • siden 1920 er foreningerne
    i stort tal væltet frem af den tønderske jord

 

Den tysksindede befolkning bidrog selv
til foreningsdannelsen. Man dannede afdelinger af Deutscher Schulverein,
Schleswigscher Wählerverein
og mere lokalprægede foreninger. Også
et utal af danske foreninger opstod.  

”Temmelig”
danske forening

Kigger man i Tønder Adressebog
for 1932 er der 54 foreninger. Kun en mindre del af disse bestod inden
1920. Cirka 12 foreninger havde et tysk klingende navn.

I 1942 var der 87 foreninger i byen.
Med andre ord, der var en forening for hver 72. tøndring. Man kommer
unægtelig til at tænke på den gamle værtshusrekord fra århundredeskiftet.
Denne rekord var blandt andet omtalt i en brasiliansk avis. Jo Tønder
var dengang verdensberømt.  

En undersøgelse fra 1958 konstaterede,
at der var 149 selvstændige sammenslutninger, foreninger og foreningsafdelinger
af en hvis betydning. Undersøgelsen konstaterede at de 56 var temmelige
rent danske.
De 17 var temmelig rent tyske, mens 72 blev
betegnet som blandede eller nationalt neutrale.  

Den mest fremtrædende blandt de tyske
foreninger var Bund Deutscher Nordschleswiger,
mens jazz – klubben, kegleklubben, skat – klubben og Rotary
hørte til de nationalt blandede.  

Ungdommen var utilfreds

I 1960 kunne Jydske Tidende
berette:

  • Unge med
    ørkenfornemmelser er utilfredse med Tønder

Byen var godt nok hyggelig, men det var
ikke lige et forlystelsescentrum – dengang. Senere hed det sig,
at de unge flygtede fra byen. De ville ikke bo i landets største
alderdomshjem.

Bortset fra Tønder Kino, jazz
– klubben, sport og kirkelige arrangementer,

mente avisen ikke, at byen kunne tilbyde de unge noget som helst.  
 

Mange muligheder

Nu var det hele ikke så trist dengang,
skulle jeg hilse og sige. Ude på Lærkevej
havde vi vores egen fodklub. Senere var jeg med i TSF, Tønder Sports
Forening.
Jeg var medlem af EDR, Eksperimenterende Danske Radioamatører
og så var jeg med til at stifte Tønder Båndamatør Klub.

Lillebror Jan
var med i Sauf Gemeinschaft West,
ja sådan kaldte vi den tyske sportsklub dengang. Lillebror Erwin
var med i roklubben– den danske, og lillesøster Berit
var med i FDF. Der var rige muligheder for at dyrke vores interesser.  

Fodbold
– fra gammel tid

Den ældste sportsforening i Tønder,
var Männer Turn – Verein.
Den var oprettet i 1865. I midten af 1930erne gik den sammen med
Kaufmännischer Turnverein von 1909.

Man dannede Turnerbund Tondern von 1865.
Hertil kom den i 1929 oprettede Ruderverein.  

I 1913 havde Tønder
fået sin første fodboldklub. Det var Tondern Fussballklub von 1913.
men på grund af krigen fik den en kort levetid.

I 1920 blev der oprettet en ny fodboldklub.
Det skete den 17. maj på Café
Schau
i Richtsensgade, hvor en kreds af interesserede stiftede
Internationaler Fussball – klub.

Det flotte navn skyldtes, at der var engelske soldater i byen.  

I 1921 tog man navneforandring til
Tønder Boldklub.
Efter en sammenslutning med Arbejdernes Idrætsklub
blev det i første halvdel af 1930erne ændret til Tønder Forenede
Boldklubber.
I 1939 blev det til Tønder Sportsforening.
Årsagen var en sammenslutning med Tønder Idrætsforening.

Selv med kun ni mand på banen bankede
man i 1938 Løgumkloster.

Mange klubber opstod for at dø 
efter et par år.  

Skydning ved
Schweitzerhalle

I 1970 havde byen foreninger som Tønder
Amts Cykelring, Tønder Badmintonklub, Tønder Bokseklub Vidå, Tønder
Rodeklub, Tønder Roklub, Tønder Tennis Klub

og Svømmeklubben Guldhorn.

Ja og så var det jo også 
Tønder Ringriderkorps.
Og hos Schützenkorps Tondern von 1693
fik jeg lov til at skyde bag ved Schweizerhalle.  

Den store sportsplads

Den store sportsplads for anden af
Lærkevej
har jeg beskrevet i flere artikler. Her tilbragte vi så
mange timer. Og det var her min onkel blev jysk mester i kuglestød.
Her måtte vi medlemmer af Lærkevejs Boldklub
løbe 10 kilometer for at komme i form. Jeg kan ikke huske om træneren
hed John Andersen eller Kjeld Tychsen
på daværende tidspunkt. Sidstnævnte havde en meget smuk søster.
Mona,
som mange af os var lune på. Hun var også en god løber
og med i TSF.  

Da formanden for Jydsk Atletik Forbund,
redaktør Ritto kort efter genforeningen besøgte Tønder
med et atletikhold, gjorde de flotte faciliteter indtryk på ham. Han
beskrev det således: 

  • kl. 7 kørte vi til idrætspladsen,
    og her fik vi den største og glædeligste overraskelse på hele turen.
    Vi havde ventet en mark, hvor der var gravet et hul til at springe i
    og måske til nød skåret et par kridtstreger til at markere banerne
    med. I stedet for dette fandt vi en mægtig stor idrætsplads, med et
    stort og flot idrætshus, som samtidig benyttedes til tribune, ved siden
    af en nydelig lille restaurant, med servering uden for på
    den store terrasse. Med de vidunderlige forhold, som her er til stede,
    bør der hurtigst muligt tages fat på
    atletiksporten. Med kun en lille smule modernisering af den plads, de
    har for hånden, vil de opnå at få
    det smukkeste stadion, som ikke nogen provinsby i Jylland kan måle
    sig med.

 
 

Der var gang i sporten

Men i Tønder
ville man have bedre forhold for alle sportsgrene. Man oprettede
S.I.F.T. – Samvirkende Idrætsforeninger i Tønder.

Men der skal gå mange år, inden
dette skete. Det første synlige tegn på en forandring var indvielsen
af det nye friluftsbad i 1951.

I 1958 blev der også anlagt en
campingplads. Samme år gik man i gang med anlæggelse af fodboldbane,
atletikbaner, træningsbaner, håndboldbaner og tennisbaner.

Men anlæggelse af en hal lod vente på 
sig.  

I 1961 var man så vidt, at man
kunne stifte den selvejende institution Tønderhallen.
Men først i 1965 kom der gang i byggeriet. Den 9. januar 1965 blev
den første hal officielt indviet. Med sine 1.200 kvadratmeter var den
på daværende tidspunkt byens største lokale.

For sporten i Tønder
var det en milepæl. Den næste hal var allerede klar i 1971. Siden
er Tønderhal 3 dukket frem.  

Hvor har vi mange somre tilbragt i
Friluftsbadet.
Mange gange har vi været direkte solskoldet. På
det nye stadion fik vi bank af Daler
med 14 – 0. Og på selve stadion fik vi lov til at spille mod Møgeltønder.
Vi vandt med 1 – 0. Og hvem tror I, der skød Tønders
mål.

Inde i hallen har været til så 
mange en håndboldkamp. Der var lynchstemning og råb og skrig: 

  • Tynne, Tynne, bank de stoe
    Bynde

 

Dansk/tysk kappestrid
– gevinst for byen

Den dansk/tyske kappestrid på det
kulturelle område efter 1920 var faktisk en gevinst for byen. I mellemkrigstiden
var der foreninger som: 

  • Arbejdernes Mandskor, Arbejdernes
    Radioklub, Bund für deutsche Kultur, Deutscher Bücherverin, Singverein,
    Tønder Amts Kunst – og Turistforening, Tønder Biblioteksforening,
    Tønder Læse – og Ungdomsforening, Tønder Musikforening, Tønder
    Radioklub, Tønder Sangkor.

 

Da Elga Olga gik i protest

Vi kunne have nævnt mange flere.
Det Kongelige Teater
havde gæstespil i byen i 1920. Flensborg
Avis
skrev begejstret: 

  • vi har mødt den største
    skuespilkunst Danmark ejer. Det ypperste er blevet budt os
    – i Holbergs Erasmus Montanus.

Allerede en måned senere vendte Det
Kongelige Teater
tilbage med Barberen i Sevilla.  

Alt foregik ikke lige harmonisk. I 1955
måtte Socialdemokratisk Forening
til sin store fortrydelse aflyse en planlagt en Arte
opførelse på Tønderhus, fordi værten stillede krav om salleje
og forhåndsgaranti for omsætningen.

Bestyrelsen mente, at det var urimelige
forhold. Et forsøg på at flytte forestillingen til Schweitzerhalle
kunne ikke lade sig gøre.

Det var dog ikke det eneste drama. I
1958 smækkede Elga Olga med døren på Tønderhus.
Det skete midt under en forestilling, hvor hun gik sin vej. Hun var
utilfreds med bifaldet og støj fra køkkenet.  

Ingen ville høre Sønderjyllands
Symfoniorkester

Der var gang i musiklivet dengang. Kendte
navne som Wandy Tworek og Victor Schiøler
gæstede byen. Men i 1949, da Sønderjyllands Symfoniorkester
mødte op med 40 mand, mødte kun 20 tilhører op.

Så var det mere gang i den, da
Århus Byorkester
og Flensborg Symfoniorkester
gæstede byen. 

Fest i anlægget

Vestslesvigsk Tidende
kunne i 1823 berette om, at den tyske sangforening havde foranstaltet

  • en fest i kanalen i anlægget,
    hvor de mange kulørte lugter på bådene lyste op i den mørke august
    aften. En mængde mennesker var kommet ned for at se på
    det smukke skuespil og høre på sangen, der klang ualmindelig smukt
    hen over vandet og ind i mellem træerne.

 

Stor interesse for lysfest

I 1920 overtog Igelev Christensen
et biografteater i Vestergade 19.
Det var indrettet fire år tidligere. I de første år var der fortsat
stumfilm, som blev vist i Tønder.

Men i februar 1925 var det storfilmen
Amerika,
der trak fulde huse. I 1927 var det Ben Hur.
Den blev delt over to aftener.

I 1931 skete der noget stort. Et tale
– og tonefilmsanlæg var blevet installeret.

Under besættelsen var kino blevet moderniseret.
Der var to forestillinger jver dag, og tre stykker om søndagen. Mellem
80 – 90.000 mennesker gik i biografen årligt i Tønder Kino.
Ganske imponerende, må man sige.  

Kø 
– foran Radio Rasmussen

I 1949 var det Night and Day.
Men i 1950 holdt fjernsynet sit indtog i Tønder.

Radio Rasmussen
fik folk til at stimle sammen foran hans vindue, da han i januar 1953
kunne opfange fjernsynsudsendelserne fra Hamburg.

I januar 1956
havde en fjerdedel af Tønders
befolkning TV – dog ikke hjemme hos Familien Brodersen.  

Bibliotekerne

Det tyske bibliotek var åbnet i begyndelsen
af 1920erne. I starten var det under trange kår, først på 
Alexandrineskolen,
og derpå i lejede lokaler i Spikergade 22.
I mere faste rammer kom biblioteket i 1928, da det blev indkvarteret
i Deutsches Haus.

I 1960 blev der stillet velegnede lokaler
til rådighed på Ludwig –
Andresen – Schule.
 

Det danske bibliotek påbegyndte i 1923
virksomheden i lejede lokaler i Østergade.Mere plads fik man
i 1926 ved flytningen til Nordsleswig Banks
tidligere bygning på hjørnet af Storegade
og Kobbergade.. I 1950 flyttede biblioteket til den tidligere
tyske kommuneskole i Richtsensgade.I 1964 blev det overtaget
af kommunen.  

Sønderjyllands
ældste husmoderforening

Ja og så var det lige Tønder
Husmoderforening.
Det var den ældste i Sønderjylland.Den
havde til formål

  • at støtte og fremme hjemmets
    sag i økonomisk, samfundsmæssig og etisk henseende.

 

Spejderne

Vi skal ikke glemme spejderne. I 1928
var der endnu 61 medlemmer af Wandervogel,
8 medlemmer af Alt – Wandervogel
og 62 medlmmer af den lokale Kufhäuser Jugendgruppe.

Det danske Spejderkorps, Tønder Trop
blev stiftet den 29. april 1919 hos gæstgiver Schmidt
i Vestergade

ved 50 – års jubilæet i 1969
var der 48 spejdere og skovmænd samt 29 ulve.

I 1922 var der oprettet en afdeling af
Frivilligt Drenge Forbund.
 

Årets by

I begyndelsen af 1970 var Tønder
i gang med en omstrukturering. Mange institutioner havde forladt byen.
Men en voksende industrialisering var i gang.

Erhvervs og turistchefen lagde billet
ind på at blive Årets By.  

For at blive kåret til Årets By,
skulle byen være en god by at bo i.
Og tænk Tønder blev kåret som Årets by.
Dommerkomiteen kom frem til: 

  • at ingen anden by som Tønder
    havde formået at bevare og udvikle et bymiljø
    med en masse fine kvaliteter uden samtidig at forfalde til banal hyggeatmosvære.
    Byen virker harmonisk og venlig. Det nye, der er skabt, var bygget med
    en fin fornemmelse for ikke at ødelægge de gamle kvaliteter.
  • Tønder
    – borgerne falder ikke på maven af højhuse og lignende. Man har
    formået at udbygge byens erhvervsliv og dermed sikret byen en rimelig
    vækst og egnen et center.
  • Tønder var den gode kunstners
    arbejde, præget af mådehold og beherskelse, uden samtidig at virke
    kedelig og steril.
  • Tønder havde forstået
    at tilpasse sig de nye tider med en udbygget offentlig service samtidig
    med at beskatningsprocenten var lavere end i de byer, som Tønder konkurrerede
    med i opløbet.

 

Og selv om jeg var fraflyttet byen, var
jeg meget stolt. Det var en fortjent anerkendelse for den udvikling,
som Tønder havde gennemgået i de foregående årtier.  

Gør mere ud af markedsføringen

Skægt er det også, at når man farer
rundt i København og holder foredrag,
så ved københavnerne meget om Tønder.
Mit indtryk er også, at det ikke kun er sønderjyder, der læser artiklerne
om det gamle Tønder her på siden.  

Man forbinder Tønder
med Musikfestival og Sort Sol
og meget mere. Måske kunne man gøre endnu mere ud af markedsføringen
af byen her i hovedstaden. Det ville med garanti give gevinst.   

Kilde:
Se

  • Litteratur Tønder

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Anekdoter fra det gamle
    Tønder
  • Blomst til Skilsmissebyen
  • Dagligliv i Tønder 1910
    – 1920
  • Fra Lærkevej til
    Æ Synnejysk Ambassade
  • Gamle virksomheder i Tønder
  • I Kino i Tynne
  • Musik i Tønder 1
    – 4
  • Ord og toner fra Tønder
    til Nørrebro
  • Schweizerhalle i Tønder
  • Socialdemokrat i Tønder
    – dengang
  • Studehandel i Tønder
  • Ture i Tønder 1
    – 4
  • Tønder før og efter Genforeningen
  • Tønder
    – efter krigen
  • Tønder
    – Marskens hovedstad
  • Tønders historie
    – efter 1900
  • Tønders tyske sportsforeninger
  • Trafik i Tønder
    – dengang
  • og mange flere Tønder
    – artikler

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder