Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Turen går til Aabenraa 1

Januar 5, 2011

I denne første del besøger vi Aabenraas
centrum. Hvordan var udviklingen i byen. På 
hovedstrøget overtog butikkerne efterhånden håndværksvirksomhederne
og købmandsgårdene. Det ”sociale
– bolig- skel” forsvandt efterhånden. De fine
boede inde i centrum, og på Store Torv boede de helt fine. Vi besøger
Ramsherred, Storegade, Lille –
og Store Pottergade, Slotsgade, Nygade m.m.

Desuden aflægger vi nogle gamle virksomheder et besøg.
 

Fornemme gårde og fattigdom

I årene 1878 – 82 udvandrede
over 1.000 personer – især unge folk. Turen gik til Amerika, Flensborg,
Hamborg
og Danmark.

Det paradoksale var, at købmændene
i byen kunne bygge fornemme gårde til sig selv, mens fattigdom og arbejdsløshed
herskede i sidegaderne.  

Efter 1864 så den tysksindede købmandsstand
positiv på fremtiden. Fra 1897 blev den smalsporede jernbane tilknyttet
byen. Det trak landbefolkningen til. I årene 1895 til 1905 voksede
den preussiske administration .  

Industri til byen

Omkring år 1900 opstod der en del industri
i byen uafhængig af købmandsstanden Aabenraa
blev centrum for administrativ og anden service samt en – gros og
butikshandel.

Byen oplevede pludselig en stor indvandring.
Det var af embedsmænd og af arbejdere fra de østelbiske egne.  

Der skete også en forandring af
bygningerne og huse i Aabenraa.
I 1840 – 50 var byen præget af den første store søfartsperiode
fra 1730 – 70.

I løbet af 1700 – årene og i
begyndelsen af 1800 – årene var det gavlhusene, der var dominerende.
Gavlhusene var et typisk håndværkerhus. Ofte var der bygget et mindre
sidehus og bagerst på grunden et baghus på tværs, som rummede pakhus,
stald eller lignende.  

Aabenraas bygninger

Disse huse var som regel opført i bindningsværk.
Fra midten af 1700 – årene var gavle, karnapper og langsider
blevet omsat i grundmur. Gavlhusene var næsten enerådende i Slotsgades
østligste del, i Ramsherred
nord for Nørretorv samt i Søndergades
nordlige del. Også en del af Storegade
samt Fiskergade og dele af Nygade
var i høj grad præget af gavlhusene.  

De langhuse, der i løbet af 1700 – 
tallet vandt indpas i bybilledet, kan opdeles i fire grupper:  

  • Købmands
    – og kaptajnsgårdene
  • Embedsmands – gårdene
  • Gavlkvisthusene
  • Lejehusene

 

Købmands
– og kaptajnsgårdene
lå for det meste på Storetorv,
i den vestlige del af Skibbrogade
og på et stykke af Storegade.

Men de kunne også findes spredt
langs Storegade og Ramsherred.  

Der var ikke så mange embedsmandsgårde.
Typisk for disse var de store haver. De lå især i en klynge i Slotsgades
vestlige del.  

Efter 1730 opstod gavlkvisthuset.
De lå typisk i de mindre centrale områder i håndværkerkvartererne
som Nybro, Nygade, nord for Pottergade
og Slotsgades vestligste del.  

Lejehusene

Da det gik fremad i 1700 årene skulle
søfolk og skibstømrer have husly i byen. Det betød at Lejehusene
i en eller to etager opstod. Det kom til at præge Sønderport
og Gildegade. Men også Slotsgade
og Nygade fik sin del.

Her var mange flotte eksempler på 
god byggekunst. Det kunne måske skyldes, at de havde samme byggeherre
som de højborgerlige gårde.  

Det sociale niveau

Husenes størrelse udtrykte borgerens
økonomiske formåen og pladsbehov. Ja man kunne stort set se den fortløbende
rangfølge fra centrum ud mod periferien. Det sociale niveau var tydelig.  

Handelens placering ved torv og hovedstrøg
skyldtes i høj grad nødvendigheden at være der, hvor oplandets beboere
kom forbi. Håndværkerhusene har nok ikke haft samme formål.

Nu kunne de højborgerlige personer også 
godt bo i de mindre gader. Her har husets størrelse sikkert haft større
betydning end afstanden til centrum.  

Området omkring Storetorv
var tillagt stor prestige. Mindst prestige havde yderområderne.  

Forandringer i Købmandsgården

Købmandens forhold havde i perioden
efter 1840 stor indflydelse på byens økonomi. Købmandens familie
samt en del af hans ansatte levede si samme husstand. I anden halvdel
af 1800 årene specialiserede købmændene sig mere og mere.  

Købmandsgården fik udvidet sin butiksvirksomhed.
Man fik intensiveret oplandsbetjening, engros – handel med stationsbyerne
m.m. Man fik hjælp af bogholdere, kommiser, karle, kuske og piger m.m.  

Bankkrak

Men der skulle en stor omsætning til
for at kunne lønne et stort personale. Og det var ikke alle, der kunne
klare dette. I perioden 1850 – 1900 blev der af  byens 40
købmænd cirka 24 fattige eller de gik direkte konkurs.

En del af forklaringen kunne skyldes
et bankkrak.  

I tiden 1900 – 1910 var der en
stor udskiftning af købmandsslægter i Aabenraa.
Købmændssønner, der ønskede at gå handelsvejen, søgte lærerplads
andre steder, ofte i andre byer.  

Den første bank blev grundlagt i
Aabenraa
i 1872. De næste banker kom i 1890erne.  

Voetmann

En af de store købmandsfamilier var
Voetmann.
Siden 1850erne havde de været blandt byens førende.
Man beskæftigede sig med tømmerhandel fra Finland.
Dette tømmer solgte man videre til hovedsagelig vesteregnen, marsken
og Tønder.  
 

Hans Riis

Jeg husker også fra min tid i
Aabenraa, Hans Riis Købmandsgård, Nørreport 30.

Den blev liggende på hovedstrøget indtil dens lukning i 1977. Den
har alene været baseret på oplandshandel. Siden opførelsen i 1880
var et gæstgiveri i købmandsgården ophørt. Så sent som i 1965 blev
der bygget en silo til købmandsgården.  

Byggeri ved havnen

Først omkring 1920erne forsvandt de
fleste købmandsgårde fra hovedstrøget. En del af de tidligere pakhuse
blev indrettet som lejligheder.

I lighed med Voetmann,der
i 1880erne byggede tømmerpladser og savværker ved havnen, byggede
et par andre købmænd lagre og pakhuse ved havnen.  

Nye forretninger på 
hovedstrøget

Alt dette gav plads til nye forretninger
på hovedstrøget. Specialforretninger, service – og bankvirksomheder
opstod. I perioden opstod fire banker, en lægebolig og et advokatfirma
på steder, der før havde rummet en købmandsgård.  

Området stagnerede

Søndergade og Søndertorv
var fra 1700tallet et vigtigt mødested for dem, der kom syd fra. Her
lå postgården fra ca. 1770 – 1870. Her lå også en del gæstgiverier
og 6 – 7 mindre købmandsgårde. Men efter 1864 var det som om dette
kvarter stagnerede.  

Borgerskabet forsvandt

I Storegade
dominerede de højborgerlige grupper indtil ca. 1914. De handlende udgjorde
ca. 40 pct. af strøgets husejere. Storegade og Storetorv
udgjorde også hotel, forlystelsesstedet Colosseum, Apotek
og Rådhus.

De større handlende havde efterhånden
forladt hovedstrøget. Desuden kom der også andre lejere ind i lejlighederne.
Borgerskabet var efterhånden forsvundet.  

Håndværksvirksomheder

De største håndværksvirksomheder lå 
efterhånden i Ramsherred, Storegade, Søndergade
og Vestergade. Her havde man over en ansat pr. mester. Længere
nede kom håndværkere i Skibbrogade
og Slotsgade. Her var der en ansat for hver tredje mester.

På Klinkbjerg,
i Nygade og Pottergade
var der kun en ansat for hver fjerde mester. Længst nede lå Sønderport
og Gildegade.  

Efterhånden blev håndværksvirksomhederne
på hovedstrøget afløst af butikshandel. I det gamle Colosseom
blev der oprettet et Magazin.  

Kurtzweil

En af de gamle butikker, som jeg husker,
er Kurtzweil. Man startede i 1856 som et blikkenslagerværksted.
I 1877 var det nærmest tale om klejnsmed. Der blev produceret kagekasser
og mælkejunger. I 1883 blev der i Ramsherred 43
indrettet en butik og startet en produktion af petroleumslamper. Der
blev også eksperimenteret med fotoapparater og cykler.

Mellem 1905 og 1910 kom sønnen med i
firmaet. Nu var det nærmest tale om elektrisk installation. Dette blev
dog senere opgivet.

Så satsede man på lædervarer,
radioer og gaveartikler. Senere var det lædervarer og gaveartikler.

Fra 1910 – 1921 var der tale om
tre generationer af familien under samme tag. Eksemplet afspejler faktisk,
hvor god man har været til at tilpasse sig kundernes krav. Sidst jeg
husker butikken, ja så lå den på Ramsherred 34.

Callesens Motorfabrik

Af gamle industrivirksomheder husker
jeg også Callesens Maskinfabrik.
Vi var på rundvisning, og jeg var ganske imponeret. Den blev startet
i 1899 af Heinrich Callesen.
Omkring år 1900 beskæftigede man 3 svende og 10 lærlinge. Man specialiserede
sig i Motorlokomobile, Bootsmotore og Stationäre Motore.

Fabriksbygningen fik en speciel udformning.
Det var et traditionelt gavlhus med bolig mod gaden og fabrik bagved.

‘Fabrikantens bolig og kontor var udformet
som villa i tyrolerstil med udskårne vindskeder og smedejernsbalkoner.
På gavlen mod gaden var der sat en plade, hvor der stod: 

  • Men jeg og mit Hus Vi ville
    tjene Herren.

 

Farver Jacobsen

Byens to farvere holdt til i gamle købmandsgårde.
Farver Jacobsen
havde en gård på Ramsherred.
Han gik mere og mere over til butikshandel. I 1910 byggede han en forretningsejendom
på stedet.

Farver Ries
holdt til i Vestergade. Her blev der udviklet en form for mindre
industri. Farveriet ophørte dog i 1920.  

Vestergade
– kvarteret

Vestergade
var omkring 1850 nok det mest udprægede håndværkerstrøg i Aabenraa.
Gæstgivere og vognmænd havde ligeledes slået sig ned her. Her boede
også bagere, slagtere, kobbersmed m.fl. Et par store håndværksgårde
bidrog til en hvis stabilitet indtil år 1900. Herefter var det som
om kvarteret ikke kunne finde ud af, hvad det ville udvikle sig til.

En af gæstgiverierne blev til Stadt
– Theater
også kaldet Salon Thalia.
To andre gæstgiverier specialiserede i opstaldning i forbindelse med
markeder.  

To håndværkergårde blev nedrevet omkring
1900 for at give plads til Peter Clausens privatpalæ.
Håndværkerkvarteret var forsvundet, men det var ikke entydigt afløst
af et andet.  

Pottergade

Dele af Vollesgyde
samt Store – og Lille Pottergade
var fra gammel tid bebygget med små boder. Omkring 1700tallet var de
ejet af beboerne selv. Omkring 1835 var hele området et udpræget småhåndværkerkvarter.

Allerede omkring 1845 – 55 ændrede
kvarteret karakter. Antallet af arbejdere og skibstømrer steg kraftigt.
Det skete på håndværkernes bekostning. En befolkningstilvækst
skete også. Man kunne se det, for mange steder blev der tilført en
ekstra etage.  

Efter 1860 faldt antallet af husstande
noget. Enlige kvinder søgte til området. Omkring 1900 var Pottergade
igen et arbejderkvarter.  

Slotsgade

Slotsgade
og Nygade var endnu i 1860 udprægede håndværkerkvarterer .

I Slotsgade
var hovedmassen af bygningerne fra 1700 – årene, ja nogle var endda
ældre. Her havde der ikke været behov for fornyelse.

Tidligere ubeboede rum som værksteder,
lofter og stalde blev beboede. Ligeledes blev der til side – 
og baghuse føjet etager og kviste til.

Fra 1885 – 90 begyndte der at
optræde flere familienavne af tysk og polsk oprindelse i kvarteret.  

Nygade

Nygades
udvikling fulgte Slotsgades.
Men i den sydlige del blev der i 1860 bygget nogle nyere ejendomme.
I denne del formåede den borgerlige del af befolkningen at holde skansen
til lidt efter 1920.

Også her fulgte eksempler på 
småbebyggelser i side – og baghuse, mens husene ud til gaden
stort set forblev uforandret.   

Vores vandring rundt i Aabenraa
fortsætter i en senere artikel
 

Kilde:
Se

  • Litteratur Aabenraa

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Aabenraa 1800
    – 1850
  • Aabenraa’s poetiske gågade
  • Dagligliv i Aabenraa
    – dengang
  • Flere skibe fra Aabenraa
  • Fra det gamle Aabenraa
  • Mennesker i Aabenraa
  • Flere ture i Aabenraa

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa