”Mens
verden vente” et flot stemningsbillede af det københavnske
værtshusmiljø. Vi møder stamgæsten,
anekdoter og en række kendte mennesker. De ydmyge steder er ved
at forsvinde, og dermed forsvinder et vigtigt stykke københavner
– historie. Engang blev lønnen udbetalt på
værtshuse. Stamgæsterne tager sig af hinanden her
på
værtshusene. Her forsvinder klasseforskellen.
En
skummel kælder
-
Man
skal vide, at der findes en skummel kælder, hvor man kan gå
ned og drikke sig fuld. For hvis lyset skal falde alle vegne, må
man selv bære mørket i sig. Og det er ubærligt
(Søren
Ulrik Thomsen i bogen ”Mens verden venter – Samtaler på
Københavns værtshuse).
Atmosfære
og poesi
For
cirka to år siden sad jeg sammen med Simon
Staffeldt Schou på
Café
Runddelen og
fik et par fadbamser
eller
tre. Her fortalte han, om sit spændende projet sammen med David
Jacobsen Turner. De
ville beskrive den københavnske værtshuskultur.
Nu
er projektet blevet færdig, og en spændende
kulturpolitisk perle af en bog er fremkommet. ”Mens
verden venter” er
en oplagt gavebog. Nogle flotte stemningsbilleder af fotografen Maria
Fonfara.
fastholder indtrykket.
Bogen er præget af
atmosfære og poesi. Ind imellem kommer nogle dejlige anekdoter.
Det har garanteret kostet de to forfattere masser af omgange og
gedigne tømmermænd, inden bogen var færdig.
De
unge kommer
Ja
hvis man tager Café
Runddelen, som
godt nok ikke er med i bogen, så er der altid nogle man kender
herinde. Det er som regel stamgæsterne. Men også unge
mennesker finder vej til de gamle værtshuse. Det er steder, der
ikke forsøger at ramme en eller anden trend. Her er det som om
tiden er stået stille.
Måske er mange unge
trætte af de moderne caféer, der alle ligner hinanden
med krom og spejle.
Man kommer fra
forskellige miljøer og falder i snak, selv om man måske
er politisk uenige.
Et
socialt netværk
På værtshusene
finder man et netværk. Her er der andre, der holder øje
med en.
Hvis man som stamkunde
ikke har vist sig i fire – fem dage, så siger folk, at
han er syg. Så ringer man til ham, og spørger, om han er
syg.
Værtshusene
er en social gevinst for mange mennesker. Klasseforskellen i det
danske samfund er ophævet på værtshusene.
På mange værtshuse
arrangerer gæsterne udflugter og julefrokoster. De har et
socialt liv sammen.
Værtshus –
poesi
På
Café
Under Uret på
Sølvtorvet
holder
man en lille andagt, når en af stamgæsterne dør.
Her står Staunings
stol
også. Et skilt i baren fortæller følgende visdom:
-
Hvis De drikker for
at glemme, bedes De betale forud.
Og
ude på toilettet under spejlet står: Ugens
Godnat Billede.
Oppe ved telefonen er en
spiseseddel over telefonsvar, man kan bestille, hvis konen ringer
efter en:
-
Han
er lige gået, koster
fem kroner -
Han er på vej
hjem, koster ti kroner -
Hvem,
koster
tyve kroner.
Men
det bedste skilt findes dog over pissekummen på herretoilettet
på Andy`s
bar:
-
Hvis du læser
dette, Jytte, er det forbi mellem os to.
Måske
skal vi slutte vores lille værtshus poesi med et orange skilt,
der stod ved Fredens
Bro foran
Broens
Bodega:
-
Så længe
der drikkes, lukker vi ikke – Åbent 24 – 17.
Man er ikke alene
Mange steder spilles der
ikke musik. Det er jo meget sjovere at høre, hvad nabobordet
taler om.
En ting er dog sikkert.
Hvis ikke man overholder de uskrevne regler på værtshusene,
ja så er man ikke velkommen. Det der bliver sagt ved et bord
med flasker er fortroligt.
Det er også her,
man mærker smerten, man kommer ofte tættere på
hinanden. Her kan man også risikere at møde skæbner.
På et værtshus
sidder man sjældent alene ret længe af gangen. Man møder
bemærkningerne:
-
Nåh, hvem er
du? -
Sikke en lorte
landskamp i går?
Mange gæster
En del af skæbnerne
er journalister. Mange aviser er tidens løb blevet færdig
i en brandert. Man har mærket presset op til deadline.
På værtshusene
kan du risikere at møde sømænd, sprittere,
bumser, turister og gymnasieelever.
Forfatterne i bogen
kalder ikke uden grund værtshusene som kultursteder. Og det er
ikke kun de 15 kendte personer, der er kommet til orde i bogen.. Også
stamgæster kommer med bemærkninger. De synes, lige som os
andre, at nogen skal høre deres røverhistorier.
Værtshuse
udgør historie
I tidligere artikler her
på siden har vi beskæftiget os med værtshusenes
historie. Forfatterne bemærker, at nogle værtshuse har
ligget så længe i hovedstaden, at de har overlevet tre
rådhuse.
Hver
gang, der lukker et værtshus, mister København
et
stykke af byens historie. Hviids
Vinstue er
over 300 år gammelt. Flygtninge fra den franske revolution
mødtes her. Stedet var udsat for nazistiske bombeattentater
under Anden
Verdenskrig. KGB – agenter udvekslede
oplysninger under den kolde krig.
I
bogen bliver værtshusene dog ikke ophøjet til noget
unikt. Således fortæller Mette
Valsted Vestergaard om
den sociale nedbrydning og skam, der følger med i familier,
hvor far og mor sidder på værtshuset og drikker pengene
op.
Søren
Ulrik Thomsen siger
det meget rammende:
-
det skal være
plads til de mørke steder ude i samfundet, så slipper
vi for at bære rundt på dem i os selv.
Skæbner
på Nørrebro
Det
var her på værtshusene at arbejderne på Nørrebro
søgte
tilflugt. Hjemme i lejekassererne i et lillebitte hummer rendte konen
og tre små unger rundt. Værtshusene fungerede som
eksterne dagligstuer.
I
1917 hævede staten afgiften på brændevin. Det
betød, at en flaske brændevin steg fra 99 øre til
11 kr. Det må have været et chock på Nørrebro.
Dengang da protesterede Nørrebro
Handelsforening også.
Allan
Mylius Thomsen fortæller,
at der i 1883 kom en forordning om, at lønudbetalinger ikke
måtte foregå på et værtshus. Ofte sad far
nemlig der og brugte dem, inden han kom hjem. Børnene blev så
sendt ned til ham for at lokke så mange penge ud af ham som
mulig.
En
god pointe
Jo
mere friseret det hele bliver, desto mere sætter man også
pris på, at der findes et mørkt sted, hvor du kan gå
ind og tage en lille pause fra verden. Det er derfor bogen hedder
Mens
verden venter.
En
god pointe har den ene forfatter, Simon
Staffeldt Schou:
-
Livet handler altså
mere end det antal år, vi lever. Det handler også om
det, vi fylder i vores liv.
De
ydmyge steder lukker
I
1997 udkom Allan
Mylius Thomsen med
De
ydmyge steder. Af
bogens 110 portrætterede værtshuse har hele 25 siden
måttet dreje nøglen om.
Ingen af de klassiske
værtshuse er fredet. Det er foreksempel mange kirker.
Internationale kæder og konceptbarer, sundhedsregulativer,
Metro – byggeri og rygelov er er ved at tage livet af de ydmyge
steder.
En
del af Københavns
historie
bortfalder hver gang, en af de ydmyge steder går bort. Dog
nævner Søren
Pind, at
der er mange værtshuse, der ikke bidrager til noget som helst.
De ydmyge steder falder
en efter en. Jukeboksen ryger til skråt. De brune vægge
bliver malet beige. Det billige guldøl og bøftoast
bliver udskiftet med dyre kopper kaffe og gourmetsandwiches.
Meterværesteder erstatter de gamle væresteder.
Mange
benytter værtshuset som et tilflugtssted. Det så vi også
i serien Huset
på Christianshavn, hvor
Rottehullet
blev
betragtet som et tilflugtssted, snarere end syndens hule.
Egne favoritsteder
Ganske
kort nævner forfatterne et af denne skribents yndlingssteger,
Erlands
Pub på
Østerbro. Her betød personalet lige så meget som
indretningen. Her kunne man altid bestille specielle ting i køkkenet.
Og mange morsomme diskussioner er foregået her. Ak, det var
engang. Det var en af undertegnedes yndlingssteder.
Ja
og vi nåede også, at besøge Trafikcafèen
på
Skt. Hans Torv. Det er den plads som Allan
Mylius Thomsen kalder
Thomas
Helmigs Plads, på
grund af os, jyder.
At
drikke gløgg på Hviids
Vinstue er
en fast københavner – traditionerne. Her har vi i et par
år mødt bokseren Jørgen
Gamle Hansen.
Hviids
Vinstue består
af syv sammenhængende lokaler. Den ældste er fra 1723.
Her må man bøvse
Wessels
Kro i
Sværtegade
er
fra 1700tallet. Det er en af Københavns
ældste
værtshuse. Her kan man få smørrebrød til
langt ud på natten. Her kan man risikere at møde en
masse journalister fra Det
Berlingske Tidende. Men
her er så tilladt at slå en bøvs.
Forfatternes top –
10
De
to forfattere har også en top 10 – liste over de bedste
barer i København:
-
Under Uret
-
Café Nick
-
Eifel bar
-
Café Intime
-
Bo – Bi Bar
-
Alléenberg
-
Vinstue 90
-
Café Blomsten
-
Præstonia
-
Byens Kro
Du kan rolig kaste dig
over denne ”Værtshusbog”. Nogle af gæsterne
er mere interessante end andre. Men det er i høj grad lykkedes
for forfatterne, at beskrive den specielle værtshus atmosfære,
der hersker på mange københavnske værtshuse.
Ja og så håber
jeg, at den ene forfatter, Simon igen invitere til fadbamser på
Café Runddelen som tak for denne gode anmeldelse.
Hvis
du vil vide mere om værtshuse her på siden:
-
Det var på
Frederiksberg -
Flere gamle værtshuse
-
Forlystelser i
København -
Gamle værtshuse
i København -
Nyhavns Historie
-
Tivoli