Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Omkring Nørrebroparken Del 3

November 4, 2010

Her
er sidste del af vores beskrivelse om Nørrebroparken og dets
område. Vi har også lavet et tillæg, der beskriver
Kulturelle Markedsdages historie. Vi bevæger os rundt i
kvarteret og kigger også ind på kirkegården.
Omkring Nørrebroparken findes samlet i et hefte på 36 +
4 sider og kan købes for kun 20,- kr. i Steenberg Bog&Ide,
Nørrebrogade 163, 2200 København N

Historien om
Nørrebroparken er lavet, fordi undertegnede sagde nej til et
foredrag i Nørrebroparken. Det er alt for meget larm til at
man kan holde foredrag. Jeg har prøvet det to gange før.
Derfor tilbød jeg at lave det hefte. Og som et særligt
tillæg er historien om Kulturelle Markedsdage også
beskrevet.

Heftet
er skrevet som en hyldest til alle kreative og aktive græsrødder,
der befinder sig på Ydre Nørrebro, men som sjælden
kommer i medierne.

  • Kulturelle
    Markedsdage til lykke med de 10 år. Det er mit håb, at I
    trods vanskelige vilkår kan afholde det for 11. gang

Uwe
Brodersen

Omkring
Nørrebroparken

  • mens
    vi endnu husker den Del 3

Jubilæum
i sol og godt humør

Solen
bagte ned i
Nørrebroparken.
De Glade Sømænd
bragte
et værdigt punktum. De nåede dog lige at stifte
Sømandspartiet
og
forære den lokale fodboldklub
Nørrebro
United
1.000
kr.

Og
lige før dette kunne dette beskedne heftes forfatter nyde
lyden af dejlig
New
Orleans
Jazz.
Som sædvanlig blev der også afholdt en talentkonkurrence.
Her var det så de helt unge mennesker, der var i fokus.

Trætte
Græsrødder

Lørdagen
sluttede med det feminine svar på
Gasolin.
Ja
de kalder sig
Gasoline.
Og
hvor er det skønt at få et kop kaffe med de travle
græsrødder søndag morgen. Nogle så ganske
klatøjede ud. De havde hold vagt hele natten. Og det er
faktisk disse græsrødder og frivillige, der har været
med til at bære
De
Kulturelle Markedsdage.
Og
ja, det er mange af de gamle, der er med for ti år siden, da
det hele startede.

Blandt
dem er
Henning
C. Hansen.
Ja
det er faktisk ham, der er opfinder af begivenheden. Han vandrede fra
sit beskedne kontor i
Søllerødgade
rundt
til de forskellige andelsboligforeninger og fik fat i alle de aktive
og kreative mennesker, der var i området. Det er de mennesker,
der sjældent bliver omtalt i medierne.

Og
hvis ellers politikerne havde villet stoppe op, og høre på
nogle af de stikpiller, som
Henning
gennem
de ti år har fyret af, deroppe fra scenen, ja så ville
verden have set anderledes ud på
Ydre
Nørrebro.

Alle
har hvis glemt, at vores altid nærværende
Sprechstallmeister
et
år skulle hjælpes fra scenen. Han var simpelthen som så
mange andre grebet af stemningen. Men desværre var der en, der
dog mente, at han talte lige lidt for meget.

Kendte mennesker på
markedsdagene

I
år var der en af områdets beboere, der holdt
jubilæumstalen nemlig borgmester
Nina
Thomsen.
Og
det var en ganske nærværende tale.

Det
var ikke som dengang, da undertegnede sad ved siden af tidligere
boligminister
Jytte
Andersen
og
kunne fortælle hende, hvad borgmester
Jens
Kramer Mikkelsen
nu
ville sige. Hun var hvis meget imponeret, indtil jeg fortalte hende,
at jeg faktisk havde skrevet store dele af talen. Ja og
Jytte
har
været en flittig gæst ved markedsdagene. Hun har også
selv holdt indvielsestale.

10 minutters
ministersnak – på sønderjysk

Også
ministrer har aflagt markedsdagene et besøg. Det var således
et helt arsenal af Bodyguards og politibetjente, da daværende
integrationsminister
Bertel
Haarder

aflagde et besøg. En masse TV – folk fulgte i hans
fodspor. Nu har han jo, tro det eller ej, altid været en lun
fætter. Jeg kendte udmærket hans baggrund fra det
sønderjyske
Rønshoved.
Til
alle de tilstedeværendes store fortrydelse råbte jeg
Mojn
efter
ham.

Dette
afstedkom en 10 – minutters sønderjysk konversation. Det
var ikke noget, der behagede dem, der skulle planlægge
tidsskemaet. Men den gode
Bertel
huskede
optrinnet. For et par år senere genkendte han mig ved en
reception på
Rådmandsgades
Skole.

Livlige forhandlinger

Egentlig
har dette heftes forfatter næsten også været med
fra starten. Godt nok har det været et par års pause. Men
i mange år stod jeg i
Nørrebro
Handelsforenings
bod.
Hvert år foregik der her livlige forhandlinger. Og det var
faktisk også her ved det runde bord, at foreningen fik
forståelse for
Ungdomshusets
fredelige
beboere og støttede deres bestræbelser for at få
et nyt hus.

Foredrag under umulige
forhold

To
gange har jeg holdt foredrag til
Kulturelle
Markedsdage.
Men
det er god nok en umulighed. Dengang larmede et Tivoli. Og oppe fra
scenen larmede (det må man ikke sige) et orkester. Samtidig sad
folk og lyttede til FCK gennem deres mobiltelefoner og meget mere.
Den anden gang var det
Salsa
og sambarytmer,
jeg
skulle overdøve.

Byfest uden
røvballebands

MetroExpres
kaldte
engang vores markedsdage for
Byfest
uden Røvballebands.
Men
ellers har det knebet med omtale i medierne. Det sælger meget
bedre, når der er ballade på
Nørrebro.
O
g
det havde det også været dengang en
TV2
– Journalist
ringede
lørdag formiddag op i butikken.
Kan
du nævne nogle negative episoder med indvandrere?
Jeg
svarede ham, at indvandrere hverken var bedre eller bedre end andre
mennesker og for øvrigt var jeg selv indvandrer.

Til
sidst bad jeg ham om at stille op til
Kulturelle
Markedsdage
og
få vendt den negative attitude. Og hvad skete? Jo
Kulturelle
Markedsdage
fik
tre gyldne minutter i den bedste sendetid.

Masser af musik

Gennem
årene har der på markedsdagene været spillet lige
fra
P3
– rock
til
svedig blues. Selv har jeg gennem handelsforeningen været med
til at sponsere
Cajun,
Jazz og Swing – musik.
Ja,
Bertel
Haarder

blev så begejstret for
Det
danske Tonefilmorkester
,
at han engagerede dem til et seminar i
Vejle.

Men
ellers har det været så berømte bavne som
jokeren,
Islam B, Red Squares, Magtens Korridorer, Tom Jones Experience,
Røgslør, Det Danske Drengekor, Omar Mazcuk, fessors Big
City Band, Annapuna
og
mange flere. Og aldrig vil jeg glemme levende gospel – musik
søndag formiddag fra
G
– Force.

Fodbold og Løb

Fodboldturneringer
er afholdt her. Og jeg mindes også at et
Markedsdags
– Løb
er
blevet afholdt en enkelt gang.

Sæbekasseløb
har det sandelig også været. Ponyridning, hoppeborg
o.s.v. har det været.

I år var der ingen
Tivoli. Men ellers har de altid været med. Og et kæmpe
loppemarked hører hvert år med til begivenhederne.

Masser
af tilbud

Har
har været levende rotter i massevis, ja altså oppe fra
scenen. Endvidere har vi oplevet
Tante
Andante, klovne i massevis.
Et
år var der fantastiske artister fra
Cirkus
Benneweis.
Der
er danset S
alsa,
Samba, Flamingo, Rock and Roll, Hip Hop
og
meget mere her på markedsdagene.

En
advarsel skal dog hermed udtrykkes. Hold dine børn for ørerne,
når der er
Stand
Up,
for
man går under bæltestedet adskillige gange. Det er vel
ikke lige det, man kalder familieunderholdning.

Politikere
har brugt
Kulturelle
markedsdage
til
valggas. Utrolige mange ting er det lovet
Nørrebros
borgere
hos alle de partier, der gennem årene har besøgt
markedsdagene.

Balloner
og PR – materiale er i tidens løb blevet
kastet
over disken.

Kulinariske
drikke – og madboder som symboliserer
befolkningssammensætningen på
Ydre
Nørrebro
ses
hvert år til
Kulturelle
Markedsdage.
Min
favorit er absolut de afrikanske retter.

Dårlig
samvittighed kan man så opleve, når man er gået
forbi
Agenda
21`s
stand
med hensyn til affaldssortering. Og de gode gamle dage vrimler frem
hos
Lokalhistorisk
Forening.

Kulturelle
Markedsdage
har
udviklet sig til en fest på tværs af boformer,
indkomster, etniske skel og alder. Her kommer de både fra
Gråsten,
Sønderborg, Horsens
og
Rødovre.

Kontrasterne mødes

Nørrebro
er
blevet stedet, hvor kontrasterne mødes. Og disse kontraster
mødes til
Kulturelle
markedsdage:

  • Almene byggerier med
    masser af indvandrere

  • Enlige mødre
    med masser af problemer

  • Studerende, der
    elsker trendy cafeer og spillesteder

  • Masser af økologi,
    foreninger og kreative mennesker

  • Et væld af by –
    og gadefester, samt festivaller

  • Eksotiske madsteder

  • Danmarks engang mest
    farverige detailhandel

Ikke meget friareal


Nørrebro
har
vi
Danmarks
mest
tætte befolkning med 3 m2 friareal pr. indbygger. Gennemsnittet
for
København
er
25 m2. Måske er det derfor, at
Nørrebroparken
bliver
brugt så meget, og at tusinder og atter tusinder strømmer
til
Kulturelle
markedsdage,
og
nu har gjort det i ti år.

Journalister har
Nørrebro – tast

Det
er vel cirka 71.000 indbyggere på
Nørrebro,
heraf
er knap 20.000 af en anden herkomst end dansk. Og journalister har en
såkaldt
Nørrebro
– tast.
De
rykker ud, når der er ballade. Når de slår en prut,
og begår den fejltagelse, at slå den på
Nørrebro,
er
nyhedshelikopteren i gang med
Breaking
News.

Vi
så faktisk en helikopter ved de 10.
Kulturelle
markedsdage.
Men
det var ikke nyhedshelikopteren – men der var jo heller ikke
ballade til markedsdagene.

Ingen blå
mandskabsvogne


Nørrebro
har
det altid været kamp og rebeller. Man har gerne reageret her
før alle andre steder. På
Nørrebro

man gerne være anderledes, det samme er tilfældet på
Kulturelle
Markedsdage.

Og
dengang kendte de lokale betjente rødderne. Når der de
få gange i markedsdagenes historie har været optræk
til ballade, ja så var
Martin

stedet.

Bortset
ved
Bertel
Haarders
besøg,
har der aldrig været blå mandskabsvogne på besøg
Kulturelle
Markedsdage.

I
den forbindelse er det jo dejligt at se, at
Natteravnene
gang
på gang er med.

Kigger
man efter boderne i årenes løb på
Kulturelle
Markedsdage,
ser
vi boder der går ind for socialpolitiske tiltag til hurtig
afklapsning. Mangfoldigheden i livet på
Nørrebro
afspejler
sig i boderne.

Her
er også boden
Brug
Folkeskolen.
Ja,
40 pct. af
Nørrebros
befolkning
har valgt at have deres poder i private skoler.

Overforsynet med
projekter

Et andet paradoks ved
kvarteret er, at der er overforsynet med projekter og opmærksomhed.
Men ofte er det tale om en uoverskuelig sump af henholdsvis
statsligt, kommunalt og frivilligt tilsnit.

Og
her er vi så tilbage ved boderne på
Kulturelle
Markedsdage.
Mange
af boderne indeholder jo netop personer, der gør noget for de
andre på
Nørrebro.

Glem ikke Kulturelle
markedsdage

I
år var der ingen kvarterløft eller områdeløft,
der viste frem, hvad de havde udrettet. Politikerne må aldrig
glemme området, selv når bevillingerne til sådanne
aktiviteter er opbrugte.
Lokaludvalget
har
delvis taget over. De giver
masser
af
penge til forholdsvis fornuftige aktiviteter. Mit håb er at de
også i fremtiden vil betænke
Kulturelle
Markedsdage.

Denne institution har
ikke mere Områdeløft og Kvarterløft i baghånden.

De er der alle sammen

Normalt dukker de
kommunale institutioner op med tre – fire boder.
Fritidsklubber, Ungdomsklubber, sportsforeninger, ja enkelte
privatskoler kommer her også.

Frivillige foreninger, en
enkelt fagforening, et galleri, en avis, en TV – station, en
bank, en musikforening og så videre. Jeg må indrømme,
at jeg først nåede en runde, da jeg havde pakket boden
ned.

Og
bag alt dette står
Foreningen
Kulturelle Markedsdage.
Foreningens
formål er

  • at afholde
    markedsdage en gang årligt

  • at styrke
    identitetsskabende aktiviteter på Ydre Nørrebro

  • at styrke
    beboeraktiviteter, beboersamvær og integration mellem dansk og
    udenlandsk oprindelse i lokalsamfundet.

  • at præsentere
    det samlede forenings – og organisationsliv i lokalsamfundet

  • at præsentere
    det offentlige serviceudbud i lokalsamfundet på en anderledes
    måde

  • at præsentere
    handelslivet i lokalsamfundet

  • Loppelauget
    organiserer loppemarkedet.

Kommer de næste
Kulturelle Markedsdage?

Ja og når man så
har en bod er man automatisk medlem af foreningen, og det har også
sine fordele:

  • glæden ved at
    støtte det fællesskab, som Kulturelle Markedsdage
    udpsringer af

  • adgang til netværk
    på tværs af traditionelle skel

  • indflydelse på
    Kulturelle Markedsdage på Generalforsamlingen

  • invitationer til
    foreningens arrangementer

Som
beskrevet er
Kulturelle
Markedsdage
en
stor del af
Nørrebroparken.
Det
er mit store håb, at det vil lykkes at overleve, så de
11. Kulturelle Markedsdage også kan afvikles.

De
bærende kræfter i
Arrangørgruppen
har
i år efter år været
John
Dickov, Anker Pedersen, Jørgen Bruun, Ingrid Skovgaard, Erik
Skov Olesen, Vivi Vehn, Vera Larsen
og
Sprechstallmeisteren
Henning C Hansen.
Uden
dem havde vi ikke
Kulturelle
Markedsdage.
Godt
gået!!!!

Værd at vide om
kvarteret

Lundtoftegade

I
medierne bliver
Lundtoftegade
udråbt
som ghetto, men sådan føler befolkningen på stedet
det ikke. Det er etagebyggeri fra 1970erne, der præger
gadebilledet. En stor andel af beboerne er anden etnisk herkomst end
dansk. Gaden strækker sig fra
Borups
Plads
til
Hyltebro
i
nord.

Hyltebro

Under
Hyltebro
løber
Lygteåen
i
skumle rør. Indtil 1909 dannede den grænsen mellem
Brønshøj
og
Nørrebro.
Hvorfor
broen over åen hed
Hyltebro,
ved
man ikke rigtig. Men der var mange
Hyltetræer
lige her. Allerede i 1500 tallet lå her en bro, der førte
over
Lygteåen.
Den
var af træ, men blev efterhånden så nedbrudt, at en
ny måtte opføres. Den blev omkring 1717 erstattet af en
stenbro.

Jagtvejen

Jagtvejen
var
egentlig en sti. Her red kongens mænd på fasanjagt eller
lerdueskydning på Borgmester Vang (1694). Her optrådte
også falke.
Jagtvejen
blev
forbundet til
Tagensvej
i
1899.

Nørrebros
Runddel

Nørrebros
Runddel
er
Danmarks
ældste
runddel. Den blev anlagt i 1750 samtidig med
Jagtvejen.
Dengang
var
Runddelen
det
sted kongens jagtselskab samledes før jagten i skovene nord
for
København.

Snart
blev der bøvl med de store poppeltræer, der var plantet
med 8 – 10 alens mellemrum. Blandt andet påstod møllerne,
at træerne tog vinden fra deres vejrmøller. Så
kunne man jo lige så godt omdanne dem til hestemøller,
sagde de. I 1844 blev det derfor besluttet at borthugge hver anden af
træerne.
Forskønnelsesforeningen
anbefalede
desuden at man fremover plantede linde – eller elmetræer.

Stefansgade

Stefansgade
er
egentlig en gammel markvej, der hed
Havremarksvej.
Den
er cirka 750 meter lang og gadelauget udnyttede, at der var noget,
der hed
Kvarterløft.
Tomme
butikslokaler blev fyldt med trendy butikker. Her finder vi også
nogle af områdets ældste beværtninger.

Ja,
Stefanshus
er
vel omkring 109 – 110 år gammel. Og
Café
Lille Peter
er
vel også omkring 100 år gammel. Her er mange legender om
levende og døde personer. Blandt andet
Moster
Inge,
som
var
Danmarks
første striptease – danseinder.
Efter
sigende skulle hun have optrådt på
Moulin
Rouge.
I
en sen alder skulle hun have haft meget smukke ben. Men mændene
holdt sig på afstand. Hun skulle have haft et meget iltert
temperament.

Engang
havde de her
Københavns
billigste
øl – priser.

Gaslygterne
holdt sig længe i
Stefansgade.
Hver
morgen og hver aften kom lygtemanden og gik fra lygte til lygte. På
en stang var der monteret et fyrtøj, der blev betjent af en
lang snor. Om aftenen åbnede lygtemanden for gassen. Så
brændte gadelygten hele natten. Om morgenen slukkede han for
gassen.

Engang
var en bil kørt ind i en af gaslygterne. Hele
Stefansgade
måtte
evakueres. Gassen sivede ud, og der var eksplosionsfare.

Petersdal

Der,
hvor
El
– Giganten
i
dag ligger, lå engang landstedet
Petersdal.
En
del af bygningen blev i mange år drevet som
Café
Petersdal.

Bygningen
blev nedrevet i 1930erne. I stedet opførtes den store
Nora
– Bio.
Dengang
var det
Københavns
tredje
største biograf. Den blev lukket i 1977 og afløst af et
supermarked.

Over
på den anden side lå
Petershvile,
der
en overgang havde samme ejer som
Petersdal.
Det
var renteskriver
Peter
Feddersen.
Endnu
i 1880 drev gården et selvstændigt landbrug sammen med
Ventegodt.

Petersdal
strakte
sig fra
Hyltebro
, Lundtoftegade
og
Esromgade.

Petershvile

Den
lå i nærheden af
Nissedal.
Og
denne gård hed sandsynligvis
Mester
Jokums Gård
indtil
1766. Her boede bødelen. Det kan dem på
Heimdalsvej
2
så tænke lidt over.


et kort fra 1865 skimtes også gården
Enighed,
ikke
at forveksle med det senere mejeri af samme navn.

Ventegodt

Her
på stedet levede i mange år
jøderne
Melchior.
Når
børnene skulle i skole inde i byen, skulle de spørge de
rejsende om de måtte køre med. Kostede det mere end 2
skilling måtte de stakkels børn gå den lange vej.

Gården
lå her allerede i det 18. århundrede. Ejendommen lå
mellem
Esromgade
og
Lundtoftegade.

Jægersborggade

En
af de meget kendte gader er
Jægersborggade.
Den
er kendt for den omfattende hash – handel og for en meget aktiv
lokal handelsforening. Man vil gerne have samme ry som foreksempel
Elmegade
inde
Indre
Nørrebro.

De
første spor går tilbage til midten af 1880erne. Dengang
var det en grusvej, som
kantedes
af
enkelte et etagers samt to – etagers bygninger. Anlæggelse
af stationen var skyld i en hurtig udvikling.

Man
skulle tro, at gaderne mellem
Jagtvejen
og
Stefansgade
var
rejst omtrent på samme tid, så trøstesløse
forkommer de, måske lige med undtagelse af
Bjelkes
Allé
med
dens småhaver foran husene. Bebyggelsen af
Jægersborggade
tog
først endelig fat, da stationen var anlagt. Ved udgangen af
året 1886 var ikke mindre end 18 byggekonsortier i gang.

Husumgade

mere eller mindre ubebygget i en halv snes år. Først i
vinteren 1898 – 1899 skete der her en ændring.

Her
i
Jægerborggade
har
den store byggematador
Alberti
tjent
mange penge. Men ellers var det i begyndelsen et kompagniskab mellem
chokoladefabrikant
Christoph
Cloétta
og
justitsråd
Albert
Nicolaj Schioldann,
der
ejede gaden.


hjørnet af
Jagtvej
og
Jærgersborggade
optrådte
syngepiger fra 1889 til 1903. De blev skiftet ud med billardborde. Så
sent som i 1958 lå her
Café
Jægersborg.
Det
var også det år, at en svensk godsejer bebudede at han
ville skille sig af med
Jægersborggade.
Land og Folk
sluttede
en af sine artikler af med følgende linie:

  • Sådan kan man
    jo også frigøre sig for sine forpligtelser.

Gaden
havde de følgende år en lidt broget tilværelse med
forskellige ejerskaber. Det endte med, at beboerne købte
ejendommene. Andelsboligselskabet
AB
Jæger
er
sikkert en af landets største på området?

Og
tidligere var der nærmest rockerkrig i gaden. I den ene halvdel
nærmest
Stefansgade
holdt
Galopping
Goose
til,
mens
Fithy
Few
var
i den anden halvdel.

Galopping
Goose
blev
senere til
Hells
Angels
med
hovedkvarter i
Titangade,
som
de måtte fraflytte i 1996.

Folmer Bendtsens Plads

Hvorfor
hedder det mon
Folmer
Bendtsens Plads?
Ja,
maleren
Folmer
Bendtsen
er
slet ikke fra
Nørrebro.
Han
er født på
Vesterbro
og
kom i pleje i nærheden af
Runddelen.

Efter
at han havde været ude at sejle, bosatte han sig i
Lygtekvarteret
omkring
1925. Som kommunist blev han anholdt og sat i
Horserød
– lejren,
men
herfra flygtede han i 1943. Efterfølgende var aktiv i
modstandsbevægelsen
BOPA.

I 1953 havde han et opgør med
DKP
efter
Stalins
forbrydelser.

Man
kan godt kalde
Folmer
Bendtsen
for
arbejderklassens maler. Ifølge ham selv kunne kunsten være
med til løse det sociale problem ved at vise arbejdernes
vilkår og dermed overbevise borgerskabets sociale samvittighed.

Julius Bloms Gade

Hvorfor
hedder det mon
Julius
Bloms Gade
og
Julius
Bloms Plads?
Denne
Julius
Blom
var
tømrermester og brandmajor. Ud over sin medvirken i en lang
række opførelser af huse på
Nørrebro,
medvirkede
han til modernisering af
Københavns
Brandkorps.
Han
blev forfremmet til vicebrandmajor. Senere modtog han titlen som
etatsråd. Tidligt i sin karriere sad han i
Borgerrepræsentationen.
Han
var knyttet til en række institutioner såsom
Sparekassen,
Nye danske Brandforsikring, Rysensteen
og
Københavns
Sporvejsselskab. Julius Blom
døde
den 14. juni 1900 som en velhavende mand. Han efterlod sig flere
børn.

Heinesgade

Gaden
er opkaldt omkring 1904 efter
overretssagfører
Nathan Heine.
Han
var ekspert i byggesager.

Bjelkes Allé

Navngivet
1878 efter rigsadmiral
Henrik
Bjelke.
Han
var søofficer i krigene mod
Sverige
omkring
1644.
Frederik
den Tredje
hindrede
en duel mellem
Bjelke
og
adelsmanden
Hannibal
Sehested.
Af
samme grund blev
Bjelke
pensioneret
i 1650. Da der trak op til krig i 1657, blev han alligevel udnævnt
til viceadmiral. Han ledede flåden under
Niels
Juels
overkommando.
I 1662 blev han rigsadmiral.

En kirkegård med
det hele

Der
bliver også gravet over på kirkegården. Ikke kun
når der skal graves nye grave. Her skal også ligge en
Metro
– Station.
Og
denne kirkegård rummer så meget.

Ikke kun de lokale brugte
kirkegården, nej den blev hurtig et tilløbsstykke for
alle københavnere.

Kirkegården
blev indviet den 6. november 1760, da
disciple
fra
Vor
Frues Skole
sang
Penge
som Judas slængte.
I
begyndelsen anså man kirkegården som en fattig –
kirkegård. Men det ændrede sig, da den sønderjyske
adelsmand,
Johan
Samuel Augustin
blev
begravet her på
Assitens
Kirkegård.
Denne
Augustin
skrev
i sit testamente, at han aldrig med forsæt havde fornærmet
nogen i levende live. Hans døde legeme skulle heller ikke
påføre andre nogen skade. Derfor anmodede han om at
blive bestrøget med en tilstrækkelig mængde
ulæsket kalk i en simpel kiste – 10 fod dyb.

Augustin
banede
vej for, at det bedre borgerskab nu ville lade sig begrave herude på
Nørrebro.
Den
fine ligvogn kostede 20 rigsdaler, og så var der ellers
forskellige gradueringer. Ville man begraves tæt på
muren, ja så kostede det ekstra.

Da
grosserer
Jørgen
Beck
skulle
begraves fulgte hele 110 kareter fra
Nyhavn
til
Nørrebro.
Da
Johan
Leonhard Fix,
direktør
for
Asiatisk
Kompagni
skulle
bringes til hvile, skulle det gøres standsmæssigt. Der
var
Fløjels
Ligvogn med 4 Heste, Kusk, Biløber, 8 Ligbærere, 9 Vogne
til Sørgeparene, 25 Tjenere og 2 Politibetjente.

Og det bedre borgerskab
ville beundres selv i døden, så de købte flere
gravsteder på en gang.

Heldigvis
indførte man i 1920 begrebet
Normalbegravelse.
Fra
den tid skulle man ikke betale ekstra for orgelspil og andet.

I
1805 beklagede bladet
Politivennen,
at
der var masser af stavefejl på gravstenene. Desuden fandt man
det uanstændigt at især
De
Laveste Klasser
festede
på livet løs blandt gravene.
Politivennen
kaldte
det for

Offentlig Værtshus i Benhuset.

Ja og så overholdt
man ikke regulativerne med hensyn til, hvor langt man skulle lægge
én ned i graven. De tre alen blev langt fra overholdt. Så
var det frit løb for de herreløse hunde, der her på
kirkegården kunne få sig en bid.

Der kom også klager
over manglende selvjustits. Snart var det opgravede knogler, der fik
lov til at flyde på jorden, snart var det graverne, der mødte
op i lurvet påklædning. Ja og så havde man lige
glemt at grave til en begravelse.

Man
diskuterede i 1805, om det nu skulle hedde
Gravløkken,
Mindemarken, Fredslunden
eller
Fædremarken.

et skilt, placeret omtrent der, hvor der nu er byggeplads stod
følgende at læse,
Hvilested
for de Afdøde, Medlem af den Kristne Menighed i Kjøbenhavn.

Der
var mange meninger om, hvordan man skulle begå sig på
kirkegården. Rødhårede skulle farve deres hår.
Det kunne passende smøres med komøg, for ikke at bryde
den højtidelige stemning. Og digteren og lægen
J.Cl.
Tode
mente,
at tilmurede begravelser var farlige,
fordi
de holder på dunsterne.
Når
graven så skulle åbnes, for at indsætte den næste,
ville man være udsat for en
forfærdelig
giftatmosfære.

Tilstrømningen til
kirkegården var enorm. Man talte om at indføre entré.
Fra 4 – 10 skilling ville være passende. Det vil sige, at
det skulle være gratis for kirkegårdsarbejdere og de
pårørende. Andre forslag gik ud på, at hunde, børn
og folk med kårde eller stok, skulle formenes adgang. Det
skulle ikke bare bekendtgøres med en plakat, nej der skulle
sandelig ansættes vagtpost. Og så talte man om, at
opsætte tribuner, så alle kunne overvære de
fornemme begravelser.

Og i 1807 blev alle
opsynsmænd fyret. De solgte sprit på kirkegården.
Det var med til at sætte ekstra gang i løjerne. Og
ulykkerne fortsatte. For i 1820 blev der klaget over krybskytteri på
harer og agerhøns på kirkegården.

Det
var altid liv hos de døde. Selv
H.C.
Andersen
lagde
mærke til det. I et af sine sidste eventyr
Portnøglen
fra
1872 skriver han om
Hvæsende
Lirekasser og snævrende Klarinetter og spisende Folk blandt
Gravstenene.
Det
var netop det eventyret handlede om
Madkurve
– fænomenet på Assitens Kirkegården.

En
rejsebeskrivelse af
F.J.
Meyer
beskriver
udmærket forholdene:

-Det er Samlingssted
for Alskens havarerede Existenser, et Slags Forlystelsessted af den
forkastligste Art ikke alene for al mulig Janhagel, men også
for den laveste Del af Omegnens Befolkning, som paa Søn –
og Helligdage tilbragte halve Snese Timer her, i hundredevis liggende
paa eller mellem Gravene, med Kurve og Madposer og Ølflasker,
spisende, smøgende, tryllende sig Fulde af Øl og
Finkel, syngende og jodlende og skoggerleende eller svingende sig i
kaade og frastødende Danse til Tonerne af hæse Lirekasse
eller snærende Klarinetter.

Natten
efter den 23. juli 1798 skete der noget dramatisk på
Assitens
Kirkegaard.
Atter
engang var gravrøvere på spild. Da de nåede den 20
– årige
Gertrud
Bodenhofs
kiste
rejste denne sig halvvejs op, og udbrød,

befri mig dog fra dette mørke sted.
Hun
lovede de to gravrøvere guld og grønne skove og en
rejse til
Amerika.
Men
de to røvere tog en spade og myrdede hende.

Historien
er ganske vist. En af røvere tilstod hændelsen på
sit dødsleje på
Frederiks
Hospital
over
for ingen ringere end
Jens
Peter Mønster,
den
senere biskop af
Sjælland.
Og
Gertruds
bror
havde
givet udtryk for, at han ikke kunne forstå, at hans søster
havde røde kinder, da hun blev lagt i kisten.

Allerede
i 1783 havde den navnkundige teolog
Dr.
Bastholm
erklæret,
at der skulle blæses med trompet, for at se om de afdøde
skar ansigt eller om de vågnede.

Ved
Runddelen
oprettedes
i 1808 et lokale for eventuelle skindøde. De afdøde
kunne henstilles med en snor om håndleddet, således at
snoren var forbundet med en klokke i graverens stue. Hvis klokken så
løs, ja så var det fare på færde.

Når
H.C.
Andersen
var
ude at rejse, havde han altid et skilt med, når han lagde sig
til at sove. På skiltet stod der
Jeg
er kun skinddød.
Bedemænd
begyndte at sælge kister med ilttilførsel og
signalapparater i tilfælde af …….

I
1833 stod kister i vand. Og dette vand løb ned i
Ladegårdsåen.
Det
havde man advaret mod. Men der skete ikke rigtig noget.

I
1879 kunne man i
Blade
fra Kirkegaarden
læse,
at nogle beboere ned ved
Ladegårdsåen
var
fundet døde. Man mente, at de havde drukket vand fra
Ladegårdsåen.
Den
skulle være blevet forurenet af vandet fra kirkegården.

Alt bliver normalt i
2018 – eller gør det?


de foregående side har I kære læsere kunne læse
bare en lille bitte flig af, hvad der er sket i
Nørrebroparken
og
omkring denne. Hvad der sker i fremtiden vil tiden vise. Efter planen
skulle
Metrocity
– ringen
være
klar i 2018. Til den tid må vi også tro, at
Nørrebroparken
og
Assitens
Kirkegaard
vender
tilbage til det normale. Det er ingen tvivl om, at den kollektive
trafik får et kæmpe løft. At linien så
skulle have været ført ned til
Stengade,
ville
jo have været mest praktisk.

Vi
skal også til at vende os til nye navne.
Nuuk
Plads,
ja
det er der hvor
Rantzausgade
og Jagtvej mødes.
Det
ville nu have været bedre med
Sønderjyllands
Pladsen.
Det
siges ikke kun, fordi man er sønderjyde. Nej mange sønderjyder
lægger faktisk navn til veje og gader i området. De fik
navnene efter genforeningen. Da havde man ikke glemt
Sønderjylland.

Skjolds
Plads,
ja
det er krydset mellem
Haraldsgade,
Sigurdsgade og Slangerupgade.
Der
kommer flere navne, som vi skal vende os til.

Lad os nu håbe, at
de pladsdannelser, der bliver etableret, bliver etableret med
omtanke. En stenørken samler ikke mennesker.

Og
formålet med dette hefte, ja det var såmænd at
hylde græsrødderne og dem, der nu for 10. år
arrangerer
Kulturelle
Markedsdage.
Tænk,
hvis
Breaking
News helikopteren
kunne
bringe andet end bål og brand fra
Nørrebro.
Tænk
hvis de kunne fortælle om alle de kreative på Nørrebro.
Nåh nej, det sælger ikke!!!!

Tak
til alle dem, jeg i årenes løb har samarbejdet med i
talrige udvalg, foreninger m.m. på
Nørrebro.
I er bare så kreative.
Og
for dem, der vil have mere historie. Meld jer ind i
Nørrebro
Lokalhistoriske Forening og Arkiv
eller
klik på
www.dengang.dk

  • Og måske finder
    vi en sponsor, der er med på at lave en rigtig bog om området
    med fotos og det hele. Dette var bare mit lille bidrag som en
    hyldest til 10 års dagen for De Kulturelle Markedsdage.

Forfatteren

Omkring
Nørrebroparken – mens vi stadig husker den:

  • Læs om
    Byggematadoren, der blev kørt over af en sporvogn

  • Læs om filmens
    største actionhelt fra Stefansgade

  • Læs om, da Gertrud
    rejste sig fra kisten.

  • Læs om, da man
    stjal børnenes wienerbrød

  • Læs om de
    drabelige kampe i Hørsholmsgade

  • Læs om
    chokoladevogne fra Station Lersøen

  • Læs om en
    Chokoladefabrik i Hørsholmsgade

  • Læs om, da man
    skubbede parkbetjentene i Soppebassinet

  • Læs om den løbske
    Rangermaskine på Nørrebro Station

  • Læs om, da man
    smed en død kat efter en dampsporvogn

  • Læs om Sumpen i
    Nørrebroparken

  • Læs om
    politikeren, der fik en hundelort i gave

  • Læs om
    beredskabsplan for butiksansatte

  • Læs om automaten
    på Café Stefan

  • Læs om, da
    Stefansgade, skulle evakueres

  • Læs om, da
    Modstandsbevægelsen lagde et røgslør

  • Læs om en fødsel
    på Lygten Station

  • Læs om den første
    og sidste sporvogn

  • Læs om, da jyderne
    kom til Nordbanegade

  • Læs om advarslen
    til damerne, da de skulle bruge den elektriske sporvogn


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro