Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Bov Sogn – mellem dansk og tysk

Januar 5, 2011

Det dansk
– tyske forhold mellem 1920
– 1950. Hagekorsflag på 
Bov Kirkegård i 1933. Hvervning af tyske elever mod kontanter. Tyske
lærer fik ikke forlænget opholdstilladelse og blev tvangspensioneret.
Hvervning til fronten i Det Tyske Mindretal. Aftalebrud, danskere herunder
gendarmer sendes i KZ – lejr. Efterhånden kunne området mønstre
120 modstandsfolk. Tysk ejendom konfiskeret. Udelukket fra arbejde.
En tredjedel vendte ikke hjem.
 

Fordragelighed

Sognerådsarbejdet var præget af fordragelighed.
Gennem tyverne var det et ret afslappet forhold. Indbyrdes var mange
også gode venner. Men det forhold skulle snart ændre sig. 

To femtedel af de stemmeberettigede i
Bov Sogn
havde stemt imod en genforening med Danmark.
Tallet for Holbøl Sogn var en tredjedel.  

Eget parti

Allerede i 1920 havde det tyske mindretal
skabt sit eget parti, Nordschleswigscher Wählerverein.
Det lykkedes dog kun for mindretallet
at samle halvdelen af de stemmer, der havde stemt imod Danmark.
Men det gik dog væsentlig bedre i Bov
og Holbøl.

Magtbalancen var dog efterhånden gledet
over til de dansksindede, grundet den store tilgang af embedsmænd i
Bov Kommune.
Gendarmer, banefolk og andre rigsdanskere reducerede
antallet af mindretallets stemmer.  

I Bov Sogn
var det klart dansk flertal blandt ejendomsbesidderne i Frøslev,
Vejbæk, Smedeby, Kiskelund.

I selve Bov, Kragelund
og Kollund var der hverken dansk eller tysk flertal blandt ejendomsbesidderne.  

Ikke særlig synlig

Mindretallet var ikke særlig synlig
i de to sogne først i 20erne. En tysk liste kom først i Bov
i 1925. I Holbøl skulle man vente helt til 1937.

For et nationalt mindretal var det magtpåliggende,
at få deres børn undervist i mindretallets sprog. Nu var det
efter genforeningen gode muligheder for at få oprettet tyske privatskoler
med offentlig tilskud. Og kommunen havde pligt til at oprette tysksprogede
klasser ved kommuneskolerne.  

Tyske skoler etableres

Det var det tyske mindretals
øverste ledelse der pressede på, for at få en ren tysk skole. Det
var ikke lokale kræfter.

I 1927 kunne der åbnes en tysk skole
i Hokkerup. Året efter fulgte Sønderhav.
I 1929 var det Vilsbæks tur.  

Turen kom noget senere til Bov Sogn.
I 1930 samledes en række af sognets ledende hjemmestyskere med det
formål at oprette en tysk privatskole. Den mest energiske var Heinrich
Sievers
fra Oldemorstoft.

I 1932 åbnede der således en tysk skole
i Padborg.  

Bag den tyske skole i Krusaa
var det lokale kræfter, der stod bag. Den åbnede i 1933.Og den sidste
tyske privatskole åbnede i 1938 i Fårhus.
I 1930erne var det cirka 10 pct. af alle børn, der gik i tysk skole
i Bov Sogn.  
 

Aktiv kreditforening

Mindretallets bønder blev også 
hårdt ramt af landbrugskrisen. Den tyske kreditforening Vogelgesang
var særdeles aktiv i Bov og Holbøl Sogne.
I forvejen sad mindretallet på en væsentlig højere andel af jorden
end det som opbakningen til mindretallet umiddelbart kunne tyde på.

I 1936 sad Vogelgesang
på ni ejendomme i Bov Sogn
og tre ejendomme i Holbøl Sogn.
Kreditforeningens formål var at sikre disse ejendomme på tyske hænder.  

Hagekorsflag på 
Bov Kirkegård

Som det vil fremgå af andre artikler
tog det lang tid inden det tyske mindretal
blev nazistisk. Andre tyske organisationer var tidligere ude. Allerede
i 1933 kunne man på Bov Kirkegård
opleve en begravelse med hagekorsflag.

I efteråret 1933 skænkede hjemmetyske
nazister et billede af Hitler
til den tyske skole i Kruså.  

Mere militante foredrag

Det almindelige tyske kulturarbejde fortsatte.
Ofte var det med underholding og foredragsholdere syd fra. Møderne
blev efterhånden tilsat Hitler
– hilsner
og talerne blev mere militante. Ellers var det plattyske
skuespil, kaffebord og dans.  

Først i slutningen af 30erne var hele
mindretallet nazificeret. NSDAP
– N
overtog efterhånden mere og mere. Det var dog i Bov Kommune
ikke tale om den store revolution i første omgang.  

Jens Møller på 
besøg 

I marts 1939 var mindretallets leder,
Jens Møller
på besøg i Tørsbøl.
Han talte om frontgenerationen. Der blev vist lysbilleder fra partidagen
i Nürnberg, og afsluttet med Heil for fører, folk og hjemstavn.  

Kvinderne blev organiseret i kvindeforeninger.
I Bov fik man hurtig 30 medlemmer. Og i 1939 startede en tysk kvindeforening
i Sønderhav.  

SA dannes

I 1938 var der startet lokale afdelinger
af Schleswigsche Kammeratenschaft
i begge sogne. Det var et militant, uniformeret korps som efterlignede
Hitlers
stormtropper SA.

I 1939 blev filmen Die Wermacht
vist i Fårhus.  

Hvervning af elever

Som svar på Vogelgesang
stiftede man Landeværnet. Man fandt dansksindede købere til
gårde. Adskillige var gået på tvangsaktion.

Fra dansk side så man med mistro
på, at elevtallet voksede i de tyske privatskoler. Lokale dansksindede
hævdede, at forældrene var blevet presset til at sende deres børn
i tysk skole. Hejmdal fortalte om en lærer i Hokkerup,
der gik fra dør til dør for at hverve elever. Han tilbød forældrene
kontante tilskud.  

Dansk Samfund

Langs grænsen stiftede man Dansk
Samfund.
Afdelingen i Bov Sogn
meldte om en rekordstor tilslutning på 1.400.

På Bov Kro
holdt H.P. Hanssen en opmuntrende tale til de forsamlede.

Det Unge Grænseværn
var en national masseorganisation, der blev dannet for unge sønderjyder.  

Det Tyske Forår 

Den øgede organisation på begge
sider, skabte stigende modsætningsforhold. Den tyske lærer i Sønderhav,
Wilhelm Jürgensen
var en af de ivrigste nazister. Han blev kaldt
Asmus von der Heide.
Han skrev i skolekrøniken i 1933 – 34: 

  • Det tyske forår i fædrelandet
    har også vakt nyt liv her, men det har også 
    skærpet nogle spændinger.

 

Ingen forlængelse

Padborgs
tyske lærer, der bar det navnet Deutsch
havde på et møde syd for grænsen udtalt, at man i hans skole sang
Saar – sangen
med knyttede næver. Han så hen til at realisere
folkefællesskabet.

Men det ville myndighederne ikke finde
sig i. Manden var tysk statsborger, men myndighederne nægtede at forlænge
hans opholdstilladelse. Det hjalp ikke, at mindretallet bad om forlængelse.  

Lærer tvangspensioneres

I Vilsbæk
havde man en tysksindet førstelærer i den danske kommuneskole. Der
var ikke noget at bebrejde hans undervisning. Men i 1936 underskrev
forældrene en erklæring om, at de ønskede en anden lærer. Men det
fik det tyske mindretal til at gå i aktion. De indsamlede 87
underskrifter på en støtteerklæring til lærer Gilleberg.

Det endte dog med, at læreren blev tvangspensioneret.  

Slagsmål 

I 1938 kom der til et slagsmål mellem
nogle drenge. Sagen blev slået meget stort op. Det tyske blad hævdede,
at de danske drenge havde belejret de tyske drenge og overfaldet dem
uvarslet. I retten blev de tyske drenge dømt. Bøden betalte de andre
i Jungenschaft.  

8
– 9. april: 14 dræbte i Sønderjylland

Nu er de her, vi er blevet overfaldet.
Sådan lød budskabet fra Kruså
til Søgård klokken 4.10 den 9. april 1940.

De danske myndigheder havde dagen før
besluttet, at Grænsegendarmerne
ikke måtte yde modstand. De skulle lade sig afvæbne.

Tre gendarmer blev skudt ved viadukten.  

En sergent på Søgård
spurgte den officer, der havde kommandoen, om han ville tage ansvar.
Det er jo det rene selvmord,
mente sergenten.

Officeren spurgte så soldaterne,
og fik at vide, at de ville kæmpe. I alt faldt 11 soldater i Sønderjylland
før den danske regering kapitulerede.  

Byleder opfordrer til selvtægt

I efteråret 1940 gav den lokale byleder
for det hjemmetyske naziparti NSDAP – N, gårdejer Hansen
fra Harkær udtryk for sin harme over for de dansksindede. Har
var forarget over for håndgribelige fornærmelser, politiske overgreb
og utålelig boykot. Han fortalte, om en grov fornærmelse af Føreren
i biografen, hvor en mængde mennesker hujede, hver gang Føreren
viste sig.

Vi er nødt til at gribe til selvtægt,
hvis det ikke snart sker en ændring, sagde han til et tillidsmandsmøde.  

  • men forhåbentlig indtræder
    der snart en principel ændrig, så 
    den tyske fane atter kan vaje over et frit, udelt og tysk Slesvig. Vi
    er rede til denne time, thi ”bagved hver en havemur ligger der en
    stang på lur”.

 

Fra maj 1940 fik de tyske skoler eftergivet
halvdelen af ejendomsskatten. En af resultaterne var en ny skolebygning
i Krusaa.  

Nogle tjente på 
krigen

Mørklægning og varemangel gjorde hverdagen
trist for beboerne i Bov Sogn.
Reallønnen skrumpede ind, grundet højere priser.

Landbruget havde dog gode kår. Tyskerne
kunne bruge produkterne. De betalte dog aldrig for dem. Men Nationalbanken
pungede ud.

Også vognmændene havde gode kår.
Krigen igennem kørte de landbrugsvarer og fisk til de tyske byer.

Arbejdsmænd i tørvemoserne tjente også 
godt. Mange boede i skurvogne ved moserne. Ja man kan godt tale om et
tørveeventyr. Arbejdet var hårdt, men godt betalt.  

Månedsmøder

Ved fester og møder manede foredragsholderne
til nationalt sammenhold. Padborg Ungdoms
– og Foredragsforening
holdt månedsmøder med over 200 deltagere.
Gode danskere gik med kongemærker.  

Hvervning i mindretallet

Fra sommeren 1941 begyndte de tyske myndigheder
systematisk at hverve soldater blandt mindretallets medlemmer. Det skete
selv om det var forbudt I Danmark.
Et par tusinde kom på den måde i krig. Havde man nægtet var man blevet
udelukket af fællesskabet.

En tredjedel af dem, der meldte sig,
blev derude.  

Fødselsdag med 400 deltagere

Ja kongen blev en slags symbol. I 1942
trak kongens fødselsdag 400 deltagere i Padborg
og 200 i Bov. Resten af krigen var der masser af møder i sognet.

I 1943 blev kongefødselsdagen dog aflyst
på grund af undtagelsestilstanden. I 1944 holdt det hårdt med at få
gennemført arrangementer. I februar 1945 måtte Bov Ungdomsforening
fejre afstemningsdagen i private hjem.  

Det tyske hjemmeværn

Efterhånden dalede interessen for at
melde sig mere eller mindre frivillig til krigen. Men så fik man chancen
for at melde sig ind i det tyske hjemmeværn, Zeitfreiwilligen – Korps.
Her var der tale om mere modne folk. Der var mange bønder og selvstændige
iblandt.  

Aftalebrud

I sommeren 1944 kom besættelsen langt
nærmere på indbyggerne i Bov Sogn
end før. Tyskerne deporterede flere og flere til tyske koncentrationslejre.
Fra dansk side foreslog man en interneringslejr tæt ved grænsen. Det
blev til dannelsen af Frøslevlejren.

Men ak. Allerede den 15. september 1944
brød tyskerne alle aftaler og sendte 200 fangere videre til rædslerne
i Tyskland.  

Gendarmer blev derude

Folk reagerede på disse deportationer.
Butikkerne i sognet lukkede og jernbanefolkene strejkede. Det hjalp
ikke. Tværtimod, så afvæbnede tyskerne politiet den 19. september.
Den øverstbefalende blandt gendarmerne valgte at dø i kamp mod tyskerne.

141 gendarmer var blevet sendt til
Neuengamme.
En del kom aldrig hjem. 

Efterhånden nåede dødsbudskaberne
de små hjem i Bov Sogn.
Kirken fyldtes til mindegudstjenester. 

Den første modstand

Kommunisterne i sognet var de første
til at yde modstand. Men også det stærkt borgerlige parti
Dansk Samling
modsagde det officielle Danmarks
samarbejde med besættelsesmagten. Fra sommeren 1943 iværksatte man
egentlig sabotageaktioner over hele Sønderjylland.

Den første aktion var sprængning af
en transformator ved Vilsbæk
den 28. august 1943. Den blev udført af folk fra Tønder.  

Men allerede på det tidspunkt var
der en modstandsgruppe i Padborg.
De var dækket ind under en terrænsportsgruppe under ledelse af lærer
Frederik Sørensen.

Den 27. november 1943 ødelagde man to
kølebiler i Kruså. I februar 1944 kom der til en ildkamp i
Kollund.
To modstandsfolk blev dræbt. (Se artiklen: En stikker
i Sønderjylland).
 

120 mand ind i kampen

I løbet af sommeren 1944 blev gruppen
forsynet med radiosender, kode og sprængstof, men inden man kom i aktion,
faldt koden i tyske hænder.

Det illegale arbejde voksede nu hurtig
i sognet. Terrænsportsgruppen var et arnested for rekrutteringen. De
yngre medlemmer af Frøslev Sangforening
indgik i modstanden. Lederen, Frederik Sørensen
endte også i Frøslevlejren.  

Malermester Jens Ege
og læge Hans Lorentzen overtog ledelsen.

På et tidspunkt kunne man mønstre
120 mand. Der blev etableret tre afdelinger. Én for Padborg
– Frøslev,
Èn for Bov og Fårhus, og endelig én for
Kollund
og Kruså. Senere kom en fjerde afdeling i Holbøl.  

Om natten øvede man sig i våbenbrug.
Våbene kom via Padborg Station,
hvor unge speditører tilknyttet modstandsbevægelsen tog sig af den
videre transport. Våbene blev gemt rundt om i sognet.  

Den 9. februar skulle man i aktion ved
Frøslev,
men man løb lige ind i tyskerne. Mange flygtede. Men
de allerfleste og mange andre blev taget. Muligvis er en af de første
anholdte blevet mishandlet og har røbet kammeraterne. Det gik også
rygter om, at hjemmetyskere havde røbet aktionen.  

Selbstschutz

De mest fanatiske nazister inden for
mindretallet
fastholdt en hård kurs over for de dansksindede. I
1944 opstillede deres kamporganisation, SK,
der var et væbnet korps Selbstschutz vagter ved tysksindedes
ejendom. Da den tyske skole i Krusaa
blev udsat for en bombetrussel, handlede den lokale afdeling af Selbstschutz.
Fem tilfældige dansksindede fra byen blev arresteret og anbragt i skolen
som levende gidsler.  

Modstandsviljen var stor. Men også 
vreden mod tyskerne var stor. Det skyldtes deportationerne fra Frøslevlejren
og de mange døde gendarmer, som havde været vellidt i sognet.  

Bomber over området

De allierede bombefly begyndte at angribe
de tyske byer. Beliggenheden nær Flensborg
bragte de to sogne, Holbøl
og Bov i farezonen. Det hændte at bomberne ramte på den forkerte
side af fjorden. Flere ejendomme i Kollund
blev ramt, herunder skolen. Også Strandhotellet
i Rønshoved udbrændte efter et bombardement.  

3.000 tyske arbejdere

I januar 1945 kom 3.000 tyske arbejdere
til sognet. De skulle grave tankspærringer. Sognefogeden fik ordre
til at finde plads til dem. Da han afviste, truede tyskerne med at beslaglægge
hele Nygade.

Alle skoler og forsamlingshuse blev gjort
derefter klar til indkvartering. Sognefogeden havde også foreslået
biografen, men den ville tyskerne ikke undvære. Man tog i stedet
Missionshuset.
 

De hvide busser

Det lykkedes for Folke Bernadotte
at få overtalt tyskerne til at sende danske og norske koncentrationsfangere
hjem. Røde Kors samlede en masse busser og malede dem hvide.
I slutningen af april bragtes de sultne og udhungrede fanger nord for
grænsen.  

Befrielsen

Endelig kom befrielsen. Et bal blev afholdt
i Bov den 5. juni. Det samlede hele 800 mennesker. Midt i glæden
blev der afholdt mindegudstjenester til minde om alle dem, der var blevet
skudt af tyskerne eller døde i koncentrationslejrene.  

Stort tab for det tyske mindretal

For tiden efter den 5. maj 1945 blev
tilværelsen for det tyske mindretal
svær i Bov og Holbøl Sogn.

Det tyske mindretal
havde oplevet de fem besættelsesår med helt andre følelser end deres
dansksindede naboer. Den tidligere omtale lærer fra Sønderhav
havde i skolekrøniken skrevet:  

  • Den niende april i Sønderhav,
    én af de skønneste dage for Tysk Grænselandsoplevelse.

 

Det Tyske Mindretal
i Bov og Holbøl Sogn mistede 33 under krigen, heraf var de 29
mellem 18 – 29 år.  

Det tyske mindretal bliver interneret

I de første uger efter befrielsen blev
en masse fra Det Tyske Mindretal
interneret af danskerne. De yngste var 15 – 16 år. Frøslevlejren
skiftede nu navn til Fårhuslejren.
Ingen skulle følge sig sikker. Hjemvendte soldater i tysk krigstjeneste
blev også anbragt her.

En generel kriminalisering af det
tyske mindretal
fulgte. Omkring halvdelen af det tyske mindretal
var dømt på forhånd.  

Tysksindede udelukket

Derhjemme måtte mindretallets koner
holde sammen på stumperne. Ældre mænd og store drenge måtte
forsøge at tjene penge til husstanden. Arbejder – og lærerkoner
var nok dem, der var værst stillet. Der var ingen, der ville ansætte
tysksindede arbejdere. Lærerne måtte ud at arbejde som arbejdsmænd,
hvis nogen da ville have dem. De måtte først undervise igen fra 1950.
De fleste var blevet løsladt i 1947, men de var mærket adskillige
år efter.  

Iskold stemning

Stemningen var iskold.

Danmark
vedtog at konfiskere tysk ejendom i landet for bare at kompensere for
en del af det, som tyskerne havde taget under besættelsen. Det ramte
en del huse i Kollund og Sønderhav.
Den store Freihof i Kollund
gik det også ud over.

Og det som havde tilhørt Kreditanstalt
Vogegesang
blev konfiskeret.  

Tyske skoler vender tilbage

Bitterheden sad længe i folk. Myndighederne
mildnede efterhånden kursen. I 1948 – 49 fik mindretallet omsider
lov til at købe 13 skoler i den sydlige del af Sønderjylland
tilbage.

Blandt dem var Padborg Tyske Skole,
der genåbnede i 1950 med 20 elever.  

Kilde:
Se

Litteratur Padborg/Krusaa/Bov  
 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Bov Kommune under besættelsen
  • Dramaet ved Viadukten
  • En sønderjyde krydser
    sine spor
  • Frøslevlejren
  • Fårhuslejren
  • Gendarmstien
  • Grænsen og dens bevogtere
  • Harreslev dengang
  • Det Tyske Mindretal (under
    Sønderjylland)
  • En stikker i Sønderjylland
    (under Sønderjylland)
  • Tyskertøser, Feltmadrasser
    og Horeunger (under Sønderjylland)
  • Jordkamp
    – Vogegesang og Domænegårde (under Sønderjylland)
  • Fritz Clausen
    – lægen fra Aabenraa (under Aabenraa)
  • Modstandsbevægelsen i
    Aabenraa (under Aabenraa)
  • Sabotage i Aabenraa (under
    Aabenraa)
  • Højer 1935
    – 1945 (under Højer)
  • Baraklejren i Højer (under
    Højer)
  • Bombeangreb mod Tønder
    (under Tønder)
  • Da Tyskerne kom til Tønder
    (under Tønder)
  • Historien om Jeppe K. Christiansen
    (under Tønder)
  • Obersten fra Tønder (under
    Tønder)
  • Sønderjylland 9. april
    1940 (under Tønder)
  • Tønder
    – under besættelsen (under Tønder)
  • Tønder
    – efter krigen (under Tønder)
  • Tønder
    – Marskens Hovedstad (under Tønder)
  • Nazister i Tønder (under
    Tønder)

 

Hvis du vil vide endnu mere:
Læs

  • Socialdemokrat i Tønder
    – dengang (under Tønder)
  • Tønder før og efter Genforeningen
    (under Tønder)
  • Flygtninge i Tønder (under
    Tønder)
  • Hvorfor vat Tønder tysk
    (under Tønder)
  • Den Franske Skole i bomberegn
    (under København)
  • Holocaust
    – aldrig igen (under Sønderjylland)
  • Langs Grænsen (under Sønderjylland)
  • Mordet i Vordingborggade
    (Øresundsgade) 1942 (under Østerbro)
  • Besættelse på
    Østerbro 1 – 4 (under Østerbro)
  • Hagekorset i Parken (under
    Østerbro)
  • Sabotører og stikkere
    på Østerbro (under Østerbro)
  • Besættelsen på
    Nørrebro 1 – 5 (under Nørrebro)
  • Likvideret på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Nørrebro 9 dage i sommeren
    1944 (under Nørrebro)
  • Sabotage på
    Nørrebro (under Nørrebro)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov