Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Sønderjyder i København

November 4, 2010

i
dag har man Æ Synnejysk Ambassade, Højer Pølse,
Fuglsang øl og en egen bank. Sønderjysk Forening blev
dannet i København i 1879. For at slippe for prøjsisk
militærtjeneste søgte mange til hovedstaden. Embedsmænd
blev fyret i tusindvis. Flensborg – samfundet, Grænseforeningen
og andre foreninger blev dannet. Man indsamlede dansk litteratur og
andet, som man sendte ned til grænselandet.

Masser
af sønderjyske aktiviteter

Der
er masser af sønderjyder i
København.
Hvad
skulle københavnerne have gjort uden dem. Og de er ikke kun på
Amalienborg
Slotsplads.
De
befinder sig overalt. Godt nok er der små enklaver forskellige
steder, blandt andet på
Landbohøjskolen,
hvor
Æ
Synnejysk Ambassade
holder
til.

Man
arrangerer forskellige foredrag, Sønderjysk julefrokost med
Grønlangkål og kegledag. Ja på
Landbohøjskolen
er
der endda ringridning. Godt nok ikke på heste, men på
cykel.

Højer
Pølse og Fuglsang Øl

Og en sønderjyde
kan jo ikke skjule, hvor han/hun kommer fra. Man hører det med
det samme på dialekten, selv om man forsøger, at tale
rigsdansk.

Og
man er ikke helt hjemløs herover. Der er masser af
Højer
Pølse
og
Fuglsang
Øl,
at
få. Ja selv i
Netto
kan
man få kartoffelspegepølse fra
Haderslev.

Og
nu kan man også få børnebøger indlæst
på sønderjysk. Sønderjysk Forening har ligeledes
lavet en sønderjysk ordbog. Den kunne nogle i
Æ
Synnejysk Ambassade
da
godt have brug for. De har glemt det sønderjyske sprog.

Skulle
vi ikke også nævne at vi sønderjyder også
har vores egen
Korsbæk
bank
i
København.

Opråb til slesvigerne

I
Nationaltidende den 24 . januar 1879 kunne man læse et
Opraab
til Slesvigere.
Om
at komme til stede i
Simons
Lokaler

Købmagergade,
søndag den 26. januar
om
aftenen. Man ville danne en forening af slesvigere. Foruden
restauratør
Simon,
var
underskriverne
inspektør
Buhl og detailhandler Kristensen.

I
starten fik man 84 medlemmer. Omkring 1980 var det den ældst
eksisterende sønderjyske forening i
København.
Nu
eksisterer den ikke mere.

Embedsmændene flygtede

Allerede
på krigens første dag i 1864 blev danske embedsmænd
i
Sønderjylland
fjerne
fra deres poster. Adskillige fulgte efter. Et ret anseeligt antal tog
derefter til
København.

et statsrådsmøde den 28. oktober 1864 underskrev
Kong
Christian den Niende
deres
afsked fra dansk statstjeneste.

Det
gik ud over
departementschefer,
retspræsidenter,
men
også et betydeligt antal post – og tjenestemænd i
beskedne stillinger.

For nogle af dem åbnede
der sig mulighed for genansættelse, men de fleste måtte
henleve resten af deres liv på vente penge og førtidspension.
Ved hjælp af hærloven fik disse følgeskab af et
betydeligt antal officerer med højere og lavere charge.

Flugt fra militærtjeneste

Mange
sønderjyder tog også til hovedstaden for at slippe for
den forhadte preussiske militærtjeneste. Efter krigen mellem
Preussen
og
Østrig
i
1866 blev
Sønderjylland
indlemmet
i det preussiske kongerige.

Godt
nok lovede man ifølge & 5, at der vil blive afholdt
afstemning i den nordlige region om genforening med
Danmark.
Dette
løfte blev aldrig overholdt og mærkelig nok accepterede
det internationale samfund dette.

I
1866 oprettedes
Sønderjysk
Samfund.
Det
var den senere kærer,
Jep
Jakobsen
fra
Broager,
der
tog initiativ til dette. Foreningen blev stiftet ved et møde
Borchs
Kollegium
i
Store
Kannikestræde.
Et
fremtrædende medlem af dette samfund var den unge lærer
fra
Flensborg,
A.D. Jørgensen.
I
denne kreds kom både studenter, håndværkssvende og
gårdskarle.

Der
kom stadig flere sønderjyder til hovedstaden, for den
preussiske regering lagde flere hindringer i vejen for danskheden i
Sønderjylland.
I
1879 annullerede man aftalen om
§
5.
I
1887 deltes
Sønderjysk
Forening
i
to dele,
Sønderjysk
Selskabelige Forening
og
Sønderjysk
Centralforening.

Hjælp til trængende
sønderjyder

Den
energiske unge tandlæge
Axel
Carstens
blev
formand for
Centralforeningen.
Samtidig
blev der i provinsen oprettet lignende foreninger. De blev så
sammensvejset i
De
Samvirkende Sønderjyske Foreninger.
Hovedformålet
var at støtte
Trængende
sønderjyder., at udbrede kendskab i kongeriget til sønderjyske
forhold og i det hele taget at støtte enhver lovlig
bestræbelse for vedligeholdelse af danskheden i Sønderjylland.

Sønderjysk
Centralforening
søgte
medlemmer blandt det bedre københavnske borgerskab. Det var en
yderst konservativ forening. Stridigheder omkring forsvarspolitikken
medførte i 1908 en sprængning af foreningen.

En
kreds af medlemmer brød ud og startede
Sønderjysk
Forening for København og Omegn.
Konsul
Waldemar
Hansen
blev
formand. Omkring det tidspunkt havde man ca. 1.000 medlemmer.

Ved
siden af eksisterede fra 1884 et nyt
Sønderjysk
Samfund.
Her
holdt rigsarkivar
A.D.
Jørgensen
ofte
foredrag.

De
konservative studenter samledes i den gamle studenterforening, mens
de radikale mødtes i
Studentersamfundet.
Inden
for denne forening oprettedes i 1888 en særlig fraktion, som
kaldte sig
Studentersamfundets
sønderjyske Samfund.
Det
blev forkortet til
4
S.
Til
kredsen hørte historikeren
H.V.
Clausen.

I
1896 organiserede
To
Løver
en
særlig studenterfraktion, som fik navnet
Hejmdal.
Blandt
de opgaver denne sammenslutning påtog sig, var uddeling af
dansk litteratur i sønderjyske hjem og skibe.

Opkøb af danske ejendomme

I
nærheden af grænsen ved
Rødding
påbegyndtes
fra tysk side et systematisk opkøb af danske ejendomme. Man
savnede i det sønderjyske de nødvendige
kreditinstitutioner, som kunne hjælpe ubemidlede til at
overtage disse ejendomme.
H.V.
Clausen
tog
kontakt til sin nære ven, skolebestyrer
Niels
Hjorth.
I
dybeste stilhed tog de initiativet til oprettelse af
Foreningen
af 5. Oktober 1898.
Man
påtog sig at fremskaffe de nødvendige midler.

Ved hjælp af disse
midler lykkedes det at sikre 180 nordslesvigske ejendomme på
danske hænder.

Det
var ikke helt ubetydelige midler de eksisterende foreninger sendte
til det gamle land. Man fik ved arv og gaver adgang til store beløb.
Det var udelukkende private midler, man samlede sammen. Offentlige
tilskud kunne ikke komme på tale på grund af mægtige
Tyskland.
Embedsmænd
fik at vide, at de skulle optræde med værdighed.

Dansk
Kultursamfund

Omkring
1910 oprettedes
Dansk
Kultursamfund.
Også
herfra blev der sendt mange midler til
Nordslesvig.
Men
her var der tale om godt skjulte statsmidler.

Under
verdenskrigen 1914 – 1918 var det vanskeligt at opretholde de
samme forbindelser til det tabte land.
Sønderjysk
Forening for København og Omegn
igangsatte
dog en indsamling af mad – og tøjpakker til sønderjyske
krigsfanger.

Politik
i foreningerne

Foreninger blandede sig
også i, hvor grænsen skulle gå. De fleste af dem
var indstillet på den sydlige grænsedragning.

Ved
genforeningsfesten på
Dybbøl
Banke
i
sommeren 1920 udtalte statsminister
Niels
Neergaard
til
de danske sydslesvigere:
De
skal ikke blive glemte.

De
sønderjyske foreninger i
København
omorganiserede
nu deres arbejde, så hjælpen kom de danske sydslesvigere
til gode.

En
mindre gruppe af foreninger havde oprettet et fællesråd.
Andre foreninger oprettede
Grænseforeningen.

Dybbøl – mærke

Grænseforeningen
var
tænkt som et samlet organ for de sønderjyske foreninger,
der på et tidspunkt og senere eksisterede ud over hele landet.
I 1937 var der 179 foreninger med ca. 61.500 medlemmer. I 1921
foreslog redaktør
Willemoes
i
Ribe,
at
man etablerede et mærkesalg. Siden da har man hvert år
den 18. april solgt det såkaldte
Dybbølmærke.

Nord
for den nye grænse støttede man forsamlingshusarbejdet
og endvidere driften af det danske kontor og det danske bibliotek i
Tønder.

Syd for grænsen

Hovedindsatsen var dog
arbejdet syd for grænsen. Her havde det lille danske mindretal
i mellemkrigsårene særdeles vanskelige vilkår. Man
blev udsat for undertrykkelse og chikaner.

Særlig
vanskelig blev det efter 1933, hvor den nazistiske bevægelse
tog magten. De indførte almindelig værnepligt,
arbejdstjeneste og tvungen medlemskab af
Hitler
– Jugend.

De
dansksindede fik oprettet
Generalsekretariatet
og
Flensborghus
– bogsamlingen.
Man
fik oprettet
Kobbermølleskolen
og
forskellige børnehaver i
Flensborg
– området.
I
Flensborg
fik
man oprettet dansk aftenskoleundervisning. I
Slesvig
by
drev
man privatskole og børnehave.

De
forskellige foreninger levede deres egen liv, men man påtog sig
ikke nye opgaver inden en aftale med
Grænseforeningen.

Sønderjysk
Forening for København og Omegn
havde
i 1920erne et medlemstal på ca. 1.000. Men da man som modstykke
til tyskernes opkøb af ejendomme (
Vogelgesang)
oprettede
Landeværnet,
oplevede
foreningen en betydelig medlemstilgang. Man nåede helt op på
9.000 medlemmer. I 1939 etablerede man sig i
Absalons
Gaard.

Flensborg
– samfundet

I
1920 blev
Flensborg
– Samfundet
oprettet.
Det blev oprettet af personer, der havde stemmeret i 2. zone. Denne
forening blev i 1921 sluttet sammen med
Foreningen
Dannebrog,
der
oprindelig havde sit udgangspunkt i
Kolding.

I
1934 skiltes
Flensborg
– Samfundet
og
Grænseforeningen.

Da nazisterne slap sit
tag, meldte en masse sydslesvigere sig til den danske bevægelse.
Man mente at de danske sydslesvigere skulle lige stilles med det
tyske mindretal nord for grænsen.

Speckdänen
blev
de kaldt.

Nord for grænsen
opnåede det tyske mindretal i 1920 en andel på 25 pct. af
stemmerne. I 1957 var dette tal svundet ind til 8,8 pct. I dag udgør
de 15 – 20.000.

Hovedstadens Grænseforening

Siden 1945 er der ydet
betydelig støtte til opbygning af de danske institutioner syd
for grænsen. På de festlige årsmøder
deltager nu danske regeringsrepræsentanter.

Grænseforeningen
fortsætter
sin støtte. I 1953 startede man
Det
Sønderjyske Lotteri.

I
1958 tog man navneforandring til
Hovedstadens
Grænseforening.

Grænseforeningen
udgav
fra 1951 – 1970 bladet
Vor
omstridte Land.

Sønderjysk
Centralforening
fortsatte
deres virke. Man havde ikke så mange medlemmer, men i
medlemskredsen var meget kendte personer. I 1955 stiftede man
Grænselandets
Legatfond.

I
Københavns – området tog man fadderskaber for
forskellige områder i
Sydslesvig.
Der
var
Amager
– fadderskabet
for
Før
og Amrum. Brønshøj – Husum
for
Askfeldt,
København N og NV
for
Jernved
og Gottorp o.s.v.

Krigsveteraner

I
1969 tog an initiativ til at sønderjyske krigsveteraner i
anledningen af 50 års dagen for deres hjemkomst til
København
kunne
gense hovedstaden. Det lykkedes at samle de 65.000 kr. ind som
arrangementet kostede. Der var 229 deltagere, som kom med særtog.
Modtagelse i snapstinget, aftenfest i
Lorry
og
udflugt til
Den
Slesvigske Sten
i
Dyrehaven.

var der frokost på
Carlsberg
– museet,
festmøde
Rådhuset
og
meget mere.

Stort arbejde i
Sydslesvig

I
dag er danskheden i
Sydslesvig
klemt
økonomisk. Det er et spørgsmål om man kan
opretholde det vidt forgrenede net af skoler og børnehaver.
ca. 58 skoler og 62 børnehaver samt 57 menigheder med en dansk
kirke virker imponerende.

Hovedstadens
Grænseforening
yder
stadig støtte til danskheden.

Aktivitet i Æ
Synnejysk Ambassade

Og
i
Æ
Synnejysk Ambassade
fortsætter
arrangementerne på
Landbohøjskolen.
Hver
måned står en interessant foredragsholder parat. De
fleste kan stadig huske
Æ
Sproch,
men
der er sandelig nogen, der trænger til en opstramning.

Og
pludselig ved et af mine egne foredrag dukkede gamle bekendte op fra
min tid i
Aabenraa
og
Padborg
Det
var en speciel oplevelse.

Kilde:
Se

Litteratur København
(under udarbejdelse)

Litteratur Sønderjylland
(under udarbejdelse)

Hvis
du vil vide mere:
Læs

I Sønderjylland
siger vi Mojn

Jordkamp, Vogelgesang
og Domænegårde

Sønderjylland
til Ejderen?

Moin, Mojn eller Møjn

Det tyske Mindretal i
Sønderjylland


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland