Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Flere ture – i Aabenraa

Januar 5, 2011

Aabenraa får flere arbejderkvarterer.
Arbejdsgiverne bygger boliger. Efter søfartskrisen breder fattigdommen
sig. Chinatown i Aabenraa er for de rige. Købmændene flytter ud. Pakhuse
indrettes til boliger, grundet boligmangel. Vi ser på
palæet i Vestergade, og hvor ligger
Liebesallé. Vi ser på Callesensgade, promonadelivet, Hjelmskov
og byggeriet ved bybakken.
 

Arbejdere breder sig

Den sydlige del af bykernen var omkring
1900 – 1910 blevet arbejderkvarter. De forskellige sociale grupper
i byen boede efterhånden i hver sin retning.

Den sydvestlige del af Aabenraa
blev præget af engdragene. Den gamle borgerlige beboelse i Slotsgade
og i Nygades sydlige del blev efterhånden opløst.

En af de store embedsgårde blev badeanstalt,
en anden blev delt i 2 – 3 lejemål, mens en købmandsgård blev delt
i 10 – 12 usle lejemål.  

Den socialdemokratiske bevægelse opstod
omkring svendeherbergets kro, Slotsgade 40.
Herberget ophørte, da indehaveren, snedker Rob. Luppi
blev frataget bevillingen af myndighederne. Men møderne fortsatte,
nu bare i snedkerens værksted.

Det var også her i Nygade
– Slotsgades
område man kan se de første aktive i den socialdemokratiske
bevægelse.  

Arbejderbevægelsen rykkede efterhånden
ind i side – og baghuse i Vestergade
og efter 1900 også i Storegade.
Tidligere pakhuse og værksteder blev nu indrettet til beboelse.  

Arbejdsgivere byggede boliger

Omkring 1850 var der i selve Aabenraa
ikke bosat særlig mange kaptajner og søfolk. I havnekvarteret var
det især skibsbygmestre, skibstømrer, sejlmagere og lignende, der
dominerede.

Skibstømrer var blevet mere velhavende
og kunne bygge deres eget hus. Daglejere og arbejdere byggede kun rent
undtagelsesvis deres eget hus mellem 1840 – 1920.

På et tidspunkt har der været
mangel på skibsværfts arbejdere.   

I 1830 havde agnet Bruhn
anlagt et skibsværft på Kalø
i Genner Bugt. Samtidig anlagde han arbejderboliger, købmandshandel
og gæstgiveri. Forbilledet for disse boliger kom sikkert fra Kobbermøllen
ved Kruså.  

Samme bygningstype, de såkaldte lange
Huse
kom også til Aabenraa.
En af disse ses ved Sønderport.
Over gavlen var selvfølgelig anbragt Neptun med treforken
søfartens symbol.

I gavlen var det gæstgiveri. Bagved
lå lejlighederne to og to med fælles forstuer. Boligerne blev
lejet ud. Allerede i 1860 boede her folk, der ikke havde tilknytning
til skibsværftet. Bygningen blev opført af en af skibsværftsejerne
Poulsen.
Det forblev i familiens eje også efter at skibsværftet
efter 1880 blev omdannet til savværk. 

Skibsbygger Jacobsen
byggede et stort to – etagers hus til sig selv på Skibbroen
med udsigt over sit værft. Hans arbejderboliger kom til at ligge lige
bag ved. Han havde allerede købt et ældre hus i Gildegade (nuværende
nr. 1)

I 1871/72 udstykkes længen til selvstændige
huse med to lejligheder i hver. Senere blev det solgt til det preussiske
militær som brugte det til kaserne.  

Omkring Gildegade

Omkring 1850 samlede skibstømrerne sig
i ganske bestemte dele af byen. Det var praktisk at bo nær ved sit
arbejde. Allerede siden midten af 1700 – årene boede mange skibstømrer
i Gildegade.  

Under søfartens tilbagegang ophørte
der i lang årrække nybyggeri ved havnen. Men i årene 1840 – 
60 blev der bygget en række fornemme to – etagers forhuse til
de større skibsbyggere. Desuden blev der anlagt 5 – 6 egentlige borgerlige
udlejningsejendomme. Efter skibsbyggernes afgang, blev de overtaget
af pensionister, kaptajner og mindre embedsmænd.  

Fattigdommen bredte sig

Fattigdommen sneg sig ind i Aabenraa
efter søfartens krise. I 1879 blev der udbetalt fattigunderstøttelse
til 190 mand og 120 kvinder. I 1878 blev Skibstømrernes Understøttelseskasse
optettet. Desuden var der en sygekasse for søfolk og kaptajner. En
del af skibstømrerne forsøgte at skaffe sig indtægter som værtshusholdere.  

I Gildegade
og Pottergade var der en lang række små lejemål, der var vanskelig
at udleje. I 1890 blev presset igen forøget på boligmarkedet forøget.

Omkring 1910 var Sønderport
også udviklet sig til et arbejderkvarter.  

Arbejdere i Kolstrup

Kolstrup,
den gamle landsby, blev også efterhånden beboet af arbejdere. En del
landbrugsejendomme blev omdannet til arbejderboliger.

Også omkring Nørreport
skete der en tilvækst af arbejdere. Boligerne indrettedes med om –
og tilbygninger. Ind imellem lejehusene lå mindre gæstgiverier og
håndværkergårde.  

Ved Nørreport

I 1868 byggedes den nye statsbanegård
ved Nørreport. Efter 1875 begyndte det borgerlige villakvarter
langs Nørre Chaussée. I 1860erne blev gæstgiverierne omdannet
til hoteller. Den ældre bebyggelse blev efterhånden udskiftet. Nye
huse med store udstillingsvinduer varslede om en ny tid.

Nørreport
14 blev opført af skomagemester Walther
i år 1900. Og det endnu større Nørreport 12
opførtes af Skifter Andersen.
Han var forhenværende skibstømrer, der havde slået sig på værtshushold.  

Chinatown i Aabenraa

I 1875 byggede tre kaptajner, der alle
havde sejlet på Kina – Kysten
tre villaer ved Nørre Chaussée,
et stykke fra byen. Stedet kom i folkemunde til at hedde Chinatown.

Kaptajnerne havde lige til 1870erne sat
deres opsparede kapital i jord og gårde på Løjt Land.
Omkring 1860 var især landsbyen Stollig
centrum for byggeri af kaptajnsgårde. En af dem kom til at hedde
Ankergrund.
 

Kaptajnerne på Løjt Land
kom til at danne en kulturel gruppe i lighed med Aabenraas
storborgerskab. Indflytningen til selve Aabenraa
markerede en ændring i livsstilen.  

Chinatown
voksede i løbet af 1880erne til at være en hel lille villaby. Indtil
ca. 1890 var det mest kaptajner, rige pensionister og enkelte embedsmænd,
der byggede herude.

Også en periode med Schwitzerstil
opstod.

Først efter 1900 var der andre borgerlige
grupper, der flyttede ud til Chinatown.  

Købmændene flytter ud

Købmændene havde ind til 1890erne boet
i deres gårde langs hovedstrøget. Men efter 1900 – 1905 begyndte
nogle af købmændene at bosætte sig andre steder. Nu behøvede butik
og lejlighed ikke mere at være i samme ejendom.  

Palæet i Vestergade

Da Peter Clausens
formue på Store Torv havde rundet en million, som rygterne sagde,
ja så rev han to håndværkergårde ned i Vestergade.
På disse to grunde opførte han et to – etagers palæ af hidtil uset
karakter. Her var plads til luksuslejlighed til Clausen
selv. Men ejendommen rummede også saloner, sove – og børneværelser,
samt værelser til tjenestefolk og kommiser

Bag ved huset blev der bygget et vognhus,
og bag ved dette anlagdes en pragthave med terrasser, lysthus i form
af et romersk tempel samt noget, der vakte virkelig opsigt – 
et abebur.  

Flere og flere villaer blev bygget ved
Nørre Chaussèe.
Udviklingen ved Forst Allé
skete væsentlig langsommere. Fattigkvarteret i Møllegade
– Persillegade
kom ikke til at påvirke udviklingen.  

Callesensgade

En af de store bygmestre fra den tid
var Peter Callesen. Hav var også idemanden bag den første planlagte
kvarterdannelse i Aabenraa siden middelalderen. Callesen
nåede at bygge 20 lejligheder. Efter hans død fortsatte sønnerne.
I det oprindelige projekt opførtes endnu en stor ejendom ved en ny
Tværgade,
men ellers fortsatte byggeriet ved Møllegade,
hvor der blev bygget to ejendomme med hver 25 lejligheder. En fjerde
bygning blev rejst ved Forst Alle.

I folkeminde blev husene i Callesensgade
kaldt for Kommodehuse.  

Boligmangel

Egentlig havde man ikke taget befolkningstilvæksten
videre alvorlig. Man havde nøjedes med tilbygninger og ombygninger.
Men i 1898 kom problemet på dagsordenen i Aabenraa Handelsstandsforening.
Her enedes man om at indkalde til en Borgersamling.
Her bad man Landesversicherungsrat Hansen
om at tilvejebringe særlige finansieringsmidler for arbejderboliger
, bl.a. tilvejebragt ved de Bismarck`ske
sociallove.  

Hjelmskoven

Fra gammel tid var Hjelmskoven
vest for byen et yndet udflugtsmål. Under påvirkning fra den engelske
havekunst udviklede en række skovriddere efterhånden denne skov til
lystskov.
Arealerne mellem skoven og byen var opfyldt af enge.

Nogle marker blev i 1830erne taget i
brug som Danmarks første kolonihaver med landgreve Carl af
Hessen
som initiativtager.  

Liebesallé 

I samme periode anlagdes en ny kirkegård
ved Forst Allè (Kirkegårdsvejen).
Mellem kirkegården og skoven blev der anlagt en såkaldt Liebesallé.

For Slotsgade,
der var forbindelsesvej mellem byen og skoven gav denne trafik anledning
til to større restaurationer i gadens vestligste ende. Den ene af disse
blev udbygget med keglebane, hvis pavillon mod Slotsgade
blev udformet som et romantisk havetempel med tre frisøjler mod gaden.  

Promonadelivet

Efter 1850 blev promonadelivet flyttet
til byens østside. Der blev skabt en direkte gangforbindelse mellem
Jørgensgård Skov
og kysten ved Lindsnakke.

I en tidligere artikel har vi beskrevet
Dr. Neuber
og badestedet ved Lindsnakke.  

I 1865 blev badehotellet Bellevue
bygget uden for Sønderport.
I 1880erne blev der også bygget et badehotel på Lindsnakke.
Således kunne Aabenraa i 1900 kalde sig for Ostseebad Apenrade.  

Fritidslivet i Hjelmskoven
blev udbygget. Her fortsatte man det folkelige pinsemarked helt op til
vore dage. En skyttebane samt Skytteforeningens Restaurant
blev anlagt her.  

Omkring 1840 – 1850 tog man med
vognmænd til møllerne i dalene. Senere tog man med båd til Eliselund
og Varnæsvig.
Fra 1898 kunne man med Æ Kleinbahn
komme til Æ Knapp, Lundsbherg Kro
og de øvrige landsbykroer.  

Masser af byggeri ved bakken

Omkring bybakken blev der i 1840erne
anlagt fattiggård, arbejderhus og drengeskole.
I 1860 anlagdes Günderoths Stiftelse
på hjørnet af Nygade og Persillegade.

Navigationsskolen
og Sygehuset blev placeret på en høj bakke nord for byen. I
1905 – 1907 fulgte retsbygningen og Ober
– und Realschule.
 

Kilde:
Se

  • Litteratur Aabenraa

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Turen går til Aabenraa
  • Aabenraa 1800
    – 1850
  • Aabenraa
    – under de to krige
  • Aabenraa´s fattige
  • Gader og veje i Aabenraa
  • Husvild i Aabenraa
  • Mennesker i Aabenraa
  • Rådhuset i Aabenraa
  • Skibe fra Aabenraa
  • Skyttelauget i
    Aabenraa
  • Æ Kleinbahn i Aabenraa
    Amt

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa