Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Trafik i Tønder – dengang

Januar 5, 2011

Med bilen kom problemerne til Tønder.
Den første rutebil brød sammen. En politivedtægt fra 1934 handlede
mere om heste end biler. Kaotiske forhold på 
hovedgaden. Flyrute til København måtte opgives af to omgange. Gågade
indført af flere omgange med kåring af Miss Gågade. I lang tid var
det meget mørkt i Tønder. To borgere udrettede en heltedåd på
Torvet. De fik Æ Rummelpots ærespris.
 

Jernbane til Tønder

Før tøndringerne var jernbanen en stor
oplevelse. I 1867 kom den vestslesvigske længdebane til byen, og i
1892 startede banen til Højer.

Det var dog kun i byens udkant, at den
satte spor.  

To
– og firbenede dominerede

I gaderne inde i byen var det dog fortsat
de to – og firbenede, der dominerede. Sådan var et også 
i 1920. Men i løbet af få år forsvandt kreaturer og heste fra gadebilledet.

Kreaturerne var i mange år en del af
gadebilledet. De store markeder tiltrak både dyr og mennesker.  

Som trækdyr befordrede hestene stadig
varer rundt i byen eller til det nære opland. I 1906 var der 146 heste
i Tønder. I 1925 var tallet faldet til 122. Hestene var opstaldet
inde i byen. Det var også normalt, at bønderne kørte ind til Tønder
med hest og vogn i 1920erne og 1930erne.  

Politivedtægten 1934

Man blev nødt til i 1934, at indføre
en ny politivedtægt. Den bestemte, at i Tønder købstad,
måtte der ikke køres eller rides hurtigere end i jævnt trav. Kørsel
med flere til hverandre fastgjorte køretøjer måtte kun ske i skridt.

Køretøjer uden særlig tilladelse måtte
ikke være forspændt mere end to heste ved siden af hinanden. Kusken
måtte ikke slippe tømmen eller springe af eller på
vognen.

Ligeledes måtte man ikke benytte særligt
afmagrede, kraftløse eller syge heste.

De motoriserede køretøjer blev kun
nævnt i en bisætning. Det kan undre, for nu var bilen virkelig på
vej.  

Flere heste end biler

Før 1920 var det ganske få biler
i Tønder. Men de mange embedsmænd oppe fra Danmark
ville have biler. Det bevirkede blandt andet, at der blev afholdt aktioner
på markedspladsen. Men endnu i 1924 var der flere heste end biler i
Tønder.
 

I 1939 var bilparken vokset til 221.
Dem der ikke havde råd til en bil, kunne leje en hos K.M. Sørensen,
der havde lejebilforretning
i Vestergade 28. Mads Christensen
reklamerede for sine lukkede vogne,
der havde holdeplads på Torvet
2. Den ene var en flot Adler
med plads til 7 personer.  

Rutebilen kom til Tønder

I 1912 havde man allerede gjort forsøg
med rutebil på strækningen Tønder
– Emmersbøl.
Men det var ikke den mest driftsikker bil, man brugte
til dette. Allerede på den første prøvetur, måtte gæsterne gå
til fods fra Aventoft. Bilen var simpelthen brudt sammen. Og
det skete flere gange. Efter en kort forsøgsperiode blev ruten indstillet.

En forbindelse til Aabenraa
måtte også hurtig indstilles. Det kneb med rentabiliteten. I 1921
blev der lavet en forbindelse til Ravsted.
Herfra gik der hver tirsdag og fredag om morgenen en bus mod Tønder.

Nogle år senere blev der skabt forbindelser
til Tinglev, Løgumkloster, Arnum, Bredebro, Ballum,
og så forsøgte man atter en forbindelse til Aabenraa.  

I løbet af 1930erne etablerede man forbindelser
til Højer, Rudbøl, Læk og Flensborg.
Rutebilstationen på Torvet
blev erstattet af en plads ved de såkaldte kirkeboder.
I Smedegade 12 blev der indrettet lokaler til rutebilstationen.
Adgangsforholdene var dog ikke de bedste.  

I 1955 flyttede man til langt bedre forhold
ved Tønder Øst. I 1970, da jeg forlod Tønder
udgik der 15 ruter fra Tønder.
Den længste rute var den til Kolding.
Men så foregik det også med Lynbus.  

Flyvemaskine til Tønder

Tøndringerne havde tidligt stiftet bekendtskab
med luftfarten. Det skete med zeppelinerne nord for byen. I 1920 talte
man om en flyforbindelse mellem Tønder
og København. Det blev dog ikke til noget. Advokat Todsen
havde allerede anskaffet et fly til formålet. Men det var tale om en
tysk militærmaskine, så den blev beslaglagt.  

Efter anden verdenskrig blev der nedsat
et udvalg bestående af borgmester Paulsen
og bogtrykker Lauersen. De skulle forberede en motorflyveklub
i Tønder. Og resultatet blev oprettelsen af Tønder og Omegns
Flyveklub
i januar 1946.

Inden da havde Dansk Luft-Taxa
meddelt, at man kunne flyve til København
for kun 32 kr.

Tønder Svæveklub
var en realitet i 1948. Som start – og landingsplads brugte man eksercerpladsen.

Men tilskyndet af fabrikant Cadovisus
anlagde Tønder Kommune i 1964 en flyveplads ved Dyrhus.
Året efter blev den beskedne flyveplads udvidet med et beboelseshus
og et ekspeditionslokale på grunden.  

Og Tønder
fik sin rute til København.
Det skete i 1965 i samarbejde med Cimber Air.
Ruten blev dog hurtig nedlagt på grund af manglende rentabilitet. Det
skete også med ruten til Vesterland
Sild.  

Meget mørkt i Tønder

Det var meget mørkt i Tønders
gader omkring 1920. Hvordan man kunne finde hjem efter en fugtig tur
i byen står hen i det uvisse. I nogle kvarterer manglede enhver form
for belysning. I andre var belysningen ineffektive eller defekte.  

I begyndelsen af 1870erne havde hovedgaden
fået brobelægning, men i rendestenene var der stadig flere steder
brædder.

I omegnen blev markveje omdannet til
boligveje og skiftede navn. Det gjaldt for bl.a. Leosallé, Dragonvej
og Nygade.

I 1940 rummede adressebogen cirka 40
navne på veje og gader. I 1970, da jeg vinkede farvel var der
antallet cirka det dobbelte.  

Åbenbaring:
”Overtjærede veje”

I 1920erne henlå en masse veje
som meget primitive og henlå som en samling grus – og jordeveje.
Det gjaldt også for Strucksallé, som man først i 1928
besluttede for at brolægge. Det fik en beboer i Carstensgade
til at protestere. Han mente, at denne gade var en stor mudderpøl.
Men det skulle gå nogen tid, inden denne gade blev brolagt.  

I 1924 bredte der sig en åbenbaring
over Tønder Byråd. De havde hørt om et forsøg fra Vejle
med et forsøg på overtjærede veje.
Den lokale presse berettede om, at de var støvfrie og behagelige at
færdes på. Man besluttede derfor at overtjære
en del af Popsensgade, Vestergade
og nogle andre strækninger med skiftende held. Det var forklaringen
på, at man i mange år holdt fast på brolægningen i Strucksallé.  

Asfalterede veje

Det var først i 1933 – 34, at
asfalteringen holdt sit indtog i Tønder.
Det skete ved en omfattende asfaltering af Ribe Landevej, Popsensgade,
Østergade, Storegade, Vestergade, Richtsensgade

og Søndergade. Som en ekstra service over for patienterne på
Tønder Sygehus
blev den første del af Carstensgade
asfalteret.  

I november 1933 bevilligede byrådet
med 8 stemmer mod 3, at der blev anvendt 200 kr. til en festlig afslutning
for entreprenørerne, der nu foreløbig var færdig med asfalteringen.
Man var inspireret af bøndernes høstfest.  

Nedsættelse af hastigheden

Måske havde man glemt en ting. For med
bilismen skulle der også laves p – pladser. I 1924 klagede
Tursitforeningen
således over manglen på p – pladser. Udenbys
– trafikanter var henvist til hotellernes garager.  

I maj 1925 diskuterede man bilernes hastighed.
En borger havde klaget over rasende fart.
Man overvejede at sætte farten ned fra 20 til 5 km. Så vidt kom det
dog ikke. Borgmesteren og et flertal i byrådet mente, at en hastighed
på 15 km i timen var passende.

Derfor vedtog man, at der ved indfaldsvejene
ved Tønder blev opsat skilte med følgende ordlyd:  

  • Bilist! Giv Agt
    – kør forsigtigt – Agt på 
    Børnene.
    På bagsiden af skiltet stod der:
  • Tak for Forsigtig Kørsel.

 

Efter opstillingen blev skiltenes farver
dog kritiseret. Man mente, at der var tale om begravelsesfarver, der
overhovedet ikke ville påkaldte bilisternes opmærksomhed.  

Sammenstød 
– dagens orden

I sommeren 1926 var det helt galt i
Tønder.
Sammenstød hørte til dagens orden i Tønders
smalle gader. Torvet var overfyldt med biler og støjen herfra
generede arbejdet på rådhuset. Efter et samråd med borgmester
Thomsen
og amtsessor Stemann,
der optrådte som repræsentant for Forenede danske Motorejere,
udstedte politimester Seidenfaden
derfor en ny meget restriktiv færdselsplakat.

Al parkering af motor – og hestekøretøjer
på offentlig gade, vej eller plads blev simpelthen forbudt. I
fremtiden skulle markedspladsen ved Sønderbro
tjene som hele byens parkeringsplads. Dog var det tilladt at holde 15
minutter i hovedgaden, mens Torvet
var forbeholdt rutebilerne.  

Forbuddene afstedkom heftige protester.
En artikel om emnet sluttede med følgende sætning.
vi så bede om Mussolini.

Tursitforeningen
og Handelsforeningen protesterede voldsomt. Man besluttede derfor
at oprette fire p – pladser på Torvet, den Drev`ske Plads, Jomfrustien
og Skibbroen
med en samlet kapacitet på 26 biler.  

Mølleallé 
og Punchevejen

Freden havde for en tid igen lagt sig
over Tønder. Men noget var galt. Der var en stigende trafik
gennem hovedgaden og Søndergade.
Det bevirkede, at der efterhånden modnedes en plan, om at føre den
gennemgående trafik uden om centrum ved anlæggelse af en ny omkørselsvej.

I 1937 vedtog byrådet anlæggelse af
en omkørselsvej fra Sønderport
over Slotsbanken til Vestergade.
På den første del af vejen kom den til at hedde Mølleallé.
Fra Amtshuset vestpå, blev den kaldt for Punchevejen.
Dette hentydede til den sti, der lå mellem hovedbanegården og mange
af byens værtshuse. Først i 1945 fik den sit endelige navn, Kongevejen.  

Kongevej
– endelig færdig

Man havde dog ikke fået løst problemet
med den nord – sydgående færdsel. Den 1. juni 1943 vedtog byrådet
med stemmerne 8 mod 6, at lade omkørselsvejen fortsætte fra Søndre
Landevej
bag om seminariet gennem Anlægget til Østergade.
Men ak og ved. Forslaget blev forkastet ved anden behandlingen. Man
ønskede ikke, at ødelægge Anlægget.

I stedet blev der i 1944 besluttet at
forlænge vejen fra Tønder Øst
til Popsensgade. Men så gik projektet atter i stå.  

Problemerne hobede sig op. I 1948 passerede
dagligt 25 – 30 kølevogne med anhænger gennem hovedgaden. Trafikken
steg voldsomt i de følgende år. Men først i 1955 blev den sidste
del af Kongevej fra Vestergade
til Østergade var helt færdig.  

En heltedåd på 
Torvet

Kommunen havde tilladt sig, at fjerne
byens berømte lind oppe på Torvet.
Man påstod, at det var af hensyn til trafikken. Man havde besluttet
ikke at plante et nyt træ. Men i nattens muld og mørke tog bogholder
Munch Knudsen
og invalidekonsulent Fr. Andresen
et frisk initiativ. De plantede selv et træ på Torvet.
For denne heltedåd modtog de foruden bybørnenes agtelse Æ Rummelpots
ærespris.

Træet fik lov til at stå og var
i flere år genstand for stor opmærksomhed. Jeg mener stadig, at
Lindeklubben
en gang om året samles for at minde denne storslåede
begivenhed.  

Julegågade

I 1960 skete der en stor udbygning af
parkerings kapiticiteten. I 1968 opstod tanken, om at en del af hovedgaden
skulle indrettes som gågade. Der var delte meninger blandt de handlende.
Så tøndringerne måtte i første omgang nøjes med en Julegågade
fra den 15. til den 24. december 1969.  

Miss Gågade og Borgmestertale

Erfaringerne var dog så gode, at
man den 15. juli 1970 besluttede at strækningen fra Kogade
til Torvet skulle omdannes til gågade – i første omgang til
årets slutning.

Interessen var så stor, at Jydske
Tidende
følte sig hensat til Tokyo.  

Slesvigske Fodregiment
musicerede, borgmester Kirchheiner
talte, og Ulla Posselt blev udnævnt til Miss Gågade.
Hun så også meget sød ud. Jeg oplevede det hele inde fra den nu nedlagte
Andersen & Nissens Boghandel.

Det var min gamle lærerplads.

Man besluttede at gøre gågaden permanent.
I november tog jeg til Langelandsgades Kasserne
i Århus. På toiletdøren stod der: Er dette livet, så
frygt ej døden.
 

Kilde:
Se

  • Litteratur Tønder

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Tønder
    – Institutionernes By
  • Hvor er det gamle Tønder?
  • Blomst til Skilsmissebyen
  • Dagligliv i Tønder 1910
    – 1920
  • Drengestreger i Tønder
    1920
  • Gader og veje i Tønde
  • Gamle virksomheder i Tønder
  • Minder fra Tønder 1864
    – 1920
  • Købmandsslægten Olufsen
    fra Tønder
  • Socialdemokrat i Tønder
    – dengang
  • Tog til Tønder
  • Ture i Tønder 1
    – 4
  • Tønder før og efter Genforeningen
  • Tønder, Marskens Hovedstad
  • Tønder, Marsken og Afvandingen
  • Tønders Historie
    – efter 1900
  • Zeppeliner i Tønder

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder