Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tønder – Institutionernes by

Januar 5, 2011

Institutionerne strømmede til. Vi
besøger DSB – Post og Telegraf
– Grænsegendarmerne m.m. Soldaterne kom og gik. Politikerne
rejste mange gange til Hovedstaden for at beklage sig. En efter en forlod
institutionerne byen. Vi besøger også
skolerne. Også, dem der forsvandt.
 

Dengang var der mange institutioner

Jo tak, jeg ved godt, at det kan man
ikke mere kalde Tønder. Men det kunne man så sandelig dengang.
Da talte man ikke om udkants – Danmark. Men en efter en er institutionerne
forsvundet fra byen. Og det er sikkert ikke slut endnu.  

Inden Første Verdenskrig husede byen
afdelinger af de preussiske statsbaner, postvæsnet, telefon – 
og telegrafvæsen samt et Eich –
Amt.
Det var et sted, der skulle tage sig af justervæsen.

Ja så var der også lige sygehuset,
seminariet og flere skole, herunder en ny landbrugsskole, som åbnede
i 1913.

Vi skal heller ikke glemme amtsretten,
kredsadministrationen med landeråden og matrikelkontor. Og under krigen
kom en zeppelinbase.  

Nogle forsvandt
– andre kom

Ved overgang til dansk styre forsvandt
nogle af disse institutioner, men andre kom til. Tønder
blev garnisonsby. Som følge af den ny grænsedragning kom toldvæsen
og grænsegendarmeri til byen.

Og der var statsskolen, hedeselskabet,
jordlovsudvalget, hypoteklånefonden og museet. Hertil kom institutioner
oprettet på privat initiativ. Nogle af disse blev efterhånden offentlige.
Her kan nævnes det danske og tyske bibliotek, de danske og tyske børnehaver,
handelsskolen samt teknisk skole.  

Politiet

En anden etat, der kom til Tønder
efter 1920 var politiet. Indtil 1957 havde det til huse i retsbygningen.
Men så overtog man den gamle Alexandrinenschule
i Nørregade 15. Den havde senest fungeret som dansk kommuneskole.

I midten af 1920erne bestod styrken af
24 betjente. De 13 var beskæftiget ved kriminalpolitiet og ordenspolitiet,
mens 11 var tilknyttet grænsetilsyn.

De sidste tog sig af paskontrollen ved
Tønder Banegård,
kontrollen af de plomberede vogne fra Sønder
Løgum
til Højer og veterinærtjenesten.  

Endnu i 1930erne var personalet stort
set uændret. I de følgende turbulente år voksede personalet. Under
besættelsen var der således før politiets arrestation 40 beskæftigede.
I midten af 1960erne var antallet vokset til 61.  

Som et led i samarbejdet mellem politiet
og retsvæsnet blev der i 1925 indsat 139 fanger i arresthuset.  

DSB

Mange institutioner blev kraftig udbygget.
Det gjaldt blandt andet DSB, der i flere årtier var den største arbejdsgiver
i byen. Men også postvæsenet, politiet, sygehuset og seminariet
øgede antallet af ansatte.  

Natten mellem den 16. og 17. juni 1920
overtog De Danske Statsbaner
driften af anlæggene i Tønder.  

  • Danske Jernbanemænd med
    funklende Huer paa sned, satte besluttet en Stige til, og tog Tyske
    Skilte ned

 

De nye skilte var der brug for. Tønder
var i mange år knudepunkt for jernbanetrafikken på vesteregnen. Herfra
udgik der tog i fire retninger.

Indtil 1927, da Hindenburg
– dæmningen
var klar, fungerede Tønder
også som transitstation for rejsende syd fra, der skulle videre mod
Højer
og over til Sild.  

Maskindepotet rådede ind til midten
af 1930erne over 16 damplokomotiver, 6 diesellokomotiver og 2 benzinvogne.

Og som barn i Strucksallé
stod vi ofte og betragtede disse flotte lokomotiver, når de susede
forbi.  

Persontrafikken mod Niebüll
foregik efter genåbningen i 1951 med skinnebus. Jeg husker, at jeg
var med den flere gange, når vi var til Jahrmarkt
i Niebüll. Få år senere dog suppleret med hurtigforbindelse
mellem Hamburg og Esbjerg.  

DSB`s værksted havde i perioder op til
100 ansatte. Gennem 50erne blev den dog nedskåret. I 1958 blev den
endelig nedlagt.  

Telegraf
– og Telefonvæsnet

Telegraf
– og Telefonvæsnet
havde fra 1921 til huse i den tidligere
rigsbanks – bygning. Efter sammenlægningen af post
– og telegrafetaten
flyttede man ind i postkontorets store bygning
i Vestergade. Her beskæftigede man på et tidspunkt 81 personer.

I 1952 flyttede man ind i en treetagers
bygning på Kongevej. To år senere blev den første automatcentral
taget i brug. Den sidste manuelle telefonbetjening sluttede i 1965.

Også postvæsnet skrumpede ind,
og nu til dags er posten helt væk fra min barndoms posthus.  

Embedsmænd prægede bybilledet

De mange embedsmænd og andre offentlig
ansatte prægede livet i Tønder.
Man kunne glæde sig over den økonomiske indsprøjtning som byen fik.
Der kom gang i byens forretningsliv. Ja man kan roligt sige, at disse
folk udspandt et sikkerhedsnet under de handlende.  I 1947 skrev
Jydske Tidende:  

  • at Tønder Kommunekasse,
    og dermed alle, der nyder godt af dens midler, må
    være himmelsk taknemmelige over, at der i byen findes en så
    stor tjenestemandsskab, som tilfældet er, og er fastlønnede er så
    gode skatteobjekter, som de er. For dem findes der i skatteloven ingen
    smuthuller eller undtagelsesbestemmelser. Det er ligningskommissionens
    kæreste klienter, og de burde efter hver skatteligning have en speciel
    tak fra den langt fra misundelsesværdige kommission

 

Beskæftigelsen inden for den offentlige
administration voksede fra 210 i 1960 til 350 i 1965. Skatteinspektøren
oplyste, at gruppen af tjenestemænd og kontorfolk udgjorde 650, og
var klar den største gruppe i Tønder.  

Mange rejser til hovedstaden

Men eventyret i Tønder
kunne ikke vare ved. Byrådet kæmpede på tværs af nationale skel
for at bevare, udvide og styrke de institutioner, man havde.

I 1922 henvendte man sig således til
Krigsministeriet
for at få militær til byen.  

Man sikrede sig dispositionsretten til
den tidligere Rigsbank – bygning
i Jernbanegade. Man ville indrette den til landsarkiv.

En delegation rejste i 1929 til hovedstaden.
Her gav man udtryk for alle de institutioner som man havde mistet inden
for de sidste 10 år. Man undlod at nævne, hvad man havde fået i stedet.
Ja man glemte heller ikke at nævne alt det, som andre nordslesvigske
byer havde fået. Det var både havneudvidelser, højspændingsværk,
bispesæde, statshospital m.m.

De nævnte krumspring førte dog ikke
til noget. Landsarkivet blev i 1931 tildelt Aabenraa.  

Katastrofe forude

I 1932 var handelsforeningen på 
banen.  Man anførte, at det ville være katastrofalt, hvis man
nedlagde garnisonen. En række andre organisationer mente det samme.
Statsminister Stauning og udenrigsminister Munch
mente også, at garnisonen skulle bevares i Tønder.  

Men ikke alt gik lige godt. Det lykkedes
ikke at bevare jernbanen til Højer.
På grund af dalende passagerer blev persontrafikken indstillet i 1935.
Godstrafikken blev dog opretholdt.  

Institutioner forlader byen

Efter 1945 skete der en radikal ændring
af skolesystemet. Den tysksprogede kommuneskole blev erstattet af en
dansk.

Omkring 1950 opstod der rygter om at
DSB`s maskindepot skulle flytte. Sønderjysk Hypoteklånefond
skulle lægges ind under Direktoratet for Statens Udlån.

Det fik Socialdemokratiet
til at udsende en presseinformation, der forklarede, at Tønder
var en af de vanskeligst stillede byer i landet.  

Men som tidligere skrevet. I 1958 lukkede
DSB`s maskindepot. Og i 1960 flyttede Hypotekfonden.  

En ny krise opstod i 1960erne. Flere
institutioner skulle forlade byen. Lokale politikere fik regeringen
til at nedsætte et udvalg, der skulle kigge på Tønders
fremtid.  

Amtet nedlægges

Der var nok af problemer. Tønder
Amt
stod for at blive nedlagt. Inden for DSB skete der endnu flere
reduktioner. Banen til Højer
blev endelig nedlagt i 1963. Og nu var det persontrafikken fra Tønder
til Tinglev, der stod på tur.  

Farvel til tolder og græsegendarmer

Hertil kom reduktioner inden for grænsegendarmeri
og toldvæsen. I 1968 ophørte Tønder Toldkammer
som selvstændig enhed. Det endelig punktum blev sat i 1976, da toldkammerbygningen
blev solgt.  

Toldvæsnet tog sig af flere grænsekontrolsteder
og kystposter. I Tønder fik toldkammeret i starten til huse
i samme bygning som statsbanernes godsekspedition. Man rådede også
over en træbarak, der tjente som pakhus, vejebod, udleveringskontor,
og kontor til kontrollør og assistenter.

Hertil kom en barak ved Vestbanegårdens
tredje perron til toldvistation m.m. af de rejsende.

Først da man vidste, at Landsarkivet
ikke kom til byen, kunne man flytte til den flotte bygning, Jernbanegade
2,
som også blev forsynet med et pakhus.  

Nært forbundet med Toldvæsnet
var Grænsegendarmeriet. Hovedparten af de 76 mand , der i 1926
var tilknyttet distriktet var af praktiske grunde bosat ved grænsen.
Det var også tilfældet 40 år senere. Nu var de bevogtningsmæssige
opgaver varetaget af 90 mand fra Toldgrænsekorpset.   

Seminariet og Statsskolen havde problemer
med elevtilgangen. På de øvrige gymnasier var der stor vækst.

I de år var der ofte delegationer fra
Tønder
i København for at klage deres nød.  

Statsskolen slap med skrækken

Statsskolen slap med skrækken og blev
udbygget med en HF – linie. Det gjaldt også i første omgang
for Tønder Seminarium. Den nyudnævnte rektor Hedelykke
tog utraditionelle metoder i brug.

Ved påbegyndelsen af det nye undervisningsår
1971 var der 120 tilmeldte. Og oven i det kom der tilmed et nybyggeri 

Den tyske skole i Richtsensgade

Og når vi nu er ved skoler. Den tysksprogede
folkeskole lå i Richtsensgade
10. Den havde til huse i nogle bygninger, hvoraf den ældste var blevet
opført i 1870 – 71 som Borgerskole.

Den 1. september åbnede skolen. Ifølge
Neue Tondernsche Zeitung
var der indmeldt 442 elever. Nogle kom
i starten fra danske hjem. Det vigtigste fag var tysk, og nøglen til
det var

som min far også fortalte – han må
jo vide det: Han gik der:  

  • ûben
    – üben – üben – 
    ûbung und immer wieder übung.

 

I 1920erne fik skolen ofte besøg af
Christian den Tiende,
der selv udspurgte eleverne.  

Det var også i Richtsensgade,
at den kommunale pigeskole lå. Det var en etagers bygning med to klasseværelser.
I 1925 havde skolen 80 elever.  

Alexandrineschule

Et statelig bygning i Nørregade
fik navnet Alexandrinescchule.
Det var her, som vi har skrevet, at politiet fik til huse. Men dengang
havde Höhere Töchterschule
til huse her. Da pigeskolen gik ind i 1923, blev den overtaget af byen
og indrettet som eksamensberettiget kommunal mellemskole. I 1925 havde
skolen 66 elever.  

Dør om dør i samme bygning havde den
private tyske realskole til huse. Den blev oprettet i 1925 med 16 elever.
Senere blev skolen en del af den tyske mellemskole.  

Øvelsesskolen

Før 1920 fandtes der også en skole
knyttet til seminariet som øvelsesskole. Den rykkede ind i en sidefløj
i 1915. Den sidste leder af den tyske øvelsesskole var den legendariske
Claus Eskildsen,
der forblev ved seminariet efter overgangen til
dansk styre.

Da Øvelsesskolen
åbnede igen den 1. september 1920, kom den til at virke som dansk folkeskole
drevet af staten. Man forpligtede sig til at undervise op til 250 børn
gratis. Da man passerede dette tal, blev det besluttet, at byen skulle
betale 100 kroner i skolepenge til staten for hver overskydende elev.

Ved starten var der kun tilmeldt 120
elever. Men allerede i 1936 var der ikke mindre end 436.  

I 1945 blev de tysksprogede kommunale
skoler nedlagt. Byen blev delt i to skoledistrikter. De børn, der boede
i det østlige distrikt hørte til Seminariets
Øvelsesskole.
De der boede i det vestlige distrikt skulle gå på
den skole, der blev oprettet i 1946. Det var den første danske kommuneskole
siden 1864. Den fik hjemsted i Alexandrineskolen.  

Tønder Kommuneskole

Ude på Skolevej
blev en flot skole indviet i 1955. Her var en tre – etagers hovedbygning
med 23 klasseværelser og flere faglokaler samt en østfløj med to
gymnastiksale. I 1962 kom en vestfløj til med festsal, lokaler til
sløjd, husgerning, læge, tandlæge m.m.

I 1969 var der 750 elever på skolen
inklusive lille mig. Jo Tønder Kommuneskole
kom til at betyde meget i 10 år af mit liv på godt og ondt.   

Ludwig Andresen Schule

I juli 1946 var der stiftet en tysk skole
– og sprogforening i Tønder.
I oktober samme år var den tyske privatskole startet under meget primitive
forhold. Først i 1953 havde foreningen mulighed for at opføre en egen
skolebygning i Popsensgade.
Den fik navnet Ludwig Andresen –
Schule –
opkaldte efter byens historiker.  

Statsskolen

Statsskolens ældste bygning er fra 1909
– 1910. I de første år blev skolen drevet som en realskole
af Tønder Kommune. I 1913 overgik skolen med grund og bygninger
til den preussiske stat, der fortsatte driften indtil Realschule
Tondern,
blev overtaget af den danske stat.

Ved udgangen af 1935 havde skolen 266
elever.  

Teknisk Skole

Teknisk skole har rødder tilbage til
den i 1880 opretttede Technische Fortbildungsschule.
I de første år efter 1920 blev skolen drevet af håndværkerforeningen.
Man rådede ligesom handelsskolen ikke over egne bygninger. Man måtte
om aftenen benytte lokalerne i den tyske folkeskole i Richtsensgade.

De første år startede 63 elever fordelt
på 3 klasser. Man blev også undervist på tysk, men fra 1925 var dansk
hovedsproget.  

Da den tyske folkeskole ophørte, købte
Teknisk Skole
den bagerste skolebygning i i Richtsensgade.

Skolen udviklede sig. Den var blevet
centralskole for landbrugs – og bygningssmede, metalforskole,
samt bager – og frisørskole. I alt var der cirka 850 elever. I 1965
blev der også oprettet en maskinskole.  

To år senere var man færdig med at
opføre et nyt skolehjem i området ved Bargumsvej
og Plantagevej. Her rykkede Teknisk Skole
senere ud i et helt nyt byggeri.  

Handelsskolen

Tønder Handelsskole
har også rødder tilbage fra den tyske tid. Den var oprettet i 1907
og blev drevet af Tønder Handelsskole.
I oktober 1920 åbnede en dansk handelsskole med 40 lærlinge, der om
aftenen blev undervist på Alexandrineskolen.
I 1926 havde man 125 elever.

I 1965 gik man over til dagundervisning.
Elevtallet var steget til 325 lærlinge. Man blev i starten undervist
i lokaler på kommuneskolen og på Teknisk Skole.

I 1966 – 67 byggede man en ny
skole ved Martin Hammerichsvej.
Og det var her, jeg fik UG i tysk og UG minus i handelslære.  

Seminariet

De færreste ved det, men Nordens ældste
seminarium blev oprettet i 1788.
Ved overgang til dansk styre blev seminarieuddannelsen  flyttet
til Nibøl. Men det fik kun en kort levetid.

Tønder
beholdt sit seminarium. Den 31. august 1920 åbnede det som dansk statsseminarium.
I 1925 – 26 havde man 114 elever. I 1965 var elevtallet vokset til
240.  

DSB
– mistet sin betydning

DSB havde helt mistet sin betydning.
Som et lille plaster på såret fik man lov til at beholde miljø 
– og vandløbsvæsenet i det nye Sønderjyllands Amt.

Men det var som om, at Tønder
nu var ved at miste sin særstatus, som den havde haft siden 1920.  

Farvel til soldaterne

Garnisonen blev nedlagt i 1974. Godt
nok vendte soldaterne tilbage i 1978. Men de blev der ikke. Vi har i
tidligere artikler beskrevet forholdene for soldaterne i Tønder.
De var i

 begyndelsen katastrofale i lejren
ude ved Svinget og Ryttervej.  

Vi kunne også have nævnt Tønder
Knipleskole og Vidåskolen
samt et par andre.  

Sort Sol og Tønder Musikfestival

Efterhånden flyttede den ene institution
efter den anden fra byen. Tønders
særstatus var ophævet. Men en ting er bevaret. Og det er en ting,
som altid bliver nævnt, når jeg holder foredrag rundt omkring. Det
er Tønder Musikfestival.

Ja og så nævner mange københavnere,
at de skal til Sort Sol hernede.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Tønder

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Bataljonen fra Tønder
  • Drengestreger i Tønder
  • Gamle virksomheder i Tønder
  • Militæret i Tønder 1920
    – 23
  • Socialdemokrat i Tønder
    – dengang
  • Tog til Tønder
  • Tønder
    – før og efter Genforeningen
  • Tønder Statsseminariums
    historie
  • Tønder, Marsken og afvandingen
  • Tønders historie
    – efter 1900
  • Zeppeliner i Tønder
  • Købmandsfamilien Olufsen
    fra Tønder
  • Tønder
    – Marskens Hovedstad

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder