Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Assistens Kirkegård – 250 år

Januar 5, 2011

Kulturcentret Assistens har udsendt
to bøger. Vi kigger på den ene,
Midt i Verden i 250 år. Skæve fortællinger om den historiske
kirkegård. Måtte Nørrebro tælle sine døde med, ville det være
landets åndelige centrum. Sådan sagde forfatteren Martin A. Hansen.
 

Det
åndelige centrum

Det smertede meget, da jeg så, at man
lavede indgreb på den meget historiske kirkegård. Og det må 
det også have gjort hos folkene bag de energiske mennesker på 
Kulturcentret Assitens.
På Kulturcentret foregår der en masse
aktiviteter. Her er man også meget aktive med hensyn til beskrivelse
af Nørrebros historie. Og netop kirkegården rummer en markant
del af historien.  

Ja hvad var det nu Martin A Hansen
sagde:

  • Måtte Nørrebro tælle
    sine døde med, ville det være landets
    åndelige centrum.

 

Flere slanger kryber ind i paradis

Kirkegården er netop et paradis i bydelen.
Men flere slanger er ved at krybe ind i dette paradis. Den første er
Metroen.
Den næste er, at Assitens
skal omdannes til en ordinær park. Man kan spørge sig selv, om der
så skal oprettes et toilet ved siden af Kierkegaards
grav og en iskiosk bag ved H.C. Andersen.

Ja det er åbenbart ikke så trendy
at bevare kulturhistoriske værdier. En tredjedel af kirkegården skal
udlægges som parkområde.  

Og var det ikke noget med, at kirkegården
var fredet? Eller er det noget som undertegnede har misforstået. Mon
man om et par år tager yderligere en del til et andet projekt?  

Da vi for nogle år siden i Nørrebro
Handelsforening
arrangerede en rundvisning, kom der 130 tilmeldinger.
Men det problem klarede man også fra Kulturcentrets
side. Man stillede hurtig kvalificerede guider til rådighed. Jeg kan
dårlig huske, hvor mange rundvisninger jeg efterhånden har været
med til. Man lærer nyt hver gang. 

En lind strøm af bøger

 Og nu har de energiske folk begået
en flot bog med titlen Midt i verden i 250
år.

Det var ikke en bog, vi fik præsenteret
i boghandelen, næh – det var en jeg selv anskaffede. En kunde gjorde
opmærksom på dens eksistens. Og nu har vi i butikken fremskaffet
den med videresalg for øje. Det er jo en ren Perle
med dens flotte illustrationer.

Der kommer en lind strøm af historiske
bøger fra Kulturcentret. Og flere af disse burde omtales her
på siden.  

En moppedreng på 
1.000 sider

Ja der er faktisk udkommet endnu en jubilæumsbog.
Den hedder Assistens 250 og er en moppedreng på 1.000 sider.
Den opsummerer kirkegårdens enestående kulturværdier. I den er der
en fortegnelse og beskrivelse af kirkegårdens 2.000 bevaringsværdige
gravmæler.  

Bogen som dengang.dk gerne vil have fingrene
i, rummer beskrivelser af historikeren Bjørn Westerbeek Dahl og
arkitekt Kirsten Lindberg. Der er desuden flere historiske artikler
i den store bog Assitens 250.
Vi ville gerne have anmeldt bogen, men må ty til en anmeldelse i
Weekendavisen
den 3. december 2010. Avisen skrev bl.a.:  

  • Denne 2,5 kg tunge bog,
    kan udfordre ethvert kaffebord, er vægtig i fylde såvel som indhold.
    Dertil æstetisk yderst som inderst med velvalgte illustrationer og
    smukke stemningsfulde fotografier af P. Wessel. Bogen beskriver knastørt
    og samtidig indlevelsesrigt de seneste 250
    års gravskikke inde på den kendteste kirkegård i Danmark, Assitens
    Kirkegård. Derudover er bogen et komplet katalog over kirkegårdens
    cirka 2.000 bevaringsværdige gravminder og gitre fra kirkegårdens
    grundlæggelse til nu samt indføring i kirkegårdens opbygning.

 

Masser af kulturoplevelser

I bogen Midt i Verden
– i 250 år
fortæller centerleder Gitte Lunding,
at Assitens Kirkegård i dag både er begravelsesplads, park,
udflugtsmål og uformelt læringsmiljø med videnspædagogiske aktiviteter,
der udgår fra det tidligere begravelseskapel. Emner, begivenheder og
personer med relation til kirkegården gøres nærværende gennem kulturoplevelser
i Kapellet.  

Forbudt at
æde

I de første mange år fungerede kirkegården
som fattigkirkegård. Men med velhavernes indtog kom der pludselige
monumenter.  

Men der var her på en sumpet mark,
hvor der blev dyrket tobak, at kirkegården opstod. Militærpersoner
af høj rang blev efterhånden lagt i graven. Det blev et udflugtssted
for byens borgere.

Man udsendte en forordning:  

  • Det er forbudt at
    ”Æde – og Drikkevarer falholdes eller fortæres paa Kirkegaarden,
    eller at der paa samme holdes Musik eller foretages noget, der ligner
    Lystighed.

 

Da kirkegården var størst, var det
areal, der nu er Hans Tavsens Park
og området, hvor der nu ligger Helligkors
og Jagtvejens skoler
også en del af kirkegården.  

I 1813 blev der forbudt graverne at sælge
spiritus til de besøgende.  

Europas skønneste

I slutningen af 1820erne var kirkegården
en af Europas skønneste. Det skyldes først og fremmest beplantningen.

I 184oerne kom der trækors, smedejernskors
og tavler på gravene.  

Pas på 
– skinddøde

Den ældste bygning er fra 1808. Det
er Jens Bangs gamle graverbolig fra 1808. Den ligger i nærheden
af Runddelen. Metroselskabet
har netop flyttet den. Mon ikke det er Nørrebros
ældste bygning?

Denne Jens Bang
var både arkitekt, læge, justitsråd og borgmester. Ja han udgav også
en bog om korsettets skadelighed.  

Bygningen rummede fire værelser, et
køkken og et ligkammer. Her kunne lig indsættes, enten for at vente
på gravstedets klargørelse eller for at sikre sig, at den afdøde
ikke var skinddød. En resolution udkom 1898:  

  • I Ligstuen anvendes en
    Klokke, som gaaer ind til Graverens Værelse. Klokkestrengen vedhæftes
    den Dødes Hænder, saaledes at den ringeste Bevægelse sætter Klokken
    i Gang til at give Lyd. Over Liget anbringes tvende store Bøjler og
    over disse et stærkt Næt, som fastgøres, at Liget ej skal falde ud
    af Kisten, om det kom til Live, og dog kan have fri Bevægelse derunder.
    Midt i Loftet er et Trærør, hvorved Ligdunsterne kan fare ud gennem
    Husets Gavl.

 

Kontorbygningen ved Kappelvej
er fra 1868.  

Benhuse og mausoleum

I muren mellem afdeling D og L ligger
de såkaldte benhuse. Det som ligger tættest på Nørrebrogade
er opført i 1828 og har fungeret som ligkælder. Det andet materialehus
er overført fra afdeling A og fra 1823. det fungerer som magasin for
bevaringsværdige gravmæler.

Mausoleet , hvori generalguvernør,
Peter von Scholten
og hustru er begravet er opført i 1820erne og
senest i 1840.  

Søgte ly i mausoleum

Kirkegården lå midt i  krigszonen
ved Københavns bombardement
i 1807. Den engelske kaptajn Brown
har fortalt, at han søgte ly for den silende regn og kanonkugler i
familien Gandis mausoleum.  

Man glemmer, at det årligt kommer over
37.000 besøgende her på stedet. Det er jo også en uforglemmelig
oplevelse. Det er en vandring i historien.  

Stakkels Kierkegaard

Her ligger foreksempel Regine Olsen.
Det var hende som Kierkegaard
aldrig fik fat i, selv om han gennem flere år gik fra det daværende
Østerbro
til Nørrebro
langs søen bare for at få et glimt af hende. Det lykkedes da også,
lige inden hun rejste med hendes forlovede til De vestindiske
Øer.
Hun ønskede Kierkegaard
– Guds velsignelse og Alt godt.

Otte måneder efter døde Kierkegaard.  

Da Kierkegaard
blev begravet protesterede søstersønnen, lægen Henrik Lund
over den kirkelige handling. Der kom det en retssag ud af. Begravelsen
var lidt af et tilløbsstykke.  

H.C. Andersens gravbog

Det var også herude, at H.C.
Andersen
begravede sine venner, når de blev for meget. Han udfærdigede
en såkaldt gravbog og udtænkte en gravplads for dem:  

  • Gør en eller anden af
    mine venner eller ikke – venner mig det for broget, så
    går jeg herud, opsøger en grønsværsplads og indvier den til ham
    eller hende, hvem jeg viol have begravet, og så
    begraver jeg dem straks, så ligger de der døde og magtesløse, indtil
    de som nye og bedre mennesker vender tilbage.

 

Selv ligger den store digter her også.
Begravelsen fandt sted fra Vor Frue Kirke
den 11. august 1875. Masser af mennesker deltog, herunder kongen og
kronprinsen. 

En af H.C. Andersens
gode venner, fysiker, filosof, opdager af elektromagnetismen m.m. ligger
her også. Ørsted fik stor betydning for H.C. Andersen.

Andersen
var med til begravelsen den 18. marts 1851. Han fortæller:  

  • at det var, som om mit
    Hjerte skulle gaae itu.

 

Andersen
fortæller også, at Ørsteds
hustru og datter ikke var til stede ved begravelsen. Det var ikke sømmeligt
for kvinder dengang.  

Alberti

Ja herude ligger også Alberti,
som vi tidligere har skrevet om. Han var justitsminister og blev idømt
otte års fængsel. Før han endte i Horsens Statsfængsel
havde han fået indrettet en regel ifølge hvilken alle fanger skulle
have lov til at gå med hætte, da man ellers kunne sige:  

  • Er det ikke skuespiller
    X?
    Derfor havde man fået lov til at gemme sig bag en hætte. Men
    den eneste, der brugte hætten var Alberti
    selv.

 

Alberti
blev senere kørt ned af en sporvogn på hjørnet af Fælledvej
og Nørrebrogade.  

Det var det

Herude finder vi også den verdensberømte
Niels Bohr. Madamme Mangor,
hende med kogebogen er her også. For
et par år siden havde vi en af udgaverne med til bogudsalg.

Peter Faber.
Jo det var ham med Højt fra træets grønne top
og Sikken trængsel og alarm,
er her. Han var også telegrafdirektør. Hans gravmonument er rejst
i taknemlighed af våbenbrødrene i Borgervæbningen. 

Bag et træ befinder sig gravene
for malerne Wilhelm Marstrand og P.C. Skovgaard.

Leif Sylvesters
far og mor er her også. På familiegravstenen står Det var det.  

Dan Türell

Dan Türell
er her. Min afdøde kone boede på et tidspunkt i kollektiv med ham.
Han ville gerne have, at hun, der var uddannet på filmskolen skulle
lave en film om ham. Det kunne hun ikke. Hun kendte ham for godt, påstod
hun. I stedet fik hun ham til at male hans negle sorte. Han havde spurgt,
om hvordan han blev kendt. Så neglene farvede Hanne (Sus)
sorte en dag i Fælledparken-
Dan Túrrell. 

Engang mødte Hanne
ham sammen med den ældste Thomas
Hovedbanegården. Her præsenterede Dan Türrel
sig som Sheriffen fra Vesterbro.
Han var iført en stor cowboy – hat.  

Natasja

Sangeren Natasja
blev begravet her i 2007. Foran graven lå en mængde tegninger, breve,
perlepladder, hjerter, stjerner, lakridser og flag. Ja der lå også
klistermærker med Bevar Fristaden.  

Isted Løven

Skaberen af Isted Løven, billedhugger
Herman Wilhelm Bissen
er her også. Egentlig var Den Store Løve
skabt som et gravmæle for de danske soldater, der faldt ved Isted
– slaget
den 25. juli 1850. Soldaterne blev begravet på Marie
Kirkegård i Flensborg.

Og denne løve skal nu tilbage til
Flensborg.

Min gode ven, tidligere redaktør hos
Jydske Vestkysten
i Aabenraa, Per Borgaard
mente engang, at dens plads var på Bov Bakke,
hvor den så kunne skue over på Flensborg.
Udtalelserne kom på et møde, jeg havde arrangeret for Kulturel
samråd
i Bov Kommune. Senere blev indlægget gengivet i
et hefte, som jeg var redaktør for. Det vakte stor opmærksomhed midt
i den kommunale valgkamp.  

Kongens elskerinde blev gravid
– med en anden

Skaberen af Brøndum Snapsen
ligger her, og den falske greve, der gjorde kongens elskerinde Fru
Danemand
gravid, mens kongen var i Wien, ligger her også. Grevinde
Danemand
ligger på Garnisons Kirkegård.  
 

Mange kendte

Jacob Krohn,
skaberen af Peters Jul er her også. Kontorbud Meyer,
der blev kvalt og lagt i en kiste på en Amerika
– båd (tidligere artikel)
er her også.

Baumgarten,
en mekanikus, som egentlig startede på Nørrebrogade
og som gik med i det senere B&W
er her.

En af de druknede fra Titanic
er her også. Det er maskiningeniør Jacob Christian Milling.
Og så er her også stuntkvinden fra Stefansgade, Emilie Sannom,
kaldet Mille (se artiklen Stuntkvinden fra Stefansgade).

Vi kunne blive ved, Peter Malmberg,
Ben Webster, Barbermaleren, Henry Heerup, Hans Scherfig, Thomas Koppel,
Etta Cameron, Christen Købke,
 

Dramatik på 
kirkegården

Det var her Gertrud (Giertrud Bodenhoff)
antagelig rejste sig fra kisten og udbrød
befri mig dog fra dette mørke sted.

Og barnemoderen fra Jægersborggade
har antagelig myrdet et par børn på kirkegården. Jo, der er skam
masser af dramatik.  

Morderens digt

Vi har en tidligere artikel ( Mord
i Nyhavn)
beskrevet mordet på Jens Peter Tønder.
Morderen, Peter Worm skrev dagen før sin henrettelse et digt
om Assitens Kirkegård: 

  • Fjernt fra Hovedsatdens
    Støi og Vrimmel

    Indenfor de Dødes Haugemuur

    aabner sig en lille jordisk Himmel

    I dit Skjød, O hellige Natur

    Taarepilen over Rosen dukker

    Sørgende sin grønne Krone ned

    Sommervinden gjennem Lunden sukker

    Hvisker sagte om de Dødes Fred

 

Er alle gravsteder autentiske?
 

Kirkegården er ikke kun for de døde.
Det er vel i dag i højere grad et sted for de levende. Turen fra Indre
By herud til var lang. Derfor blev turen kombineret med en picnickurv
og tæppe. Dette forenede livet og døden i et livsbekræftende faktum.
Sådan som man hviler på græsplænen efter en lang tur, således kommer
man også til at hvile her under græsset efter et langt liv.  

Ida Munk
afslutter en artikel i bogen  – Mindekultur og Turisme
virkelig stærkt. Se blot her: 

  • Omverdenes krav til Assistens
    Kirkegård er aktuelt manifisteret i Metroen. Anlæggelsen heraf betyder
    genplaceringer, hvor det alene er monumenterne, ikke indholdet i graven,
    der genplaceres.
  • Er gravstederne så
    fortsat autentiske, når der alene er en sten, mens begrundelsen for
    stenen, der døde, er borte? Hvor meget kan man berøre et sted, førend
    det taber sin værdi og slides ned materielt og immaterielt? Den kommende
    Metro – tid vil vise det.

 

Kirkegården bruges forskelligt

Man må forvente, at der kommer
endnu flere mennesker med en Metro
– Station.
Derfor er det endnu vigtigere at bevare det ægte og
ikke skabe et eller andet kunstigt. Assistens Kirkegård
er blevet folkeeje. Det er blevet et sted, som folk bruger på forskellig
måde.  

Herfra kan varmt anbefales bogen,
Midt i Verden i 250 år.
 

Kilde:
Se

  • Litteratur København (under
    udarbejdelse)
  • Litteratur Nørrebro
  • Midt i verden i 250
    år – Assistens 1760 – 2010 (Kulturcentret Assistens)

 

Hvis du vil vide mere 
Læs

 

Artikler om kirkegården:

  • Østerbro og Nørrebro
    i krig
  • Barnemoderen fra Jægersborggade
  • Begravelse på
    Kirkegården 1887
  • Da Gertud rejste sig fra
    kisten
  • Livet på
    Assistens Kirkegård
  • Omkring Nørrebroparken
    3
  • Pest på
    Nørrebro
  • Under jorden
    – på Assitens Kirkegaard

 

Artikler om nabogrundene:

  • Blaagaards
    – kvarteret gennem næsten 400 år
  • Den stinkende kloak på
    Nørrebro
  • Ladegården dengang
  • Solitude
    – en lystgård på Nørrebro

 

Artikler om nogle af de personer,
som er omtalt

  • Alberti på
    Nørrebro
  • Et gymnasium på
    Nørrebro
  • Gamle Historier fra Nørrebro
  • Stunt
    – kvinden fra Stefansgade
  • Københavns Historie
    – i småbidder (under København)
  • Mord i Nyhavn (under København)
  • Nyhavns historie (under
    København) (H.C. Andersen)
  • Jomfru Fanny fra Aabenraa
    (under Aabenraa) (H.C. Andersen)
  • Jomfru Fanny
    – myte eller virkelighed (under Aabenraa (H.C. Andersen)
  • Føhr
    – en ø i Vadehavet (under Sønderjylland) (H.C. Andersen)
  • Christen Købke
    – en maler fra Østerbro (under Østerbro)
  • H.C. Andersens sidste dage
    på Østerbro (under Østerbro)
  • Rosenvænget på
    Østerbro (under Østerbro)

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro