Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Østerports Historie

Januar 5, 2011

Der opstod problemer i bygningen af
den ny Østerport. Der var for meget sand i mørtlen. En dag mente vagten,
at det spøgede i voldgraven. Det var en uheldig bygningsinspektør,
der var styrtet i graven. Et højhus spøgte i 1960. Stationen skulle
sløjfes.
 

Den er gal med kompasset

Ja man kan nu spørge om det er stationen
Østerport
vi skal tale om. Det er det også, men vi starter med
byporten. Egentlig skulle man tro, at det var galt med kompasset dengang,
da man navngav portene.  

De tre middelalderlige porte byporte
var Vesterport, Nørreport og Østerport.

Vesterport
var udfaldsvejen mod vest. Nørreport
var udfaldsvejen mod nord.

Østerport
lå, hvor Østergade nu løber ud i Kongens Nytorv
nogenlunde mod øst, som udfaldsvej til et område med haver
og skibsbroen Sct. Annæ Bro.

Der var ingen vej langs stranden mod
nord, før meget sent. Lille Strandstræde
er vel nok den sidste rest af denne vej.  

I begyndelsen af 1600tallet løb byens
Østervold
langs vestsiden af de arealer, der siden blev til
Kongens Nytorv.
Uden for byporten bredte et kuperet areal sig ned
til stranden.  

I Roskildebispens jordebog
fra 1294 nævnes Den Røde Port,
antagelig fordi den opført med røde mursten eller malet rød. I 1607
bliver den nedrevet.  

Christian den Fjerde bragte uorden

Det var Christian den Fjerde,
der for alvor bragte uorden i kompasset. Han etablerede det nye voldforløb
fra Nørreport til Kastellet.  

Så sent som her i december 2010
har man gjort et sensationelt fund på Kongens Nytorv.
Ja og det som arkæologerne har fundet er sandsynligvis Christian
den Fjerdes
udgave af Østerport.
Den stammer fra slutningen af 1500 tallet eller i begyndelsen af1600
tallet. Porten var af kalksten og sandsynligvis udsmykket med et løvehoved,
der blev fundet i udgravningen.

Fundet er gjort foran skoforretningen,
og det er et par meter sydligere end Strøget/Østergade.
Man havde antaget af porten lå placeret i direkte forlængelse af
Østergade.
 

Nye Bastioner

Den ny Østervold blev efter 1647 færdiggjort
med moderne bastioner og store jordværker med vandfyldte grave.

Det var for enden af den lange stenbro
(Rigensgade),
den nye port rejste sig. Ja i begyndelsen kaldte man
den bare Helsingørs Port.  

 Anlægget bestod sin prøve ved
den svenske belejring i 1658 – 60. Fæstningen blev færdiggjort med
anlæggelse af Kastellet 1661 – 64. 

Frederik den Tredjes
generalkvartermester var dog ikke tilfreds med Østerports
placering. Han mente, at den skulle placeres nærmere Kastellet.
Efter sin død fik han sit ønske opfyldt.  

Den store krans af bastioner mod syd,
øst og nord fra Christianshavn
og frem til indsejlingen til havnen 1692 (Nyværk) forblev stort set
uændret frem til 1850erne, da den gradvis blev sløjfet.  

Den ny
Østerport

Det var den schweiziske Pelli,
der var en af hovedkræfterne i bygningen af bastionerne. Også krudttårnet
i Nyhavn, som blev opført i 1702, stod han for.

I flere bøger fremgår det, at det var
denne Pelli, der havde stået for den ny Østerport.
Men det var den polsk fødte arkitekt, Marselis,
der stod for opførelsen. Det var i 1708 Frederik den Fjerde
gav ordre til at opføre den nye Østerport.  

Det var den femte og sidste placering.
Den kom til at ligge på den nuværende Oslo Plads
med porten ud for Den Fries Udstillingsbygning.  

Sand i mørtel

En dag befinder han sig på byggepladsen.
Han konstaterer, at der er for lidt kalk og for meget sand i mørtelen.
Han gør indvendinger, men bliver afvist. Han påpeger at hvælvet vil
falde ned, og anklager entreprenøren for bedrageri.

Det fører til en injuriesag, som
Marselis
taber. Han må skrive under på en erklæring om at entreprenøren
er en ærlig mand. 

Portaler, vagt – og portnerhus
blev også tilført. Regningen lød på 5.069 rigsdaler.  

Problemer

Der opstod problemer mellem entreprenør
og ingeniør. Man påstod at hvælvet var alt for lavt.

Brystværnet, der dækkede kanoner og
mandskab, blev opbygget af jord. Fjendtlige projektiler skulle havne
blødt, uden at gøre megen skade. Samtidig ville man have god forbindelse
hen over portene, så man hurtig kunne flytte rundt på styrkerne
oppe på voldgangen.

Men voldene var ikke særlig høje, derfor
var det vanskeligt at få afdækket porthvælvene med lerpakninger
og lignende. Vandet kunne sive ned, og det var ikke godt, når der opstod
frost.  

Skulle overskues fra Kastellet

Man sikrede sig ved flere steder, at
give portene overbygninger med saddeltag og gennemkørsel i voldgangens
niveau. Måske opstod problemerne ved Østerport,
at kongen havde forlangt, at det hele skulle kunne overskues fra
Kastellet.
 

Sikke et spektakel

Marselis
fik ret. Pludselig en dag var hvælvet styrtet ned. Geheimråd von
Platen
og kongen var reddet ud til Østerport
for med egne øjne at se det allerede forudsagte spectakel.  

Den uheldige bygningsinspektør 

Men problemerne var langt fra slut. En
aften var bygninginspektør Brandenburg
kørt udefra mod porten i en lille let tohjulet vogn. Her blev bygningsinspektøren
med hest og vogn skubbet ud af den bro, der førte op til porten. Vognen
var på den smalle plankebelagte bro ramt af en larmende bondevogn,
som raslede ud af byen. Det var halvmørkt og det hele gik meget hurtigt.
Porten var blevet smækket i efter bondevognens passage.  

Da vagten en time senere runderer terrænet
foran den lukkede port, er det helt mørkt. Men vagten meddeler, at
det spøger i voldgraven. Man hører sukken og stønnen. Officeren sendte
nu folk med lygter ud.

Man fandt hesten død, og vognen splittet
i tusinder af stykker. Bygningsinspektøren var dog i live. Da kommandanten
fandt ud af, hvem han var kommanderede han porten åbnet og fulgte
Brandenburg
hjem.  

Bygningsinspektøren og Marselis
kom til forståelse. Styrtet havde taget på Brandenburg.
Han døde cirka et år efter. Han blev bisat i St. Petri Kirke
den 14. november 1713.  

Kompasset kunne ikke
ændres

Da byggeriet endelig tog fat i brokvarterne
omkring 1850erne var det for sent at få rettet på kompasset. Navnene
var så fastgroede, at det ville være en umulig opgave at lave det
om. 

Østerport
blev revet ned i 1857. Går man i dag ad Store Kongensgade ud
mod Den Fri Udstillings bygning og passerer Øster Voldgade
kan man følge forløbet af den gamle gennemkørsel. Foran den lå voldgrav
med ravelin og broer.  

Østerport
– flittig benyttet

I cirka 150 år blev porten flittig benyttet
af rejsende, der skulle til Nordsjælland
og andre der skulle ind til byen.

De sidste kom straks efter gennemkørslen
til et græsklædt område, der kaldtes Grønland.
Indtil midten af 1700tallet dannede det et åbent felt ( Esplenaden)
mellem Kastellets glacis og bebyggelsen.  

Kongens nye operahus
kunne beskues lige inde af porten. Det var en vældig stor bygning.
Det var væsentlig større end den to – etagers bygning ved selve
porten.  

Østerport Station
– flittig benyttet

Lige i nærheden af porten er det i dag
stor travlhed på selve Østerport Station.
Daglig kommer her cirka 20.000 passagerer.

Det er station for kystbanen mellem
Nørreport Station
og Hellerup station.
Det er også S – togs station
mellem Nørreport Station og Nordhavn Station.
Også en del Intercity og regionaltog kommer her.  

Direkte ind til byen

Stationen blev anlagt i tiden 1896 –
1897. Dengang kaldte man den for Østbanegården.
Stationen er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck
og nogenlunde bevaret i den oprindelige form. I 1914 – 15 skete der
en udvidelse af stationen.

Ved åbningen af Boulevardbanen
i 1917 skabtes der direkte forbindelse til Københavns Hovedbanegård.

Nu skal man ikke via Nørrebro
ind til byen.  

I 1923 blev stationen bygget om. Man
fjernede stationens tårn til fordel for en kommandopost. Ved S
– banens
åbning i 1934 skiftede stationen navn til Østerport
Station.
 

Et højhus spøger

I 1984 blev tårnet genskabt.
Men der var fare i 1960, da havde man planer om at jævne stationen
med jorden. Et højhus skulle placeres på stedet. Men heldigvis blev
planerne ikke til noget.  

I 1990 – 91 fik stationen en ny
nabo i form af et butikscenter. Bygningen vakte opsigt på grund af
den glasagtige pyramideform.  

Stor godsstation

Stationen var også en stor godsbanegård
med forbindelse til Københavns Frihavn
og Frihavnens Station. Wenck
tegnede også en remise og et vandtårn placeret i nærheden af Langeliniebroen.
Remissen brændte i slutningen af 1960erne. Vandtårnet er senere revet
ned.   

Kilde:
Se

  • Litteratur København (under
    udarbejdelse)
  • Litteratur
    Østerbro

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Forstaden ud for
    Østerport
  • Garnisons Kirkegård
  • Kastellet
  • Østerbros historie
  • Guldhuset i Rigensgade
  • Livet i Nyboder og på
    Østerport
  • Nyboder
    – dengang
  • Nyboders historie
  • København dengang (under
    København)
  • Tog til København (under
    København)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro