Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Henrettet i Aabenraa

November 4, 2010

Der
var masser af hekseafbrændinger. Henrettelsesmetoder kunne være
brutale, for eksempel knibning med varme tænger eller
radbrækning i forskellige udgaver. Læs om modvillige
håndværkere, borgmestermordet, og da en 14 – årig
blev dømt til døden. Lig blev anvendt til anatomiske
studier. Og blodet fra en henrettet kunne være helbredende. Så
var det også at pastoren fik det dårligt.

Flot
udsigt fra Galgebakken

Jeg
har ofte stået på toppen af
Galgebakken
i
Aabenraa
og
beundret den flotte udsigt. Ofte har jeg tænkt på de
skæbner, der overgik folk, der blev henrettet her. Også
fra en af mine logier i
Aabenraa,
Barkmøllegade
kunne
jeg se op på bakken.

Masser
af kort

Når
man skal lede efter gamle rettersteder, er det godt at have gamle
kort ved hånden. Således findes interessante ting i
Pontoppidans
Atlas
over
Slesvig
i
1781.
Mejers
kort,
som blev tegnet fra 1630 – 1650 er delvis mangelfuld. Og i
Dankwerths
Newe Landesbeschreibung der beiden Herzogthümer Schleswig und
Holstein (1652)
ses
der to galger i
Aabenraa.

Der
var en galge på
Arnbjerg,
en
markering
Gallhuÿ
ved
Horsbyg,
en galge ved
Mjøls,
samt
Galgenberg
i
Hjordkær
sogn.

Men
kigger vi på lidt mere tidssvarende kort, finder vi også
Galgebjerg
ved
Varnæs.
Og
vi ved også, at der har været et rettersted ved siden af
Ensted
Kirke.

Rettersteder
i Aabenraa

I
Aabenraa
havde
man en
Skrå
fra
1335. Siden fik man et stadsret efter flenborgsk forbillede. I 1500 –
årene var retterstedet på
Klinkbjerg
ved
skellet mellem byen og
Kolstrup.
Fra
1560 var det på
Kapelbjerg
syd
for byen. Har fandt man faktisk i begyndelsen af det 19. århundrede
rester af halshuggede forbrydere.

Allerede
omkring 1600 flyttede retterstedet dog op på
Arnbjerg,
også
kaldet
Galgebakken,
nordvest
for byen på
Kolstrup
Mark
i
Aabenraa
Landsogn.

I 1728 var galgen faldet
ned. Men i løbet af 1729 – 30 blev den igen rejst.

Rise Herred

I
Rise
Herred
ser
det ud til, at retterstedet på
Aarslev
Mark
i
midten af 1600 – tallet er blevet flyttet et par kilometer mod
vest til
Sdr.
Ønlev Mark
i
Hjordkær
sogn.

Rise
Herreds
tingsted
blev flyttet til
Brundlund
Slot.

Lundtoft Herred og
godserne

Lundtoft
Herreds
gamle
tingsted skal have ligget midt i
Ensted
Sogn,
hvor
vejene fra
Hostrup,
Stubbæk
og
vestersognet mødes. Et
Tingbjerg
ligger
ved vejen fra
Kliplev
til
Lundtoft.
Fra
1770 holdtes ting i
Tørsbøl.
Den
Ahlefeldt
– Graatsenske godsjurisdiktion
var
fra 1600 – årene først på
Søgård,
senere
i
Gråsten.
Efter
1725 var området delt mellem
Gråsten
og
Søgaard
– Aartoft.
Desuden
havde godserne,
Grøngrøft,
Ladegaard
og
Skovbølgaard
egne
ting.

Varnæs Birk

Varnæs
havde
sit eget
birketing.
Varnæs Birks
galge
stod 1 km vest for byen på en gravhøj,
Tokshøj
eller
Tokkesbjerg.
Stedet
som nu ligger i 55 meters højde, kaldes Galgebjerg. Mellem
1830 og 1840 fjernede man den øverste del af bakken. Her blev
der fundet skeletter af henrettede. De blev begravet ned igen, og der
blev sat en sten for at markere stedet. Den er dog senere forsvundet.

I
herredet nævnes også
Gallie
Fold
1769
i
Rinkenæs
Sogn
og
Galgelyk
i
Holbøl
Sogn.

Stubbæk og
Kliplev

Ved
Stubbæk
omtales
Galgen
– Feld. Lundtoft Harder Gerichts Platz
omtales
i 1778 som liggende 400 meter syd for
Ensted
Kirke.

Galgebjerg
i
Kliplev
nævnes
i 1795 som liggende syd for byen på den østlige side af
vejen mod
Vilsbæk
og
Bov

gården
Stejls
marker.

Mord
i Aabenraa

I
1588 blev
Peder,
en
ung mand fra
Husum
henrettet
for flerdobbelt mord

I
1616 henrettedes
Jackob
Arnkiel
for
drab på en vægter.

Mange
hekseafbrændinger

Især
i tidsrummet fra 1610 – 1651 var der mange hekseafbrændinger
i
Aabenraa.
Anna Jørgensdatter
og
Sussel
Anders
blev
i 1617 brændt for trolddom og synes at være kommet på
bålet på det gamle rettersted syd for byen.

I
1609 blev
Tyrre
Jensdatter
i
Lovtrup
i
Uge
Sogn
dømt
til bålet for trolddom. Dommen blev stadfæstet ved det
nørrejyske landsting i
Viborg.

I
1624 blev
Anna
Pallies
brændt
for trolddom. Dette kan også være sket i
Rise
Herred.

I
1641 kom
Margarete
Koch

bålet for trolddom,
Margarete
Høien
og
endnu en kvinde tiltalt i samme sag. Deres skæbne er dog
ukendt.

Samme
år blev
Christine
Christens
smidt
på bålet i
Rise.
Og
her blev endnu en person smidt på bålet i 1661.

Knibning med tænger

For
mænd, der var blevet dødsdømt kunne der idømmes
en tillægsstraf, hvis der havde været tale om en meget
grov forseelse. Det var knibning med gloende tænger. Anvendelse
af disse blev omtalt i
Aabenraa
i
1699.

Radbrækning

I
meget grove sager kunne dommen også lyde på
radbrækning.
Den
dømte blev da bragt fra livet til døden ved at
brystkasse, arme og ben blev knust af et vognhjul, på tysk
Rad,
som
skarpretteren løftede og med stor kraft førte mod
ofret. Denne henrettelsesform havde flere former.

Den værste form,
bestod af radbrækning nedefra og op for efterfølgende
levende at blive flettet på hjulet. Den næst værste
straf var at blive aflivet på lignende måde, men med et
nådestød som afslutning på lidelserne.

Endelig
var der de tilfælde, hvor radbrækning skete ovenfra og
indledtes med det normalt dødelige stød mod nakken
eller brystbenet. I
Sønderjylland
var
radbrækning meget normalt i 1500 -, 1600 – , og 1700 –
årene.

Salighed, Synd og
Fordømmelse

Den
8. april 1750 var
Peder
Knudsen
fra
Elsmark

Als

vej hjem fra en rejse til
Odense,
da
han syd for
Ensted
Kirke
var
vidne til henrettelse af
Ulrik
Brandt.
Det
var vigtigt for moralen dengang, at retterstedet lå på et
trafikeret sted til skræk og advarsel. Ofte lå
retterstedet også på et højt beliggende sted.

Ulrik
Brandt
blev
halshugget for mord og lagt på hjul og stejle.

H.N.
Clausen
beretter
følgende i sin rejsedagbog fra 1818 at:

  • i Ensted staa faa
    Skridt fra hinanden en kirke, en Kro og en Galge, et smukt
    Kløverblad, som kunde udlæggels Salighed, Synd,
    Fordømmelse.

Modvillige håndværkere

Man
var ikke altid gode til at vedligeholde galgerne, således faldt
galgen i
Aabenraa
ned
i 1728. Men det var ikke så lige til, at få håndværkere
til at hjælpe med det håndværksmæssige. I
1796 skulle husfogeden i
Aabenraa
sørge
for at få rejst et skafot. Det viste sig at være uhyre
vanskeligt. Ingen håndværker ville risikere sit gode navn
og rygte ved at udføre et sådant arbejde, der blev
betragtet som
uærligt.
Hjulet
og stagen blev leveret af en håndværker i
Felsted.

Borgmestermordet i
Aabenraa

Præsten
havde også et arbejde, der skulle gøres i forbindelse
med en henrettelse. I 1610 beretter pastor
Johannes
Generanus
fra
Aabenraa
i
sin årbog:

  • 12 juni blev jeg
    kaldt op på slottet til fangen Wulf Cakundt og hans hustru
    Marg. (i anledning af, at svigersønnen Claus Esmarch var
    blevet dræbt ved en mordkugle). Medens anklageren M. Bluting
    adspurgte konen nogle gange, trådte jeg til, men formåede
    ikke at bevæge hende til af aflægge en alvorlig
    tilståelse. Manden derimod bekendte og angrede alvorligen,
    efter at Hr. Joh. Stanhuf i nærværelse af Nic. Cypræus
    havde oplæst selve den udførlige (forhørsprotokol)
    med anklagedes egen tidligere tilståelse. Jeg meddelte ham da
    syndsforladelse og tog ham til alters. Kapellanen Hr. Paul
    absolverede imidlertid Margareta i morges de. 13. juni næsten
    mod hendes vilje.

Samme
dag blev de begge henrettet. Den 13. juni hedder det sig, at
Wulf
Kalunt – blev i stor hede radbrækket og rettet på
Arnbjerg, hvor en stor menneskehob var stimlet sammen.

I
Fladstenborgen
hedder
det:

  • Ao 1610, 14 Junij
    Bleff Wuluff Caalundt rettit paa Arnbierig, ihielslagen mett itt
    Hiul. Oc liger samestez der oppaa. Oc liger samestez der oppaa. Oc
    hans Hostru Margareta halshuggit Paa Kierkebeigit. Blef udlofuit aff
    hind(es)Sletctning att hun maate komme i Kierkegaarden at Ligge 60
    mr lubs. Alt dette er schett for s(alig) Clavis Essmarickis Onkelig
    affgang …….

Henrettelsen
foregik ikke på retterstedet men på
Torvet.
Måske
var det fordi, at den myrdede var borgmesteren. Og den dømte
var amtsskriveren og hans kone. Sandsynligvis blev konen halshugget
Torvet,
mens
manden blev radbrækket på
Galgebakken.
Mange
historikere mener, at der var tale om justitsmord.

Halshugning i stedet
for hængning

Det
var en af de
fornemme
i
Aabenraa,
det
gik ud over. Her forsøgte man at betale sig fra gængse
ordninger. Det havde en
dame
fra de fornemme
allerede
gjort i 1601. Hun havde betalt 100 rdl. for at hendes mand blev
halshugget i stedet for at blive hængt.

Mordbrand

Den
19. maj 1610 gik store dele af
Aabenraa
op
i luer.
Peter
Baadebygger og Niels Ovesen
stod
anklaget for mordbrand. De blev dømt
til
Ilden og anden skarp Straf.

I
1621 måtte byens vægter sørge for at
Claus
Linnedvæver
blev
bragt til kirkegården og begravet. Han blev halshugget for drab
på den tidligere byfoged,
Claus
Aarup.

Hertugen syntes at have
benådet en tyveridømt til sværdet af hensyn til
hans stakkels kone, børn og ærlige slægtninge.

Til
anatomiske studier

Skikken
med at anvende henrettede forbryders legemer til anatomiske formål
er kendt langt tilbage. Således skulle ingen mindre end
Leonardo
da Vinci
have
dissekeret mere end 30 lig, som han sandsynligvis har skaffet sig fra
rettersteder. Hans mening var at skrive et anatomisk værk. Det
blev hvis aldrig til noget.

Den
14. januar 1668 attesterede bysekretæren, at vognmanden
Asmus
Zimmermann
havde
bragt liget af en fra
Arnbjerg
hængt
landevejsrøver
frey
und sicher
til
Kiel
til
universitetslægerne.

Ikke råd til
dobbelt henrettelse

Ifølge
degn
Gammelgaards
optegnelser
skal
Varnæs
efter
svenskekrigene i 1600 – årene have været så
dårlig stillet, at det gik ud over birkets selvstændige
status.

Da
en pige på
Fogedgården
tog
livet af sit barn, og en bødker kort efter begik mord, var det
en byrde for det fattige birk at udrede omkostningerne til de to
henrettelser. Det er usikkert om de faktisk fandt sted i
Varnæs.

14
– årig dømt til døden

I
1670 blev
Jens
Knudsen
hængt.

I
1682 var
Gunder
Jesses
fængslet
i forbindelse med et barnemord. Hun blev formentlig halshugget i
Rise.

I
1743 blev
Jep
Kristensen
halshugget
for mord.

Catrine
Nissen
blev
i 1767 dømt for barnemord og henrettet på
Torvet.

I
en sag fra 1719 i
Lundtoft
Herred
blev
den kun 14 – årige
Hans
Petersen
dømt
til døden for at have brændt først en husbonds
gård af, og da han slap væk, derefter endnu en gård.
Det teologiske fakultet udtalte sig om sagen og anførte, at
kongen egentlig godt kunne benåde ham til livstid på
Bremerholm

grund af hans ringe alder. Men han var bedre tjent med døden,
da et helt liv fra så ung en alder i jern uden udsigt til at
komme fri, er frygtelig og kan medføre selvmord.

Man foreslog at han først
blev kvalt og dernæst blev brændt. Det vides ikke om
kongen lod nåde gå for ret.

Benådet
for blodskam

Ved
tinghuset i
Rise
dømtes
Rasmus
Hansen
i
1727 for blodskam. Han skulle halshugges og derefter smides på
bålet. Steddatteren skulle ligeledes halshugges, men begraves
på retterstedet.
Hertugen
på Glücksborg
lod
dog nåde gå for ret og benåde
Rasmus
til
kagstrygning og landsforvisning. Pigens skæbne kendes ikke, men
mon ikke hun også er blevet benådet.

Begravelse
på retterstedet

Selvmordere
kunne også begraves på retterstedet. Dette var tilfældet
i
Lundtoft
Herred
i
1752. Bøddelens knægt hentede liget af
Hans
Rytter
fra
Stubbæk

en kærre og begravede det under galgen i
Ensted.

I
1765 døde
Bendix
Wenmaring
i
Aabenraa,
inden
den forventede dom for
fadermord
kunne
afsiges og eksekveres. Hans lig blev ført til
Hjordkær,
hvor
rakkerknægten gravede det ned på
Rise
Herreds
rettersted.

Den
sidste henrettelse med sværd overgik i 1767,
Catrine
Nissen.
Det
blev betegnet som en ærlig henrettelse, og hun blev begravet på
kirkegården.

Pastoren fik det
dårligt

En
kold november morgen i 1781 fulgte
Pastor
Klincker
i
Kliplev
keddelflikkeren,
Jonas
Petersen
til
retterstedet sydøst for byen. Synet af hovedet, der faldt for
øksen og efter skik og brug blev vist frem til alle sider af
skarpretterens medhjælper, skal have plaget præsten i
lang tid derefter.

Jonas
Petersen
havde
myrdet sin kone,
Maren
Jakobs.

Røde Anders
henrettet

I
februar 1795 var
Abdreas
Laursens,
kaldet
Røde
Anders
fra
Mellerup
i
Bjolderup
sogn

krybskytteri i
Sønderskoven
ved
Aabenraa.

Her
blev han og sine kammerater imidlertid overrasket af skovridder
von
Bergen.

Røde
Anders
skød
på skovridderen, som blev hårdt såret og døde
dagen efter. Han nåede dog at udpege sin morder.
Anders
blev
fanget og tilbragte et år i et fugtigt hul af et fængsel
Brundlund
Slot.
Han
blev henrettet tidligt om morgenen den 18. august 1796 ved
Hjordkær.

Egentlig
skulle henrettelsen have fundet sted tidligere. Men skarpretter
Wagner
fra
Haderslev
,
kunne
ikke få rakkeren
Bock
i
Aabenraa
til
at assistere, og måtte derfor først skaffe en
medhjælper fra
Flensborg.

Sidste
henrettelse i Hjordkær

Den
sidste henrettelse i
Nordslesvig
fandt
sted i
Hjordkær
i
1834. Det var
H.S.
Fallesen,
der
havde myrdet sin brud. En stor skare fulgte begivenheden.
Amalie
Nielsen,
datter
af præsten
Jep
Hansen
i
Hjordkær,
havde
vundet den dømtes fortrolighed. Hun beretter følgende:

Efter
nogle trøstende ord fra præsten rettede
Fallesen
sig
op og gik med lette skridt hen mod skarpretteren, tog selv sin trøje
og sin halskæde af, og blev bundet for øjnene. Så
knælede han ned. Men han var ikke kommet tæt nok på
blokken, så rakkerknægten slæbte ham derhen ved
hårene. Da min far så skarpretteren tage øksen,
vendte han sig om for ikke at se eksekutionen.

Da
han mente, at det var forbi, vendte han sig om, men for tidlig. Da
holdt rakkeren netop hovedet op for at vise det frem. Min far så
de sidste dødstrækninger deri. Et syn han længe
ikke glemte. Nu begyndte mængden at røre sig, men min
far råbte højt.
Bi
lidt, jeg har endnu et Ord at sige.

Blod
skulle helbrede

En
meget ejendommelig skik oplevede man efter mange henrettelser. Man
troede, at blodet fra en henrettet var et sikkert middel mod
den
faldende syge, epilepsi.
Man
havde bæger med. De pågældende fik lov til at komme
ind for afspærringen og optage blodet. Således vides, at
tre syge fik lov til at drikke den halshuggedes blod i
Hjordkær
i
1834. Det var antagelig efter ovennævnte henrettelse.

Når blodet var
drukket skulle den syge løbe over flere bymarker, før
blodet havde sin virkning.

Kilde:
Se

Litteratur Aabenraa

Litteratur Sønderjylland
(under udarbejdelse)

Hvis du vil vide mere:

Jordemødre, Hekse
og Kloge Koner

Lov og Ret i Aabenraa

Urnehoved – et
Tingsted ved Aabenraa

Lov og ret i Tønder
(under Tønder)

Henrettet i Tønder
(under Tønder)

Mord i Nyhavn (under
København)

Henrettelse på
Østerbro (under Østerbro)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa